Morten Korch-land
Jeg – en nasserøv
Facebook er fedt blandt andet fordi, man kan nasse på diverse grupper i al ubemærkethed, hvis de bare er store nok. Facebook kan også bruges til fornuftige ting så som videndeling og erfaringsudveksling.
Men hvis vi nu holder os til det usympatiske nasseri, udøver jeg det hos:
- Inger Støjberg og
- Dansk Folkeparti.
Det er en glimrende måde at få førstehåndskendskab til, hvad de mennesker og deres proselytter tænker. Det er meget interessant – og samtidig gruopvækkende. De værste af de to er Dansk Folkeparti – tro det eller ej. Ingers orange hårpragt viser sig ikke helt så ofte som DFs retoriske skoleridt: “Er du enig så del”, “Skal muslimerne sendes hjem hurtigst muligt?” osv., og så deler og liker de alle sammen som en flok lemminger.
I går ændrede de deres coverbillede til dette, og teksten er “Danmark. Folkestyre og Fællesskab. Der er nemlig så meget, vi skal passe på”.
Med billedet signalerer de et Danmark, der eksisterede i ca. 1950, hvor Poul Reichardt spillede hovedrollen i Morten Korchs “De røde heste”. Den var så populær, at den det år blev set af 2,3 millioner seere (nogle må vel så have set den flere gange?). Den blev i øvrigt genindspillet i 1968 – første udgave blev nok slidt op…
Kirken fylder godt i landskabet, og foran kirken vajer dannebrog. Vi er i de skønne bakker, hvor kornet står strunk på markerne, og inden det dybblå hav med skumsprøjtet breder de grønne træer og buske sig. Partiets logo i dannebrogsfarverne er selvfølgelig også med.
Forleden fejrede partiet i øvrigt Valdemarsdag på sin Facebookside. Og det har de jo da ret til. Problemet er bare, at partiet har taget patent på vores alles flag. Det er også mit, mine venners og mine læseres flag!
Hvordan kan landets største parti leve i en verden af i går og i en verden, der var gældende for 70 siden? Ønsker partitoppen og alle deres vælgere at sætte tiden i stå eller bare at skrue den tilbage til dengang, der var orden i samfundet? Altså dengang før:
- Den europæiske menneskerettighedskonvention (1948).
- EKS (Det europæiske Kul- og Stålfællesskab) forløberen for først EF og senere EU (1956).
- FNs flygtningekonvention, som knæsatte systemet med kvoteflygtninge (1951).
- Ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen (1939).
- Neil Armstrong sagde “That’s one small step for man, one giant leap for mankind” i 1969.
Der kunne findes adskillige andre milepæle i de ca. 70 år. Jeg har bevidst – og demagogisk – valgt nogle, der viser, at staterne samarbejder om rettigheder, om ikke at slå hinanden ihjel, om at udvikle handel og industri (for hvis man handler med hinanden, er det sværere at slå hinanden ihjel (det var lige præcis det, der lå bag EKS, hvor Tyskland og Frankrig begyndte samhandel)) og om i fællesskab at udforske både den nære og den fjerne “omgangskreds”. Kort sagt: Alle mulige og umulige former for samarbejde.
Kan Dansk Folkeparti og alle deres vælgere ikke lide forpligtende samarbejde? Tilsyneladende ikke. Det minder mig om en anden tosse, der går rundt og siger “America first” i fuld offentlighed. Mig, mig, mig og så mig.
Det er pisseirriterende, som DF forsøger at omklamre alt, hvad der er dansk. Det er jo nærmest, så man føler sig besudlet.
Om de vil tilbage i tiden eller bare have etnisk udrensning, skal jeg lade være usagt. Men hvis det er det første, vil jeg, sammen med “De uheldige helte”, bare sige: “You can’t go back to the way things were, because things never were that way in the first place.”
@ Henny
“Besudlet” er et godt ord, men vi er jo nok ikke så mange, der kender det…
Jeg har vist ikke set tilstrækkeligt med “De uheldige helte”, men det lyder rigtigt!