211 likes

At skrive er at glemme

Jeg får ikke så mange kommentarer på bloggen som for fem eller seks år siden. Sådan er det!

Der er sikkert mange, der er blevet trætte af at høre om den ene og den anden diagnose. Om den ene og den anden frygt. Det er der ikke noget at sige til! Jeg har imidlertid glæden ved at skrive, og det er min hjemmeside, så sådan er det! Jeg jagter ikke stemmer af alle mulige forskellige slags, jeg skriver, fordi jeg kan lide det. Og fordi det giver mig et eller andet at have det store virtuelle netværk, jeg er glad for at have opbygget. Der er en lille håndfuld kommentatorer, der har holdt ved i disse yo-yo-år, hvor livet gik op og ned og op og ned. Dem er jeg utrolig glad for.

Det er vist sådan, at den personlige start på bloggen tog sin start på et tidspunkt, hvor jeg havde mange “tunge tanker” og manglede nogen at dele disse tanker med: med andre ord = jeg var ensom. Ensomheden forsvandt og blev i et eller andet omfang afløst af et vældigt virtuelt fællesskab, som jeg værdsætter meget højt nu.

177 likes

Af og til rammer man plet, og det er fedt! Der går liv og kræfter med at skrive, så hvis der er nogle, der kan lide det, jeg skriver, er det jo bare dejligt.

Min post fra i aftes om en bananrepublik, som jeg delte i gruppen  “Danskerne støtter IKKE Støjberg” har indtil videre høstet 177 likes fra Facebook. Det har jeg ikke prøvet før, og det er ret fedt! Så selvom jeg skriver for min egen fornøjelses skyld, fordi jeg har en glæde over at lege med ordene osv., er det alligevel skønt, at 177 mennesker har trykket på like-knappen! Tak for det. Altså er min stil også noget værd; altså er jeg på rette vej. Det er godt at vide.

Opdatering 2021-05-02, 18:04:04

211 likes… det er da helt okay.