Against all odds

Jeg er her endnu

Against all odds

• Jeg kan se igen, og det er så skønt, jeg var (sgu) så bange, men det er nu konstateret, at jeg er medicinfølsom, så små justeringer giver store bivirkninger (altså højst oppe på skalaen/sjældne).
• De passer godt på mig. Jeg blev ringet op af farmaceuten lørdag 17:30 med besked om at fiske nogle tabletter ud af æsken og igen mandag formiddag om at fiske nogle flere ud. Og pludselig kunne jeg se helt normalt igen. Fantastisk. Det er sørme noget komplekst noget. Og ikke bolsjer.
• Blodprøver for plasmakoncentration og den store pakke mandag og samtale med læge Kasper Reff onsdag. Jeg gentager “Kongeligt”
• Nu kæmper jeg med noget, der vel i gamle dage kaldtes en musearm. For ind i…. hvor gør det ondt, så snart jeg sætter mig ved tastaturet. Det har snart varet mange dage. I dag tænkte jeg, at nu gik det nok at skrive lidt af alt det, jeg var kommet bagud med. Nu betaler jeg så prisen.
• Jeg lever ikke af at skrive men for at skrive – så ovenstående punkter ville være ret begrænsende for min livsudfoldelse.
  • Det der er tilbage af den.
• Kasper (lægen) spurgte sidst “Hvordan ser din hverdag ud”. Jeg svarede ham, at jeg lige for tiden ikke havde nogen hverdag, men hans spørgsmål har luret i mit baghoved, så nu må der struktur på, ellers er jeg jo ikke en gang i stand til at varetage et fleksjob på sølle 15 timer. De mange dage i joggingbukser, forvaskede T-shirts og fedtet hår går bare ikke! Så nu har jeg været hos frisøren og er gået i gang med at vaske gardiner. Der er nok at tage af. Kalktabletterne og multivitaminerne ringer kl. 07:00, så der står jeg op. Laver kaffe og går i bad.
  • Jeg blev pludselig bange for at miste den sidste rest af kontrol, jeg har over mit liv.
  • Det går bare ikke
  • Jeg vil ikke ende, som en, der ikke kan andet end at sidde i et hjørne og farvelægge mandolaer på en psykiatrisk afdeling.
• Jeg kæmper med Kaspersky (sikkerheds- og backupprogrammet), som bare ikke vil fungere efter reinstallationen af Windows, som intet har at gøre med drevet, hvor filerne kommer fra og hvor de skal hen. Firmaet skal have 500 analyser, som alle blokerer maskinen hele dagen. Jeg er allerede træt af det. Men det giver selvfølgelig et sæt rene gardiner mere og tid væk fra tastaturet.
• Psykopaten er død i ca. 2011. Han lå død længe i sin lejlighed, uden nogen savnede ham. Ingen ønskede at deltage i bodeling eller begravelse. Jeg har fået disse informationer af en af hans slægtninge. Jeg er så ufint et menneske, at jeg fryder mig. Det endelige punktum er sat over Hugo Ivan Erik Aage WAGNHOLT. Jeg har eller altid sagt, at jeg ville danse på hans grav, men da det sikkert har været en kommunal begravelse et sted ovre i Jylland, så dropper jeg del af aftalen med psykologen. Jeg smiler bare i mit larmende sind.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.