/12 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Landsindsamling

Kirkens Korshær

I dag søndag den 27. november – som også er første søndag i advent – holder Kirkens Korshær for første gang nogensinde siden 1938 en landsindsamling. Behovet har aldrig været tilstede før, men nu er fattigdommen i Danmark blevet markant større efter indførelsen af det “moderne” kontanthjælpsloft og integrationsydelsen. Jeg kalder dem nu ved rette navn: “Fattigdomsydelser”.

Modsætninger mødes, for der har lige været forbrugsfest på “Black Friday”. Afstanden mellem mennesker er altså blevet større.

Nogle mennesker er trætte af landsindsamlingerne, og det er måske forståeligt nok, da der efterhånden er mange af dem. For at være helt præcis er der 18 styks. Her er en liste over dem.

Du kan støtte mennesker, der har det svært, ved at sende et beløb til Kirkens Korshær via MobilePay på nummer 40 16 87 88.

Julehjælp

Folkekirken.dk har lavet en liste over muligheder for julehjælp: Listen er her.

Forleden læste jeg en artikel om, at en af de store nødhjælpsorganisationer (jeg kan desværre ikke huske hvilken, men det var vist noget med børn) oplevede en stigning på 525 pct. i antallet af ansøgninger til julehjælp allerede nu, og så er der endda længe til jul.

Som noget helt nyt har Hvidovre Kirke lagt et ansøgningsskema på hjemmesiden. Desværre er der ikke angivet en ansøgningsfrist.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Pop, retfærdighed og kontanthjælpsloftet

Andrea Berg

Jeg hører ikke særlig ofte musik, da jeg ikke kan lytte samtidig med, at jeg foretager mig noget andet. Endnu en kognitiv problemstilling. Men så pyt da – så hører jeg Andrea Berg i pauserne. Det er rigtig ægte tysk schlager, og udtryk for noget meget lidt intellektuelt. Men pyt med det; det er fed musik, og jeg bliver som hovedregel glad af at lytte til det.

Herunder finder du min yndling: Andrea Berg – Du hast mich tausendmal belogen (Remix 2013).

Egentlig var jeg gået i seng, men tankerne om det moderne kontanthjælpsloft blev ved at kredse indeni mig. Og så tankerne om Alf Ross’ “Om ret og retfærdighed”.

Jeg prøver at udtrykke mig, selv om det er komplekst.

Københavns Universitet 1994 – 1990

Jeg startede på Københavns Universitet i sommeren 1984, og jeg havde glædet mig meget. Det, at det lige præcis skulle være jurastudiet, var temmelig tilfældigt: På Amagerkollegiet boede der i min gård en fyr ved navn Henrik Perregaard. Han læste jura. Han havde en fantastisk rolig udstråling, som om han hvilede i sig selv. Det ville jeg jo også gerne, og sådan kom jeg til at læse jura. Der var også en anden stud. jur, som også var rigtig sød. Tjah lidt sært men meget af det vi foretager os i vore liv er jo båret af tilfældigheder.  Ergo jeg læste jura.

Jeg fandt først på tredje årsprøve ud af, at det var en fejl, men jeg havde ikke råd til at starte på et andet studium, så selvfølgelig var der ikke andet at gøre end at fuldføre.  Studiegælden skulle jo helst også være til at betale tilbage. Skulle jeg have fulgt mit hjerte, havde jeg læst dansk og historie. Den gang var arbejdsløshedstallene for alle cand.mag’erne meget triste.

Fejlen bestod i, at jeg kun interesserede mig for den jura, der havde med mennesker at gør: Kriminologi, Kriminalpolitik, Specialstrafferet og retslære. Der er intet af det foregående, man bliver rig på – det er mere indbringende med konkursret, ejendomsret osv.

Retslære

På selve jurastudiet er der (der kan sket meget siden da) ikke så meget med at tænke selv. Hvis man tænker selv og selv forholder sig til tingene, får man ikke høje karakterer. Jeg synes dog, der var en undtagelse i faget Retslære, hvor vi primært læste “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross. Den største af nutidens store tænkere på sit felt. Det var lige noget for mig, endelig en der kunne hæve sig på et metaniveau og lege med tanker og teorier.

I det fag beskæftiger man sig også med det vandede begreb “Retfærdighed”.  Man kan skrive side op og ned om, hvad man mener/synes/mærker er retfærdighed eller slet ikke er retfærdighed. Alf Ross helt sikre svar (og jeg ved, jeg ikke har glemt det) er, at retfærdighed er at lige forhold behandles ens. Mere hokuspokus er der sådan set ikke i det.

Men det betyder også, at man ikke kan pege på en lov, en bekendtgørelse eller en paragraf og så udbryde “Det er uretfærdigt”. Men jeg synes, Alf Ross gør det rigtigste!

Kontanthjælpsloftet

Ja og så til det sidste, og egl. det vi kom fra: Kontanthjælpsloftet.

I TV Avisen viste de et par tilfælde, med borgere der – ud fra ovenstående – blev behandlet uretfærdigt, fordi deres sager ikke blev ensartet behandlet, selv om der var “årsagernes lighed”. En kommune friholdt 25 pct. af borgerne fra kravet om de 225 timers job; en anden kommune friholdt  75 – 80 pct. Årsagen var, om de var syge til at arbejde.

Hvor går man som borger hen med det? Det må være Ankestyrelsen. De har bare en sagsbehandlingstid på otte måneder. Borgeren når jo at dø af sult i mellemtiden.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Menighedsrådsvalg

Vores lysbærer i Hvidovre Kirke

Samtidig med den amerikanske afstemning mellem Trump og Clinton den 8. november 2016 er der her i landet afstemningsvalg i de få sogne, hvor der er indleveret flere lister. Hos os i Hvidovre Sogn er der nu pludselig flere lister.

For det første har vi “Fælleslisten”, som vi fik på plads den 13. september, der samler mennesker, der har lyst til at smøge ærmerne op og gøre noget for den hvide middelalderkirkes liv og vækst, og som ikke bedriver partipolitik i kirken. Det skal dog siges, at vi i og for sig ikke har mærket så meget til de politisk valgte medlemmer, bortset fra at den konservative kasserer har løbet efter femørerne de seneste fire år – men det er altså passé med dem nu.

I går lige inden sidste frist dukkede der så endnu en liste op. Den hedder: ”Dem de andre ikke vil lege med”. Listen består dels af nogle nye kræfter, som vi ikke kender, og så et par af de socialdemokrater, der ikke kom ind på selve fælleslisten men havnede på suppleantposterne.

Summa summarum vi skal nu have afstemningsvalg (kampvalg).

Min gode kollega J i menighedsrådet er allerede i gang med at samle stemmer rundt omkring, hvor hun er aktiv i andre sammenhænge i sognet. Så kan hun få en masse personlige stemmer. Det er hende velundt, for hun er meget dygtig.

Jeg kender ikke et øje i Hvidovre, som ikke allerede er aktive i kirken. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå ud og kapre personlige stemmer. Tjah jeg kunne jo stemme dørklokker ved gå lidt og ned ad Åstrupgårdsvej. Det er bare slet ikke min stil, og jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan det.

Hvis jeg ikke kommer ind, er det bare ærgerligt, for jeg har lagt hjerteblod og arbejde der siden 2008, så hvis folk nu skulle stemme på baggrund af det arbejde, der allerede er leveret, ville jeg måske nok have en bedre placering – tror jeg da selv.

Dybest set synes jeg, at et sådant afstemningsvalg er noget frygteligt pjat, som koster ca. 90.000 kr. Beløbet betales af provstiet, men det betyder jo ikke, at det ikke er en udgift. I øvrigt behandles provstiets pengekasse ofte som om den er uudtømmelig. Det er den jo altså ikke.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Nye Borgerlige

Pernille Vermund i debat med Clement.

Pernille Vermund og venner har samlet de (vistnok) 20.000 underskrifter, så Nye Borgerlige kan blive berettiget til at stille op ved det måske snarlige valg.

BT har aldrig været et medie for mig, men i går havde de faktisk en lille artikel, hvor de forestiller sig, hvordan Danmark vil se ud i 2030, hvis partiet får magt. Artiklen er her. Den slutter med at spørge: “Overvejer du at stemme på Nye Borgerlige til et kommende folketingsvalg?”.  49 pct. svarer “Ja”, mens 51 pct. stemmer “nej”. I alt deltog 4.600.Tallet må se anderledes ud, hvis man spurgte læsere af nogle andre aviser.

Det er et ret trist resultat. Og jeg synes, det er skræmmende, at et parti, der slår sig op på, at de vil være til højre for DF, kan fange så mange underskrifter og måske også stemmer.

Jeg er altid bange for den slags partier, der slår sig op på ultra højreorienteret populisme og leflen for laveste fællesnævner. Hvor bliver solidariteten og omsorgen for hinanden af? Er vi ikke længere tilladt at tænke selvstændige tanker, når vi vil forstå samfundets mekanismer og fællesskabet? Er det ikke længere tilladt at være intellektuel?

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan parlamentarismen vil se ud efter næste valg. Jeg tror, jeg kryber ind i mit sneglehus og venter på, at det går over.