/9 Kommentarer/i , /af ,

Kontanthjælpsloftet

1. oktober træder det moderne kontanthjælpsloft i kraft.

Alle ofrene fik i morges et brev via KMD, hvor det fremgår, hvor meget de vil have til rådighed fra den dato. Det snedige i hele denne her øvelse er, at der ikke skæres i selve kontanthjælpen, men derimod i boligstøtten og støtten til særligt høje boligudgifter (Aktivlovens § 34). Dette skete med applaus fra DF, der jo på denne måde undgik at løbe fra sine valgløfter.

De mennesker, der bliver ramt, er primært dem, der ikke har skaffet sig et arbejde i 113 timer siden 1. april (225 times kravet med effekt i et halvt år).

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har gentagne gange i dag sagt, at man har reddet sit skind, hvis bare man tager et job seks timer om ugen – igen “tag et job”. Det ved han sikkert en masse om fra sin tid som administrerende direktør i DA.

“Tager man nogle få timers arbejde om ugen, undgår man at blive ramt af kontanthjælpsloftet, siger Jørn Neergaard Larsen.” Hans holdning er, at man bare går ned på jobcenteret og kræver det antal timer, og så fikser de det for en. Hvis det nu var så let, var der mange, der havde gjort det for længst.

Hele idéen med kontanthjælpsloftet er at motivere kontanthjælpsmodtagere til “at tage et job.” Det skal med andre ord kunne betale sig at arbejde. Den sang har vi hørt alt for tit. Hans ministerium har så regnet lidt på effekten af hele denne her øvelse, og hold dig nu fast: Der vil komme ca. 650 årsværk (fuldtidsstillinger) ud af dette her. Waugh hvor det virker.

Og er arbejdsgiverne så til rådighed for de udsatte? Jow da!

Der er en lang række erhvervsområder, der igen og igen kalder på arbejdskraft. Hotel, restauration, landbrug. Nu fylder vi de jobs ud med arbejdstagere fra nabolande. Men vores arbejde som politikere er at sikre, at de mennesker, der bor i Danmark, får del i de job, siger Jørn Neergaard Larsen.

Der har henover sommeren været en del forskellige tal på bordet om antallet af børn, der kommer til at vokse op under den ikke-eksisterende fattigdomsgrænse. Næsten uanset  hvordan man vender og drejer klaveret, ender man på ca. 7.000 børn. Alle organisationer, der har forstand på dette, havner på de 7.000. Det er kun beskæftigelsesministeren, der ikke kan se problemet.

Her kl. 20:45 vil jeg sætte mig hen at se 2. afsnit af “Barndom på bistand” på DR2. Den er optaget længe før 1. oktober, så de børn vi følger vil få endnu værre vilkår at leve under. I første afsnit var der en lille sekvens: Moderen havde lavet en eller anden kødret, der var ikke ris nok, men der var ikke penge til at gå ned at købe en pose ris mere.

Godt at fattigdom er noget, vi ser i fjernsynet…

Her fortælles historien om at gå ned på jobcenteret.

Boligselskaberne prøver at hjælpe beboere, der er i fare for at blive sat på gaden.

 

/15 Kommentarer/i , /af ,

Karina Pedersen

Logitech Illuminated Keyboard K740

Karina Pedersen får de første tasteanslag på mit nye tastatur, egl. ikke fordi hun fortjener det, men jeg vil fejre, at jeg igen kan se alle tasterne. Det er vældig rart.

Alle kender vel efterhånden Karina Pedersen, da snart alle medier har haft omtalen af hendes (hvis det da er hendes) bog: ”Helt ude i hampen. Mails fra underklassen”. Bogen er udgivet af Gyldendal, som herved har begået en brøler af dimensioner.

Masser af medier har haft historien på en eller flere forsider, men den eneste, der har tjekket kilder og fulgt op på påstande, er Lars Fogt fra MetroXpress, som ikke engang er en rigtig avis, men endnu et stykke tabloidpresse.

Karina er understøttet af Liberal Alliance med sit neoliberalistiske projekt, der mest går ud på at vise, at underklassen ingen moral har, og at (fattigdoms)ydelserne er for høje.

POV International skriver: Det er både brandærgerligt og en regulær skandale. Ærgerligt, fordi Karina Pedersens formål med bogen er at rejse en vigtig, samfundspolitisk debat: Hvordan hjælper vi bedst underklassen (de mange på kontanthjælp, de ufaglærte der ryger ind og ud af arbejdsløshed m.fl.) til at få et bedre liv? Ødelægger vi i virkeligheden deres muligheder i den retning ved at kvæle dem i alle velfærdsstatens velmente tilbud om kontanthjælp og et hav af sociale tiltag, så de synker hen i passivitet og kynisk udnytter systemets godhed?

Hun tager udgangspunkt i sin egen barndom i Korskærparken i Fredericia, og hun er nødt til at svine familien til fra ende til anden, for ellers passer historien ikke ind i det neoliberalistiske projekt. Moderen drikker mere end i virkeligheden, brødrene belastes med kriminalitet og offentlig forsørgelse. Det samme sker med de tidligere klassekammerater. Når Lars Fogt graver lidt dybere, kan ingen af ofrene genkende sig selv.

Thomas Milsted (egl. stressguru)  skriver i dag for POV International: Bogen står tilbage som et velskrevet og raffineret stykke politisk håndværk med et entydigt neoliberalistisk budskab: demonter velfærdsstaten – afskaf socialpolitikken.

Jeg sad og så “Afsked med Abdel” fra DR2 en aften. Abdel fulgte hende hel dag, og man så en stribe små klip a’la interviews.

Karina Pedersen er dum som en dør. Hun kan ikke argumentere selvstændigt eller sammenhængende, og hun virker fuldstændig “argumentresistent”. Jeg fik det indtryk, at hun ikke selv havde skrevet bogen – men der er sikkert også masser af forfatterspirer i Liberal Alliance.

Mennesker som hende er ekstremt farlige, da hun lefler for laveste fællesnævner, og sikkert formår at tiltrækker masser af mennesker fra den yderste højrefløj.

/9 Kommentarer/i , /af ,

Fem og skejser

Skejser 1

Disse dage er fem et central tal, når der vel at mærke sættes pct. efter – altså 5 pct.

Venstre vil lade overførselsindkomsternes pris- og lønregulering sakke agter ud; det vil sige, at folk på overførselsindkomst kommer til at betale en hel del af skattelettelserne til de rigeste. Den manglende regulering indbringer 1,1 mia. kroner.

De 1,1 mia. kroner skal bl.a. finansiere en nedsættelse af topskatten med 5 procentpoint for topskatteydere, der tjener op til en million kroner. Regeringen foreslår en topskattelettelse til danskere, der tjener mellem 470.000 kroner og én million kroner om året, så de fremover skal betale ti pct. i topskat mod 15 pct. i dag.

Liberal Alliance er naturligvis ikke tilfredse, for deres krav er, at alle skal have topskatten reduceret med fem pct. – altså også dem, der tjener over en million. LA sætter regeringens overlevelse ind på denne mærkesag. Jamen lad da bare falde hvad ikke kan stå.

Ander Samuelsen sagde i går i TV-Avisen, at der ikke var tale om en “gave” fra Karsten Lauritzen og Lars Løkke, der var derimod tale om, at de rigeste får lov at beholde flere af deres egne penge.

DF og S ser indtil videre ikke ud til at ville være med, men lur mig om ikke bøtten vender, når realiteterne skal forhandles på plads. Det ville i hvert fald ikke undre mig, da det er flere år siden, de to partier bevægede sig væk fra den hedengangne idé om solidaritet. Det er ikke noget, man bruger mere.

Skejser 2 – Fra nationaløkonomi til privatøkonomi

For første gang i to år, er der overskud på kontoen, efter at JØP har udbetalt den første rate på min invalidepension. Det er helt fantastisk. Det har pint mig konstant at have minus, for jeg plejer at have orden på den slags, men jeg har ikke haft andre muligheder. Og jeg gav egl. op og lod det sejle, idet jeg ikke kunne se en udvej.

I to år har jeg dagligt modtaget en SMS fra banken hver morgen kl. 9, hvor jeg kunne følge med i det aktuelle minus. Det er slut nu. Og jeg er så glad over det. Nu vil jeg tage mig den luksus at købe et nyt ur, som jeg har trængt til længe – og det skal være et Ole Mathisen-ur.

Du må have en god dag!

/11 Kommentarer/i , /af ,

Tag et job

Da statsministeren i går fremlagde sin og regeringens “helhedsplan” – og da han forleden aften optrådte på en video på Facebook – sagde han adskillige gange: “Hvis de 250.000 ledige tager et job…” De langtidsledige får en særlig økonomisk gulerod ved at få en præmie på op til 30.000 kroner, hvis de kommer i job.

Set fra mit skrivebord er problemet ikke, om den kvarte million tager et job, men nærmere at der ikke er jobs til alle disse mennesker. Arbejdsmarkedet er ikke parat til alle disse nye medarbejdere. Nogle vil så komme med en hel masse indvendinger om, at Dovne Robert jo slet ikke gider arbejde. Selvfølgelig er der nogle, der ikke gider, men lad os nu holde fokus på flertallet bare en times tid.

Fra sommeren 2013 og et år frem var jeg selv ledig. Jeg skrev mange ansøgninger og fik af diverse konsulenter og outplacementfirmaer at vide, at ansøgningerne opfyldte kravene til kvalitet, indhold, længde osv. Mit CV er ret pænt. Det lykkedes mig ikke at komme til samtale så meget som én gang. Jeg endte med at konkludere, at jeg var for gammel.

Allerede dengang var dagpengeperioden skåret ned til 24 mdr. Faktisk var jeg “heldig” at blive syg, da jeg stod lige for at miste dagpengeretten. Næste skridt havde heddet kontanthjælp. Absurd form for held men sandt.

Hav en god aften.