,

Fem og skejser

Skejser 1

Disse dage er fem et central tal, når der vel at mærke sættes pct. efter – altså 5 pct.

Venstre vil lade overførselsindkomsternes pris- og lønregulering sakke agter ud; det vil sige, at folk på overførselsindkomst kommer til at betale en hel del af skattelettelserne til de rigeste. Den manglende regulering indbringer 1,1 mia. kroner.

De 1,1 mia. kroner skal bl.a. finansiere en nedsættelse af topskatten med 5 procentpoint for topskatteydere, der tjener op til en million kroner. Regeringen foreslår en topskattelettelse til danskere, der tjener mellem 470.000 kroner og én million kroner om året, så de fremover skal betale ti pct. i topskat mod 15 pct. i dag.

Liberal Alliance er naturligvis ikke tilfredse, for deres krav er, at alle skal have topskatten reduceret med fem pct. – altså også dem, der tjener over en million. LA sætter regeringens overlevelse ind på denne mærkesag. Jamen lad da bare falde hvad ikke kan stå.

Ander Samuelsen sagde i går i TV-Avisen, at der ikke var tale om en “gave” fra Karsten Lauritzen og Lars Løkke, der var derimod tale om, at de rigeste får lov at beholde flere af deres egne penge.

DF og S ser indtil videre ikke ud til at ville være med, men lur mig om ikke bøtten vender, når realiteterne skal forhandles på plads. Det ville i hvert fald ikke undre mig, da det er flere år siden, de to partier bevægede sig væk fra den hedengangne idé om solidaritet. Det er ikke noget, man bruger mere.

Skejser 2 – Fra nationaløkonomi til privatøkonomi

For første gang i to år, er der overskud på kontoen, efter at JØP har udbetalt den første rate på min invalidepension. Det er helt fantastisk. Det har pint mig konstant at have minus, for jeg plejer at have orden på den slags, men jeg har ikke haft andre muligheder. Og jeg gav egl. op og lod det sejle, idet jeg ikke kunne se en udvej.

I to år har jeg dagligt modtaget en SMS fra banken hver morgen kl. 9, hvor jeg kunne følge med i det aktuelle minus. Det er slut nu. Og jeg er så glad over det. Nu vil jeg tage mig den luksus at købe et nyt ur, som jeg har trængt til længe – og det skal være et Ole Mathisen-ur.

Du må have en god dag!

9 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Politik vil jeg ikke ind i nogen debatter om 🙂
    Af natur er jeg meget nøjsom (nogen mener for meget) så et ur ville jeg aldrig give så mange penge for. Har jeg noget, der virker, skal det ikke udskiftes, uanset hvor mange år, det har på bagen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Det er da ellers dejligt og vigtigt med politisk drøftelser; det handler jo om vores fælles fremtid.

      Altså: Mit nuværende ur er 12 år gammelt, urskiven er krakeleret, og nogle steder er der faldet små stumper af den belægning, der er på urskiven. Disse stumper flyder rundt derinde, og af og til betyder de, at viserne ikke kan “komme forbi”. Jeg har ingen skrupler med at købe et nyt ur på 12. år.

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Tja, DF er vel til fals for en grænsebom, og med de andre er det ikke meget bedre. Vi får se, om end et valg ikke ville være uvelkomment. Ikke at jeg tror, det ændrer så meget, men det kan da udskyde ubehageligheder såsom forhøjelse af pensionsalderen, der rammer min hustru og dermed vores fælles alderdom.

    Ole Mathiesen, uha – selvom jeg nok har råd, kunne jeg ikke finde på at bruge så meget på design, når indmaden i bund og grund sikkert er den samme som i uret til 10 € (på Tenerife). Men jeg er også selektivt påholdende 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Først uret: Jeg har besindet mig efter at have været rundt på nettet. OM er for dyrt, også selv om de holder mindst 10 år. Det jeg har nu er 12 år gammelt. Jeg har fundet dette til en fjerdedel af prisen, og jeg synes, det er ret pænt: https://www.bidstrup-ure.dk/bering-dame-titanium

      DF og S: Jeg synes snart ikke, der er ret meget forskel på dem mere. De er såmænd også til fals for en grænsebom. Sådan nogen kontormus og andre, der ikke sidder ned på jobbet, kan nok klare at arbejde seks måneder mere, men for alle de, der bliver nedslidt fysisk af at gå på arbejde, er det ikke rimeligt.

      Du har såmænd nok ret i, at et valg måske ikke er så tosset, men hvad nu hvis DF pludselig gerne vil “tage regeringsansvar”?

      Svar
      • Eric
        Eric says:

        Hvis DF pludselig vil tage regeringsansvar, vil det næppe ændre det store realpolitisk. De vil blot være nødt til at dæmpe nogle af de mere rabiate udsagn, som man “gratis” kan bjæffe med, når man står på sidelinjen. Ét er at opfordre til lov- og konventionsbrud, når det er “gratis,” noget andet er at praktisere det som minister med ansvar.

        Men hvem ved, måske det kunne kalde et smil frem på Martin Henriksens ansigt. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde – ever – har set ham smile.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Eric

          Ja det har du selvfølgelig helt ret i – altså ansvar forpligter.
          Nej – jeg tror faktisk ikke, Martin Henriksen er i stand til at smile. Jeg synes, han har lidt lighed med en gris.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *