Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

God regering!

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

Den nye regering giver grund til optimisme. Endelig bliver tænder betragtet som en del af kroppen, uddannelse får igen opmærksomhed, og dyrevelfærden styrkes. Til gengæld er debatten om store bededag kørt helt af sporet, og den foreslåede momsrabat risikerer at blive dyr symbolpolitik med begrænset betydning for almindelige mennesker.

Lad det være sagt straks: jeg er optimistisk mht. den nye regering.

Og selv om jeg ikke stemmer socialdemokratisk, er jeg glad for at lade Mette Frederiksen indtage Statsministeriet for tredje gang. Hun evner som ingen anden at håndtere kriser og at udføre penduldiplomati, når lokummet brænder i Rigsfællesskabet og i Europa.

Jeg synes, de fire kommende regeringspartier har gjort et solidt stykke arbejde, selvom det utvivlsomt har være “bøvlet”, for nu at bruge Pia Olsen Dyhrs formulering. Vælgerne sammensatte et stort set umuligt Folketing, og derfor har regeringsdannelsen selvfølgelig også været stort set umulig. Heldigvis er det blevet en regering uden det yderste højre. Det havde været ubærligt.

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten og Alternativet har sat markante fingeraftryk, hvilket jeg er begejstret for.

Tænder, grise og uddannelse

Endelig skal tænderne anses som en del af kroppen. Det er på tide.

Hvordan det så konkret vil blive udmøntet, ved vi selvfølgelig ikke. Lad dem nu arbejde i fred. De er trods alt ikke ansat her som troldmænd. En tandlæge udtalte, at han gerne ville se den konkret udmøntning, fordi han var lidt bekymret for, om politikerne vil blande sig i, hvad den rigtige behandling er. Jeg forstår hans bekymring for mon ikke, han har mere forstand på tænder end Lars Løkke Rasmussen og Pelle Dragsted.

Endelig har Landbrug & Fødevarer mistet noget af deres magt. Grisene skal have det bedre.

Det er både en mærkesag for Alternativet og for Radikale Venstre. Det er selvfølgelig lidt en sjov tanke, at dyrevelfærden og fødevarekontrollen skal lægges over i Justitsministeriet. Er det så politiet, der skal patruljere i svinestierne for at kontrollere, om bønderne omsider overholder gældende lovgivning 🙂 De sager kan måske ikke lige så nemt “vaskes”, som dem om voldtægt og anden personfarlig kriminalitet? Men det er vel i det mindste en begmand til Fødevareministeriet? Det er på tide, at der bliver gjort noget!

Jeg er glad for, at der bliver taget højde for en anden af de markante Radikale mærkesager nemlig uddannelse. Lige p.t. er det jo sådan, at hver 8. – svarende til 12½ pct. af en ungdomsårgang – forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det er en katastrofe, og det kan naturligvis ikke fortsætte, for hvad så med fremtiden, når vi gamle uddør? Af de a-sociale medier fremgår det tydeligt, at der er behov for en markant indsats i hvert fald i faget dansk.

Og for lige at runde dette begejstrede afsnit af: det er jo egl. gået meget godt i de ti uger uden en regering, for vi har haft embedsværket til at passe butikken Danmark.

Jeg orker ikke at høre mere om store bededag

Nu har jeg hørt og læst om store bededag siden den afgående regering trådte til engang i 2022. Og nu må det være nok. Det er selvfølgelig nemt at være ligeglad med en fridag, når man har fri hver dag. Det kan selv jeg indse. Men hvordan kan 7,24 timer betyde så meget ud af 1.924 timer (et årsværk = en fuldtidsstilling)? Det har jeg derimod aldrig indset.

Arbejdsmarkedets parter skal nu sikre, at medarbejderne indser, at de skal miste det beløb, de fik som kompensation for den mistede helligdag. De kan jo ikke få både i pose og i sæk. Kan det lade sig gøre, eller skal Christiansborg Slotsplads fyldes af en halv million mennesker, der er utilfredse også med det?

Momsrabatten betyder reelt intet

Ann Lehmann er forbrugerøkonom, og det har hun været i 20 år. Så mon ikke hun ved, hvad hun taler om? Jeg hørte hende i “Genstart” den 19. december 2025. De kaldte episoden for Plus moms.

På den baggrund skrev jeg en artikel den 11. februar 2026, som jeg kaldte “Plus moms eller Momsrabat”. Jeg skrev følgende, som jeg står ved:

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

Man behøver ikke være hverken scient. pol. eller ingeniør for at forestille sig, at det bliver enormt besværligt at udmønte den differentierede moms. Men det er selvfølgelig skønt for de IT-medarbejdere, der skal sørge for, at alverdens IT-systemer kan understøtte regeringsbeslutningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Den grønne omstilling går alt for langsomt

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Jeg kender en forsker på RUC, som underviser masser af unge mennesker hver eneste dag. De fortæller hende, at de formentlig ikke tør få børn på grund af klimakrisen. Det er helt forfærdeligt, at de unge er så bange, men de har ret i deres frygt: den grønne omstilling går alt, alt for langsomt. Det er i orden at vælge ikke at få børn – men man må ikke lade være af frygt for klimaet.

Hvis der laves personlige CO2kvoter, selvom det sikkert er enormt besværligt at få det implementeret, så vil hver enkelt af os få et personligt ansvar, og det er det, der mangler for at nå målene i de politiske skåltaler på de bonede gulve fx “Den grønne trepart”. Avisen Danmark fortæller her om to professorers (klimaforskeres) forslag om personlige CO2-kvoter. Det er vigtig læsning.

Under krigen blev der indført rationeringsmærker på de fleste dagligvarer, og mærkerne blev først endeligt afskaffet engang i 50’erne. Det var vist smør og kaffe, der var det sidste. Idéen var vel, at de knappe ressourcer skulle fordeles (nogenlunde) ligeligt, så der var nok til alle. Krigsbørnene er stadig gode til at spare på lyset og bruge plastikposerne til affaldsposer som det sidste i en poses liv. Jeg er jo “boomer”, og vi generelt ikke så gode til det.

Men jeg er ret “hellig”:

  • da jeg i sommer tog toget til Berlin og Frankfurt (Oder), havde jeg god klimasamvittighed, da jeg stod af nattoget. Jeg havde brugt 4 gange så lang tid og 3 gange så mange penge …
  • mine grøntsager og kolonialvarer fra Aarstiderne kommer i en trækasse, der kan bruges 4 gange. Varerne ligger i kassen en kæmpestor pose, som jeg putter i køleskabet med det meste indhold, og når den er tom, bruger jeg den som skraldepose.
  • kølevarerne kommer i en flamingokasse fyldt med flageis, og den kan også bruges 4 gange.
  • ingen af mine varer fra Aarstiderne flyves ind.
  • jeg køber varer med lang holdbarhed og som om nødvendigt kan repareres på en repair-café.
  • jeg har også kun lys i det rum, hvor jeg er, og alle pærer er nu LED.

Men sådanne løsninger rammer socialt skævt. Hvis man er på kontanthjælp, kan man ikke handle hos Aarstiderne, og det bliver den billigste opvaskebørste med plastikskaft, fordi den med træskaft koster tre gange så meget. Men det kunne man jo lave om på helt på samme måde, som man kunne fjerne momsen på grøntsager, men hæve momsen på røde bøffer med 200 pct. Det drejer sig bare om politisk vilje.

Det personlige ansvar er tydeliggjort

Nu må vi erkende, at vi har knaphed på en anden ressource, og det handler om iltsvindet, og at vi er nødt til at gøre noget – Nu!

En gennemsnitsdansker udleder p.t. ifølge Tænketanken Conchito årligt cirka 13 tons CO2. Miljøstyrelsen får det dog kun til cirka 11 tons CO2. Men any way uden at vi skal fortabe os i ligegyldige detaljer: det tal skal halveres, så de to markante professorer foreslår, at der indføres personlige CO2-kvoter. Vi skal hver have en kvote på 6 tons CO2 årligt. Så kan vi vælge, om vi vil flyve på efterårsferie til Thailand eller spise 100 hakkebøffer. Denne artikel handler om vores eget CO2-forbrug. Jeg synes, den er ret god.

CO2-udledningen fra flytrafikken har længe været udskældt, men det har ikke påvirket antallet af flyvninger. Ved dette års efterårsferie berettede flere rejseselskaber om, at de havde solgt markant flere rejser til danskerne, og Københavns Lufthavn forventede forud for uge 42, at der ville være 100.000 flere passagerer sammenlignet med året før. De fleste tænker vel: “Hvilken betydning har det, at lille mig lader være at flyve? – i det store regnskab er det sikkert ligegyldigt”. Men det har en betydning, og vi må alle sammen tage et medansvar.

Hvis temperaturstigningen skal holdes på højest 1,5 grader, skal hver enkel verdensborger ifølge FN’s klimapanel IPCC i 2030 i gennemsnit udlede mindre end 3 tons CO2 per år. Sæt i gang, det kan kun gå for langsomt. Hvis vi ikke kommer i mål med at holde temperaturstigningen på højest 1,5 grader, har det uoverskuelige konsekvenser – det rammer først de fattigste lande. De rige lande kan indledningsvist købe sig til løsninger, men sydsudaneserne, der allerede står i vand til knæene som følge af oversvømmelserne, har ikke en chance og i hvert fald har isbjørnene ikke et sted at være. (Isbjørnene har altid stået mit hjerte nær).

Der er lavet en beregner, hvor man kan beregne sit eget CO2-aftryk, fordi det er svært at vide, hvor meget man egentlig udleder, bortset fra at man skal have levet under en sten de seneste år, hvis man ikke er klar over, at klimabelastningen på røde bøffer er højere end på kylling.

Herunder har du et helt igennem fjollet eksempel fra min dag i dag:

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

“Den grønne trepart” kan blive en prut i en vante, men den handler om CO2-aftrykket

Selvom jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af “Den grønne trepart”, så har jeg alligevel forstået følgende: Javist har vi fået en minister, Jeppe Bruus, for grøn omstilling, men når regeringen hælder mod Svarrer-udvalgets model 3, som bygger på tal, der er 16 år gamle, så sker der ikke en skid.

Du kan høre en fremragende “Genstart” i DR Lyd fra den 12. november 2024 om det. Udsendelsen hedder “Dødvande” og er en fortælling om, at “Den grønne trepart”, der blev udråbt til at være den vigtigste politiske aftale i vor tid, kan blive en prut i en vante. Vi får ikke mere ålegræs i Vejle Fjord af den grund. Fiskene vil stadig ligge med bugen opad, fordi de er døde, mens vi vader i fedtemøget. Det var meningen, at vi om 20 år skulle kunne gå en dejlig tur i en skov uden at støde ind i en kornmark, men sådan bliver det nok ikke.

I juni så det ud som om, den grønne trepart var helt fantastisk og vil løse alle problemerne. Realiteten er, at regeringen vil gennemføre model 3 fra Svarrer-udvalgets rapport, men model 3 slækker på kravene til landbruget, dvs. de må udlede mere CO2. Landbrug & Fødevarer har fået deres vilje. Jamen det var jo ikke det, der var idéen.

Der er i september udkommet en rapport, der fortæller, at det aktuelle iltsvind er en økologisk katastrofe og at tilstandene i de indre danske farvande aldrig har været værre. Nu er der iltsvind svarende til et areal på Lolland og Fyn til sammen. Danmarks Naturfredningsforening undskylder sig i “Deadline” med, at den grønne trepart “ikke er en vaccination mod dårlige politiske aftaler”.

Finansministeriet siger, at alle tre modeller fra Svarrer-udvalget er valide. Den grønne trepart er nærmest en hensigtserklæring, så nu skal politikerne fylde indhold i aftalen ved at vælge mellem de tre modeller, og alt peger på, at man vil vælge model 3, som er et tilbageskridt for klimaet. Fire fynske borgmestre har råbt op, mens statsministeren gider ikke høre på dem – og de er endda socialdemokrater. Pia Olsen Dyhr (SF) og Martin Lidegaard (R) vil gerne lytte endda i Folketingssalen. Mette Frederiksen sagde i Folketinget, at hvis den grønne trepart falder, er det i hvert fald ikke regeringens skyld (underforstået så er det oppositionens …).

Nå – det blev lidt langt, men tingene hænger jo sammen. Hvad hjælper det, at jeg må på rationeringsmærker, hvis landbruget sviner videre, fordi model 3 bygger på 16 år gamle tal? Jeg er rasende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Regering afløst af “arbejdsfællesskab”

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Puh ha, jeg bliver trist over at se præsentationen af arbejdsfællesskabet. På et tidspunkt var jeg nødt til at slukke.

Den 10-årige psykiatrihandlingsplan er nu finansieret!

Jeg kan få øje på én positiv ting: en finansiering af den 10-årige psykiatrihandlingsplan. Det er godt. Og det gør mig glad på en ellers trist dag, for det er pinedød nødvendigt.

Den 27. september 2022 kom den daværende regering sammen med støttepartierne stolt og meddelte, at de havde fundet 450 mio ekstra millioner årligt til psykiatrien. Det var 10 pct. af det beløb, Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med professor i Sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg havde beregnet var nødvendige, hvis vi vil have en psykiatri, der kan løse opgaverne, nemlig de opgaver, der er beskrevet i “Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”. Det er det, vi i daglig tale kalder 10-årsplanen for psykiatrien.

Så vidt jeg læser regeringsgrundlaget, er planen nu fuldt finansieret. I det nye papir “Ansvar for Danmark” står der side 18 og 19:

På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

De må være løbet tør for idéer

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Jakob Ellemann-Jensen kravlede op i et træ, faldt ned og fik blå mærker undervejs. Det forstår man, men skulle han få det psykisk svært med alle udmeldingerne af partiet, vil han formentlig kunne henvende sig til de dygtige medarbejdere i psykiatrien, når snak på et tidspunkt er omsat til handling.

Der var mange ord på dagens pressemøde, og jeg sidder tilbage med følelsen “Jamen hvad betyder det i praksis?” Det synes jeg ikke, jeg kan gennemskue. Men det kan selvfølgelig være, at det netop skal være sådan, idet arbejdsfællesskabet nu har lagt de overordnede milepæle tilrette og først derefter vil udmønte det i konkret politik. Og den skal vi høre om i morgen.

Én ting kan jeg dog gennemskue, og det er, at de, på et tidspunkt i løbet af de 43 hengåede dage, må være løbet tør for idéer men derpå så lyset: vi afskaffer Store Bededag. Tænk at man for at “øge arbejdsudbuddet” tyer til at afskaffe en 336 år gammel helligdag. Kan man virkelig det?

Nåh, det har de vel tænkt over, og det er selvfølgelig en lav pris at betale for de godter, der (måske) følger med.

Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var “ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

De slagtede også store dele af videnssamfundet

Har vi ikke hørt mange gange, at Danmarks vigtigste råstof er dygtige unge med viden, som de kan stoppe ind i videnssamfundet? For at vi kan gøre os gældende både hjemme og internationalt, skal vi både være dygtigere og mere veluddannede end de andre landes unge. Det ændres der på med et par trylleslag:

Jeg glæder mig over, at jeg uddannede mig for mange år siden, og at jeg nu er så gammel (snart 60 år), at der ikke længere er nogen, der har brug for min viden. Jeg er ikke længere god til at lære nyt, men som en gammel cirkushest, der trækkes af stald, kan jeg stadig de gamle tricks, og så kan jeg jo bare falde tilbage på dem.

At slagte store dele af uddannelsesområdet er ren Galimatias, og lyttede man til nyeste forskning, ville man høre, at den væsentligste årsag – blandt alle årsager – til unges mistrivsel er “tempo”, det at alt skal gå så hurtigt.

Man siger, man vil gøre noget ved mistrivslen – men samtidig skruer man ned for den tid, man har lov at studere for at gøre Danmark klogere. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, men jeg ved selvfølgelig godt, at politik og logik er to inkommensurable størrelser.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , /af ,

Fem og skejser

Skejser 1

Disse dage er fem et central tal, når der vel at mærke sættes pct. efter – altså 5 pct.

Venstre vil lade overførselsindkomsternes pris- og lønregulering sakke agter ud; det vil sige, at folk på overførselsindkomst kommer til at betale en hel del af skattelettelserne til de rigeste. Den manglende regulering indbringer 1,1 mia. kroner.

De 1,1 mia. kroner skal bl.a. finansiere en nedsættelse af topskatten med 5 procentpoint for topskatteydere, der tjener op til en million kroner. Regeringen foreslår en topskattelettelse til danskere, der tjener mellem 470.000 kroner og én million kroner om året, så de fremover skal betale ti pct. i topskat mod 15 pct. i dag.

Liberal Alliance er naturligvis ikke tilfredse, for deres krav er, at alle skal have topskatten reduceret med fem pct. – altså også dem, der tjener over en million. LA sætter regeringens overlevelse ind på denne mærkesag. Jamen lad da bare falde hvad ikke kan stå.

Ander Samuelsen sagde i går i TV-Avisen, at der ikke var tale om en “gave” fra Karsten Lauritzen og Lars Løkke, der var derimod tale om, at de rigeste får lov at beholde flere af deres egne penge.

DF og S ser indtil videre ikke ud til at ville være med, men lur mig om ikke bøtten vender, når realiteterne skal forhandles på plads. Det ville i hvert fald ikke undre mig, da det er flere år siden, de to partier bevægede sig væk fra den hedengangne idé om solidaritet. Det er ikke noget, man bruger mere.

Skejser 2 – Fra nationaløkonomi til privatøkonomi

For første gang i to år, er der overskud på kontoen, efter at JØP har udbetalt den første rate på min invalidepension. Det er helt fantastisk. Det har pint mig konstant at have minus, for jeg plejer at have orden på den slags, men jeg har ikke haft andre muligheder. Og jeg gav egl. op og lod det sejle, idet jeg ikke kunne se en udvej.

I to år har jeg dagligt modtaget en SMS fra banken hver morgen kl. 9, hvor jeg kunne følge med i det aktuelle minus. Det er slut nu. Og jeg er så glad over det. Nu vil jeg tage mig den luksus at købe et nyt ur, som jeg har trængt til længe – og det skal være et Ole Mathisen-ur.

Du må have en god dag!