/8 Kommentarer/i , /af ,

Hvad skal man med alle de kilder?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Datakvalitet i slægtsforskning

Introduktion

Artiklen drejer sig om kilder og kildekritik. Den kommer tillige ind på GDPR og lov om ophavsret. Artiklen er lang, for der er meget, vi som slægtsforskere skal være opmærksomme på, når vil vil tilføre vores forskning validitet. Det er især nødvendigt, hvis forskningen udbredes til en bredere kreds via internettet.

Ikke alle kilder peger i samme retning, og det er helt i orden, faktisk er det noget af det mest interessante, man kan komme ud for. Det er her, du skal vise, at du er den dygtige detektiv.

Hvad skal man med alle de kilder?

Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. For at kunne argumentere seriøst for de resultater, du har fundet, og som du evt. vil videregive til en bredere kreds via din hjemmeside, er kilder essentielle.

Af hensyn til andre

Hvis du offentliggør din forskning, tilfører du din forskning validitet i betydningen gyldighed: sikkerhed for at et videnskabeligt undersøgelsesresultat er gyldigt, dvs. er dækkende for det, du har ønsket at undersøge. Du viser, at du arbejder seriøst med din slægtsforskning, og at man gerne må “kigge dig i kortene”.

Af hensyn til dig selv

Du slipper for om 20 år at sidde og undre dig over, hvor du har en given oplysning fra.

Hvad skal man med alle de kilder?

Vigtigheden af kildekritik

Kildekritik er essentielt i slægtsforskning, da det sikrer, at de oplysninger, du bruger, er troværdige og nøjagtige. Dette indebærer at vurdere kildens oprindelse, dens troværdighed, og hvor godt den passer sammen med andre kilder.

Primære kilder:

Disse er de mest pålidelige, da de stammer fra personer, der direkte oplevede begivenhederne, som f.eks. ministerialbøger, folketællinger og dåbs- og dødsattester.

Selv gør jeg meget ud af kun at bruge primære kilder. Og dem giver jeg troværdighedsniveau “4”, som er det højeste niveau Legacy arbejder med.

Sekundære kilder:

Disse kan være nyttige, men bør bruges med forsigtighed, da de ofte bygger på andenhåndsberetninger eller tolkninger af primære kilder. Det kan fx være noget, der stod om en person i en konfirmationssang, eller en fortælling, der er gået igen og igen i generationer i familien. Dem giver jeg Legacys laveste troværdighedsniveau, som er “1”. Det samme gælder familiemedlemmers erindringer, der sjældent har noget på sig.

Dokumentation og kildehenvisninger

At dokumentere dine fund med præcise kildehenvisninger er en god praksis i slægtsforskning. Det hjælper ikke kun med at verificere dine oplysninger, men giver også andre mulighed for at følge dine tanker, dine forskningsveje og vurdere dine konklusioner.

Eksempel på kildehenvisning: Hvis du f.eks. bruger en ministerialbog, bør du inkludere oplysninger som bogens titel, år, side og eventuelt en digital reference, hvis bogen er tilgængelig online.

En solid kildehenvisning til en dansk ministerialbog kan se sådan ud:

“Randers Amt, Støvring, Randers – Sankt Mortens, 1950-1958, KM, Døde – opslag: 47 af 240 opslag”.

En solid kildehenvisning til en tysk ministerialbog, der er tilgængelig på Archion.de, kan se sådan ud:

“Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Frankfurt/Oder, Frankfurt (Oder), Sankt Georg, Taufen 1855-1862, Bild 267/320”.

Håndtering af modstridende oplysninger

Det er ikke usædvanligt at støde på modstridende oplysninger i slægtsforskning. Dette kan skyldes fejl i de oprindelige optegnelser, fejlfortolkninger eller forskellige versioner af den samme historie. Det er noget af det, der gør detektivarbejdet sjovt og udfordrende.

Strategier for håndtering af modstridende oplysninger:
  1. Sammenligning af kilder: Sammenlign oplysninger fra forskellige kilder og vurder, hvilken der er mest troværdig.
  2. Analyse af konteksten: Overvej konteksten af kilden – hvornår og af hvem blev den oprettet, og hvilken agenda kunne den have haft?
  3. Dokumentér uoverensstemmelser: Når du støder på modstridende oplysninger, dokumentér dem og forklar, hvorfor du vælger at følge en bestemt kilde fremfor en anden.

Konsekvens og nøjagtighed

Konsistens i din metode og præcision i dine notater er afgørende for høj datakvalitet. Dette indebærer at bruge samme format til at registrere data, være præcis med navne, datoer og steder, og at opdatere dine data, når du finder nye oplysninger.

Det er helt naturligt at blive klogere med tiden. Selv indsætter jeg troværdighedsniveau og datoen for mine fund sammen med kildehenvisningen. Så kan både jeg selv og andre vurdere om kildehenvisningen stammer fra min spæde start som slægtsforsker, eller om det er fra tiden, da jeg fik mere erfaring.

Hvad skal man med alle de kilder?

 

Det vises i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) som vist på det grønne billede herunder.

Klikker du på billedet, føres du til min tyske oldefars side i TNG, hvor du kan rulle ned og se samtlige anvendte kilder – og deres indhold –  vedrørende ham:

Hvad skal man med alle de kilder?

Brug af software

Der findes mange softwareprogrammer, der kan hjælpe dig med at organisere dine data og sikre konsistens. Programmer som Family Historian, Legacy Family Tree og Ancestry.com tilbyder værktøjer til at registrere og verificere oplysninger systematisk.

Jeg har selv brugt Legacy i mange år og været glad for både programmet og den fine support. Nu overvejer jeg i stedet at skifte til Family Historian, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er overhovedet er muligt at angive kilder i MyHeritage, for jeg ser aldrig kildeangivelser i MyHeritage. Det samme gælder Geni.com.

Etik i slægtsforskning

Respekt for privatlivets fred og etisk omgang med følsomme oplysninger er vigtige aspekter af slægtsforskning. Dette inkluderer at få tilladelse fra levende personer, inden du offentliggør deres oplysninger, og at være bevidst om kulturelle og familiemæssige følelser.

Datatilsynet har i sin årsberetning for år 2000 fastlagt rammerne for, hvad slægtsforskere må og ikke må. Årsberetningen kan hentes på tilsynets hjemmeside. Du finder tilsynet udtalelser om slægtsforskning på side 35-37. Det ændrer GDPR, der trådte i kraft 25. maj 2018, ikke på, og det vil sige, at også om nulevende, må man gerne registrere og offentliggøre data, som jeg selv kalder “banale”.

Hvis man ser på ikke-følsomme personoplysninger, har den hidtidige praksis fra Datatilsynet været, at man som slægtsforsker gerne må offentliggøre almindelige (altså “de banale”) data såsom navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie uden forudgående samtykke både om nulevende og selvfølgelig også om afdøde personer. Det ændrer GDPR ikke på.

Det centrale i GDPR er, at følsomme oplysninger nu må offentliggøres allerede 10 år efter personens død.

Om det er en god idé at gøre det allerede 10 år efter den registreredes død, beror på din sunde fornuft. Det afhænger tillige af familiens ønsker og respekten for den afdøde. Der kunne jo være nogen i familien, der blev kede af det. Og det er ikke formålet med slægtsforskning – snarere tværtimod.

Inspiration: Danske slægtsforskere Nulevende personer Afdøde personer
Ikke-følsomme oplysninger Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret Slægtsforskere må gerne offentliggøre oplysningerne
Følsomme personoplysninger Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død (dog skal øvrig lovgivning overholdes – især injurielovgivningen er relevant).

Selv viser jeg aldrig viser data om nulevende personer (bortset fra data om mig selv), heller ikke selvom det er tilladt, for det kunne jo være, jeg en dag kom til at registrere data, der ikke var banale om en levende person, og så har vi balladen.

Som følsomme oplysninger anses i hvert fald: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Det vil fx sige, at hvis man skriver af fra ministerialbogen, at en person er udtrådt af folkekirken i december 2000 (fordi det fortæller, at vedkommende er død senere end december 2000) er der tale om en følsom oplysning, der fortæller om en religiøs overbevisning. Og det må man ikke offentliggøre. Og derfor viser jeg ikke nogen data overhovedet om nulevende. Det er for nemt at træde ved siden af!

Kort om lov om ophavsret

Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du kun må bruge andres fotografier og billedmaterialer efter aftale med den, der ejer ophavsretten til billederne. Copyrighten betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du eksempelvis finder på nettet, uden du har fået tilladelse til det.

Ophavsretten gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død.

Reglerne kan være svære at forstå, men som tommelfingerregel bør du ikke bruge andres værker, hvis du er i tvivl. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, når du bruger andres værker.

Denne side fortæller om steder, du kan finde gratis billeder, der ikke er omfattet af lov om ophavsret. Selv bruger jeg Pixabay, der dog har den ulempe at billeder, der har tekst, har en engelsk/amerikansk tekst. Jeg har ikke selv prøvet de andre sider, der omtales.

Konklusion

Datakvalitet er fundamentet for pålidelig slægtsforskning. Gennem systematisk kildekritik, præcis dokumentation, og etisk ansvarlighed kan vi skabe genealogiske optegnelser, der ikke kun har værdi for os selv, men også for fremtidige generationer.

Gå til min TNG-side

Gå til min TNG-side

Hvad skal man med alle de kilder?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Miljøministeriet blåstempler Cheminovas svineri

Affaldssortering contra drop i havet

I DR Lyd er der mange fine ting. Jeg fandt eksempelvis “Et giftigt hensyn” hvor den dygtige, undersøgende journalist Jesper Tynell i tre udsendelser afdækker, at Miljøministeriet skriver reglerne i “vejledninger” og ikke i selve lovgivningen, for så har EU smart nok ikke kompetence til holde dem i ørerne.

Både professor Frederik Waage og professor emerita Ellen Margrethe Basse har bistået Jesper Tynell med gennemgangen af tusindvis af sider – og de giver ham ret!

DR skriver om udsendelserne:

Under vandet på Danmarks vestkyst lurer fortidens gifte fra kemifabrikken Cheminova. Den er én blandt flere store danske virksomheder, der står over for at få fornyet deres miljøgodkendelser til at udlede spildevand i havet. Men den tilladelse skal vise sig ikke at være helt nem at give, hvis Miljøministeriet ønsker at overholde miljølovgivningen.

I denne Genstart Dox kan vi afsløre, at Miljøministeriet – ifølge flere eksperter – med åbne øjne har blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer. Og tilmed forsøgt at skjule det. Alt sammen i et forsøg på at sikre, at virksomheder som Cheminova, kan fortsætte som hidtil. Genstart besøger Cheminovas hjemegn sammen med forfatter Kim Blæsbjerg og udlægger historien med undersøgende journalist Jesper Tynell.

Cheminova må gerne svine, men jeg må ikke

Jeg hørte udsendelserne på en af mine gåture. Da jeg kom hjem, så jeg på mine hjemlige affaldsdeponier og undrede mig over, at jeg skal sortere mit husholdningsaffald, mens Cheminova – med Miljøministeriets velsignelse – kan smide alt deres lort i Vesterhavet, for nu at sige det lige ud. Det er da mærkeligt.

Det er til gengæld ikke så mærkeligt, at der efterhånden ikke er flere fisk i havet eller i fjordene. Eksempelvis har fiskeriforeningen på Bornholm nedlagt sig selv.

Jeg må vist have fat i Miljøministeriet og få skrevet en vejledning, hvoraf det fremgår, at jeg ikke behøver at sortere mit affald.

Da jeg for mange år siden læste, hed forfølgelse af ulovlige formål “magtfordrejning”. Jeg vil også kalde Miljøministeriets håndtering af denne sag for magtfordrejning.

Minister Magnus Heunicke var i TV Avisen en aften om netop disse problemer, og han blev vel spiddet af journalisten, der for en gangs skyld ikke var den rene mikrofonholder.

  • Ministeren har ret, når han siger, at fiskedøden ikke er ny, men har eksisteret også før han blev minister. Det kan han selvfølgelig ikke holdes ansvarlig for.
  • Men den magtfordrejning, Jesper Tynell har gravet frem, har fundet sted i Magnus Heunickes ministertid. Så her er han pinedød ansvarlig. Der er ikke noget at sige til, at ministeren stammede noget i det.

Erindringer

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Jeg er så gammel, at jeg husker både Høfde 42 og Grindstedværket og alle de mennesker, der måske var blevet syge af at arbejde de to steder. At rydde op tog årevis. Og Høfde 42 er man åbenbart ikke færdig med og er også ligeglad med. Det er det, Kim Blæsbjergs bog “De bedste familier” handler om.

Min far var direktør på en tekstilvirksomhed i Brande, der befinder sig i Vestjylland. Der blev ikke sparet på appreturen. Han døde i 1972, og det var ikke kemikalierne, der kostede ham livet men dels en nyresygdom, dels en sprængt aorta.

Jeg er kommet til at tænke på, at tønderne med appretur mv. var blå med sorte låg. Vi legede med og i dem nede på fabrikken, og jeg fik dem hjem i haven for at fortsætte legen. Nu til dags er blå tønder med sorte låg en indikator for, at her opbevares farligt gods, såsom diverse syrer, baser og kemikalier. Var det ligesådan dengang?

Det er mærkeligt at tænke tilbage på, og jeg føler mig som en fortidslevning.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Frygtelige forbrydelser som underholdning

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Det er domstolene, der dømmer

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Frygtelige forbrydelser som underholdning

I går den 14. maj 2024 begyndte en straffesag ved retten i Næstved. Den drejer sig om tiltalen mod en person, der nu er 33 år, og anklagemyndighedens påstand er, at det er den samme person, der står bag fuldstændig afskyelige forbrydelser mod tre børn eller unge piger. En af pigerne afgik ved døden i 2016. Den tiltalte har på det tidspunkt været ca. 25 år.

Retten i Næstved har 60 tilhørerpladser. På første retsdag var der ingen ledige pladser. Der var selvfølgelig en masse journalister, der var den afdødes og de forurettedes familier, og så var der alle de nysgerrige.

Jeg hørte DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe fortælle, at de første nysgerrige havde taget opstilling ved indgangsdøren kl. 01 – det vil altså sige midt om natten! De fik valuta for pengene, idet tiltalte allerede i går fortalte, at han brugte mange timer hver dag på at se hård porno. Hvis jeg havde en datter, ville jeg heller ikke være begejstret for, at hun skulle møde ham.

I Danmark er retssager som udgangspunkt offentlige. Og det er et sundt princip, at befolkningen kan holde lidt hånd i hanke med domstolene. Retten kan vælge at lukke dørene, hvis der er en særlig grund til det. Det skete i går, da den tiltalte skulle afgive forklaring om noget specifikt. Jeg forstår ikke, hvad der får mennesker  til at svælge i en så forfærdelig sag, som der her er tale om. Det er i hvert fald ikke mig, der tager toget til Næstved og optager en tilhørerplads. De børn, der ikke ikke afgik ved døden, har gennemgået oplevelser, der må have mærket dem for livet.

Hvis den tiltalte kendes skyldig, og hvis retten følger anklagemyndighedens påstand, vil dommen lyde på livsvarigt fængsel. Det vil også sige, at han findes egnet til straf og ikke var sindssyg i gerningsøjeblikkene, for så han skulle han være idømt forvaring. Men det er rettens opgave at lytte til forvarer og anklagemyndighed, og der er afsat mange retsdage til sagen.

Hvis den tiltalte kendes skyldig i alle tre forfærdelige forhold, vil der være tale om en serieforbryder, og det har vi vist ikke set i Danmark før – eller i hvert fald er det meget, meget længe siden.

Folkedomstolen har allerede talt

Allerede på første retsdag talte folkedomstolen. Det startede sådan:

“Må x’s morder brænde op i helvedet for evigt tid”

Det blev blandt andet efterfulgt af følgende

  1. “Der er typisk ikke røg uden der er brand.. uanset om det er det omtalte svin der har begået alle forbrydelserne.. så har han med garanti gjort nok til at skulle straffes på den værst tænkelige måde.. mine forslag tåler ikke facebooks lys.”
  2. “Han skal klynges op som en pinata”

Jeg er ikke klar over, hvad “en pinata” er, og det står ikke i Den Danske Ordbog, men jeg hæfter mig egl. også mest ved punkt a., der kan omskrives til “Pyt med at det ikke kan bevises, at vedkommende er skyldig i alle forholdene, der går jo sjældent røg, uden der er en brand”.” Den slags krænker min retsbevidsthed.

Man “tier, mens retten sidder”, for skyldsspørgsmål skal afgøres i retten og ikke ved medie- eller folkedomstole.

Mere underholdning om sagen

Jeg bemærkede, at Maria Yde i TV Avisen 18:30 i går sagde “DR vil følge sagen dag for dag” (eller noget der er meget tæt på). Det er altså underholdning.

Jeg har meget fidus til DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, så jeg må tilstå, at også jeg i dag lod mig underholde af podcasten “Lyssky”, da jeg gik min tur, for det er fundamentalt spændende.

Hun overholder de presseetiske regler, hun omtaler politiets fejl tilbage i 2016, hun omtaler risikoen ved DNA-spor osv. Men underholdning det er det, og som jeg forstod det, vil der være en ny episode af podcasten efter hver eneste retsdag. Så kan vi alle svælge i, hvad der nu er kommet frem i retten. Der er noget ved det, jeg ikke bryder mig om.

Journalist Gretelise Holm har fundet disse presseetiske regler frem angående straffesager. Dele af pressen kunne trænge til at genopfriske dem. Jeg hentyder ikke til Trine Maria Ilsøe.

Uskyldsformodningen (In dubio pro reo) er det, der populært omtales som “man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist”, som ganske vist ikke står i retsplejeloven, men der er ingen tvivl om, at det er gældende – og sådan skal det naturligvis også være.

Danmark er jo (endnu) ikke en bananrepublik.

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Klog på sprog

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Min ven har åbnet mine ører for de mange fine podcasts, man kan høre på DR Lyd. Jeg er ikke selv typen, der surfer rundt for at finde noget interessant i diverse apps eller på diverse hjemmesider, og derfor er jeg altid glad for tips fra mennesker, jeg deler værdier og interesser med.

Da vi betalte licens, gjorde jeg det med glæde. For der har altid været et udvalg, der tiltalte mig. Der har altid været både “Fjernsyn for mig” og “Radio for mig”. Nu betales det via skatten, men den har jeg også altid betalt med glæde, for jeg kan ikke forestille mig en mere retfærdig fordelingsmekanisme.

Det er minimum 20 år siden, jeg fravalgte konkurrenten TV2, primært fordi jeg ikke kunne leve med de hjernedøde reklamer, for produkter jeg alligevel aldrig nogensinde ville købe, og ting, der hopper og danser på skærmen.

Klog på sprog

Jeg vil gerne lære om det danske sprog, så lige nu finder jeg godnathistorierne i podcasten “Klog på sprog”, der bestyres af Adrian Hughes. Det er i høj grad “Radio for mig”. De har tid, og de tager sig tid til at holde snuden i sporet og grave dybt ned i emnerne. Det er i sandhed en podcast, hvor man kan blive klogere.

Eksempelvis fandt jeg i serien Klog på sprog “Korsfæst ham, korsfæst ham” fra langfredag den 29. marts i år. Jeg er lidt interesseret i teologi, hvilket fik mig til tænde.

Udsendelsen viste sig at ligge i krydsfeltet mellem jura og teologi, og det var utrolig interessant. Blandt de medvirkende var Anne Birgitte Stürup, der er pensioneret senioranklager og foredragsholder. Hun står bag bogen “På ofrenes side”. I udsendelsen fortæller hun blandt andet om miskmasket i Jesus’ rettergang langfredag. Miskmasket består i, at Pontius Pilatus på en gang er forsvarer, anklager og dommer.

Den danske brug af varetægtsfængsling

Også da jeg i forhistorisk tid læste, og interesserede mig inderligt for både kriminalpolitik og kriminologi, var brugen af varetægtsfængslinger et varmt emne. Vi varetægtsfængsler langt mere end vores nabolande, og vi har ikke formået at flytte os en tøddel på de mere end 30 år, der er gået siden da.

Adrian Hughes fortæller blandt andet om den (også) aktuelle diskussion om, hvorvidt vi i Danmark bruger varetægtsfængslingen alt for rundhåndet, fordi ca. ti pct. af de mennesker, der har siddet i varetægt, ender med en frifindelse. Ergo er de uskyldige – eller man har i hvert fald ikke kunnet finde bevis for, at de skulle være skyldige.

Princippet hedder på latin “In dubio pro reo”, som vi også kalder “Uskyldsformodningen” og udtrykker princippet om, at man er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. Det står ikke i retsplejeloven, men det er hævet over al tvivl, at det gælder.

Adrian Hughes fortæller også, at Inger Støjberg fornylig har udtalt, at man jo også sætter folk i varetægt “for at presse dem lidt”. Anne Birgitte Stürup svarer, at hun finder, at det er et rystende udsagn, og at hun sandelig ikke håber, at der er nogen, der finder på det. Det kan man jo kun give hende ret i. Jeg er også temmelig rystet.

Retfærdighed

For mig er retfærdighed, at “De lige tilfælde skal behandles lige”, som stammer direkte fra “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross.

Der er en længere omtale af Alf Ross’ bog, som jeg selv læste efter og elskede, fordi den er så abstrakt. Doktor jur. Jonas Christoffersen fortæller noget, jeg aldrig har forstået af bogen, selvom jeg da fik 9 i skriftlig retslære, da jeg blev “candidata juris” dengang i januar 1990.

Alf Ross skrev – ifølge Jonas Christoffersen – “Ret er det, der foregår ude i virkeligheden ved domstolene, i kommunerne, i staten osv. Retfærdighed findes ikke. Det er et luftigt overnaturligt begreb, så vi skal skille tingene ad.” Jeg synes selv, jeg husker ordene “… en apriorisk hest …” men har ikke lige tid at lede efter det.

Det betød – stadig ifølge Jonas Christoffersen – at der opstod en indædt modstand mod at tale om retfærdighed, og at det var det, der fik nogle til at sige, at man ikke skal starte på jura, fordi man interesserer sig for retfærdighed. Det kender jeg ellers flere, der gjorde.

Juristløftet omtales også

Juristløftet er fra 1736 og er gengivet i eksamensbeviset. Jeg har ikke tidligere bemærket det, men lever alligevel ubevidst efter det, fordi jeg finder det rigtigst.

I beviset står

Den juridiske embedseksamen ved Københavns Universitet indførtes ved forordning af 10. februar 1736. Ifølge denne forordnings § 8 må juridiske kandidater aldrig vidende vige fra ret og retfærdighed, aldrig råde nogen til ufornødne processer og ejheller ved råd eller på andre måder befordre nogen uretvis sag eller intention.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.