,

Konsekvenserne af din DNA-test?

Konsekvenserne af din DNA-test?

Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem

Konsekvenserne af din DNA-test?

Måske skal du holde dig i forsætlig uvidenhed, med mindre du er klar til at få din verden vendt på hovedet?

Det er firmaet Ancestry, der på sin hjemmeside skriver “Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem”, og det har de jo ret i.

Jeg har selv inderligt fortrudt, at jeg tog en DNA-test, for det ødelagde mit forhold til en halvsøster og en halvbror, som jeg var glad for at have fundet via traditionel slægtsforskning. Min historie findes i Politiken den 7. marts 2024 under titlen “Laura fik to nye halvsøskende”. Deres identitet er selvfølgelig sløret. Når der er adoption involveret, er forholdene noget komplicerede.

Forbrugerrådet Tænk har på deres hjemmeside en artikel fra den 7. juni 2024 med titlen “Kan du overskue konsekvenserne af din DNA-test?” Det koster desværre 695 kr. at læse den, med mindre man allerede er medlem, og det er jeg ikke. Dog kan jeg vederlagsfrit læse:

En DNA-test fra nettet er blevet et populært redskab til slægtsforskning. Du risikerer dog at gå på kompromis med både din egen og andres datasikkerhed, at få en falsk diagnose eller at afsløre familiehemmeligheder, du slet ikke var forberedt på.

Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik på Rigshospitalet

Lidt research leder alligevel frem til en spændende artikel i Politiken fra den 4. marts 2024.

Rubrikken er: “Selv professoren, der ved alt om genetik, kom i problemer, da hun sendte sin dna til USA”.

Professoren hedder Anne-Marie Gerdes, og hun er professor i klinisk genetik på Rigshospitalet, og hun var formand for Etisk Råd fra 2019 til 2022. Og så er hun selv “kommet galt af sted” ved at dele sine gener med en stor amerikansk virksomhed.

Underrubrikken er: “Har man sendt sit dna til udlandet, kan det være meget besværligt at slette sine oplysninger. Det erfarede en professor i genetik på egen krop.”

Problemstillingerne med DNA i slægtsforskning er i følge Anne-Marie Gerdes blandt andet noget om:

  1. “Familiehemmeligheder,
  2. Privatliv,
  3. Arvelige sygdomme,
  4. Fremtidige genteknologier,
  5. Datasikkerhed.”

Er du selv helt sikker på, at du gerne vil kende sandheden? Det skal du være, før du gå i gang med DNA.

DNA og slægtsforskning for begyndere

For ca. 300 kr. kan man bede diverse udenlandske firmaer tjekke, om de kender nogle andre, der har også betalt ca. 300 kr., som man deler DNA med. Det er som om, det er blevet en trend at springe over, hvor gærdet er lavest og få fx MyHeritage til at sammenligne spytprøver og afsløre, om man måske er beslægtede i 7. led eller deromkring.

Selv købte jeg Michael Duponts fine lille bog “DNA og slægtsforskning for begyndere” fra 2020, men jeg forstod ikke så meget af det og blev aldrig venner med terminologien. Dygtige og erfarne mennesker fortalte mig, at “DNA lyver aldrig”, og det kan jeg selvfølgelig godt se, men jeg kunne ikke genfinde kærligheden til mit håndværk – den traditionelle, skrevne, kildebaserede slægtsforskning – i automsomalt DNA og centiMorgans.

Jeg vil hellere transskribere kirkebøger og skifter, og så lever jeg med en usikker oldefar. Jeg gør det, så godt jeg kan, og det bliver ikke bedre. Det generer næppe nogen, hvis det er forkert – end ikke mig, for jeg ved det jo ikke. Ergo holder jeg mig i forsætlig uvidenhed.

Pengemaskinen MyHeritage med hovedkontor i Israel

Når man søger med Trustpilot, skal man ikke være ingeniør for at finde ud af, at i skrivende stund tildeler 24 pct. af brugerne kun en stjerne. De fleste danske virksomheder vil være kede af en så ringe vurdering. Læs nogle af anmeldelserne inden du deler oplysningerne om dit kreditkort med dem.

Antallet af kunder, der rapporterer, at de har mistet 1.500 kr., fordi de indsendte et mundskrab og bare ville kende til ukendte græske fætre eller lignende, er rystende. Jeg er faktisk overrasket over, at 54 pct. af brugerne i det hele taget giver dem fem stjerner.

Konsekvenserne af din DNA-test?

Retfærdigvis skal det siges, at MyHeritage opnår markant bedre resultater end konkurrenten inden for DNA-tests “23andme”, som jeg aldrig har hørt om, hvor hele 77 pct. af brugerne nøjes med en stjerne.

Konsekvenserne af din DNA-test?

MyHeritage: den danske oversættelse af vores betingelser er ikke juridisk gældende

I Politiken den 3. marts 2024 skriver journalist Michael Thykier blandt andet:

“Hos Forbrugerrådet Tænk i Danmark bakker man op om klagerne i Norge og Sverige, siger jurist Ida Daarbak Reislev.

MyHeritage og andre udbydere af dna-tests behandler nogle af de allermest følsomme oplysninger, vi overhovedet har om os selv. Derfor skal de have styr på persondatareglerne, herunder oplyse brugerne om, hvordan ens personoplysninger bliver behandlet, og hvordan MyHeritage har sikret sig mod, at oplysningerne kommer de forkerte i hænde.

MyHeritages persondatapolitik er imidlertid meget bredt og uklart formuleret, hvilket er i strid med GDPR-reglerne. De (dvs. reglerne, red.) stiller krav om, at brugerne skal oplyses på en klar og letforståelig måde. Forbrugerne kan derfor ikke vide, hvordan deres persondata bliver brugt, siger hun.

Ida Daarbak Reislev hæfter sig desuden ved, at MyHeritage skriver, at den danske oversættelse af deres betingelser ikke er juridisk gældende.

På den måde skal man altså ikke bare læse og forstå svært stof om dna og jura, man skal også kunne det på engelsk. Læser man den danske version af betingelserne, kan man ikke regne med, at det gælder. Det er jo helt skævt, siger Ida Daarbak Reislev.”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Opklaring af drab der aldrig forældes

Opklaring af drab der aldrig forældes

Brug af DNA i drabsefterforskning

Opklaring af drab der aldrig forældes

Drab forældes aldrig, og sådan skal det naturligvis også være! Det skylder man både ofrene og deres pårørerende.

På det seneste er to frygtelige sager opklaret ved hjælp af DNA-spor.

  1. Den ene er drabet på Hanne With, der blev dræbt nytårsnat 1990. Gerningsmanden, som man fandt frem til ved hjælp af DNA, blev idømt 11 år og 6 måneders fængsel.
  2. Den anden er drabet på Emilie Meng, der blev dræbt i sommeren 2016, og hvor opklaringen blev en del af den såkaldte “Kirkerup-sag”. Drabsmanden Philip Westh blev idømt livstid ved retten i Næstved. Det stærkeste bevis var DNA.

I begge sager har man foretaget et såkaldt kindskrab på den formodede gerningsmand og holdt det op mod de ca. 140.000 personer, der findes i Det Centrale DNA-profil-register. Det vil sige, at hvis den formodede gerningsmand har en bror, en fætter eller en anden i registeret, og som han deler DNA med, kan man måske finde frem til ham.

I begge sager er det blevet fortalt, at det overvejes i fremtiden at inddrage personer fra “hobby-DNA-databaser” altså personer, der findes i kommercielle databaser som eksempelvis MyHeritage eller Ancestry, fordi en slægtsforsker har villet finde frem til (fjerne) familiemedlemmer. Tillades det at bruge disse databaser, udvides “søgefeltet” betragteligt.

Gældende ret om brugen af genetisk slægtsforskning

Allerede i dag må dansk politi bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Reglen er blevet til i april 2023 på baggrund af et borgerforslag.

Politiet må kun bruge genetisk slægtsforskning med kendelse fra retten. Ved retsmødet skal følgende være opfyldt:

  1. Politiet skal dokumentere, at det uidentificerede DNA med begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen.
  2. Genetisk slægtsforskning må kun bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
  3. Alle andre eksisterende og tilgængelige DNA-muligheder skal være udtømt.

Retssikkerheden og en grad af tilfældighed?

Det er ubetinget positivt, at gamle sager, der ikke har kunnet opklares på traditionel vis, kan hjælpes på vej af DNA-efterforskning. Der er jo en grund til, at drabssager aldrig forældes!

Det er tænkeligt, at der er noget, jeg ikke har været opmærksom på, men er der ikke en vis grad grad af tilfældighed i disse drabsopklaringer?

Personer, der er beslægtede med personer, der allerede findes i Det Centrale DNA-profil-register, vil lettere kunne blive fundet, end personer, der ikke har “kriminelle” i familien.

“Kriminelle” er i citationstegn, fordi man jo ikke nødvendigvis er dømt, fordi man befinder sig i kriminalregisteret.

Man findes i registeret, hvis man har været sigtet – eller selvfølgelig dømt – for en forbrydelse, der kan give 1½ års fængsel eller mere. Efter de gældende regler kan oplysninger om DNA-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fylder 80 år, uafhængigt af, om der er tale om en DNA-profil eller et fingeraftryk, der stammer fra en person, som er dømt, eller som er sigtet, men senere frifundet mv.

Har man ikke “kriminelle” familiemedlemmer, eller i fremtiden slægtsforskere i familien, kan man således lettere gå fri, selv om man evt. er skyldig. I begge tilfælde er der tale om en høj grad af tilfældighed, og det er retssikkerhedsmæssigt problematisk.

  1. I det første tilfælde er der tale om, at hele familier anses for kriminelle (og det er de måske også).
  2. I det andet tilfælde er det bare en tilfældighed, om en eller anden gal slægtsforsker har villet betale fx MyHeritage eller Ancestry for at lave en DNA-profil.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvad skal man med alle de kilder?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Datakvalitet i slægtsforskning

Introduktion

Artiklen drejer sig om kilder og kildekritik. Den kommer tillige ind på GDPR og lov om ophavsret. Artiklen er lang, for der er meget, vi som slægtsforskere skal være opmærksomme på, når vil vil tilføre vores forskning validitet. Det er især nødvendigt, hvis forskningen udbredes til en bredere kreds via internettet.

Ikke alle kilder peger i samme retning, og det er helt i orden, faktisk er det noget af det mest interessante, man kan komme ud for. Det er her, du skal vise, at du er den dygtige detektiv.

Hvad skal man med alle de kilder?

Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. For at kunne argumentere seriøst for de resultater, du har fundet, og som du evt. vil videregive til en bredere kreds via din hjemmeside, er kilder essentielle.

Af hensyn til andre

Hvis du offentliggør din forskning, tilfører du din forskning validitet i betydningen gyldighed: sikkerhed for at et videnskabeligt undersøgelsesresultat er gyldigt, dvs. er dækkende for det, du har ønsket at undersøge. Du viser, at du arbejder seriøst med din slægtsforskning, og at man gerne må “kigge dig i kortene”.

Af hensyn til dig selv

Du slipper for om 20 år at sidde og undre dig over, hvor du har en given oplysning fra.

Hvad skal man med alle de kilder?

Vigtigheden af kildekritik

Kildekritik er essentielt i slægtsforskning, da det sikrer, at de oplysninger, du bruger, er troværdige og nøjagtige. Dette indebærer at vurdere kildens oprindelse, dens troværdighed, og hvor godt den passer sammen med andre kilder.

Primære kilder:

Disse er de mest pålidelige, da de stammer fra personer, der direkte oplevede begivenhederne, som f.eks. ministerialbøger, folketællinger og dåbs- og dødsattester.

Selv gør jeg meget ud af kun at bruge primære kilder. Og dem giver jeg troværdighedsniveau “4”, som er det højeste niveau Legacy arbejder med.

Sekundære kilder:

Disse kan være nyttige, men bør bruges med forsigtighed, da de ofte bygger på andenhåndsberetninger eller tolkninger af primære kilder. Det kan fx være noget, der stod om en person i en konfirmationssang, eller en fortælling, der er gået igen og igen i generationer i familien. Dem giver jeg Legacys laveste troværdighedsniveau, som er “1”. Det samme gælder familiemedlemmers erindringer, der sjældent har noget på sig.

Dokumentation og kildehenvisninger

At dokumentere dine fund med præcise kildehenvisninger er en god praksis i slægtsforskning. Det hjælper ikke kun med at verificere dine oplysninger, men giver også andre mulighed for at følge dine tanker, dine forskningsveje og vurdere dine konklusioner.

Eksempel på kildehenvisning: Hvis du f.eks. bruger en ministerialbog, bør du inkludere oplysninger som bogens titel, år, side og eventuelt en digital reference, hvis bogen er tilgængelig online.

En solid kildehenvisning til en dansk ministerialbog kan se sådan ud:

“Randers Amt, Støvring, Randers – Sankt Mortens, 1950-1958, KM, Døde – opslag: 47 af 240 opslag”.

En solid kildehenvisning til en tysk ministerialbog, der er tilgængelig på Archion.de, kan se sådan ud:

“Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Frankfurt/Oder, Frankfurt (Oder), Sankt Georg, Taufen 1855-1862, Bild 267/320”.

Håndtering af modstridende oplysninger

Det er ikke usædvanligt at støde på modstridende oplysninger i slægtsforskning. Dette kan skyldes fejl i de oprindelige optegnelser, fejlfortolkninger eller forskellige versioner af den samme historie. Det er noget af det, der gør detektivarbejdet sjovt og udfordrende.

Strategier for håndtering af modstridende oplysninger:
  1. Sammenligning af kilder: Sammenlign oplysninger fra forskellige kilder og vurder, hvilken der er mest troværdig.
  2. Analyse af konteksten: Overvej konteksten af kilden – hvornår og af hvem blev den oprettet, og hvilken agenda kunne den have haft?
  3. Dokumentér uoverensstemmelser: Når du støder på modstridende oplysninger, dokumentér dem og forklar, hvorfor du vælger at følge en bestemt kilde fremfor en anden.

Konsekvens og nøjagtighed

Konsistens i din metode og præcision i dine notater er afgørende for høj datakvalitet. Dette indebærer at bruge samme format til at registrere data, være præcis med navne, datoer og steder, og at opdatere dine data, når du finder nye oplysninger.

Det er helt naturligt at blive klogere med tiden. Selv indsætter jeg troværdighedsniveau og datoen for mine fund sammen med kildehenvisningen. Så kan både jeg selv og andre vurdere om kildehenvisningen stammer fra min spæde start som slægtsforsker, eller om det er fra tiden, da jeg fik mere erfaring.

Hvad skal man med alle de kilder?

 

Det vises i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) som vist på det grønne billede herunder.

Klikker du på billedet, føres du til min tyske oldefars side i TNG, hvor du kan rulle ned og se samtlige anvendte kilder – og deres indhold –  vedrørende ham:

Hvad skal man med alle de kilder?

Brug af software

Der findes mange softwareprogrammer, der kan hjælpe dig med at organisere dine data og sikre konsistens. Programmer som Family Historian, Legacy Family Tree og Ancestry.com tilbyder værktøjer til at registrere og verificere oplysninger systematisk.

Jeg har selv brugt Legacy i mange år og været glad for både programmet og den fine support. Nu overvejer jeg i stedet at skifte til Family Historian, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er overhovedet er muligt at angive kilder i MyHeritage, for jeg ser aldrig kildeangivelser i MyHeritage. Det samme gælder Geni.com.

Etik i slægtsforskning

Respekt for privatlivets fred og etisk omgang med følsomme oplysninger er vigtige aspekter af slægtsforskning. Dette inkluderer at få tilladelse fra levende personer, inden du offentliggør deres oplysninger, og at være bevidst om kulturelle og familiemæssige følelser.

Datatilsynet har i sin årsberetning for år 2000 fastlagt rammerne for, hvad slægtsforskere må og ikke må. Årsberetningen kan hentes på tilsynets hjemmeside. Du finder tilsynet udtalelser om slægtsforskning på side 35-37. Det ændrer GDPR, der trådte i kraft 25. maj 2018, ikke på, og det vil sige, at også om nulevende, må man gerne registrere og offentliggøre data, som jeg selv kalder “banale”.

Hvis man ser på ikke-følsomme personoplysninger, har den hidtidige praksis fra Datatilsynet været, at man som slægtsforsker gerne må offentliggøre almindelige (altså “de banale”) data såsom navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie uden forudgående samtykke både om nulevende og selvfølgelig også om afdøde personer. Det ændrer GDPR ikke på.

Det centrale i GDPR er, at følsomme oplysninger nu må offentliggøres allerede 10 år efter personens død.

Om det er en god idé at gøre det allerede 10 år efter den registreredes død, beror på din sunde fornuft. Det afhænger tillige af familiens ønsker og respekten for den afdøde. Der kunne jo være nogen i familien, der blev kede af det. Og det er ikke formålet med slægtsforskning – snarere tværtimod.

Inspiration: Danske slægtsforskere Nulevende personer Afdøde personer
Ikke-følsomme oplysninger Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret Slægtsforskere må gerne offentliggøre oplysningerne
Følsomme personoplysninger Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død (dog skal øvrig lovgivning overholdes – især injurielovgivningen er relevant).

Selv viser jeg aldrig viser data om nulevende personer (bortset fra data om mig selv), heller ikke selvom det er tilladt, for det kunne jo være, jeg en dag kom til at registrere data, der ikke var banale om en levende person, og så har vi balladen.

Som følsomme oplysninger anses i hvert fald: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Det vil fx sige, at hvis man skriver af fra ministerialbogen, at en person er udtrådt af folkekirken i december 2000 (fordi det fortæller, at vedkommende er død senere end december 2000) er der tale om en følsom oplysning, der fortæller om en religiøs overbevisning. Og det må man ikke offentliggøre. Og derfor viser jeg ikke nogen data overhovedet om nulevende. Det er for nemt at træde ved siden af!

Kort om lov om ophavsret

Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du kun må bruge andres fotografier og billedmaterialer efter aftale med den, der ejer ophavsretten til billederne. Copyrighten betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du eksempelvis finder på nettet, uden du har fået tilladelse til det.

Ophavsretten gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død.

Reglerne kan være svære at forstå, men som tommelfingerregel bør du ikke bruge andres værker, hvis du er i tvivl. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, når du bruger andres værker.

Denne side fortæller om steder, du kan finde gratis billeder, der ikke er omfattet af lov om ophavsret. Selv bruger jeg Pixabay, der dog har den ulempe at billeder, der har tekst, har en engelsk/amerikansk tekst. Jeg har ikke selv prøvet de andre sider, der omtales.

Konklusion

Datakvalitet er fundamentet for pålidelig slægtsforskning. Gennem systematisk kildekritik, præcis dokumentation, og etisk ansvarlighed kan vi skabe genealogiske optegnelser, der ikke kun har værdi for os selv, men også for fremtidige generationer.

Gå til min TNG-side

Gå til min TNG-side

Hvad skal man med alle de kilder?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Miljøministeriet blåstempler Cheminovas svineri

Affaldssortering contra drop i havet

I DR Lyd er der mange fine ting. Jeg fandt eksempelvis “Et giftigt hensyn” hvor den dygtige, undersøgende journalist Jesper Tynell i tre udsendelser afdækker, at Miljøministeriet skriver reglerne i “vejledninger” og ikke i selve lovgivningen, for så har EU smart nok ikke kompetence til holde dem i ørerne.

Både professor Frederik Waage og professor emerita Ellen Margrethe Basse har bistået Jesper Tynell med gennemgangen af tusindvis af sider – og de giver ham ret!

DR skriver om udsendelserne:

Under vandet på Danmarks vestkyst lurer fortidens gifte fra kemifabrikken Cheminova. Den er én blandt flere store danske virksomheder, der står over for at få fornyet deres miljøgodkendelser til at udlede spildevand i havet. Men den tilladelse skal vise sig ikke at være helt nem at give, hvis Miljøministeriet ønsker at overholde miljølovgivningen.

I denne Genstart Dox kan vi afsløre, at Miljøministeriet – ifølge flere eksperter – med åbne øjne har blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer. Og tilmed forsøgt at skjule det. Alt sammen i et forsøg på at sikre, at virksomheder som Cheminova, kan fortsætte som hidtil. Genstart besøger Cheminovas hjemegn sammen med forfatter Kim Blæsbjerg og udlægger historien med undersøgende journalist Jesper Tynell.

Cheminova må gerne svine, men jeg må ikke

Jeg hørte udsendelserne på en af mine gåture. Da jeg kom hjem, så jeg på mine hjemlige affaldsdeponier og undrede mig over, at jeg skal sortere mit husholdningsaffald, mens Cheminova – med Miljøministeriets velsignelse – kan smide alt deres lort i Vesterhavet, for nu at sige det lige ud. Det er da mærkeligt.

Det er til gengæld ikke så mærkeligt, at der efterhånden ikke er flere fisk i havet eller i fjordene. Eksempelvis har fiskeriforeningen på Bornholm nedlagt sig selv.

Jeg må vist have fat i Miljøministeriet og få skrevet en vejledning, hvoraf det fremgår, at jeg ikke behøver at sortere mit affald.

Da jeg for mange år siden læste, hed forfølgelse af ulovlige formål “magtfordrejning”. Jeg vil også kalde Miljøministeriets håndtering af denne sag for magtfordrejning.

Minister Magnus Heunicke var i TV Avisen en aften om netop disse problemer, og han blev vel spiddet af journalisten, der for en gangs skyld ikke var den rene mikrofonholder.

  • Ministeren har ret, når han siger, at fiskedøden ikke er ny, men har eksisteret også før han blev minister. Det kan han selvfølgelig ikke holdes ansvarlig for.
  • Men den magtfordrejning, Jesper Tynell har gravet frem, har fundet sted i Magnus Heunickes ministertid. Så her er han pinedød ansvarlig. Der er ikke noget at sige til, at ministeren stammede noget i det.

Erindringer

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Jeg er så gammel, at jeg husker både Høfde 42 og Grindstedværket og alle de mennesker, der måske var blevet syge af at arbejde de to steder. At rydde op tog årevis. Og Høfde 42 er man åbenbart ikke færdig med og er også ligeglad med. Det er det, Kim Blæsbjergs bog “De bedste familier” handler om.

Min far var direktør på en tekstilvirksomhed i Brande, der befinder sig i Vestjylland. Der blev ikke sparet på appreturen. Han døde i 1972, og det var ikke kemikalierne, der kostede ham livet men dels en nyresygdom, dels en sprængt aorta.

Jeg er kommet til at tænke på, at tønderne med appretur mv. var blå med sorte låg. Vi legede med og i dem nede på fabrikken, og jeg fik dem hjem i haven for at fortsætte legen. Nu til dags er blå tønder med sorte låg en indikator for, at her opbevares farligt gods, såsom diverse syrer, baser og kemikalier. Var det ligesådan dengang?

Det er mærkeligt at tænke tilbage på, og jeg føler mig som en fortidslevning.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.