, ,

Cowboyland

Hvorfor “Cowboyland”?

Svaret er enkelt: Med hensyn til kontrakten med min nye arbejdsgiver har jeg det som i det vilde vesten – eller i hvert fald som jeg forestiller mig, der er/var i det vilde vesten. Og det er altså ikke mig, der er hverken John Wayne eller Sitting Bull!

Ny tilgang

Fredag fik jeg en fil med et udkast fra arbejdsgiver. Jeg kunne ikke se, at der skulle være ændret et komma. Jeg endte med at tænke, at de havde sendt den forkerte fil – altså den oprindelige fil.

Jeg udformede derfor selv et forslag til kontrakt og konfererede det med Djøf og min ven, der engang var min bisidder fra SIND. De var enige i langt det meste, og i fællesskab fik vi udryddet et par svipsere fra min side. Det sendte jeg afsted mandag formiddag.

Når jeg valgte den tilgang selv at skrive et udspil, skyldes det, at Djøf og jeg jo kunne blive ved med at modtage noget fra arbejdsgiver, i hvilket vi dernæst kunne skrive om alt det, vi ikke var enige i. Så var det faktisk noget nemmere at lave det selv!

Det vil sige, at vi sendte noget af sted, der var fagligt korrekt og tjekket af to kloge mennesker + mig selv.

Ny status

Arbejdsgiver er som hovedregel enig i det skrevne, bortset fra:

  1. Lønnen kan ikke PL-reguleres.
    • For det første fordi det bruger virksomheden ikke, og fordi de ikke interesserer sig for, at min købekraft over årene vil falde. Jeg har selvfølgelig sat mig ned og regnet ud, hvad de sædvanlige PL-reguleringer vil betyde i kr. pr. måned for virksomheden. Reguleringerne ligger typisk mellem 1,5 og 2,3 pct. Billedet viser resultaterne.
    • Hertil har jeg kun at sige, at jeg pr. time betaler 28,95 for at komme ind under funktionærloven. For at komme ind under den lovgivning, skal man være ansat mere end otte timer. Det er så blevet til otte og en halv time – jeg skal nemlig også have frokost, når jeg arbejder hjemme. Uden mad og drikke dur helten ikke! De har ikke flere penge at rutte med, så når jeg skal have flere timer, må min gennemsnitlige timeløn selvfølgelig falde. Sådan lidt hurtig hovedregning tilsiger, at jeg på hver arbejdsdag á fire timer taber minimum det beløb, det ville koste dem at PL-regulere med 1,5 pct. pr. måned! (Note: faktisk er det 123,04 kr. pr. arbejdsdag jeg betaler – altså svarende til en PL-regulering på 1, 5 pct. pr. måned for dem.)
  2. Virksomheden ønsker ikke at følge funktionærlovens bestemmelser om opsigelsesvarsler. De oplyser, at der ikke skal gøres forskel på de forskellige medarbejdere, og at de øvrige har gensidigt 14 dage uanset ansættelsesforholdets længde. Og ikke noget med “løbende måned plus 14 dage”, som man sædvanligvis formulerer den slags. Det er virksomhedens opfattelse, at ASE siger, at den slags er helt rigtigt, når der ikke foreligger en overenskomst, og sådan er det så for “alle” medarbejderne i virksomheden.
    • Jeg nægter at tro på, at ASE siger den slags vås! Jeg vælger at tro, virksomheden har misforstået et eller andet.
    • Det er simpelthen ikke rigtigt, at man som arbejdsgiver kan vælge dele af funktionærloven fra, når den ikke passer ind i ens kram. Fra min ungdom kunne jeg faktisk huske, at funktionærloven – på samme måde som fx købeloven og kreditaftaleloven – er “beskyttelsespræceptiv”, som betyder, at man ikke kan fravige den ved aftale. Enten følger man den lov, eller også gør man ikke.
    • Hvis jeg går ind på det og skriver under, så tror jeg faktisk at hele aftalen vil være ulovlig/ugyldig, som på juridisk kaldes en “nullitet”, altså skal aftalen behandles, som om den slet ikke eksisterede.
Næste træk

Jeg skal tale med Djøf i morgen. Jeg vil foreslå, at de tager en direkte dialog med ASE for at afklare, hvad der egentlig er meddelt virksomheden. Lige p.t er både virksomheden og jeg “sendebude”, og der er for mange blinde spillere i dette her.

Tænk at det skal være så besværligt at nå til enighed om en bette kontrakt på et bette fleksjob med 8½ time om ugen til fastfrosne 7.000 kr. brutto pr. måned i al evighed.

Er jeg bare rigid?

Jeg kunne blæse højt og flot på PL, herregud de 105 kr. pr. md. brutto, når jeg alligevel taber 800 kr. om måneden (det helt rigtige tal er faktisk 984 kr.), og lade varsler være varsler ud fra en tankegang om, at dem får vi sikkert slet ikke brug for. Jeg har jo dog fået igennem, at jeg får løn under sygdom efter kommunen har tegnet og fortalt for dem; og i øvrigt får de refusion fra dag  et, da det er et fleksjob. Kunne jeg så ikke bare være glad og tilfreds?

Nej det kunne jeg ikke! Tingene skal gå ordentligt til. Jeg skriver ganske enkelt ikke under på en “nullitet”. Jeg er hysterisk med den slags. Jeg skriver aldrig under på noget, jeg ikke rent fagligt kan stå inde for.

Næste scenarie: De bliver så trætte af mig og alle mine regler, at de siger, at nu gider de ikke mere, og de gider ikke, at jeg skal have særstatus i forhold til de øvrige, smider mig på porten og ånder lettede op.

Hvad vil kommunen så sige til mig? At jeg en idiot, der bare kan lære at bøje nakken og være glad for i det hele taget at have fundet et fleksjob med drømmeopgaver? Kan jeg risikere sanktioner?

Jeg glæder mig meget til at få konkrete råd fra Djøf, for nu orker jeg simpelthen ikke dette cirkus længere.

Jeg vil sætte mig hen til mit Excelkursus for at lave noget sjovt, der peger fremad. Måske skal jeg snart ud og finde nyt job igen, igen, og så er det måske nyttigt at kende nogle (flere) af Excels krinkelkroge?

, , ,

Det hænger ikke sammen

Det hænger ikke sammen

Se på billedet: Nej vel, der er ingen sammenhæng mellem en flot svane ved Damhussøen og så ugens citruscarpaccio fra Aarstiderne. Den eneste mulige sammenhæng er, at de sidder ved siden af hinanden. Og så er det sådan set ovre.

Hvis man går en tur om Damhussøen, har man muligvis gjort sig fortjent til en citruscarpaccio på skyr (udtales “skir”) fra Aarstiderne.

Politiets beføjelser

Jeg sad og så “21 Søndag” som slet ikke er dårligt TV. De havde et længere indslag om politiets (ulovlige) brug af ulovlige videooptagelser. Der er lavet et register over videokameraer, der filmer i det offentlige rum. De fleste af disse kameraer filmer i et større rum, end de har lov til. Politiet bruger uden videre disse optagelser. Det vil sige, at politiet bruger ulovlig bevismateriale i deres efterforskning.

Der blev vist et kort klip med justitsminister Søren Pape Poulsen (C), der oplyste, at politiet havde behov for videoerne  for at kunne opklare forbrydelser hurtigt.

Nogle mennesker får krænket deres retsfølelse, når en flygtning stjæler en cykel uden lygter. Jeg får min retsfølelse krænket, når politiet forsøger at opklare forbrydelser vha. ulovlige beviser.

Det virker efterhånden som om Gud og hver mand kan lave videoer over alt, hvor det bekommer dem bedst. Men så lad dem om det. Men skal politiet bruge videoerne som bevismateriale, så skal de være lovligt optagede! Her i landet er det politiet og anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden, og det skal de naturligvis gøre med lovlige midler.

Netflix

Min ven har oprettet abonnement hos Netflix. Jeg vil ikke stå tilbage, så nu prøver jeg også. Måske kan jeg få det til at hænge sammen? Det kunne da være hyggeligt at kunne se et par film pr. uge.

I morgen aften står den på DR2 og “Lægen flytter ind” kl. 20:45, hvor Charlotte Bøving (hun skulle ikke løbe stærkt for at fange mig 🙂 ) flytter ind hos et menneske med en psykisk sygdom. Den udsendelse glæder jeg mig meget til at se.

,

Skabelse af et retligt parallelsamfund

Der ER gode emner

I regeringens udspil om ghettoer og parallelsamfund “Et Danmark uden parallelsamfund” findes der bestemt gode emner:

  • Det er svært at være uenig i, at børnene skal kunne tilstrækkeligt dansk, når de starter i skole. Kan de ikke det, bliver de tabt, og det kan man ikke byde dem.
  • Det er svært at være uenig i, at hvis man vil bo her, må man have et arbejde.
  • Det er svært at være uenig i, at kommuner, der skaber gode integrationsresultater, skal have en økonomisk belønning.
Medaljens bagside

Udspillet marginaliserer de marginaliserede yderligere.

Børnene, der dumper til testen i 0’te klasse, og derfor må gå om, får et stigma knyttet til sig, og lur mig om det ikke er svært at bryde det senere.

Problemet med tilknytningen til arbejdsmarkedet er, at arbejdsgiverne ikke står og råber på arbejdskraft hos de ikke-vestlige medarbejdere.

Problemet med belønningen til de dygtige kommuner, der skaber gode resultater, er, hvor pengene skal komme fra.

Retlige parallelsamfund?

Regeringen ønsker et markant opgør med parallelsamfundene. Det skal de nok få banket igennem med støtte fra både Mette Frederiksen og Martin Henriksen, men samtidig skaber de nye parallelsamfund. Det mest eklatante eksempel på dette er forslaget om særlig strafzoner, hvor man, hvis man bor i Vollsmose, og begår kriminalitet der, skal straffen være dobbelt op i forhold til kriminalitet begået i Fruens Bøge. Jeg har boet begge steder i Odense som barn, så jeg ved ganske udmærket, at det ene sted er for taberne, og det andet er for velhaverne.

Pengene til de dygtige kommuner, kommer fra deres egen økonomi, jfr. side 19 i regeringens pdf-fil, der kan hentes på hjemmesiden. Der er sat op til en milliard kr. af årligt!

De nye resultattilskud udgør op til 1 mia. kr. årligt. Det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at yde en mere målrettet indsats for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så flere deltager aktivt i det danske samfund. Resultattilskuddene finansieres indenfor rammerne af den aftalte kommunale økonomi.

Det vil sige, at det bliver et spørgsmål om prioritering i den enkelte kommune. Jeg er spændt på, hvilke grupper, der skal nedprioriteres.

For at give børn og unge den bedste start på livet – i sig selv sympatisk – skal der sættes hårdt ind overfor kommunale medarbejdere, der ikke lever op til den særlige underretningspligt. Straffen vil være bøde eller op til fire måneders fængsel, og i skærpende tilfælde fængsel i op til et år, jfr. pdf-filen side 30:

Det er svært at forestille sig sagsbehandlerne i fængsel for ikke at gøre deres arbejde ordentligt. Og det er et af problemerne ved udspillet:

Regeringen formoder, at straf, straf og straf motiverer både de ikke-vestlige indvandrere, kontanthjælpsmodtagere, der flytter til de belastede boligområder og nu også diverse sagsbehandlere.

Information skrev i en leder i går den 2. marts 2018:

Overordnet er planen om et Danmark uden ghettoer i 2030 et løfte om, at regeringen påtager sig ansvaret for borgernes lige muligheder i fremtidens Danmark.

Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den ikke taget pengene til finansieringen fra alle lejere og givet til de svageste lejere. Så havde regeringen brugt det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud. Hvis de ville forsvare det bedste i velfærdsstaten mod det værste, havde de ikke været så optaget af at tage rettigheder og ydelser fra svage borgere, men insisteret på, at offentlige investeringer kan give frihed og muligheder for alle.

Jeg er meget spændt på at følge den debat, der forhåbentlig vil opstå som reaktion på dette udspil – eller dør det bare ud som så meget andet, når journalisterne vender mikrofonen den anden vej?