/0 Kommentarer/i , /af ,

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

Christian den 4’s heksejagt

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

På DR2 kan man p.t. se den uhyggelige serie “Heksejagt”, der er i fire episoder af hver ca. 30 minutter. Det er fremragende fjernsyn for historieinteresserede om Christian den 4’s Danmark.

Han lavede andet end at bygge Børsen (han havde dog aldrig selv fingrene i mørtlen). Han udstedte også trolddomsforordningen, der gjorde, at folk angav hinanden, for havde man set trolddom i sit sogn og ikke anmeldt det til øvrigheden, var man nok selv en heks. Det gjorde, at antallet af hekseprocesser voksede til uanede højder.

Forud for Christian den 4’s forordning fra 1617, søgte man hjemlen til retsforfølgelsen i jyske lov. Selve straffen var ikke beskrevet i nogen lovgivning, men i følge retspraksis havde man Bibelen at læne sig opad: “En troldkvinde må du ikke lade blive i live.”, jfr. 2. Mosebog 22:17.

Følgende citat stammer fra DR’s omtale af serien:

Næsten tusind af Christian d. 4.’s egne undersåtter ender i 1600-tallet på bålet – dømt for hekseri. Mange pines og tortureres i hans fangekælder. Han underskriver en lov, der får hekseforfølgelserne til at eksplodere i antal, og jo ældre han bliver, jo mere blander han sig personligt i heksesagerne. Historiker Emma Paaske undersøger, hvad kongen udsatte heksene for – og hvorfor.

Jeg kendte engang en præst, der forsøgte at overbevise mig om, at vi slet ikke havde gennemført de mange hekseprocesser, og at det slet ikke var sandt, at så mange kvinder var døde på bålet. Men det er altså sandt. Bare tænd for DR2.

Det er ikke til at forestille sig den rædselsfulde død, kvinderne led. Prøv selv at stikke pegefingeren ind i et brændende stearinlys …

Forskellen på hvid og sort magi

Hvor gik grænsen mellem den kloge kone og heksen?

Den kloge kone kunne mange ting, man havde brug for i en tid stort set uden hverken dyr- eller menneskelæger. Hun kunne kurere koen, der ikke ville give mælk og kvinder, der vedblev at føde døde børn. Det var den hvide magi, der var stort behov for.

Den sorte magi var den, hvor man havde hidkaldt djævlen eller bare var hans udsending. Man handlede på vegne af ham.

Wikipedia skriver: “Hvad trolddom egentlig var, defineredes først i Christian 4.s forordning af 12. oktober 1617 og gentoges i samme konges store reces af 27. februar 1643 i 2. bog, 28. kapitel. Heri defineres “rette troldfolk” som dem, “som med djævlen sig bebundet har eller med ham omgås”, og som brugte hemmelige kunster til “trolddoms onde og ulykkelig idræt”. Som hemmelige kunster henregnedes signen, manen, osv., noget man i dag vil betegne som overtro. Rette udøvere af troldfolks kunster skulle “straffes på deres halse uden al nåde”.”

Den korrekte titel på forordningen fra 1617 var “Forordning om troldfolk og deres medvidere”. Netop af “… og deres medvidere” kan man læse, at det var nødvendigt at angive troldkvinderne, hvis man ikke selv ville ende som en levende fakkel.

Lex.dk skriver blandt andet om trolddomsforordningen:

“Endelig var det ikke kun de kloge mænd og koner, som skulle straffes, men også de, der benyttede sig af deres råd og dåd, skulle ifølge forordningen straffes. Som noget helt nyt blev det desuden pålagt alle statens embedsmænd at rejse tiltale mod alle troldfolk og klienter, de måtte få kendskab til.”

Kan man finde heksene i kirkebøgerne?

Den anden dag blev jeg spurgt, om man kan finde heksenes død i kirkebøgerne? Nu er jeg jo ikke retshistoriker, så følgende hviler på et temmelig løst grundlag:

Bortset fra mennesker, der begik selvmord, skulle enhver begraves på sognets kirkegård (Danske Lov (DL) 6-6-21*). Mit bud er derfor, at kvinder dømt for trolddom findes i kirkebøgerne, men for at vi kan finde dem, kræver det, at præsten har noteret, at dette var en troldkvinde. Mørketallet er sikkert stort. Jeg er (vist) aldrig selv faldet over en troldkvinde. Det kan fx skyldes:

  1. Der var ingen troldkvinder
  2. Præsten skrev ikke, at der var tale om en troldkvinde og en hekseproces
  3. Kirkebøgerne påbegyndes i 1645, men det har taget mange år at implementere dem i hele landet, så man nåede det ikke, førend Christian den 4. døde og hekseprocesserne derfor aftog i antal
  4. Jeg er ikke god nok til at læse 1600-tallets gotisk

* DL 6-6-21: “Den, som sig selv ombringer, have sin Hovedlov forbrut til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken eller på Kirkegaard, med mindre hand giør det i Sygdom og Raseri.” Danske Lov var fra 1683.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Vi skal selv stå for efterforskningen

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Jeg er forarget.

Karsten V. Hansen, som er vist på billedet herunder, er chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi. Mandag aften hørte jeg ham i TV Avisen 18:30 fortælle, at de ikke havde henlagt en sag om økonomisk kriminalitet til en værdi af mere end 150.000 kr., hvis den havde været bedre oplyst af anmelderne.

Men da sagen ikke på forhånd var efterforsket af anmelderne, blev den “vasket”; det andet ord for henlagt uden efterforskningsskridt.

Offeret var en ældre/gammel mand, hvis kort var blevet stjålet og misbrugt af hans hjemmehjælper, som jo altså er en offentligt ansat i en betroet stilling.

Chefpolitiinspektørens argument for den “benhårde prioritering” er ressourcemangel. Men når det ikke ligefrem er cykeltyverier eller småbeløb, (men jo egl. også der), er det netop politiets opgave – ikke borgernes – at oplyse/efterforske sagen.

Når de åbenbart mangler penge, må de gå de sædvanlige veje med dialog med departementet og ministeren og slutteligen aktstykker i Finansministeriet.

Man “vasker” sagerne ved at gøre ingenting, for har betjenten først slået op i politiets interne systemer, kører møllen, og så kan sagen ikke bare lukkes.

dr.dk skriver i dag:

– Det er noget, vi ofte taler om, når vi er ude at køre, hvor frustrerende det er, at vi ikke skal slå ting op eller bruge politiets systemer. Det kan være, at det er vagthavende, der siger det direkte, at denne sag skal bare vaskes, og det gør man blandt andet ved at gøre ingenting, siger han.

Det går ud over de svageste

Den ældre/gamle mand havde heldigvis pårørende med flere ressourcer end politiet. De kontaktede offerets bank, der var mere hjælpsom end politiet. Hvad med alle de ofre, der ikke har ressourcefulde pårørende?

De to eksempler på ofre, der blev vist i den pågældende TV Avis, var det, man kan kalde svage borgere. Den ene var den meget ældre mand, og den anden var en stærkt handicappet yngre kvinde, der fortalte, at hun var blevet rigtig bange, da hun var blevet bekendt med, at der var hævet 50.000 kr. fra hendes konto.

Også i hendes sag viste det sig, at der var tale om en offentligt ansat i en betroet stilling. Disse mennesker har selvfølgelig et ekstraordinært behov for myndighedernes hjælp og bistand.

Kvindens sag er her tre år efter anmeldelsen stadig ikke lukket, selvom gerningspersonen har tilstået overfor de pårørende og delvist tilbageført beløbet. Så nogle gange går det alt for hurtigt og andre gange alt for langsomt.

En ny “Genstart Dox”

Jeg er stor fan af podcasten “Genstart”, som man kan finde i DR Lyd. Af og til laver de en mere dybdegående serie i flere afsnit, og det gælder også i denne sag.

De har kaldt serien, der er i tre dele, for “Politiets beskidte sager”. Dette er det direkte link.

Ikke særlig sjovt?

Selvbetjeningen hos Østjyllands Politi minder mig om, da jeg senest var til blodprøver og EKG. Lokalet var tomt, da jeg kom hen til “prøverummet”. Bioanalytikeren kom efter et par minutter og sagde “Der er selvbetjening i dag”. Det lo vi begge af, for det var faktisk sjovt.

Men det er ikke særlig sjovt, at der åbenbart er indført selvbetjening hos politiet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET – altid med dig

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

En af min favorit-podcasts er “Genstart”, som findes i DR Lyd. Den 19. maj 2025 havde de en episode, de kaldte “PET – altid med dig”, og den var virkelig god at få forstand af. De præsenterede episoden sådan:

Regeringen vil give PET nemmere adgang til dine data – fra hospitalet, biblioteket og sociale medier. Kritikerne kalder det masseovervågning. Justitsministeren siger: Slet ikke. Genstart spørger, om vi ændrer adfærd, hvis vi ved, at nogen kigger os over skuldrene? I dag med Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.

Vært: Simon Stefanski.

Selv har jeg altid tænkt “Jeg har ikke noget at skjule, så jeg er ligeglad med overvågningen”. Men jeg blev klogere af episoden, og det gik op for mig, at overvågningen allerede har medvirket til, at jeg har ændret adfærd. Og hvordan vil det se ud i fremtiden, når vi alle skal masseovervåges, hvis regeringen får sin vilje?

Hidtil har man med en dommerkendelse i ærmet kun kunnet overvåge personer, der konkret er mistænkt for en forbrydelse af en eller anden art. Materialet, der indsamles, skal fremlægges for retten, hvor en dommer tager stilling til, om det er bevis nok til en domfældelse. Overvågningsmaterialet fører (måske) til en hurtigere domfældelse, hvilket kun er positivt. Det kan man næppe være uenig i.

Det nye er, at enhver her i landet vil blive overvåget. Man behøver ikke at være mistænkt for en forbrydelse. Justitsministeren mener, at retstilstanden sådan set ikke ændres af PET-loven. De krav, der er i dag, vil efter hans mening også gælde i fremtiden.

Data vil kunne indsamles, gemmes og samkøres i op til 20 år. Det er lang tid. Bevisbyrden vendes så at sige om. Lige nu skal staten (dvs. anklagemyndigheden) bevise, at den tiltalte er skyldig. I fremtiden skal borgeren bevise, at vedkommende er uskyldig.

Danmark er langt fremme med data, og vi er gode til det. Vi har alle god gavn af CPR-nummeret, der er enormt smart, da det er tværgående. Det Centrale Personregister (CPR) blev oprettet den 2. april 1968 på grundlag af de gamle folkeregisterkort. Lande uden tilsvarende teknologier kræver fem eksemplarer af en blanket for at sende en pakke – eksempelvis fra Østrig til Danmark.

Ønsker vi os det? Nej det gør vi næppe.

CPR-registeret vejede tungere end mine ord, min erindring og arkivalierne

Dette er er bare et sjovt eksempel: På et tidspunkt havde jeg brug for nogle oplysninger fra den daværende Skjern Kommune (nu hedder den “Ringkøbing-Skjern Kommune”). Jeg spurgte dem telefonisk om, hvornår jeg tilflyttede Skjern Kommune, fordi det kunne fortælle mig, hvornår mine forældre fik mig udleveret fra børnehjemmet “Dear Home” på Sofievej 26 i Hellerup.

Jeg var simpelthen ikke klar over, hvor længe jeg havde været på børnehjemmet, og hvornår jeg kom til min nye familie. Den oplysning var naturligvis vigtig for mig, og på det tidspunkt tog en egenaccess hos Rigsarkivet flere år. Jeg syntes selv, det var en temmelig smart genvej, jeg havde udtænkt.

Damen i røret sagde “Her har du aldrig boet”. Det hjalp ikke, at jeg kunne angive den præcise adresse til Park Allé nr. 4, og at jeg tydeligt husker at have stået på reposen og kigget ud på Park Allé.

Det er stort set umuligt at få rettet en fejl i CPR. Da jeg efter ca. tre år fik svar fra Rigsarkivet, indeholdt det dokumentation fra stambogen på “Dear Home”. Jeg har altid troet, jeg var på børnehjemmet i tre år for både adoptionsbevilling og dåb er fra 1966, men af stambogen fremgår, at jeg kun var der i 13 måneder. Det bevirkede, at der var billeder, der pludselig gav mening, for folk med forstand på børn havde sagt til mig “Du var godt nok en lille 3-årig”.

Jeg videresendte dokumentationen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Det har dog ikke ført til, at fejlen er rettet. Min første adresse er anført som værende i Brande. Hverken Sofievej 26 i Hellerup eller Park Allé 4 i Skjern fremgår.

CPR skriver “Martensensalle 2, Ikast-Brande, 23.10.1963 (Datoen er usikker)”, hvilket simpelthen ikke er rigtigt. 23.10.1963 er min fødselsdato. Men pyt med det. Det er ikke så vigtigt. Jeg har selv fundet ud af, hvor jeg har boet!

Billedet herunder stammer fra stambogen:

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Mine sundhedsdata

Det er ingen hemmelighed, at jeg har to psykiatriske diagnoser (bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom), at det er vurderet, at min arbejdsevne er stort set lig 0, og at den ikke kan forventes at ændre sig. Af den grund er jeg tilkendt førtidspension. Mit liv ligger på nettet, og det har jeg ingen problemer med. Jeg har jo selv lagt det frem gennem mange år.

Af podcasten fremgik, at Udbetaling Danmark overvåger modtagere af sociale ydelser vha. lister, der sendes til kommunerne, der kan indkalde borgerne til samtaler om deres tilstand og evt. kan iværksætte yderligere overvågning for at træffe en anden afgørelse. Staten opdager ganske få svindlere, for der er kun sjældent en begrundet mistanke om svindel. Alle overvåges men meget, meget få mennesker dømmes for svindel, for folk er generelt både pæne og lovlydige.

Pludselig fik jeg en ubehagelig fornemmelse: Jeg må aldrig mere skrive om, at jeg kan gå ca. 5.500 skridt dagligt, at jeg kan koncentrere mig om højinteressante emner i lang tid, eller at jeg har en god dag, for hvad kan det ikke føre til? Og PET-loven er ikke en gang trådt i kraft endnu!

Allerede den nuværende praksis og lovgivning har medført en adfærdsændring hos mig. Var der nogen, der fremstammede ordet “retssikkerhed”? For fremtiden vil jeg kun skrive om alt det, jeg ikke kan …

Drabsefterforskning

Intet fornuftigt menneske vil mene, at det var negativt, at Kirkerup-sagen og Emilie Meng-sagen blev opklaret, og at dommen lød på fængsel på livstid til gerningspersonen. I Kirkerupsagen bad politiet borgerne om hjælp. Det kunne fx dreje sig om videoovervågning fra private. På den måde fandt man gerningsmanden.

DNA-profiler bruges også til efterforskning. Og igen er det selvfølgelig positivt, hvis man ad den vej kan finde gerningspersoner, man ikke ellers ville have kunnet finde frem til. Flere gange har man opklaret endog meget gamle forbrydelser.

Det er flere gange fortalt, at man søger i MyHeritage. Det er også flere gange fortalt, at man i fremtiden gerne vil anvende slægtsdata. Min retsfølelse har det ikke ret godt med graden af tilfældighed, hvis man baserer sig på slægtsdata, for det kræver jo, at en potentiel gerningsmands familiemedlem(mer) har indsendt en spytprøve. Hvad med alle de gerningsmænd, der ikke har en slægtsforsker i familien – og det er måske de fleste? Skal de tilfældigvis gå fri?

Jeg kender til kvaliteten af “almindelige” slægtsdata på MyHeritage. Den er simpelthen langt under lavmålet.

Forhåbentlig er DNA-data bedre. Selvom jeg (vist) ikke har kriminelle familiemedlemmer, ærgrer jeg mig lidt over at have taget en DNA-test hos MyHeritage.

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Når man vil ofre børn

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Den 7. maj i år skrev SF på Facebook:

Netanyahus plan om at annektere Gaza er både farlig og hjerteløs

Nej til annektering, ja til en retfærdig tostatsløsning

Jeg svarede: “Ja til en retfærdig tostatsløsning”, for jeg har set små børn næsten sulte ihjel på hospitaler. Begge krigens parter er tindrende ligeglade med modpartens børn, så mødre sidder ved siden af, og ser børnene ånde ud. Det må stoppe. Jeg kan ikke holde det ud længere.

En eller anden skrev: “Hvordan er en tostatsløsning retfærdig for dem som blev fordrevet i 1947/1948?“.

Jeg svarede: “Jeg vil have en fred nu! Derfor tager jeg stilling til de aktuelle forhold og ikke forholdene for 77 år siden. Historien viser med al u-ønskelig tydelighed, at det ikke er en fornuftig idé.”

Samme skrev “vil du have fred eller retfærdighed for det er to forskellige ting. Man kan have fred uden retfærdighed! Forholdende i dag er en direkte konsekvens af forbrydelserne i 47/48. 80% af Gazas befolkning er flygtninge og efterkommere fra palæstinensiske byer som Israel bogstaveligt talt blev oprettet ovenpå.”

Jeg svarede: “Det har jeg allerede skrevet.”

En anden skrev: ” forholdene for 77 år siden er stadig aktuelle for det, vi ser nu. Du kan ikke adskille det.”

Jeg svarede: “Så længe nogle har den holdning, viser historien, at der ikke bliver nogen fred. Hvor mange små børn (både jødiske og palæstinensiske) vil du ofre nu til fordel for hændelser i 1948? Hvad er det, du og dine meningsfæller vil? Fred eller?”

En tredje skrev: “Ofre små børn”?! Det er Israel der nådesløst og ondskabsfuldt massemyrder både dem og deres familier“.

Her stoppede den såkaldte dialog.

Min kæde hopper af

Jeg fatter det ikke, og jeg tager ikke hermed stilling til fordel for eller imod nogen af parterne i konflikten – eller hvad det rette ord nu end er, for der er også politik i ordene. Jeg forholder mig til de små underernærede børn, der ligger i en hospitalsseng med knoglerne stikkende ud af skuldrene, underarmene og hofterne. De skal åbenbart dø nu, fordi en af krigens parter opførte sig på en given måde i 1948, dvs. for 77 år siden.

Der hopper min kæde af. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være rede til at ofre børnene i dag. Jeg har her til formiddag fået at vide, at jeg er “ældre”, det må jeg leve med, men jeg vil ikke leve med, at næsten-babyer skal dø nu til gengæld for 77 år gamle hændelser.

På den måde får vi aldrig fred i Gaza. Men det er måske heller ikke målet?

Retfærdighed er

Når vi “ældre” i 1987 læste om retfærdighed i faget retslære på jurastudiets andet år, lærte vi blandt andet, at “retfærdighed er, at de lige tilfælde behandles ens” (Alf Ross side 353), og at “retfærdighed er en apriorisk hest, der spændes for, når man ikke har andre argumenter”. Faget var svært og på et så højt abstraktionsniveau, at jeg kun dårligt kunne følge med, men det var samtidig så fascinerende, at jeg har gemt Alf Ross’ bog “Om ret og retfærdighed”.

Ross ville ikke have ment, at det, der p.t. finder sted i Mellemøsten, har noget med retfærdighed at gøre. Det er jeg enig med ham i. Jeg synes, det drejer sig om, hvor mange børn – på begge sider – der skal dø.

På bogens første side har jeg skrevet “Juraen er livets mangfoldighed sat på formler”. Det gælder stadig.

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.