,

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen

“Frihed” og “selvbestemmelse” er liberalisme

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen

En lang række partier har indgået en ny aftale om folkeskolen. Det har regeringen skrevet om her.

Folkeskolen sættes mere fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – elevernes faglige udvikling og dannelse.

Det er grundtanken i “Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse” – som folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) er blevet enige om.

Kilde: Regeringen

Og der er nogle gode tiltag.

Fx synes jeg, det er positivt, at de mindste får kortere skoledage. (Om det også er valgfrit for skolerne, kan jeg ikke finde ud af).

Det er også positivt, at der langt om længe skal flere rigtige bøger i skoletasken, og at skærme skal fylde mindre, da al forskning viser, at man lærer bedre, når man har en rigtig bog på bordet. Når jeg skal lære mig selv om lægdsruller, gotiske skrifttegn, Tysklands historie eller andre (u)nyttige ting, har jeg papir og/eller bøger på skrivebordet.

Konkrete tiltag

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen, fordi de alle til hobe taler om “frihed” eller “selvbestemmelse” for de lokale aktører til at vælge, hvordan de vil styre området.

  • I forbindelse med ældrereformen jublede ældreminister Mette Kirkgaard (M) over, at de ældre nu selv kunne vælge, hvordan de ville bruge de bevilgede timer.
    • En af dem reformen går ud over blev interviewet og sagde klogt: “Jeg har 45 minutters rengøring hver tredje uge. Det kan jeg ikke veksle til at drikke kaffe eller kigge i gamle albummer, for så bliver her jo møgbeskidt. Reformen er kun relevant, hvis der bevilges flere timer.”
  • Der afsættes årligt og varigt 500 millioner kr. til de 10 pct. af børnene, der er “udfordrede” i dansk og regning. Skolerne får frihed til at bestemme, hvordan de vil bruge pengene. De kan fx vælge at lade de “udfordrede” børn blive i klassen eller lade undervisningen af dem foregå på små hold. Jeg tror, jeg kan gætte mig til, hvordan friheden forvaltes.
  • Skolerne kan vælge, om de vil give karakterer fra sjette klasse.
  • Elever i ottende og niende klasse får frihed til at vælge at komme i “juniormesterlære” op til to dage om ugen. Man kan altså sige, at de kan vælge folkeskolen fra op til to dage om ugen.
    • Regeringen skriver videre: “De resterende 3-4 dage undervises eleverne i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik, og der laves en afgangseksamen, som det er hensigten skal give adgang til erhvervsuddannelserne.”

Efter min opfattelse er der ikke ret meget af ovenstående, der bidrager til, at vi får dygtigere unge, som vi ellers har så stort behov for. Af statsministerens tale ved Folketingets åbning i oktober 2023 fremgik det, at hver syvende skoleelev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det vil sige, at 14,3 pct. er analfabeter. Det ses tydeligt på de forskellige sociale medier.

Jeg synes, det er chokerende, at man som ganske ung kan vælge skolen fra. Hvad hvis man fortryder tre år efter?

Den megen frihed og selvbestemmelse er ren liberalisme! Socialdemokratiet er blevet et liberalt parti, men det må selvfølgelig ske, når man vil lave en “regering hen over midten”.

Opgørelse af ordflommen

Jeg fandt en lille udvidelse til Firefox, som kan tælle ord. Den hedder “Multi Find Search”, hvis du selv vil forsøge dig.

Ordet frihed findes 14 gange på siden om folkeskolen. Går man i stedet til Undervisningsministeriets hjemmeside og finder pressemeddelelsen findes ordet 17 gange.

Ordflommen er ikke helt så slem i regeringsudspillet om ældrereformen. Her er et relevant kodeord “selvbestemmelse”, der findes fem gange, mens frihed kun findes to gange. Det allervigtigste ord her er i virkeligheden også “lokal”, der findes otte gange.

Valgfrihed tilsidesætter retskrav

Når både unge og gamle kan vælge både det ene og det andet til og fra, hvad så med retskravene/retsgarantierne? Det hænger jo ikke sammen. Herunder følger nogle tænkte eksempler:

Har man “valgt” kun at få gjort rent hver sjette uge, fordi man gerne vil kigge i gamle albummer, så kan man ikke komme rendende til kommunen og klage over, at toilettet og badeværelset trænger til en ordentlig overhaling. Forvaltningen vil til enhver tid kunne afvise klagen og sige “Jamen du har jo valgt at se gamle billeder”.

I ældrereformen er der mange lokale valg (jfr. optællingen af buzzwords ovenfor). Jeg bor jo på Vestegnen, så Hvidovre vælger måske de dyreste og bedste bedste tiltag fra. I rige kommuner er der større muligheder for at lave gode initiativer for de ældre. Her kommer retskravene også til kort. Heldigvis kender jeg mennesker i rige kommuner, der vil invitere på en lækker kringle til søndagskaffen. Selv kan jeg kun divertere med tørre boller fra føtex.

Har skolen på børnenes vegne valgt at lade undervisning til de “udfordrede” foregå i den store klasse fremfor på små hold, kan forældre eller andre ikke klage over beslutningen. Skolen har jo valgfrihed.

Hvad med inklusionen?

Et område, der har interesseret mig siden 2019, hvor jeg fik min diagnose med Aspergers syndrom, er inklusion, som jeg er en arg modstander af. Det skyldes, at jeg tilbragte ti år i folkeskolen med at være noget så inkluderet, selvom begrebet ikke fandtes dengang.

Det var et mareridt fyldt med støj, gruppearbejde, strikketøj, hjælpelærerfunktion og repetition af det, jeg kunne, før jeg startede i 1. klasse eller bare en gentagelse af det, vi også fik fortalt for en uge siden. Jeg gentog bare det, læreren havde sagt – og jeg kedede mig gudsjammerligt i ti år.

Dengang var man ikke klar over, at det var nødvendigt at opspore elever med høj begavelse i 1. klasse. I psykologernes fagmagasin findes en kort – men god – artikel fra oktober 2023 om emnet.

I aftes hørte jeg statsminister Mette Frederiksen sige ca. følgende om folkeskolereformen: “… en god folkeskole for alle …”.

  • Hvis hun med det mener, at alle børn skal inkluderes og gøres nærmest neurotypiske (altså en slags “normale”), så ved hun ikke, hvad hun taler om. Lad dog os med et anderledes styresystem være dem, vi er (med et fagudtryk “neurodivergente”).
  • Hvis hun mener, at også børn med diagnoser, skal have en skolegang uden mistrivsel, er hun på rette spor. Men det ligger jo i den enkelte skoles frihed fx at fravælge de små hold, så det gør hun nok ikke. Det er temmelig trist.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Fantastisk service hos Logi Support

Fantastisk service hos Logi Support

Logi Support kan det, Proshop ikke vil

Fantastisk service hos Logi Support

Jeg sidder næsten målløs tilbage over, at Logi Support kan det, som Proshop ikke hverken vil eller kan!

Mit fine, lækre trådløse tastatur “Logitech MX Keys Advanced Wireless Illuminated Key” begyndte at “dø” midt i ord eller sætninger, og der var ikke andet at gøre end at vente på, at det igen fik lyst at samarbejde. Det var ulideligt. Alle placeringer af det lille USB-stik (Unifiyng reciever) var afprøvet. Den sidste placering var i min skærm som befinder sig højst 40-50 centimeter fra tastaturet.

Jeg rettede henvendelse til Logi Support og fortalte om problemet. I løbet af nul komma nul konstaterede medarbejderen at “Based on the information you have provided, we have determined that your product is defective and warranty support is needed.” Han sendte en mail, jeg bare skulle forelægge Proshop, hvor jeg har købt tastaturet.

Det gjorde jeg, men de ville have tastaturet retur for at undersøge, om det kunne repareres og om tastaturet havde lidt overlast, så det var “egen skyld”, hvorfor jeg ikke kunne påberåbe mig garantien. Altså havde jeg fx hældt en Cola eller et glas rødvin ned i det el.lign.

Jeg skrev til Logi Support, at det var umuligt for mig at vente to uger, at jeg faktisk ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, og at jeg ikke havde hældt hverken det ene eller det andet ned i det. Han replicerede: “Do not worry. I shall try my best to help you out.”

Det er endt med, at Joe hos Logitech bad om nogle informationer og købsbeviset. Joe instruerede afslutningsvist i, hvordan/hvor jeg kunne finde serienummeret på tastaturet. Jeg sendte de sidste oplysninger, og han svarede: “Vi sender dig et nyt med UPS. Du har det på mandag.” Punktum, nul, dut. Nu glæder jeg mig til på mandag!

Dårlig dialog med Proshop

Jeg forsøgte flere gange at spørge Proshop, hvorfor de mente, at de kunne få lov at se og at forsøge, om de kunne reparere tastaturet, når nu Logi Support uden videre skrev “we have determined that your product is defective …”. Det vil sige, at Proshop anså sig klogere end Logi Support. Hvorfor det?

Proshop henviste til den danske købelov, og jeg har hurtigt set bestemmelserne igennem uden at finde en sådan rettighed for sælger. Hvad de bygger denne rettighed på, forstår jeg ikke – men jeg kan selvfølgelig have overset noget.

I stedet fandt jeg denne interessante hjemmeside fra Forbrugerrådet Tænk, som i punkt 1 skriver om sælgeres mulige argumenter:

“Det er os, der bestemmer om din vare skal repareres eller om du kan få en ny”. Det er forkert. “Om varen skal repareres eller byttes til en ny er som udgangspunkt op til dig. Hvis sælgeren ikke vil opfylde dit ønske, skal de bevise, at det er alt for dyrt eller umuligt at imødekomme.”

Med den ballast er jeg ikke i tvivl om, at jeg kunne være kommet videre i min dialog med Proshop, som ikke ønskede at være i dialog. Det er er heldigvis ikke nødvendigt. Logi Support har klaret ærterne for mig, men det er da utroligt, at man skal henvende sig til den udenlandske leverandør for at få hjælp i Danmark.

***

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen her.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

“En livsfarlig hemmelighed” som podcast

"En livsfarlig hemmelighed" som podcast

Kræftskandalen på AUH

“En livsfarlig hemmelighed” som podcast

Min hjerne egner sig kun til podcast, TV mv., når det er “højinteressant”, da den ellers går på langfart til fjerne tanker og egne. “En livsfarlig hemmelighed” placerede sig imidlertid i kategorien højinteressant, og jeg kunne lytte til samfulde tre episoder lige i rap.

Det er simpelthen fremragende journalistik i Genstart Dox. Du bliver ganske enkelt nødt til at høre de tre episoder i historien, der er blevet døbt “Kræftskandalen på AUH”. Det er et helt korrekt navn.

Det er en skandale. Du er nødt til at lytte med.

Jeg har også tidligere skrevet om skandalen på AUH her og her.

DR-journalisterne Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg vandt Cavlingprisen 2023 for deres afdækning af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital. Uden dem var det aldrig nogensinde kommet til offentlighedens kundskab, at 306 alvorligt syge mennesker havde ventet for længe på udredning, behandling og operation på mave- tarmkirurgisk afdeling på AUH. Deres sygdom var så alvorlig, at en uge fra eller til kunne betyde liv eller død. I 306 tilfælde ventede syge mennesker mere end de lovfæstede to uger fra sundhedsloven.

Reglerne findes i sundhedslovens § 88 jfr. Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme § 2:

Kapitel 2

Maksimale ventetider

Kræft

§ 2. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider:

1) Til udredning ved mistanke om kræft: 14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde udredning.

2) Til operation efter afsluttet udredning: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operationen og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

Reglerne er skrevet på en måde, så de kan læses af selv en stud. jur. på 1. årsprøve.

Om fristoverskridelserne

DR gør meget ud at sige, at de ikke kan dokumentere mur- og nagelfast, at fristoverskridelserne har kostet liv, men der er meget, der kan tyde på det. Vi har vel alle troet på, at der i det mindste er styr på kræftbehandlingen, selvom sundhedsvæsenet er presset ud over alle grænser? Podcasten viser med al tydelighed, at det er and.

Flere læger indberetter deres frustrationer og reelle bekymringer for patienterne til regionens whistleblowerordning, men de bliver ikke hørt. Hvad skal man så med en sådan ordning?

Regionsrådet siger, at de var klar over, at systemet var presset, men rådet mener, at reglerne er blevet fulgt.

Ingen af de patienter, der er blevet udredt eller opereret for sent, er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Dvs. at hverken Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet har haft en kinamands chance for følge med i status. De aner simpelthen ikke, hvor grelt det står til.

Regionen argumenterer med, at man ikke har indberettet, fordi patienterne har accepteret fristoverskridelsen. Hvad skulle patienterne ellers gøre? Hvis man vil forsøge at overleve, er det er ingen option at sige “Nej tak” til en operation, der ligger efter fristen …

Valgte patienterne at bruge deres lovfæstede mulighed (sundhedslovens § 89) for behandling i udlandet, får de at vide, at de ryger ud af ventelisten, hvilket vil sige, at de kan starte forfra.

De ressourcestærke kommer foran i køen

Selvfølgelig er det ikke nyt, at de ressourcestærke, stædige, genstridige, brokkerøvene med ordet i deres magt får en bedre behandling (sådan nogle som mig 🙂 ). Se evt. DR Dokumentaren “En syg forskel”. Her er det bare markant og kan dreje sig om liv eller død inden for få uger.

I afsnit tre møder vi en kvinde, der grundet syv eller otte telefonopkald og en e-mail cc. Sundhedsministeriet kæmper sig til en behandling inden for fristerne. Blot et par dage efter e-mailen til Sundhedsministeriet bliver hun ringet op af cheflægen på afdelingen, der fortæller, at man har rokeret lidt rundt på patienterne, så nu kan hun komme til i næste uge.

Hun er ressourcestærk, og det er den styrke, der gør, at hun kommer til inden for fristerne. Af den grund er hun stort set rask nu. Hun sidder dog med en lidt dårlig smag i munden over at vide, at når hun er kommet foran, er der nogle, der er kommet bagud, med de følger det kan have.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Tvangsfjernelse 2

Tvangsfjernelse 2

Det illoyale barn

Tvangsfjernelse 2

Hvis det har din interesse, finder du alle artiklerne om tvangsfjernelse her.

Gennem ca. 10 år er min bedste ven en kvinde, der i 22 år – i perioden fra 1988 til 2010 – arbejdede med tvangsfjernelser i en storkøbenhavnsk kommune. De tungeste sager landede på hendes bord, idet hun var kommunens dygtigste sagsbehandler, når det drejede sig om fjernelser. Jeg kan ikke lige huske, om det altid var uden samtykke, altså med tvang, eller om der også var sager baseret på frivillighed. Men det er heller ikke vigtig for min historie.

Årstallene gør, at hun har arbejdet under bistandsloven, der var i kraft fra 1976 til 1998 (kilde: Danmarkshistorien.dk udgivet af Aarhus Universitet), hvor den blev afløst af serviceloven.

Min ven siger direkte adspurgt, at hun ville have sørget for at tvangsfjerne mig, hvis jeg havde boet i hendes kommune, og hvis hun havde arbejdet med sådanne sager i 1970’erne. Hun er ikke i tvivl om hjemlen. Hun ville formentlig have sørget for at anbringe mig et særligt sted, fordi risikoen for indtrufne skader var stor.

Det er lidt underligt at tænke på, at jeg formentlig blev reddet af min hjerne.

Skoleinspektøren i Aakirkeby var psykopatens overordnede, idet han jo var lærer. Havde hun samme viden som i hvert fald tre personer, jeg med lethed kan navngive; den ene var også lærer, og jeg har talt med ham for et par år siden (men hvorfor skulle viden om forholdene begrænse sig til netop dem?), havde hun været forpligtet til at gribe ind.

Fra 1972 hed den ledende skoleinspektør og skoledirektør for Aakirkeby Kommune Birthe Juel-Jensen. (Kilde: TV2 Bornholm). Hun repræsenterede partiet Venstre som borgmester i Aakirkeby fra 1986. Det ligger i mange venstrefolks DNA at omgås offentlige midler med stor forsigtighed.

En anbringelse kan nemt koste 50.000 kr. pr. måned.

Børns muligheder har gudskelov ændret sig!

Min ven har i sine 22 år med de tungeste sager aldrig mødt et barn, der var illoyalt overfor forældrene. Hun har aldrig mødt et barn, der af sig selv sagde: “Jeg vil gerne fjernes”, “jeg vil gerne bo et andet sted” eller hvordan det nu kan formuleres af et barn. Var jeg blevet spurgt, er jeg ikke i tvivl om svaret. Jeg ville have været fuldkommen illoyal.

Modsat mange andre misbrugte børn har jeg aldrig nogensinde været et sekund i tvivl om, at det ikke var min egen skyld. Det har også været en af mine redningsplanker.

Dengang var der ingen steder at gå hen. Dengang havde børn ikke selv en telefon, og dengang var der en snor fra husets eneste telefon og ind i væggen, hvilket betød, at man ikke kunne ringe til nogen uden at husstandens øvrige medlemmer kunne høre det. Telefoner stod jo oftest i stuen el.lign.

Børnetelefonen blev først oprettet i 1987 af den landsdækkende humanitære organisation Børns Vilkår med det formål at hjælpe børn med behov for anonymt at tale om små og store problemer med en erfaren rådgiver. (Kilde: Varmer, Glen: Børnetelefonen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 5. februar 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/Børnetelefonen).

Det vil sige, at selvom jeg havde haft adgang til en telefon, var der ingen steder at ringe hen.

Det jeg fortalte dem, der ikke gjorde noget

Stop læsningen her hvis du ikke kan klare sandheden og baggrunden for mit ønske om en fjernelse.

Jeg har ingen familie, jeg har ingen pårørende af nogen art, og mine nærmeste venner kender allerede fakta, og derfor skriver jeg dem her, for at andre kan få en forståelse for mine oplevelser mellem 1974 og 1980 (altså i forhistorisk tid).

Jeg prøver at gøre det nogenlunde kronologisk, men jeg er ikke sikker på, det altid lykkes. Det er trods alt mange år siden.

1) Allerede inden min “mor” og psykopaten bliver gift (april 1975) kommer han tidligt hjem fra sin lærergerning, sidder i åbentstående morgenkåbe uden trusser ved sofabordet i Vollsmose og lægger kabaler.

2) Vollsmose før vielsen: Han tilbyder mig penge for at gå i bad med ham. Jeg afslår.

3) Vollsmose før vielsen: Jeg ville så gerne have en far til erstatning for ham, der døde. Derfor holdt jeg psykopaten i hånden, når vi gik over en stor plads for at køre til Odense centrum og hente min “mor” fra hendes arbejde hos Bilenstein. Han kælede med en eller to af sine fingre inde i min venstre håndflade. Jeg syntes, det var ulækkert men sagde ikke fra. Jeg har været ca. 10 eller 11 år. Psykologen har fortalt, at det er en temmelig seksuel handling. Vil man kærtegne et barns hånd, aer man forsigtigt på håndryggen. Håndfladen er “no go”.

Jeg fortæller min “mor” om episoderne 1 – 3. Hendes reaktion er, at det er mig, der bliver forhørt ved det runde køkkenbord. Det burde have været ham, og hun burde ikke efterfølgende have giftet sig med ham.

4) Efter vielsen og flytningen til Nellemose pr. Hårby i december 1975: Min “mors” ældre halvbror flytter ind. Alkoholmisbruget tager til (eller begynder her? Det ved jeg faktisk ikke). De brygger både øl og vin. Hele huset stinker af gær. De fester til langt ud på aftenen. Mit værelse støder op til hammondorglet og harmonikaen. Jeg har derfor svært ved at sove. Jeg søger tilflugt i fysikbøgerne.

5) Jeg skal “lære at bestille noget”, og det gør jeg sandelig også. Til det hører ugentlige pligter med at vaske alle vinduer udvendigt og med samme frekvens vaske bil og ordne den indvendigt (støvsugning mv.). Ingen normale mennesker gør sådan!

6) Marts 1976: Min halvbror bliver født ved kejsersnit, så min “mor” var indlagt to uger på Odense sygehus. Psykopaten bruger det meste af tiden i soveværelset på at se pornofilm på smalfilmsapparatet. På et tidspunkt lykkes det ham at binde mig til en spisestuestol og kræve oralsex. Jeg husker ikke yderligere, og har allerede fortalt om og fortolket episoden i 2017.

7) Jeg får en hundehvalp og knytter mig til den, men den bliver aflivet, idet den gør, når min halvbror skal sove til middag i haven.

8) Jeg bliver konfirmeret 27. marts 1977 i Hårby Kirke. Af min “mor” og psykopaten får jeg en brugt elektrisk guitar, de enten har købt eller fået af min fætter Bjarne – men den mangler en forstærker, ergo er den ubrugelig. Det betyder ikke noget for mig, da jeg aldrig har haft interesse for at spille noget som helst, og min “mor” altid sagde, at jeg “ikke havde en tone i livet”. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor de forærer mig en guitar. Jeg gætter på, den var billig.

9) Til konfirmationen får jeg en “Barnets bog” fyldt med pseudolykkelige historier underskrevet af “mor og far”. Jeg ved, jeg tænker, “Det er ikke min far. Jeg har haft en far for længe siden”. Jeg har smidt bogen ud for en del år siden, fordi der stod så meget “bræk”, som jeg ikke holdt ud. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har gemt billederne.

10) Så flytter vi til Vestermarie i juli 1978. Det er ca. fem km. fra Aakirkeby. Jeg får eftermiddagsjobbet hos isenkræmmerne, som jeg er glad for, og de er en stor støtte. De er unge, har tre små børn, en hund og kat – og en kæmpe butik med stor vækst. Jeg har truffet dem i 2018, hvor de blandt andet sagde: “Du var god til at finde på løsninger på opgaverne”.

Noget af det skønne ved at overnatte hos dem (jeg havde nærmest mit eget værelse der) var, at der ikke om morgenen stod en stort set nøgen mand med erigeret lem ved min seng, således som det skete på min egen bopæl.

11) Min “mor” og psykopaten er ikke begejstrede for mit tætte forhold til isenkræmmerne, for så mangler min arbejdskraft derhjemme. Og så gætter jeg på – men det er gætværk – at de er bange for, at jeg fortæller sandheden til isenkræmmerne. Det ville jeg da være, hvis det var mig.

Derudover husker jeg ikke noget specifikt fra den adresse, hvor vi kun bor fem måneder. Den første gang, jeg tænker “Jeg skal dø for egen hånd“, sidder jeg på cyklen mellem Aakirkeby og Vestermarie. Jeg er på vej hjem fra eftermiddagsjobbet. Jeg kigger ned i grøften til højre og tænker de tanker, der har (for)fulgt mig i så mange år. I mange år troede jeg, at alle mennesker altid havde denne udvej.

12) December 1978 flytter vi til Svaneke. Jeg fortsætter hos isenkræmmerne og i Aaker Skole; det var måske mit eget ønske? Det husker jeg ikke. Men jeg husker alle de mange dage, hvor jeg skulle vente på bussen, der ikke kørte særlig ofte. Havde jeg tidligere fri end psykopaten, ventede jeg. Havde han tidligere fri end mig, ventede jeg også, denne gang på bussen – men heldigvis kunne jeg søge ly hos isenkræmmerne i en eller to timer.

13) Drikkeriet tager til. Det er efterhånden meget sjældent, min “mor” står op og spiser morgenmad med os. Jeg elsker, når hun gør det. Måske sover hun brandert ud, eller måske orker hun bare ikke at stå op til virkeligheden? Det ved jeg ikke. Når jeg skal købe ind hos “Købmand Bent” på Torvet i Svaneke, skal det “skrives” fra ca. den 15. i måneden. Jeg hadede det og syntes, det var pinligt, når nogen hørte det.

Isblomsterne sad på indersiderne af de gammeldags etlags-ruder, for der var ikke altid råd til at fylde olie på tanken. Men der var altid råd til tobak og alkohol.

14) Sover jeg fra vækkeuret, står han ved min seng med erigeret lem, som han gnider på. Derfor sover jeg sjældent for længe. Jeg skynder mig fra 2. sal og ned i badeværelset i stueetagen. Når jeg er færdig med badet og skal ud, står han dér med erigeret lem, som han gnider, og jeg kan ikke komme forbi, da døren er ret smal. Hvordan disse episoder ender, ved jeg faktisk ikke. Han må vel have flyttet sig?

15) Jeg har ansvaret for morgenmaden. Når jeg skal tage noget i et overskab i køkkenet, trænger han sig ind på mig bagfra. Jeg er påklædt. Han er i den sædvanlige åbentstående cerutstinkende morgenkåbe. Hvordan disse episoder ender, ved jeg heller ikke.

16) Indtil jeg får en knallert som 15-årig, kører jeg med ham i bilen til skole i Aakirkeby fra Svaneke. Hvorfor, jeg ikke satte mig på bagsædet, er mig ubegribeligt den dag i dag. Jeg sad på forsædet, så mens han kørte bilen, kunne han nemt befamle mine lår og mit skridt.

17) Jeg flytter/flygter og er fri den 1. august 1980. Så vidt jeg husker, var det en fredag.

Når/hvis min ven, der har arbejdet med tvangssager, ser disse 16 eksempler, vil jeg tro, hun bliver bekræftet i, at en fjernelse uden samtykke havde været det rigtige.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.