/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Farvel til Google Analytics

Farvel til Google Analytics

Google Analytics overholder ikke GDPR

Farvel til Google Analytics

Siden den 21. september 2022 har det ikke været lovligt at bruge Google Analytics (GA). Det skyldes, at man ikke uden videre har sikkerhed for, at personoplysninger ikke lander udenfor Europa, når Googles servere står i USA. En IP-adresse anses for en personoplysning.

Uden IP-adresser vil GA eksempelvis ikke være i stand til at fortælle hvilket land, hjemmesidens besøgende komme fra. Det er sagen i kortest mulige træk.

Denne side forklarer sagen og anbefaler også fem alternativer, hvormed man får nogenlunde de samme informationer samtidig med, at man overholder GDPR.

Tre datatilsyn (Frankrigs, Østrigs og Danmarks) har udtalt sig om det, og de er alle enige:

… hvis man bruger Google Analytics, skal man lægge en plan for at lovliggøre sin brug ved at træffe supplerende foranstaltninger.

(Kilde: Datatilsynet)

Jeg orker ikke at sætte mig ind i de “supplerende foranstaltninger”, og jeg orker heller ikke at få vrøvl med en eller flere offentlige myndigheder. Jeg har derfor slettet GA fra min side.

Sletningen af GA var mere indviklet end at sætte en helt ny WordPress-side op. Sletningen vil vist nok have effekt fra begyndelsen af maj (dog i år). Det er flere uger siden, jeg fjernede GA, men deres cookies var der stadig. Nu har jeg prøvet at slette dem manuelt. Om det har effekt, ved jeg først efter en fornyet scanning.

Tabet er ikke stort

For mig er tabet af GA ikke stort, for jeg blev aldrig gode venner med GA. Jeg har aldrig forstået sammenhængen i de mange forskellige tal. På et tidspunkt fandt jeg en der – mod betaling – ville hjælpe.

På forhånd havde jeg fortalt, at jeg havde 20 spørgsmål. Da jeg sendte 25 spørgsmål, hørte jeg aldrig mere. Mit gæt er, at han heller ikke forstod sammenhængene.

Googles sider er på flere måder venlige: de har mange links. Men når en side er overbroderet med links, farer jeg vild. Hvad var det, jeg ledte efter? hvor ender og begynder jeg?

En erstatning, der overholder GDPR

Det er selvfølgelig rart at kunne følge med i hjemmesidens succes eller mangel på samme. Hvilke artikler bliver læst? Hvor længe opholder de besøgende sig på hjemmesiden? Hvilken effekt har knapperne? Og meget mere.

Når man lægger mange timer i at skrive, er det rart at vide, om man har læsere eller ej, og hvad der hitter. Fx hitter artiklerne om “Servicekat” måned efter måned. Her har jeg ramt en åre og skriver om noget, man ikke kan finde andre steder. Søger man med Google efter “Servicekat”, ligger jeg på førstepladsen; det kan selvfølgelig skyldes noget så simpelt, som at jeg er den eneste, der bruger ordet. Men nogle får dog idéen om at søge på det.

Jeg har besluttet at prøve det gratis statistikværktøj ved navn “Matomo”. Hvis jeg kan få det til at fungere, kan jeg afbestille abonnementet på CookieYes, der er dyrt, når man har en stor side. Hver person i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) tæller vist for en side, og dem har jeg knapt 5.000 af.

De skriver, at det tager fem minutter

“Matomo” hed engang “Piwik” og var noget skrammel, der satte tonsvis af koder ind på siden.

Hver gang browseren skal læse en kode, får den travlt med det, den er “anderswo engagiert” og så daler hastigheden, hvormed siden vises for brugeren. Pr. gang drejer det sig om millisekunder, men når der er nok af dem, betyder det noget. Og jeg vil jo gerne bevare mit A på GTmetrix. GTmetrix måler hastigheden på hjemmesiden og foreslår også, hvordan man kan løse mange almindelige problemer.

“Matomo” skriver, at det er nemt at implementere; det kan gøres på fem minutter. Mit første forsøg på testsiden var nu ikke videre nemt. Måske vil det gå lettere på live-siden?

Så er jeg “anderswo engagiert”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Juraen er på plads og den ikke svær!

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Sjældent har jeg set så rasende en minister. Sophie Løhde virkede både ægte, rystet og vred på dagens pressemøde om skandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Og hvor var det rart, at hun ikke en eneste gang skiftede ordet “problemer” ud med “udfordringer”, for AUH står i problemer til halsen.

Min gryende respekt for hende voksede hende over hovedet (hun er ikke så høj). Der bør rulle mindst et hoved i denne sag.

I første artikel om skandalen, “øffede” jeg over, at ingen angav hjemlen til pligten til indberetning af ventetider ud over de maksimale. Men det viser sig, at Sundhedsstyrelsens forside gør opgaven med at finde “Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme” (BEK nr 584 af 28/04/2015) nem.

Bekendtgørelsen har kun 21 bestemmelser; selv for en travl hospitalsdirektør burde det være til at overkomme.

Prøv at læse § 19 herunder. Overvej derefter hvordan nogen nogensinde har kunnet indfortolke, at når patienter accepterer fristoverskridelser, skal der ikke indberettes til Sundhedsstyrelsen?

Der står intet om accepter (heller ikke i de øvrige bestemmelser). Der står højt og larmende: “… skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen …” Jeg begriber ikke, hvordan nogen har drømt sig til en anden verden.

Lovgivning skrives nu til dags, så det er læsbart og forståeligt for de mange – og det er positivt.

§ 19. Regionsrådene skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen [SST] om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. § 1.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Hvordan agerer man på et problem, man ikke kender omfanget af?

Sundhedsministeren var klar i spyttet:

  1. Jeg vil have de rigtige tal. Jeg vil kende problemets omfang. Overskridelser skal ikke ligge i det skjulte; de skal frem i lyset.
  2. Når jeg ved, hvad vi taler om, kommer regeringen med en genopretningsplan, der skal genskabe tilliden til kræftbehandlingen her i landet.

Fornuftsmæssigt kan det ikke gøres anderledes. Hvordan skulle man agere på et problem, hvis omfang man ikke kender? Ser det tilsvarende forfærdeligt og/eller fordækt ud i de øvrige regioner, skal der andre håndtag til, end hvis problemet kan isoleres til AUH. Det mener jeg aftvinger respekt.

Derfor bliver jeg træt af en journalist fra TV2, der ca. fire gange spørger om det samme, nemlig om en forstærket indberetning, som SST skal komme med ny model for inden udgangen af april, ikke bare er at iværksætte et udredningsarbejde, der ikke kommer patienterne til gode. Han kunne lige så godt have sagt “Dette er er bare (endnu) en syltekrukke”. Den slags spørgsmål burde være forbudt til pressemøder.

Heldigvis var spørgsmålene fra Danmarks Radios journalist langt mere velovervejede. Og Danmarks Radio skal roses for at have journalister, der kan holde snuden så meget i sporet, at en skandalesag som denne kan blive rullet op på ganske få dage.

Sophie Løhde: “Det handler ikke kun om penge”

Endnu en gang må jeg give hende ret. Det handler også om styring og ledelse. Det koster ikke ekstra at overholde bekendtgørelsens § 19.

Men der er også penge i dette her problem, der begynder med, at man ikke kan skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker og anæstesisygeplejersker. Og det kan man blandt andet ikke, fordi aflønningen er langt højere i det private, der tillige tilbyder bedre arbejdsvilkår og rammer.

Derfor er det et problem, at regeringen i deres seneste plan bærer ved til det bål, ved at sige at sundhedsvæsenets problemer skal løses ved at det offentlige system sender patienterne til det private.

Det får vi jo ikke et bedre og mere robust offentligt sundhedsvæsen af.

Indeværende sag viser, at det har vi behov for, for det private tager sig kun af det enkle og det elektive, mens det offentlige står tilbage med det vanskelige og det akutte.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling i Aarhus kæmper med mange ting

Jeg fandt dette interessante interview i Ugeskrift for Læger.

Her får man indblik i hverdagen på AUH.

Efterspillet til afsløringerne af 293 overskridelser på kræftventetiden på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH er i fuld gang. Ugeskrift for Læger interviewer cheflæge Charlotte Buchard Nørager mellem mange møder og informationsopsamlinger. Hospitalskrisen har også ramt kræftpatienter, siger hun.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Når styrelsen ikke får data, dør patienterne?

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Jeg er rystet over, at Aarhus Universitetshospital (AUH) har fortolket patienternes accept af fristoverskridelsen som en accept af, at man ikke indberettede tallene til Sundhedsstyrelsen.

I TV Avisen kl. 7:00 i går morges (torsdag den 23. marts 2023) sagde en af de “fristoverskredne” patienter: “Selvfølgelig accepterer man, for der er intet alternativ. Skulle vi have sagt “Nej tak” til operation?”

  1. Hvordan forestillede man sig, at styrelsen skulle kunne holde “fingeren på pulsen”, når den ikke fik data?
  2. Hvordan forestillede man sig, at regionerne evt. kunne hjælpe hinanden på tværs, når man ikke kendte spidsbelastninger og vakuum rundt om i landet?

Sundhedsvæsenet ligger – lige som patienterne – for døden.

Data til Sundhedsstyrelsen er en forudsætning

Sundhedsminister Sophie Løhde var i TV Avisen kl. 21:00 i aftes den 23. marts 2023. Hun – og de øvrige venstrefolk – er sædvanligvis ikke min kop te, men her fik jeg sørme respekt for hende. Hun prøvede at skjule det, men det var tydeligt, at hun var rasende. Og det med rette.

Hun sagde adskillige gange, at vi er nødt til at have data, hvis vi skal vide, hvordan det står til på kræftområdet. Konkret kaldte hun det “at monitorere”, men meningen er den samme.

Eva Munch-Perrin er en utrolig dygtig journalist på TV Avisen, så hver gang Sophie Løhde svarede udenom, stillede hun det samme spørgsmål bare på en lidt anden måde. Det spørgsmål, hun måtte stille gang på gang i forskellige forklædninger var: “Har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til, at regionerne ikke indberetter fristoverskridelser, hvis patienterne har accepteret en ventetid på mere end to uger?”

Som jeg forstod ministerens lidt uldne svar var det, at det havde Sundhedsstyrelsen bestemt ikke givet tilladelse til. Og til det er der kun at sige “Nej, selvfølgelig har de ikke det!”. Ministeren sagde helt sikkert “Regionen har ikke én gang rakt poten op i “Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet” og fortalt om problemet”.

Hvad skal vi dog med data?

Når data mangler et sted i centraladministrationen, kan udviklingen, i hvad det nu end måtte være, ikke følges. I den konkrete sag har styrelsen ikke hørt et ord om, at 293 patienter i perioden 01/2022 – 02/2023 har ventet mere end de tilladte to uger.

Havde styrelsen fået data, kunne der evt. være lavet en indsats på tværs af landet (større er Danmark ikke). Måske kunne man have lånt sygeplejersker fra Rigshospitalet eller Herlev? Måske var der uudnyttet operationskapacitet et andet sted end i Aarhus?

To uger er en kort ventetid, men kræft venter ikke.

Derfor har sygdommen i mange tilfælde spredt sig for meget til, at patienten kunne opereres succesfuldt. Det har medført, at man i en række tilfælde har påbegyndt operationen men lukket hullet igen, fordi lægerne har vurderet, at der ikke var noget at gøre. Kræften havde bredt sig for meget. Det er og bliver en skandale af de større.

Gad vide hvor mange patienter man med sikkerhed kan sige er døde som følge af fristoverskridelsen?

Lige nu kan man på dr.dk finde “1. del af faglig redegørelse vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft”. Det er ni siders uhyggelig læsning, der er underskrevet af koncerndirektør Helene Bilsted Probst (som vi kender fra pandemien).

Hjemmel til ikke at indberette eller påbud om netop at indberette

I de tilfælde, hvor de maksimale ventetider er overskredet, men patienten er informeret og har samtykket hertil, er således ikke situationer, der skal indberettes. [Side 6 af 9]

Det begriber jeg simpelthen ikke!

Det fremgår, at det er interne, regionale retningslinjer om indberetningspligt, der siger, at der ikke skal indberettes. Men hvordan passer det med de overliggende nationale retningslinjer, der formentlig er beskrevet i en bekendtgørelse? Men hvilken?

Tilføjelse den 25. marts 2023: I denne artikel har jeg fundet frem til den relevante bekendtgørelses § 19.

Det står der desværre ikke noget om i redegørelsen, der er “udarbejdet med en kort deadline og under stort tidspres”. Det kan være, det kommer i 2. del?

dr.dk skriver fredag den 24. marts: “Når ventetiden bliver overskredet, har regionen pligt til at oplyse Sundhedsstyrelsen om det.” Desværre er ingen hjemmel til dette påbud nævnt.

dr.dk skrev 22. marts kl. 14:46

Men 0 gange er den alvorlige oplysning gået videre til Sundhedsstyrelsen. Det oplyser Aarhus Universitetshospital til DR.

Og det er i strid med loven, vurderer to juridiske eksperter, der har set på dokumenter i sagen.

Heller ikke her er hjemlen til påbuddet nævnt. Det ville ellers være interessant at læse den lov, de taler om.

Perfekt eksempel på enkeltsag, der skaber “unødigt bureaukrati”

I denne sag kan ingen være uenige i, at området må følges langt tættere. Det var det, Sophie Løhde kaldte “monitorering”.

Regionerne skal ikke kunne putte sig og holde kæft med deres “udfordringer”, som jeg kalder “problemer”. Af den citerede redegørelse fremgår, at

  1. Det primære problem har været at skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker ->
  2. Det har medført lukning af sengepladser ->
  3. Det har betydet, at fristerne er overskredet.

Regionerne må indberette mere. Det sker ikke uberørt af menneskehånd.

Sundhedsstyrelsen må, som vagthunden, op på mærkerne og kræve månedlige data fra alle regioner, analysere dem, finde regioner med overbelastning og eventuelle vakuum. Og der skal sikkert også andre tiltag til, der må følges op på. Det sker heller ikke uberørt af menneskehånd.

I næste valgkamp er alting glemt? Til den tid vil visse politikere sige “det er unødigt bureaukrati i sundhedsvæsenet”? og “Medarbejderne skal være hos patienterne ikke ved deres PC”?

Til det er kun at sige: husk denne ulykkelige sag, som jeg kalder en skandale.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Sproget har haft sin blomstringstid

Sproget har haft sin blomstringstid

Man taler om “sprogblomster”

Sproget har haft sin blomstringstid

Selv synes jeg, sproget er ved at være afblomstret, men det bevirker selvfølgelig, at jeg kan hygge mig med at samle de visne blade sammen!

Metode

Jeg har “udviklet” en ny metode til at få samlet eksemplerne til databasen sammen:

  1. Notér løbende i Excel.
  2. Skriv løbende artiklen for gerne at få den oprindelige sammenhæng med. To uger efter kan jeg ikke huske sammenhængen. Det giver flere poster, så databasen vokser hurtigere.
  3. Herefterdags vil artiklerne om sprog derfor udkomme den 1.  og den 14. i måneden. Hvis der kun er én månedlig udgivelse, bliver artiklerne alt for lange til at nogen læser dem.
  4. Artiklerne bliver længere og måske også bedre? Giv meget gerne din mening tilkende i spørgeskemaet nederst på siden.

Om kategorien “Professionelle”

Generelt placerer jeg samtlige eksempler fra hjemmesider og annoncer i kategorien “Professionelle”, uagtet det er tydeligt, at afsenderen gerne vil virke professionel uden at være det. De havner der, da der er et bagvedliggende profitmotiv. Det er selvfølgelig mere end tilladt at have forskellige kompetencer. Fx ville jeg selv være en elendig sælger, da jeg er alt for seriøs og kedelig.

Selvom de færreste politikere har et profitmotiv, lander de også i “Professionelle”, da også de bør kende deres kernekompetencer, hvis de vil fremstå troværdige.

Min larmende undren går på, at man ikke kender sine kernekompetencer og dermed ikke er klar over, hvad man ikke er god til. Det, man ikke er god til, kunne man måske få en ven til at hjælpe med? På den måde ville virksomheden eller politikeren fremstå mere troværdig, og gad vide om ikke det ville fremme omsætningen og vælgerandelen? Mig kunne de i hvert fald godt fange.

Markedsføringsloven: Om vildledende eller aggressiv handelspraksis

I vissent blad nummer 22 og 23 herunder er nævnt “freebies”, som betegner det forhold, at en kunde med sin e-mailadresse “betaler” for noget, der er “gratis” målt i kroner og øre. Jeg har flere gange nævnt det, men aldrig undersøgt det. Jeg troede, jeg var humoristisk, og måske burde jeg have vidst følgende:

Det fremgår af nummer 20 i bilag 1 til “Bekendtgørelse af lov om markedsføring” (LBK nr 866 af 15/06/2022), at det kan være vildledende eller aggressivt, når

Et produkt omtales som “gratis”, “vederlagsfrit”, “uden betaling” eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Advokat Kristian Weber skriver: “Da data, fx en e-mailadresse, også kan udgøre værdi, bør du udvise forsigtighed, hvis du anvender udtrykket “gratis”, men kræver betaling i form af kundens e-mailadresse”.

Hvorfor “freebies” så ikke betragtes som vildledende eller aggressiv markedsføring, forstår jeg ikke, men lad det nu ligge.

De “visne blade” følger herunder

1. Mange drilles af forskellen på mistænksomt og mistænkeligt: “Jeg syntes det ser mistænksomt ud”. Her havde det rigtige været “Jeg synes, det ser mistænkeligt ud”. (I parentes bemærket: Ikke “syntes” da sætningen er i nutid, mens “syntes” hører til datid. Det er en fejl, der fremgår oftere og oftere.)

  • Ifølge Den Danske Ordbog er mistænksom: “nærer mistanke til nogen eller noget; som har begrænset tillid til sine medmennesker, deres motiver m.m.”
  • Mistænkelig er derimod: “vækker nogens mistanke, fx ved sit udseende eller sin adfærd.”

2. Hvad er der galt med ordet “Enheder”?: “De lader deres devices op”. Jeg har også masser af devices, men jeg lader stadig mine enheder op, uagtet det nok er oldnordisk.

3. Denne lander lukt i kategorien “Professionelle”, da den stamme fra en annonce. Annoncer er dyre, så hvis jeg indrykkede annoncer, ville jeg ofre de par hundrede kroner ekstra, det kan koste at få læst korrektur og dermed virke som en virksomhed, der er værd at handle hos: “Kurser, uddannelser og konferencer til dig, der arbejder som administrativ i stat eller kommune”.

4. På samme måde som en pris ikke er dyr, er en temperatur ikke kold; den er lav. TV Avisen 8:00 står den 1. oktober bag denne: “Vi skal vænne os til koldere temperaturer”.

5. I psykiatrien taler man meget om “at komme sig”, men fordi det lyder bedre, tror jeg, kalder man det “recovery”. Der findes også “recovery-mentorer” og jeg er da helt klar over, at man ikke kan kalde det “at komme sig-mentorer”, men alligevel …

6. Gad vide om ikke “Talk” er det samme som foredrag? Hvis svaret er ja, så kunne det være brugt her: “Talk om unges trivsel”. Citatet stammer fra PsykInfo region H’s Facebook-opslag, der inviterede til foredrag den 5. oktober. Talk er et af de ord, man måske ikke skal slå op i Den Danske Ordbog, for det betyder faktisk: “hvidligt eller lysegrønt, blødt mineral af magnesiumsilikat anvendes bl.a. i pudder (talkum) og som tilsætning i papir”.

7. Åh, jeg kan næsten ikke klare det: “Jeg er nysgerrig på at finde efterkommere”. Jeg synes simpelthen, at “nysgerrig på …” lyder så uendeligt dumt, men slår man op i DDO har de hele tre eksempler med den konstellation, så her er jeg nok (også) bagud. Selv synes jeg, at det hedder “nysgerrig efter …”.

8. En kvik stavekontrol havde kunnet fange denne, som egentlig er meget sød: “Når lukommet brænder ,så begynder folk og vågne op.”. Herudover vises den irriterende vane, nogle har, med at sætte kommaet ved det kommende ord og ikke der, hvor det hører til, nemlig ved slutningen af det foregående ord i ledsætningen

9. Æsken med “komma” er næsten tom, så jeg var glad for at fange denne: “Johan mener jeg er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”. Der mangler to kommaer, hvis man skal tro på, at der er tale om en nulevende skribent, der ikke er født ca. 1800. De to små tegn burde formentlig være sat sådan: “Johan, mener jeg, er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”

10. Man kan godt kræse om sproget. Her er en af de bedre lydskrifter: “Hun er efterlyst i forskellige politi kræse, så hvis i ser hende …”. Herudover er der det sædvanlige problem med, at anden person flertal hedder “I” og ikke “i”.

11. TV Avisen kl. 12:00 den 6. oktober “Der skal tages handling”, stammer fra en undersættelse af Joe Bidens udtalelse i forbindelse med orkanen Ian, der har hærget det sydlige Florida. På engelsk giver det mening at sige “Take action” men det gør det ikke på dansk.

12. “Du” skal på ingen måde med stort, m.m. det starter en sætning: “Hvad Du end gør: stem ikke på …”

13. Kommaet er malplaceret, da det slet ikke skulle være placeret: “Nu har jeg kun 60 dage til, at tage 4 Kg på”

14. Formentlig er det igen telefonen, der har været på spil. Jeg tror, der skulle have stået “skalerbart”, da eksemplet stammer fra Facebookgruppen “Unge programmører”, hvor man fx kan spørge til størrelsen på en server: “Hvis det virkelig skal være skaller art”.

15. DDO kender ikke: “Slutvis bliver du klogere på, hvad du selv kan gøre for at øge sikkerheden”, som jeg fandt i en annonce, da der ikke er noget, der hedder “Slutvis”. Det rigtige ord ville her have været “Afslutningsvist”, men “Slutvis” lyder muligvis smartere i nogles ører.

Sproget har haft sin blomstringstid16. Bauhaus spørger: “Var denne artikel behjælpelig?” Artikler kan ikke være behjælpelige; det kan mennesker. Var det min side, havde jeg måske spurgt: “Fandt du løsningen?”

17. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor folk “smider” ting på nettet, når de kan “lægge” det: “Jeg smider et link op inden for 10 min”

18. Det er let at huske, hvad der kendetegner lang tillægsform/præsens participium, for det er verber, der er bøjet sammen, til de ender på “ende”.

Som regel er problemet, at man bruger præsens participium for meget. Her er problemet det modsatte: Præsens participium er ikke gjort helt færdig:

Sproget har haft sin blomstringstid

19. Og her er mere manglende lang tillægsform: “De efterfølgene navne var faddere”. Min stavekontrol fanger uden besvær problemet.

20. Eric Bentzen fandt den 8. oktober denne på TV2’s hjemmeside, og en af hans følgere skrev: “De spiller nok cricket til sidste gærde er faldet”:

Sproget har haft sin blomstringstid

21. Denne stammer fra socialdemokraternes ophængning af valgplakater den 8. oktober: “Hvis du har tid og lyst til at hjælpe i dag, er du rigtig velkommen”. Selv er jeg næsten holdt op med at bruge ordet “rigtig” og finde på noget andet, idet ordet som oftest er overflødigt, når man ikke kan siges at være “forkert velkommen”.

22. En “freebie” er et slangudtryk for noget ejere af hjemmesider tilbyder for at få læserne til at vende tilbage til siden. Et andet ord for fænomenet er “læsermagnet”. Læserne skal bare betale den gratis gave med deres e-mailadresse. Se evt. omtalen af markedsføringsloven i indledningen.

23. Den der tier, samtykker … Denne stammer fra ovenstående forklaring på “freebie”: “Accepter cookie-samtykke”. Et samtykke er selvfølgelig en accept; det behøver man ikke være jurist for at vide. Derfor er det noget sludder, som jeg har lagt i kassen “Professionelle”, men måske havde “Pleonasmer” været bedre?

Sproget har haft sin blomstringstid

24. Dette får ikke mig til at vende tilbage til en hjemmeside: “Lydfiler kan ofte være ekstra gode til at connecte med dit publikum”.

25. Der ligger intet indhold “på” Google. Google er en søgemaskine, der vha. sine algoritmer (en form for “regneregler”) leder efter indhold på nettet i diverse hjemmesider. Derfor er dette noget sludder: “Søg på Google”. Firefox har taget konsekvensen. Det hedder “Søg med Google”.

Sproget har haft sin blomstringstid

26. Det er ikke altid en god idé at lade Google oversætte. På denne side er implementeret en form for oversættelse med Google til alt fra Afrikaans til Zulu. Vælger man engelsk, kan man fx få “Børglum gentleman” som en oversættelse af “Børglum Herred”.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.