Gravstenene ej persondatalovens område

Telefonnotat

“Undertegnede kontaktede dags dato Stegemüller (HBS) vedrørende anmeldelse af behandlingen “Gravstensregister” til Datatilsynet.

Undertegnede redegjorde for persondatalovens kapitel 13 om anmeldelse for private dataansvarlige. Heraf følger det blandt andet, at der alene skal indhentes Datatilsynets tilladelse til behandling af følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.

På anmodning oplyste HBS, at der ikke er tale om behandling af følsomme oplysninger.

Undertegnede bemærkede desuden, at behandlingen “Gravstensregister” på offentliggørelsestidspunktet umiddelbart falder uden for persondatalovens anvendelsesområde.

På anmodning oplyste HBS, at oplysningerne samt billede registreres løbende og inden 10 år efter dødsdatoen, men at oplysningerne først offentliggøres på internettet 10 år efter dødsdatoen.

Undertegnede bemærkede på den baggrund, at persondataloven finder anvendelse på registreringstidspunktet, og at persondatalovens regler om indsigt, berigtigelse og sletning finder anvendelse.

Aftalte, at de tre anmeldelser som Datatilsynet har modtaget vedrørende behandlingen “Gravstensregister” på baggrund af ovenstående afvises. Det drejer sig om Datatilsynets j.nr. 2007-42-0150, 2007-42-0152 samt 2007-42-0153.

Aftalte, at undertegnede sender nærværende telefonnotat til Hanne B. Stegemüller, Leif Sepstrup og Joan Bedsted pr. e-post.

Datatilsynet foretager herefter ikke yderligere og anser sagen for afsluttet.”


Jeg er vældig glad for dette telefonnotat! Jeg redegjorde i telefonen for, at vi naturligvis retter fejl, og foretager sletning, hvis en efterkommer beder om det.

Dansk KirkegårdsIndex på tinge

62 år siden frihedsbudskabet kom fra London kl. 20:30. Jeg er så gammeldags og traditionsbundet, at jeg stadig har lys i vinduerne og på altanen den 4. maj om aftenen. Jeg synes, det er en smuk skik, men desværre er den vist ved at blusse af.

Hvilken 4. maj med sommertemperaturer. Jeg har været “i haven” (dvs. på mine 3m2 altan) hele dagen. Væk er nu vinterens støv og forårets tulipaner. Alle 5 meter altankasser er plantet til med tagetes, margueritter og et par pelargonier, og ind imellem de indtil videre lidt pauvre vækster har jeg sået hvidkløver og rødkløver. Når pladsen er begrænset, skal hele jorden udnyttes, og hvis det virker, tror jeg, det bliver pænt. Yderst er sået tallerkensmækkere, som kan “hænge ud”. I år har jeg endvidere flottet mig med langtidsgødning og Perlite; vandkrystaller, der skulle hjælpe med at holde på fugten i jorden; en altankasse tørrer nemlig meget hurtigt ud, fordi der ikke er det reservoir af fugt, der findes i fx havens jord. Nu glæder jeg mig sådan set bare til at se det hele vokse. Det er i sandhed en glæde hvert år. Hvorfor pokker har jeg egl. ikke en kolonihave? Svar: Det koster en bondegård i København – og man skal være skrevet op i 75 år.

Mit budskab i dag er sådan set et helt andet, nemlig at fortælle, at der har været en artikel i Vejle Amts Folkeblad, om det at fotografere kirkegårde og efterfølgende præsentere resultaterne på Internettet. En S-politiker har stillet en stribe (fire) spørgsmål til Kirkeminister Berthel Haarder om den sag. Følgende har jeg fundet på Kirkeudvalgets side:

Spørgsmål 38:
Spørgsmålets ordlyd: Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Vejle Amts Folkeblad 18. april 2007 om fotografering af gravsten på kirkegårde, idet ministeren især bedes besvare følgende:

  • Hvilke regler gælder, hvad angår retten til at fotografere gravsten på danske kirkegårde og efterfølgende at offentliggøre fotografierne på internettet?
  • Hvilke regler gælder for kirkegårdskontorers mulighed for at udlevere kort over kirkegårdene og i den forbindelse at tillade fotografering af gravsten?
  • Har et familiemedlem til afdøde, hvis gravsten er blevet fotograferet og offentliggjort på internettet, ret til at kunne kræve det pågældende fotografi fjernet fra hjemmesiden?
  • Ministeren bedes vurdere, om han finder det etisk i orden at fotografere og offentliggøre gravsten på private hjemmesider?

Spørgsmål 39:
Titel: Spm. om et gravsted betragtes som privat eller som fælleseje, til kirkeministeren
Spørgsmålets ordlyd: Betragtes et gravsted som privat eller er det fælleseje, som en del af det offentlige rum?

Spørgsmål 40:
Titel: Spm. om, hvornår en slægtning kan påberåbe sig forstyrrelse af gravfreden, til kirkeministeren
Spørgsmålets ordlyd: Hvad skal der til, før en slægtning kan påberåbe sig en forstyrrelse af gravfreden eller privatlivet i forhold til uvedkommendes fotografering af andres gravsteder til egne private registrer?

Spørgsmål 41:
Titel: Spm. om, hvem der skal give tilladelser til fotograferinger af gravsteder, til kirkeministeren
Spørgsmålets ordlyd: Hvis der skal indhentes tilladelser til sådanne fotograferinger, hvem kan i givet fald så fald give tilladelserne?

Demokrati er under alle omstændigheder godt, uanset hvad! Så nu er Leif Sepstrup og jeg meget spændt på, hvad ministeren vil svare folketingsmedlem Karen Klint (S). For selv om det i første omgang er Joan Bedsted og Torben Bank Sørensen, der er berørt af dette her, vil ministerens svar naturligvis gælde alle os, der har at gøre med fotografering af kirkegårde. Går svaret os imod, må vi naturligvis lukke Dansk KirkegårdsIndex! Det kildrer da i maven sådan pludselig at være en del af noget, der skal tages stilling til i et folketingsudvalg. Men…

Jeg sover altså temmelig roligt om natten. Kirkegårdene er en del af det offentlige rum, og hos ingen bidragydere til Dansk KirkegårdsIndex kan der som svar på en søgning, vises personer, der er døde for mindre end 10 år siden (vi tjekker det faktisk ved håndkraft).

Når gud og hver mand må se et dødsfald i kirkebogen (hvor der er langt flere oplysninger end på stenen), kan jeg ikke se den mindste grund til, at man ikke også må vise et billede. Jeg har spurgt Landsarkivar Chr. R. Jansen i Viborg direkte, og han kunne heller ikke se et problem.

I mit eget hoved konkluderer jeg: Hvis Jansen, der er en omhyggelig og lidt – måske kunne man sige – ‘nidkær’ (og det er meget positivt ment Christian, hvis du læser med her) ikke kan se et problem, så er der ingen fare på færde, og det hele kan opfattes som en form for medieliderlighed fra S-medlemmet Karen Klints side. Jeg har for et stykke tid siden oprettet en post i Forum for DKI under overskriften ‘Må man det?’ – og ja, det mener vi altså nok man må! Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg i starten syntes, det var lidt pjattet med de 10 år, men jeg er lige nu ufatteligt glad for at vi har stået fast på reglen. Den har betydet, at vi har måttet sige farvel til en enkelt bidragyder, men det er spillets regler – you loose some, and you win some.

Skulle man ikke måtte det, vil både Leif og jeg gå i gang med en lang sej kamp på vegne af vores mange bidragydere. Men vi forventer på ingen måde, at det bliver nødvendigt. Vi glæder os derimod til, at hele projektet én gang for alle blåstemples af en minister.

En fortsat dejlig weekend til mine læsere.
../Hanne

DIS-Danmarks bestyrelse

Jeg vil prøve at stille op til DIS-Danmarks bestyrelse på generalforsamlingen i Århus den 21 ds. Min lille valgtale vil tage udgangspunkt i følgende:

1. Vi er en forening med godt og vel 4.000 medlemmer og vi har indtægter på godt og vel 1 mill. kr. Men hvad får vi for pengene? og får vi nok? Jeg ved, vi får et enormt flot blad, der er professionelt og gennemarbejdet, og foreningen har hjemmesiden for slægtsforskere med interesser i Danmark. Men spørgsmålet er, om vi kunne få mere ud af de ressourcer, vi har til rådighed? Var der processer, der kunne optimeres, opgaver der kunne effektiviseres, løses billigere, så vi kunne få et endnu bedre DIS-Danmark? Det vil jeg gerne være med til at kigge på.

2. Det koster penge at drive en forening og en hjemmeside. VI har ikke andre indtægtskilder end medlemskontingentet. Derfor: Hver gang foreningen bruger 200 kr. har den brugt ét medlems årskontingent, og det er fint nok, men hvis vi vil lave endnu flere ting, lave en endnu bedre hjemmeside, markere os yderligere på den internationale scene osv. osv. må vi simpelthen have nogle flere indtægter. Og hvordan kunne vi så få det? Efter min opfattelse er det helt oplagt, at skriveadgang i Forum, skal forbeholdes de mennesker, der ofrer en halv pakke smøger (200/12 = 16 2/3 kr. pr. måned) på at være med til at afholde foreningens omkostninger. Der skal da være et incitament til at melde sig ind! Ellers kan jeg da godt forstå de, der måske siger: Hvorfor skulle jeg melde mig ind – jeg kan alligevel få det hele uden at deltage i finansieringen? Bladet, det kan jeg vel se på biblioteket” Min holdning er altså et stort stærkt DIS-Danmark for medlemmerne, altså for de der er så solidariske, at de er “med til at betale gildet” så at sige.

I en meget lang tråd i DIS-Forum har vi siden den 1. april diskuteret emnet. Et af de argumenter, der har været imod at reservere skriveadgangen for de der forstår, at vil man nyde må man også yde, har været, at det var synd for vores venner i udlandet, fordi det koster en bondegård at sende de 200 kr. Jeg kan ikke forstå, man ikke bare vælger den oplagte løsning: DIS-Danmark opretter en konto hos Paypal. Så koster en transaktion stort set ingenting, og eneste forudsætning for at oprette en konto hos Paypal er, at man har en e-mail-adresse.

3. Jeg vil arbejde for en synlig bestyrelse. Som almindeligt medlem ved jeg godt, at bestyrelsen flittigt arbejder med mange ting, men jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvad det er, den arbejder med. Vejen til at udbrede kendskabet til det store ulønnede arbejde, bestyrelsens medlemmer udfører kan være at lave et ugentligt weblog på DIS-Danmarks hjemmeside, hvor bestyrelsen på skift skriver, hvilke aktiviteter de har arbejdet med, siden det sidst var deres tur til at blogge. Jeg synes det er lidt sigende, at den første helt konkrete udmelding vi fik umiddelbart efter et bestyrelsesmøde, viste sig at være en aprilsnar! Det har medført en enormt god og vigtig debat – men alligevel…

4. Endelig: Mit hjerte brænder for lokalarkiverne! De rummer så ufattelig meget materiale, vi skal bruge, når vi har fundet slægten, og bare lige mangler at “gøre den levende”. Jeg vil derfor have fokus på, hvordan DIS-Danmark kan hjælp og støtte og indgå i samarbejde med lokalarkiverne. Kunne vi stille nogle ressourcer til rådighed, som hjalp det enkelte lille lokalarkiv til større synlighed på nettet (for det er jo der, vi starter vores søgning). I Vanløse, hvor jeg bor, har vi et lille bitte lokalarkiv med måske 10 m 2 plads, spækket fra gulv til loft. Arkivet er bemandet to timer hver fredag. Tænk hvis vi habile brugere af IT kunne hjælpe den type af arkiver til at få deres registraturer på nettet! Lokalarkiverne ville få flere besøgende, og vi DIS-medlemmer ville lettere kunne “gøre slægten levende”.

Jeg er helt med på, at mine synspunkter angående “DIS-Danmark for medlemmerne” er kontroversielle, og skulle jeg af den grund ikke blive valgt, er det bare helt OK – så vil jeg nemlig gøre noget mere ud af Dansk KirkegårdsIndex og min egen slægt.

Herudover er det sommer, den 13. april – det er for vildt! Her er lidt fra min prægtige altan.

Venlig hilsen
Stegemüller