/i /af

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

De lange varetægtsfængslinger er problematiske

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Lige nu kan man på DR finde dokumentaren “De mistænkte”, som er fremragende fjernsyn for dig i 45 minutter.

Blandt andet træder flere dommere frem (en af dem er formand for dommerforeningen), og siger, at det er problematisk, at man kan sidde fængslet så længe, uden at domstolene har haft lejlighed til at udtale sig om skyldsspørgsmålet. De har typisk kun udtalt sig om forlængelserne.

Varetægtsfængslingerne løber nemt op i 7 eller 8 måneder, og nogle af disse mennesker kan forlade retten som en fri mand eller kvinde.

Når man sidder i varetægt, er man typisk spærret inde alene på 8 m2 i 23 ud af døgnets 24 timer kun med et bord og en seng, hvor madrassen lugter af forgængernes pis. Adskillige mennesker har efterfølgende fået konstateret PTSD.

De varetægtsfængslede sidder under vilkår, der minder om isolationsceller, og de har dårligere forhold end de dømte, der fx skal have adgang til meningsfyldte aktiviteter under afsoningen og som har fællesskab, dvs. de har hinanden at tale med.

Ca. 40 pct. af de danske fængselsceller er optaget af mennesker, der som udgangspunkt er uskyldige og venter på deres dom blandt andet fordi, der er “kø” ved domstolene.

På dr.dk kan man lige nu (januar 2024) finde følgende:

Det samme mener landsdommer ved Østre Landsret Jacob Waage, der har været dommer siden 2010.

– Det er helt klart ikke meningen med systemet, at man bliver varetægtsfængslet så længe, at man har udstået hele sin straf før, at man bliver dømt. Det sker ofte, påpeger han.

Det har ikke været muligt for DR at finde ud af, hvor ofte det sker.

  • Hvor er retssikkerheden for de mennesker, der har udstået straffen, før de bliver dømt?
  • Og hvad med de mennesker, der slet ikke bliver dømt?
    • Ja, de kan søge erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, men de kan næppe få erstatning for en ødelag psyke.

Af dr.dk fremgår også

Cirka hver tiende af alle varetægtsfængslinger i 2022 endte med, at den fængslede blev løsladt uden tiltale eller frifundet efter at have siddet varetægtsfængslet i mere end tre måneder.

Både Mikael Sjöberg og Jacob Waage mener, at der er behov for at drøfte, hvordan de nuværende forhold kan ændres.

Altså 10 pct. …

Det er helt utilstedeligt.

Reglerne

Man er uskyldig, indtil man enten selv har indrømmet en forbrydelse, eller anklagemyndigheden har ført bevis for – og en domstol har dømt en tiltalt skyldig i – en forbrydelse.

Det kan udledes af straffeloven:

§ 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende regel.

Straffeloven skal sammenholdes med bestemmelser i retsplejeloven:

§ 935 Møder tiltalte og vedgår at være skyldig i det ham påsigtede forhold, optages sagen til dom, uden at det i reglen er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.

Stk 2. Nægter tiltalte sig skyldig, eller indrømmer han kun tildels sigtelsens rigtighed, eller finder dommeren det i øvrigt nødvendigt, føres bevis i sagen.

Stk 3. Bevisførelsen sker for den ret, der behandler sagen, se dog § 174, jf § 209. Såfremt bevisførelsen ikke kan ske straks, udsætter dommeren sagen til et følgende retsmøde idet han underretter parterne om, når dette skal afholdes, og tilkendegiver tiltalte, at han ikke kan vente nogen anden tilsigtelse til samme.

§ 896. Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er fremført under domsforhandlingen. Bedømmelsen af bevisernes vægt er ikke bundet ved lovregler.

I strafferetsplejen er der også fri bevisbedømmelse, men der gælder en grundsætning, der siger, at enhver berettiget tvivl skal komme den tiltalte til gode (In dubio pro reo). Denne grundsætning er ikke nedfældet direkte i en bestemmelse, men der er ingen tvivl om, at den gælder.

Problemet er gammelt!

Problemet med de lange varetægtsfængslinger er på ingen måde nyt. Jeg husker tydeligt, at det var noget, vi talte om i enten kriminologi eller kriminalpolitik (formentlig sidstnævnte), da jeg læste – og det har så været i slutningen af 1980’erne, eftersom jeg blev kandidat i januar 1990.

Internationale menneskeretlige ekspertkomiteer har løbende påtalt den danske praksis for brug af varetægtsfængsling.

Institut for Menneskerettigheder viser med adskillige grafer, hvordan det går den forkerte vej. Antallet af langvarige varetægtsfængslinger var i 2021 på 1.837. Langvarige varetægtsfængslinger, det vil sige varetægtsfængslinger, der overstiger tre måneder, inden der falder dom i 1. instans, var derved det højeste målt over en femårig periode. I 2017 var tallet 1.483.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder:

 

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Kilde: dr.dk den 29. januar 2024:

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Den forsvundne arv

Den forsvundne arv

Jeg er blevet snydt for min arv

Den forsvundne arv

Jeg elsker “Forsvundne arvinger” på DR1, hvor Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh går på jagt efter forsvundne arvinger. Jeg er på ingen måde forsvundet, men jeg tror, min arv er forsvundet. Selvom jeg aldrig har været særlig god til arveret, tror jeg alligevel, jeg har en historie:

Da min far døde i november 1972, må han utvivlsomt have efterladt sig en arv. Der må have været penge i boet vurderet ud fra hans stilling som direktør på en større tekstilfabrik. Og i hvert fald husker jeg ordet “enkepension”. Min “mor” sad selvfølgelig i uskiftet bo. Hvem ville ikke gøre det for at undgå at skifte med et barn på otte år og en måned? Det er helt naturligt.

Men da hun giftede sig igen i april 1975, burde der være skiftet med mig. Man kan ikke indgå nyt ægteskab, når man sidder i uskiftet bo. Ønsker man at indgå i et nyt ægteskab, skal man skifte det uskiftede bo. Sådan har reglerne været siden 1700-tallet, og dem kender jeg forholdsvis godt. Fra en ven, der er præst, ved jeg, at man på en eller anden måde skal have en form for tilladelse (hvorfra?) til at gifte sig igen, og præsten skal påse, at formalia er i orden. Hvorfor skete det ikke?

Det kan godt være, at boet var “spist op” i de år, der var gået, og at der ikke var noget at arve, men det kan næppe bevirke, at der ikke skal gennemføres et skifte? Resultatet af skiftet kan så bare være “Det er bare ærgerligt min ven, der er ikke noget tilbage at arve”. Men så har man gennemført skiftet.

Hvem varetager barnets rettigheder?

Da hun giftede sig igen, var jeg 11 år og uden forstand på arveret el.lign. Hvem varetog egentlig mine interesser? Burde der være beskikket en bistandsværge eller lignende? Jeg synes, man kan stille mange spørgsmål.

En sjov detalje er faktisk, at havde min far haft særbørn (dvs. børn fra et andet ægteskab) skulle de have givet skriftlig tilladelse til hendes hensidden i uskiftet bo. Men nu var jeg jo barn af dem begge, så der krævedes ingen underskrift. Det er nogle pudsige regler.

Da hun selv døde, arvede jeg heller ikke noget, men det burde jeg måske? Der skulle jeg selvfølgelig have delt med min halvbror, og derudover havde psykopaten tre levende særbørn. Men eftersom han døde senere end hende, kunne han selvfølgelig havde hensiddet i uskiftet bo? Næh forresten, de var jo skilt … Så giver uskiftet bo jo ingen mening. Slægtsforskning er lidt knudret her …

Det er ikke noget, jeg vil rode op i

Jeg tror altså, jeg er blevet snydt i et par omgange, men jeg vil ikke rode op i det.

  • Primært fordi jeg ville komme i kontakt med mennesker, jeg formentlig ikke har noget tilfælles med (eksempelvis den halvbror, der er søn af min “mor” og psykopaten).
  • Sekundært fordi der næppe ville være noget af værdi. Jeg går ikke efter penge, som i den forbindelse er uinteressante, men det kunne være gamle billeder, morfars 100 håndskrevne sider osv. Hvor er alle de ting mon blevet af? Har mennesker uden pietetsfølelse bare smidt ud? Det frygter jeg.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Nordic Waste er banditter i habitter

Nordic Waste er banditter i habitter

Jura, etik og moral

Nordic Waste er banditter i habitter

Nordic Waste er banditter i habitterHvor er det altså synd, at Nordic Waste nu har erklæret sig konkurs og slet ikke har råd til at betale for det miljøsvineri, man står bag. Men teksten “Vi giver jorden nyt liv” til logoet er jo helt korrekt …

Da der var overskud på bundlinjen, havde man ingen problemer med at trække overskuddet ud af virksomheden og sætte det ind på ejerens private konto. Det har været medvirkende til at gøre Torben Østergaard-Nielsen til landets sjette rigeste person. Han er god for ca. 40 mia. kr.

Nu har selskabet altså erklæret sig konkurs, så den juridiske person bag miljøsvineriet findes ikke længere. Og umiddelbart har hverken Randers Kommune eller staten et sted at gøre sit krav gældende. Juraen er for så vidt klar nok. Det svarer lidt til, at jeg heller ikke hæfter for naboens gæld, (hvis de har en sådan).

Men etikken og moralen kan der i høj grad stilles spørgsmål til. Kan det virkelig være sandt, at man i årevis scorer kassen, men når der opstår problemer, lukker man bare butikken? Jeg er forarget.

Jordskreddet bevæger sig lige nu med 7,2 meter om dagen. 100 mennesker og 80 lastbiler har siden den 19. december 2023 arbejdet i døgndrift med at køre den forurenede jord væk, så den ikke lander i Alling Å eller oversvømmer landsbyen Ølst.

Nu får vi snart tøvejr. Tøvejret betyder mere væde, og så vil jordskreddet bevæge sig endnu hurtigere. Vi står med en miljøkatastrofe, der minder om den Grindstedværket efterlod sig. Miljøstyrelsen og Cowi anslår i fællesskab, at det vil kunne tage flere år at rydde op. Og at det vil koste milliarder af kroner.

Pressemødet med miljøministeren og justitsministeren

Kl. 13:30 viste DR pressemødet med de to ministre. De var også forargede, og det var forståeligt. Regeringen er på hælene og vil gøre alt, hvad man kan, for at sikre det velkendte princip i miljøretten, der kaldes “Forureneren betaler”. Der er nok også et par stemmer i det. Senere på dagen vil de orientere samtlige Folketingets partier.

Peter Hummelgaard oplyste, at man med lup læser aktieselskabsloven, konkursloven og et tredje regelsæt. Det er selvfølgelig fint, men skal der ændringer til, vil de vel først gælde for fremtiden? Vi bruger jo heldigvis ikke bebyrdende lovgivning med tilbagevirkende kraft. (Som en parentes vi ikke kan være stolte af: retsopgøret efter besættelsen …). Det gælder i hvert fald i straffeloven, og nogle mener, at man kan slutte analogt derfra til anden lovgivning. Det har jeg ikke forstand på. Det forekommer mig bare at være mest rigtigt, at begår man en lovovertrædelse af en eller anden art, skal man være klar over, at det er det, man gør, og at man kan pådrage sig en sanktion. Det modsatte hører til i bananrepublikker!

Havde Nordic Waste ikke en forsikring?

For miljøforurenende virksomheder som Nordic Waste, burde der være en lovpligtig forsikringsordning (jeg ved ikke, om en sådan allerede eksisterer). Og som noget helt centralt burde forsikringsdækningen også gælde efter virksomhedens konkurs eller anden form for lukning. Ellers kan det jo være ligegyldigt. Svineriet og dets virkning viser sig jo ofte først flere år efter virksomhedernes lukning.

Hvem husker ikke både Grindstedværket og Cheminova, der anlagde et affaldsdepot på høfde 42? Jeg kan sagtens huske det, og der er af og til røster om nye sygdomme, som de ellers loyale arbejdere nu mener måske stammer fra giften. Det drejer sig både om forskellige former for cancer og vist nok også ALS.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Vi må ikke brænde hinandens hellige skrifter

Vi må ikke brænde hinandens hellige skrifter

Den såkaldte “koranlov” er vedtaget

Godt vi ikke må brænde hinandens hellige skrifter

Folketinget har i dag vedtaget en ændring til straffelovens  § 110. Ændringen medfører forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Set fra mit synspunkt er det en glimrende lovændring, fordi det er noget svineri at besudle hinandens hellige skrifter.

Hvordan ville kristne/danskere reagere, hvis muslimer behandlede Bibelen lige så svinsk som stifteren af fx Stram Kurs har behandlet Koranen?

Og rent praktisk: Hvorfor skal danske skatteydere ofre millioner af kroner på at samme partistifter skal have politibeskyttelse, når han sviner en anden trosretning til? Ville han have mod og mandshjerte til at gøre det samme uden politiets tilstedeværelse, for så er det da bare at gå i gang? Jeg tror, jeg kender svaret.

Nogle mener, at det er en helt forfærdelig indskrænkning af ytringsfriheden. Det har jeg svært ved at se, eftersom grundlovens § 77 lyder som følger, og at der således altid siden juni 1849 har været grænser for ytringsfrihed. Det er der intet nyt i. At vi har ytringsfrihed er ikke det samme, som at vi har ytringspligt:

§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Normalt afholder jeg mig fra sådanne debatter

Sædvanligvis debatterer jeg ikke hverken jura eller fx krigen i Israel på Facebook, da det typisk er ørkesløst. Jeg fandt alligevel den spidse pen frem, da en person skrev, at han ikke håbede, at domstolene ville følge lovgivningen og jævnførte det til, at der ikke var dømt i sager efter bestemmelserne om, at man ikke må brænde flaget af. (Så må det vel også være en knægtelse af ytringsfriheden?)

Det eneste, det kan dreje sig om, er, at der ikke har været rejst sager efter bestemmelsen. Jeg håber så sandelig ikke, at domstolene beslutter sig for ikke at følge lovgivningen. Det ville krænke min retsfølelse noget så gevaldigt. Sikke en glidebane – hvor kunne det ikke ende? Det kunne få meget alvorlige konsekvenser, der ikke er en retsstat værdige.

Selvfølgelig er det en balancegang

Jeg er naturligvis ikke blind for, at der er tale om en balancegang. På den ene side hensynet til ytringsfriheden og så på den anden side kravet om, at vi opfører os ordentligt og holder os inden for lovgivningens rammer. Og selvfølgelig er det svært at træffe en beslutning, men så er det jo heldigt, at vi lever i (og med) et repræsentativt demokrati, hvor vi har “ansat” 179 kvinder og mænd til at holde balancen.

De laver en masse, jeg slet ikke er enig i, men der findes bare ikke en bedre model. Det er den mindst ringe. Og her har de for en gangs skyld ramt skiven.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.