/16 Kommentarer/i , , /af , ,

En god søndag

Kirken: Jeg startede med at holde mit løfte til mig selv: Jeg stillede vækkeuret, stod tidligt op og gik i kirke, og det var skønt at være der igen. Der er en tryghed og ro, som jeg kan mærke er god for mig. Jeg kan godt lide, at jeg ved, hvordan gudstjenesten vil forløbe, hvornår man står op og sidder ned osv. Alle de faste ritualer føles rare.

Pia Sundbøll holdt en fin prædiken over næstekærlighedsbuddet. Hvem er vores “næste” og hvad kan vi bruge begrebet til i dag? Svaret er i følge Pia, at alle mennesker er vores næste; der er grund til at vise kærlighed til alle mennesker i vores nærhed. Det er måske ikke lige sådan til at forstå, men jeg tror, der er noget rigtigt i det.

Under nadveren spille vores organist Vibeke en af mine yndlingssalmer “Hil dig frelser og forsoner”, som er dejlig og enkel. Egentlig forbinder jeg den med pinsen, men det er nok ikke rigtigt forstået.

Prøvetur: Det er i morgen jeg starter på virksomhedspraktikken, og jeg har sommerfugle i maven. For at være sikker på at kunne finde vej i industrikvarteret Lautrupparken og ikke komme for sent (det ville være en katastrofe), tog jeg simpelthen en prøvetur. Cyklen med S-togene og så cykle fra Malmparken Station. Det viste sig at være let at finde, men jeg kan godt lide at have visheden om, at jeg kan finde vej, og at det tager 40 minutter. Så er det ikke det, der skal holde mig vågen i aften.

Bloggen: Og så skal jeg have fat på min udbyder for at få noget hjælp til det pludseligt opståede problem med, at bloggen er uendeligt længe om at loade. Oplever du også det? Hvis jeg fx vil svare på en kommentar eller gemme et indlæg kan det tage flere minutter, og det er ikke holdbart. Jeg har ikke selv foretaget nogen ændringer, så bolden må ligge hos udbyder.

God søndag til dig og dine!

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Klar til at blive udskrevet

Klar til at blive udskrevet

Jeg føler mig klar til at blive udskrevet

En søvnløs nat

Jeg kan simpelthen ikke sove. Måske er det spændingen over at skulle udskrives i morgen, at skulle til samtale nr. to med psykologen og at skulle hjem for good? Men pyt jeg kan jo da bare tage en middagslur i morgen!

Jeg føler mig fuldstændig klar til at blive udskrevet, tage hjem og få gang i mit rigtige liv igen. Ingen af de andre gange, jeg har været her, har jeg følt mig så i den grad klar til at blive udskrevet. Jeg talte lige med Mona om det, og hun kunne fortælle, at det i november var mig selv, der pressede på for at komme hjem. Det kan jeg slet ikke genkalde mig, men hun har jo nok ret. I øvrigt husker jeg jo heller ikke noget som helst fra november?

Positivt syn på fremtiden

Jeg ser lyst på den kommende tid, og jeg ser frem til forløbet i Psykiatrifonden. Jeg tror, det bliver spændende, og jeg håber, der kommer noget godt ud af det. Lige i skrivende stund føler jeg mig ikke klar til virksomhedspraktikken, men mon ikke det kommer inden de kommende syv uger er gået? Gad nok vide hvor mange timer jeg kan arbejde pr. uge?

Endnu engang har jeg studeret deres hjemmeside, og faldt over noget, de kalder “det mentale motionsrum”, hvor de har ni undersider om kognitive vanskeligheder som fx kan være hukommelsesproblemer. De fokuserer meget på det med at bruge en kalender mere aktivt. Det kan fx være ved at skrive selv små banale ting ned for at få struktur på dagens opgaver. Ideen er at belaste hjernen mindst muligt. Det lyder interessant og svarer i øvrigt til hvad Kaj Bjerring Andersen siger, så det er sikkert rigtigt. Det skal prøves!

Psykiatrifonden lægger på deres hjemmeside mest vægt på stress, angst og depression i relation til psykoedukationen i afklarings- og udviklingsforløbet. Det ville være dejligt, hvis de også havde noget om manierne.

Mona og jeg har lagt planer for næste uge: opringninger herfra om aftenen fredag, lørdag og søndag, herud til opfølgende samtaler med blandt andet hende tre dage og Gitte i Distriktspsykiatrien en dag. Jeg synes, det er et kongeligt tilbud at kunne komme herud og få en snak, om hvordan det går lige efter udskrivelsen.

Jeg føler tryghed ved denne “mandsopdækning”, og jeg tror og håber, det vil gå godt. Jeg har i hvert fald mod på at prøve, og jeg bliver aldrig mere klar end jeg er nu.

Ready steady go.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/10 Kommentarer/i , /af ,

70 år siden

Slutningen på de fem forbandede år

Min mor kaldte altid besættelsen for “de fem forbandede år”. Det var sikkert en formulering, hun havde med sig fra dengang. Hun var født i 1935, og var altså 10 år ved befrielsen. Hun fortalte tit om sine oplevelser fra de år, og de var mange, selvom hun kun var et barn i det yderste Vestjylland.

Min far var født i Brede, Kgs. Lyngby i 1922, og var aktiv modstandsmand. Han har været 18 ved besættelsens begyndelse. I min skattekiste har jeg hans frihedskæmperarmbind, og det er jeg rigtig glad for at have. I går fandt jeg ham i denne database: http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?71069 Jeg har selvfølgelig altid kendt til historien, men var alligevel overrasket over at finde ham der. Databasen rummer en henvisning til yderligere kilder; dem kender jeg ikke til, men jeg skal klart have fat i dem. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad han egentlig lavede i modstandsbevægelsen. Han fortalte det sikkert selv, men eftersom han døde, da jeg kun var ni år, er det meste gået i glemmebogen. Jeg er dog temmelig sikker på, at han ikke var en af “de sidste dages hellige”.

Lige p.t. er jeg sammen med mennesker uden historiefornemmelse, og de tænker ikke over at fejre denne glædesdag. Det, synes jeg, er lidt mærkeligt. Vi har sikkert ikke lys i vinduerne i aften. Når jeg er hjemme, har jeg altid lys i vinduerne 4. maj – det synes jeg, vi skylder både de faldne og de der stod det igennem.  Jeg er selv fra 1963, men har pga. mine forældre alligevel en god fornemmelse for den tid. Jeg ville gerne have oplevet den 4. maj 1945 – sikke en glædesrus det må have været.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Diverse

Lidt af hvert

Photo Tangler Collage Maker, som kan hentes her, har jeg nu testet lidt yderligere:

  • Kan ikke indsætte tekstblokke, der indeholder æøå, hvilket er en klar svaghed, når man nu er dansker. Jeg har prøvet, om tegnækvivalenterne fra html virker, men det gør de ikke.
  • Det ser ud som om, man mister resultatfilen, hvis man sletter kildefotos. Endnu en svaghed.
  • Men bortset herfra virker det fortrinligt. Jeg har fx lige opdaget, at man kan “trække” billederne ind fra stifinder, og det er meget nyttigt, da man så med det samme kan se, hvilket billede man arbejder med.

Leif Sepstrup er den der tager alle de billeder på Landsarkivet i Viborg, vi skal bruge til at levere beretningerne i kriminalhistorie.dk. Han har også taget en del supplerende fotos af fangefotos, der oprindeligt er optaget mellem maj 1853, hvor fængslet åbnede og så frem til 1906. For ikke så længe siden læste jeg “Forbrydelsens ansigt” der på 250 sider fortæller om bland andet “opfindelsen” af forbryderbilledet. Vi fik den første egentlige straffelov i 1866. Før denne lov havde man hang til død og lemlæstelse som straffe. Den nye lov lagde i stedet vægt på, om det var en førstegangsforbrydelse eller om der var tale om gentagen kriminalitet. Til at fastslå sidstnævnte kom fotografiet naturligt nok til at spille en væsentlig rolle, man skulle jo kunne genkende forbryderne. De første forbryderbilleder blev optaget i Roskilde, Grenå og Skive i 1866. 1867 kom Odense til, mens Københavns Amts Nordre Birke først kom til i 1871.

Alphonse Bertillon introducerede det vi i dag kender som det “rigtige” forbryderbillede, nemlig et fra siden og et forfra. For at effektivisere sin metode opfandt han et særligt spejl med en udskæring, som forbryderen skulle sætte skulderen imod; på denne måde behøvede man kun at trykke på udløseren en gang.

Der kommer to collager herunder, hvor det ikke ser ud til, at det særlige spejl har været i brug – husk at de kan klikkes større. Der er to, fordi jeg mistede det første pga. det med kildefilerne, men det kunne stjæles fra en afsendt mail.

En slægtning: Min farfar havde otte søskende, den ene – Rigmor Margrethe Stegemüller – døde kun to måneder gammel, og så var der syv tilbage. Nu til dags er der i følge Danmarks Statistik kun 14, der hedder Stegemüller. Jeg har aldrig truffet min farfar, da han døde allerede i 1952, længe før der var tænkt på mig.

Ad snirklede veje kender jeg dog to af min farfars brødres børnebørn. Den ene af dem inviterede mig til jul, hvor jeg så skulle noget andet, og så forleden dag kom der endnu en invitation til at komme og spise sådan: “Søndag laver jeg en culotte med bearnaisesovs og hele dynen. Hvis du har lyst til at spise med, skal du være velkommen “. Vi kender næsten ikke hinanden bortset fra en enkelt gang, hun kom og besøgte mig i Vanløse. Sikke et hjerterum og husrum! Jeg er ikke så god til det med en masse mennesker, og da slet ikke hvis jeg ikke kender dem på forhånd, så derfor takkede jeg nej, men vi har så i stedet aftalt, at hun kommer her hos mig til kaffe og kage senere i denne måned. Det kan jeg overskue og det glæder jeg mig til. jeg glæder mig også til at give hende en masse slægtsoplysninger vedrørende hende farfar,  som jeg tror vil være nye for hende.