/11 Kommentarer/i /af

Brok

Det er slet ikke let at være godkendt til fleksjob. Der er frygtelig mange administrative ting, der skal bringes på plads, og der skal kommunikeres med alle mulige instanser.

Egentlig havde jeg optjent 25 feriedage, mens jeg var på sygedagpenge, men de suste ud i det blå, da jeg startede i fleksjobbet. Både kommunen og a-kassen henviste til Udbetaling Danmark for oplysninger om, hvad man så gør for at holde ferie. Udbetaling Danmark henviste til kommunen og a-kassen – og så var jeg lige vidt.

Jeg prøvede så endnu engang min “fleksjobkonsulent” i kommunen, der pludselig kunne oplyse, at jeg kunne holde 15 dage, og at jeg i disse dage ville have ret til ledighedsydelse. Det betyder, at jeg ikke kan holde ferie i år, for det har jeg ikke råd til på den ydelse. Nuvel, jeg er selvfølgelig ikke så “ferietrængende” efter ikke at have lavet noget i to år og nu kun arbejder 15 timer om ugen. Men alligevel…

Fredag aften frameldte jeg mig fleksydelsen (navnet på den form for efterløn man kan opnå, når man er i fleksjob). Mandag fik jeg en kvittering for, at jeg var tilmeldt. Man kan ikke se på borger.dk, hvad status er, så jeg frameldte mig i dag endnu en gang på nettet og ringede til dem for at få bekræftet, at jeg var frameldt. Det er jeg. Fint nok. I e-boks kom der kort efter en kvittering med denne overskrift: “Bekræft/afkræft tilmeldelse til fleksydelsesordningen”. Ubehjælpsom formulering og ordet “afkræft” har ved Gud aldrig haft den betydning. Derudover tyder formuleringen på, at man skal foretage en handling, som man allerede har foretaget.

Jeg har været hos lægen og fået svar på en masse blodprøver. De ser som hovedregel rigtig fine ud, men der er lige det med kolesteroltallet. Det vidste jeg egl. godt, for det har psyk. også nævnt alle de gange, jeg har fået taget blodprøver forud for ECT. Min læge er god og ansvarlig, så nu er jeg i behandling for forhøjet kolesterol. Hvis man ikke gør noget, er der øget risiko for blodpropper. Årsagen til de høje tal kan være fed mad eller genetisk:

  • Jeg spiser ikke fed mad og har aldrig gjort det. Frokosten i FKN består som oftest af kød i form af kylling eller kalkun og mange forskellige grøntsager, og det er jo ikke fedt. Jeg bruger godt nok sødmælk i kaffen, og jeg er gået over til sødmælksyoghurt til morgenen, men det er jo små mængder. Jeg spiser ikke kødpålæg men fisk.
  • Genetikken er ukendt, da jeg er adopteret.

Sundhed.dk rummer en masse oplysninger. Man kan fx se sin journal. Jeg ledte efter hvad Distriktspsykiatrien har skrevet. Det opgav jeg at finde. Til gengæld fandt jeg journalen fra sidste ECT-behandling. Jeg har tænkt mig at opponere, for det, der er skrevet, er det rene vrøvl. Der står fx, at jeg er “ikke venlig” (det ved jeg, at jeg er), at jeg har “god kontakt til venner” (jamen jeg har ingen), at jeg “ikke denne gang har haft svimmelhed og hovedpine efter ECT” (det har jeg aldrig haft). Om den slags kan rettes, ved jeg ikke. Det, der står skrevet, skal være korrekt!

Hvor det irriterer mig, at man skal holde øje med, hvad der bliver skrevet. Det er lidt som de blanketter, der skal laves til kommunen i forbindelse med fleksjobbet. Jeg tror, vi sendte 15 mails frem og tilbage i går, inden der kom til at stå noget, som jeg ville skrive under på. Jeg erkender, at jeg er kritisk, men det skal være i orden.

Jeg glæder mig over, at jeg lige p.t. har det rigtig godt. Havde det været en dårlig periode, havde jeg slet ikke kunnet overskue alt det, jeg har omtalt her. Jeg tænker også på, hvad alle de med færre ressourcer egentlig stiller op? Hvem hjælper dem igennem alt dette?

/14 Kommentarer/i /af

Løsninger

Det er som om der er nogle ting, der langsomt begynder at løse sig:

  • Spamproblemet er løst ved noget så banalt som at ændre kodeordet. Jeg havde prøvet alt muligt andet, men intet hjalp. Jeg må være blevet hacket, altså nogen må have opsnappet mit kodeord og misbrugt det. Det er dejligt at slippe for de mindst 100 mails pr. dag.
  • Patrick fra skadedyrsfirmaet har været her og sprøjte en ekstra gang, fordi jeg så fire levende dyr i går. Han har givet den nye sengeramme og madras en ordentlig tur også. Han kommer igen om 14 dage, og er fortrøstningsfuld, og så kan jeg vel også være det.
  • Jeg har nu aftalt med ham, at vi skal følges til en gudstjeneste i Pinsekirken på søndag. Det glæder jeg mig til. Han har fortalt en del om det fællesskab, de har. Det lyder meget tiltalende. Det lyder også tiltalende, at de er så dygtige til at tiltrække unge mennesker og mange forskellige etniciteter. Det mangler vi i folkekirken.
  • Det var dejligt at sove i en seng i nat og ikke bare på en madras på gulvet. Ingelise hjalp mig med at samle sengen. Du milde et arbejde; det tog os tre timer og det var hinsides min tålmodighed. Jeg havde aldrig klaret det selv, for jeg er ikke særlig god til at læse tegninger, jeg vil hellere have noget tekst; i hvert fald skal der være tekst, der supplerer tegningerne.
/14 Kommentarer/i /af

12 dage senere

Den unge mand fra skadedyrsfirmaet har været her og har godkendt de foranstaltninger, jeg selv har foretaget, nemlig at smide sengeramme, madras og topmadras ud, købe nyt og sove på gulvet i stuen siden da. Han fortalte, at den værste kilde var sengerammen, så den var det vigtigste at smide ud.

Han har gået sit eget arbejde efter i sømmene og ikke fundet nye levende dyr. Jeg har været meget spændt på hvad han ville sige, for jeg så tre bag min computerskærm i går, og det fortalte jeg ham selvfølgelig. Jeg er helt hysterisk, og jeg skal bare af med skidtet, og vi skal have bund i det nu. Han fortalte, at de vandrer rundt for at finde mad.

Nu skal jeg så sove i soveværelset på madrassen på gulvet. Idéen er at se, om de – nu hvor der er mad – dukker op igen. Hvis jeg bliver bidt, skal jeg ringe til ham igen og med det samme. Jeg har slet ikke lyst til at sove herinde, men der er ingen vej udenom, og deres tilstedeværelse kan åbenbart kun testes på denne måde. Han kommer igen om 14 dage. I dag har han sprøjtet gift på hele gulvet og samtlige paneler og dørkarme i hele lejligheden. Det må siges at være en både langvarig og grundig proces, og problemet bliver taget meget alvorligt. Det er jeg glad for, og jeg håber aldrig, jeg skal opleve det igen.

I., som jeg kender fra psyk., kommer på søndag og hjælper mig med at samle den nye seng, som indtil videre står i kasser inde i stuen. Det er dejligt at få hjælp, for jeg kan ikke overskue det selv. Det er sikkert ikke særlig svært, når man er to om det. Ikeas samleanvisninger plejer at være gode nok. Jeg har sørget for, at skruemaskinen er fuldt opladet.

Jeg ser frem til at komme til at sove i en seng igen i stedet for at leve på feltfod. Og jeg ser frem til, at mit hjem kommer til at ligne sig selv igen. Normalt bor jeg nemlig ret så pænt.

Hvordan vi kom ind på det, husker jeg ikke, men vi fik os en lang og interessant snak om tro, da han er medlem af Pinsekirken. Vi havde mange synspunkter at udveksle, og jeg synes altid, det er spændende at tale med folk, der har forholdt sig aktivt til det at tro. Folk kan for min skyld være Jehovas vidner, Mormoner, Adventister mm., men uanset hvad de er, vil jeg gerne høre om, hvad der fik dem til at lande der. Hvilke overvejelser gjorde de sig? hvad betyder deres tro i det daglige? osv.

Jeg holder mig til grundsætningen om, at enhver er salig i sin tro, og jeg bryder mig ikke om, at folk er missionerende. Det var en spændende og god snak, men jeg synes også, at han missionerede ved fx at invitere mig til en af deres gudstjenester og prøvede at overbevise mig om, hvor godt bøn er; på den anden side set: hvorfor ikke gå med? Det kan næppe være farligt, og jeg kan højst møde nogle søde mennesker.

/26 Kommentarer/i /af

Forfærdeligt

Jeg kæmper med de forbandede (undskyld jeg bander, det gør jeg normalt ikke) væggelus. Startede dagen med at smide sengetøjet i vaskemaskinen og koge det ved 95 grader og derefter lægge rent på og flytte det ind i stuen til madrassen på gulvet, hvor det er meningen, jeg skal sove de næste 14 dage.

Min søde nabo kom i eftermiddags og hjalp mig med at bære den gamle madras ned til det sted, hvor man må stille den slags. Det var bare så væmmeligt. Der var sorte aftegninger overalt, og mange steder kunne man se dem vandre. Det er åbenbart ikke alt, der er slået ihjel af giften, som den unge mand sprøjtede ud.

Herefter skilte vi sengen ad, og det var også ulækkert – bl.a. fordi jeg ikke støvsuger under den særlig ofte. Måske er jeg et svin? Fra nu af vil jeg gøre det jævnligt. Heldigvis var der strøm på skruemaskinen, så det gik lidt lettere, da jeg fandt den frem.

Da han var gået, gik jeg i gang med støvsugeren og støvsugede de resterende levende krapyler op sammen med ligene af deres artsfæller. Jeg støvsugede også i entreen af angst for, at vi skulle have tabt nogen på vej ud med madras og sengeramme. Støvsugerposen blev smidt ud tilsidst.

Jeg har et mexikansk håndmalet trækors hængende på væggen ved hovegærdet. Det har jeg vasket med kogende vand. Kan det ikke holde til det, er det bare ærgerligt.

Herefter smed jeg alt tøjet fra yderst til inderst og sendte det en tur gennem vaskemaskinen ved 60 grader. Jeg håber, det holder til det; det meste er normalt til 40 grader.

Min frygt er, at der sidder nogen i min elskede kugledyne, som ikke sådan lige kan vaskes i en almindelig vaskemaskine, og at jeg derved nu har transporteret dem ind i stuen. Hvordan kan det være, at fyren fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet ikke interesserede sig for min dyne? Jeg kan ikke gøre andet end at holde øje, og at ringe til ham, hvis jeg ser nogen af de møgdyr inde ved mit nye sengeleje.

Ønsk dig aldrig at få et problem med væggelus – det er forfærdeligt.