, ,

10 år

“I dag er det bloggens fødselsdag, hurra hurra, hurra…”. Så blev bloggen 10 år, og måske endda en lille smule mere, for jeg startede i sin tid med to blogs: en til slægtsforskning og en til “resten”. Så blev de – så vidt jeg da husker (men det skal man ikke altid tage for gode varer) – slået sammen via en masse importer fra de to databaser, og i disse importer er der gået meget galt, fx er der masser af gamle “døde links” og der mangler billeder, hvor de så end er blevet af. En tid bloggede jeg på WordPress.com, men fandt så ud af, at det ville være sjovere at have bloggen på mit eget domæne, som jeg jo allerede havde. Men WordPress.com er rigtig godt, og jeg anbefaler det ofte til folk, der gerne vil i gang med at blogge.

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at dengang for 10 år siden kaldte man det en “weblog”; det er der stort set ingen, der siger mere.

Her er den første post, som ser ud til at være importeret, da der mangler et billede oppe i venstre hjørne. Det fremgår, at bloggens formål skulle være at fungere som et nyhedsbrev i min slægtsforskning. Dengang levede og åndede jeg for slægtsforskning. Det fascinerer mig stadig, men jeg har fået så meget andet at tænke på.

Gennem de seneste 1½ år har bloggen udviklet sig til mest at handle om “Sundhed & Sygdom”, og det har I – kære læsere – taget pænt imod, og det er jeg glad for. Jeg prøver at holde en balance mellem at være 100 pct. ærlig og så at “krænge sjælen ud”. Det sidste er jeg sådan set ikke interesseret i, men balancen er hårfin. Det kan være lidt mærkeligt at møde nogen og så ville fortælle et eller andet, og de så siger, at det ved de allerede, fordi de har læst det her. Mit liv ligger på nettet, men det har jeg så valgt. Jeg har ikke så mange at tale med IRL (In real life), og så må bloggen holde for, og det ser jeg egentlig som en fordel. Her kan jeg få lov at vende og dreje ordene, at lede efter det rigtige ord og at bruge tid på at komme tanke om begivenheder. Det kan være svært i en samtale IRL.

Jeg prøver at holde et ordentligt sprog (ingen eder og forbandelser her), jeg prøver at stave ordentligt (i den forbindelse er jeg meget begejstret for ordnet.dk) og at sætte nogle fornuftige kommaer alt sammen for at øge læsbarheden. I bruger jo ikke nær så lang tid på at læse et indlæg, som jeg bruger på at skrive det, derfor skulle det gerne kunne glide ned med det samme. Jeg læser altid korrektur i det, der hedder “forhåndsvis”, og jeg finder altid en masse, der skal rettes til.

Jeres kommentarer betyder rigtig meget. Her kommer en form for dialog. Det er sjovest at skrive, når der er nogen, der læser det. Jeg ved, jeg har flere, der læser med, end der kommenterer – og det er selvfølgelig dejligt. En kommentar er bare sådan en god kvittering for, at indlægget er læst, og at det måske har været godt eller bare tankevækkende. Nogle skriver lange kommentarer, andre fatter sig i korthed. Både de lange og de korte kommentarer er yderst velkomne. Jeg har sat bloggen op således, at den første kommentar fra en læser skal godkendes. Det skyldes kampen mod spam. Når først den første kommentar er godkendt, stryger man lige igennem.

I skrivende stund ligger der 1.435 indlæg og 8.269 kommentarer. Da jeg i 99,9 pct. af tilfældene svarer på kommentarer, er halvdelen altså mine egne, og 4.134,5 er fra mine kære læsere. Det synes jeg slet ikke er ringe.

Der er lidt “give and take” over det med kommentarerne. Hvis man vil have nogle kommentarer, må man også selv kommentere hos andre bloggere. Jeg har 27 blogs i min min Sage Feed-reader, og dem følger jeg fast, når de ellers har noget på hjerte. Jeg kan godt lide at følge med i folks liv, hvad det end måtte bringe af stort og småt.

Jeg har mødt nogle af de dejlige mennesker, der følger min blog, og det har alle gangene været en succes. Det er lidt spøjst at træffe folk første gang, og så allerede kende hinanden ganske godt, hvilket man jo gør, hvis man har fulgt hinandens blogs gennem flere år. Man kan sige, at man ved, hvad man går ind til 🙂

Nogle kan finde inspiration til et indlæg hver dag – hatten af for det – det kan jeg slet ikke. Jeg er tilfreds med 2-4 indlæg pr. uge; mere sker der ikke i mit liv. Lige i øjeblikket skal jeg så sørge for at holde “indlægsfrekvensen” ellers tror I bare, jeg er indlægt igen igen. En passant vil jeg nævne, at mit beskedne mål er at holde mig ude af psykiatrisk afdeling i et år…

Det var lidt opsamling på de seneste 10 år. Jeg kunne godt tænke mig, at de kommende år blev noget festligere end de seneste 1½ år.

 

 

,

Sprog

Kald nu bare dette indlæg for brok, det generer mig ikke, men det generer mig voldsomt, at der er så mange mennesker i Danmark, der ikke behersker modersmålet bare nogenlunde. Derom handler dette indlæg. Jeg færdes en del på Facebook og har bemærket, at der blandt de stærkt indvandrerfjendtlige personager er en markant større andel, der ikke behersker modersmålet. Hvilken sammenhæng der er, må man selv tænke sig til.

Herunder kommer en række eksempler på hvad jeg mener og generes af:

  • “Fremadrettet”: I stort set hvert eneste interview der gives, indgår ordet fremadrettet; det er som om, det for enhver pris skal med. Det ses ikke så ofte i skriftsproget.
  • Bandeord: Jeg synes ikke, det ser videre kønt ud med bandeord i fx indlæg på Facebook. Det er som om, folk tror, at deres indlæg får større vægt, hvis de inkluderer et “fuck” eller lignende. På mig har det den stik modsatte virkning. Jeg opfatter indlægget som useriøst.
  • i eller I: Det er som om, ingen længere kan finde ud af, at tiltaler man flere personer, skriver man “I” og ikke “i”.
  • “afvide”: Denne afart ses oftere og oftere, og man kunne tro, det var en vits. Det hedder altså “at vide”
  • Versaler: Til tider ser man hele indlæg forfattet kun med store bogstaver; bortset fra at det er næsten umuligt at læse, så er det at skrive med store bogstaver som at råbe, og på mig virker indlægget useriøst.
  • Synes eller syntes: Mange kan ikke længere finde ud af, at “synes” er nutid og “syntes” er datid – de anvendes næsten konsekvent forkert. I går stødte jeg faktisk på en like-knap, hvor der stod “syntes godt om”; så er målet fuldt. Hvis man forfatter forskellige former for hjemmesider, burde man have de mest basale sprogfærdigheder, og har man dem ikke selv, må man bede en anden om hjælp.
  • Mange indlæg forfattes uden hverken kommaer eller punktummer, og det gør dem fuldstændig ulæselige. Det kan godt være, man ikke er nogen komma-haj, men så prøv dog i det mindste at sætte bare et par stykker et eller andet sted, for at øge chancen for at indlægget kan blive læst og forstået.

Apropos “Læs og forstå”: Kan du huske de små hæfter? Det var små opgavebøger, der blev brugt, da jeg gik i de mindre klasser (i starten af 70’erne). Med bøgerne kom man godt rundt i det danske sprog og blev trænet i at stave. Der var noget sund konkurrencementalitet over bøgerne, for der gik lidt sport i at komme hurtigt igennem alle opgaverne i en bog for at komme videre til den næste. Måske var det upædagogisk, men det virkede 🙂 De bruges vist ikke mere, og jeg har end ikke kunnet finde netop dem med Google – men jeg er nu heller ikke videre skrap til at Google.

Tillæg:

  • “Omkring”: Ordet “Omkring” benyttes i flæng, og oftest skulle der bare have stået “Om”. Omkring betyder rundt om. Man kan fx ikke have en mening omkring noget. Man har en mening om.
  • Nutids-r: Næsten ingen kan finde ud af at sætte nutids-r rigtigt på. Da jeg var barn, lærte vi, at hvis det skulle hedde løber, skulle der r på, ellers skulle der ikke.
,

Min jul

Pludselig er det overstået

Jeg har altid syntes, at det var så mærkeligt at vågne op 1. juledag, hvor det hele pludselig er kulmineret – som en eksplosion den 24. kl. 18 og herefter en underlig stilhed. Jeg går ind for – og det er måske lidt gammeldags – at julen varer lige til Helligtrekonger den 6. januar, først derefter kommer julekrybben ned i æsken igen.

Jeg har haft en fin jul med alt, hvad der sig hør og bør i et hjem med både hjerterum og husrum: Julegudstjeneste i Greve Kirke, som var meget bedre end sidste år, hvor handlingen med et Powerpointshow overhovedet ikke var gennemtænkt, og hvor præsten Christian Bering Bryld endte med at stå omme bag et lagen/lærred, fordi han ikke havde tænkt over, hvordan han fik det fjernet, når slideshowet var forbi.

Så hellere præsten Kjeld-Ole Nielsen Munk, der måske nok var lidt traditionel, men som virkede meget mere seriøs. Han lavede en rigtig fin lille gimmick med børnene: Inviterede dem op til alteret, og bad dem finde et stykke stof. Da det var fundet, holdt han det op og sagde, at deres bedsteforældre og oldeforældre kendte til det. Han spurgte dem, om de kendte det, det gjorde de selvfølgelig ikke. Han afslørede herefter for den måbende skare af både børn og forældre, at det hed en ble. Sjov tanke at børn nu til dags ikke kender en stofble – det er blevet til Libero og Pampers. Da bleen var fundet, var der en æske, der skulle pakkes op, og den indeholdt selvfølgelig det lille Jesusbarn, der så blev svøbt i bleen.

En ting, der undrer mig er, at de alle sammen i juleevangeliet er begyndt at sige “der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” Det hedder da: “Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal.” Forskellen er mandtal ctr. folketælling. Måske er jeg gammeldags og traditionel, men jeg kan nu godt lide, når vi i kirken holder lidt på formerne.

Næste år skal vi altså til Hvidovre Kirke, for der bliver sunget så taget løfter sig juleaften. De sang ikke ret meget med i Greve Kirke, det var lidt underligt, for det var da alle de kendte salmer, der var på programmet.

En masse mad med and og flæskesteg og hvide og brunede kartofler og rødkål, og kan jeg næsten remse mere op? Herefter risalamande som vi næsten ikke kunne få ned ovenpå den tunge hovedret. I øvrigt har jeg også altid ment, at risalamanden faktisk var bedst 1. juledag som en integreret del af morgenmaden 🙂

Og så selvfølgelig gaver! Jeg har altid godt kunnet lide at give væk, men det er også skønt at modtage.

1. juledag: Susanne lavede en fornem brunch, og vi er vist heldigvis begge nogen, der ikke siger så meget om morgenen. Og så blev jeg også kørt hjem igen; bedre fås det ikke.

2. juledag, der også hedder Sct. Stefansdag (det vidste jeg faktisk ikke, før jeg i dag gik over og hørte Pia Sundbøll i Hvidovre Kirke). Man kan læse om Stefanus i Apostlenes Gerninger. Han blev den kristne kirkes første martyr.

Der var ret stille og fredeligt i Hvidovre Kirke i dag, og det var egentlig helt rart. Dejligt frostklart solskin ind ad vinduerne og en rigtig skøn prædiken. Pia er kun 5 pct. hos os i Hvidovre Kirke og så de 95 pct. på Hvidovre Hospital – det kunne være fedt, hvis det var omvendt. Jeg glæder mig over, at jeg har været med til at ansætte hende, for hun er meget dedikeret til sin opgave. Også i dagens prædiken inddrog hun hospitalet: Hvad siger man til forældre, der lige har mistet et spædbarn, når de spørger “Hvor er Gud henne i alt dette her”? Hendes svar er heldigvis “Det ved jeg ikke”. Hun kunne begynde at spille Kloge-Åge, og finde dødssyge bibelsteder frem, men hvad i al verden kan man bruge dem til i den situation? Det rigtige svar er altså “Jeg ved det ikke”. Hun siger også noget andet, men det kan jeg desværre ikke huske.

Efterskrift 5. januar 2015: Jeg har spurgt Pia Sundbøll, om, hvad det er hun siger. Hun har svaret mig således: Når en mor på hospitalet spørger mig “Hvorfor” eller hvor er Gud henne i dette her? svarer jeg  undertiden: Jeg ved det ikke – jeg håber at Han har en god forklaring, når vi engang møder ham. For lige nu forstår vi ingenting.” Men – det afhænger naturligvis meget af situationen, hvad jeg svarer.

Når vi har en “Bordrunde” til menighedsrådsmøderne, har hun også altid noget spændende at fortælle fra hospitalet, så man får et godt indblik i, hvad en hospitalspræst laver. Hun kommer og fortæller i Kvindekredsen i januar, og det skal jeg helt klart overvære.

Hun gør også en anden ting, som jeg rigtig godt kan lide: Hun introducerer altid dagens tekster og prædikenen. Hvad er det overordnede tema på denne dag? og hvad skal man især lægge mærke til? Denne guidance  fungerer rigtig godt, og gør at man forstår gudstjenesten bedre, for det skal indrømmes, at teksterne kan være temmelig uforståelige. Der er også “Biblen på hverdagsdansk” og “Den nye aftale”, men dem har vi åbenbart ikke taget til os – endnu 🙂