, ,

Sydlandsk

Jeg er vild med livet, når vejret er som nu!

Der er noget fantastisk over at skynde sig hjem fra arbejde, skifte tøj og så gå ned på torvet på caféen og kapre det bedste bord. Bestille en café latte med dobbelt espresso og så bare nyde “denne kommen og gåen”, se på mennesker, der går afslappede forbi i shorts og sandaler. Forsvinde ind i en bog og udelade verden omkring mig til fordel for alle tiders plot.

Jeg tænker, at det er sydlandsk og at det er sådan livet bør leves. På arbejdet kan det allerede mærkes, at flere er gået på ferie – der kommer sådan en dejlig stilhed fra det sædvanlige run på mailboxen, at der er tid til at planlægge efterårets og vinterens opgaver. Vi skal fusionere to styrelser og det bliver en kæmpe opgave – men der er god energi omkring opgaven, for alle kan se fornuften, og vi benytter lejligheden til at rydde op i nogle gamle uhensigtsmæssigheder.

Herudover har både min chef og jeg i dag underskrevet et vigtigt dokument, der bevidner vor mundtlige aftale om, at jeg i efteråret/vinteren 2013/14 kan være fraværende i fire måneder. Det er  rigtig rart at have det på skrift. Man kan aldrig vide, om chefen er skiftet ud med en anden til den tid, og denne anden kunne jo i princippet være helt ligeglad med en gammel mundtlig aftale. Men nu er det på skrift og journaliseret efter alle kunstens regler. Drømmen bliver langsomt til virkelighed

Pause til 01-12-2007

Kære læser

Denne blog holder pause frem til 01-12-2007. Det skyldes flytning til større domicil. Skulle du evt. være interesseret, kan du på min anden blog følge flytteprojektet.

Følg med her igen i de 24 låger fra den 1. december. Det bliver guf for genealoger

Venlig hilsen
Stegemüller

Havearbejde og testamente

Per og Maj-Britt laver haven omkring deres fine vidunderlige nye kolonihavehus. Jeg har været ude at give en hånd med nogle fliser, noget sand, en trillebør og en kost. Det er så dejligt at bruge sin krop og se resultatet af anstrengelserne. Men du milde hvor kan jeg mærke, at jeg er blevet kontor-nusser.

Jeg er i selv gang med fine lille Højen kirkegård fra Gl. Skagen. De hedder alle sammen Rasmussen Det er helt hyggeligt at ‘taste gravsten’ igen, og det er snart så længe siden jeg selv har lavet en kirkegård sidst, at jeg brugte lang tid på overhovedet at komme i tanke om, hvordan det nu er, jeg kommer i kontakt med min egen server på min gl. pc. Men nu kører det, og det første 100 personer er tastet.

En kær tidligere kollegas pludselige og chokerende dødsfald (kun fem mdr. efter han gik på efterløn – verden er uretfærdig) har fået mig til at tage mig sammen til noget jeg har tænkt på i årevis: Oprette et testamente!

Jeg har ingen livsarvinger og mine efterladenskaber ville derfor umiddelbart havne i statskassen. Nu om dage opsamles midler typisk i pensioner og da jeg og div. arbejdsgivere allerede har betalt ind i 17 år, og jeg også selv har sparet lidt op, vil der jo være lidt at arve, hvis jeg dør, inden jeg pensioneres.

Når udgifterne til min begravelse er afholdt, udgifterne til vedligeholdelse af et kistegravsted 30 år frem i tiden, udgifterne til opretholdelse af min hjemmeside 10 år frem i tiden er betalt, er der stadig en pæn bid. Med denne bid har jeg lavet følgende klausul:

Rejselegat:
DIS-Danmarks bestyrelse har lov til – ved enstemmighed – at uddele rejselegater til yngre medlemmer (dvs. slægtsforskere, der på udrejsetidspunktet er under 44 år) i portioner af højst 10.000 kr. til dokumenterede transportomkostninger, når rejsens formål er at udføre slægtsforskning uden for Danmarks riges grænser. Beløbet på 10.000 kr. er opgivet i 2007-niveau. Bestyrelsen har ret til at indeksregulere dette beløb til det til enhver tid gældende prisniveau baseret på Danmarks Statistiks prisindeks.”

På den måde synes jeg, at pengene falder til et formål, som jeg synes er godt, og som måske kan inspirere nogle til at tage et fly til N.Y eller til Polen og se på sagerne selv.

kære Harry: Det, at du skulle så pludseligt herfra, lige nu hvor du var kommet så godt i gang med din slægtsforskning i Legacy, nu hvor du havde fundet en skarpretter fra Kgs. Lyngby i familien, vil måske alligevel en gang i fremtiden betyde noget godt for en anden slægtsforsker.

Jeg har en “Find din slægt – og gør den levende” liggende på reolen med Jytte Skaanings dedikation til dig. Jeg fik den aldrig sendt. Det ærgrer jeg mig over, og det beviser bare endnu en gang, at man skal gøre tingene og ikke udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag.