Den sorte ambulance

Erindringsglimt

Fakta i min bog skal være rigtige i det omfang, det overhovedet er muligt. Jeg tjekker de særeste detaljer, også selv om de for andre mennesker er inderligt ligegyldige.

Jeg har tidligere skrevet lidt om den sorte ambulance, der kørte min far de 48 km. fra Give sygehus til Kolding sygehus i forhistorisk tid – 1972. Jeg syntes, jeg huskede den. Jeg googlede lidt uden at finde et billede af den, men fandt i stedet “Zone-Redningskorpsets Venner”, der er en kreds af tidligere Zone-ansatte, som har stor veneration for fx de forskellige køretøjer. Det minder mig lidt om slægtsforskere, der jo også er passionerede og hjælpsomme.

Jeg skrev til dem, og fik i dag dette billede i min mailboks. Frederik Madsen skriver: “Det er en Citroën HY sengeambulance”.

Jeg huskede rigtigt. Den var lavet af “bølgeblik”. Nu om dage minder den jo mest om en veteranbil. Men dengang var den skræmmende, og det synes jeg, man muligvis kan sætte sig ind i, blandt andet fordi den er sort og dermed uhyggelig.

Det er lidt sært, at den fjerne fortid kan kaldes frem, mens den nære fortid er væk.

, ,

DR – Drama

Fremragende fjernsyn

DR Drama leverer fremragende fjernsyn. Der har fx i de senere år været: Matador, Borgen, Rejseholdet, Krøniken og nu Herrens veje.

Det er udsendelser som disse, Dansk Folkepart et al. nu vil beskære med 25 pct. årligt. Til sidst er der intet tilbage. Herefter skal vi vel så nøjes med programmer a la: Dans en dans, Bag en kage, Find din gamle moster i Venezuela, Kom i kontakt med den onkel, du ikke har set i 15 år, Køb en slagbænk eller en Audi på auktion, Am selv dine børn osv.

Herrens veje

Her til aften sendte DR1 andet afsnit af “Herrens veje”. Det er ganske enkelt fremragende fjernsyn! Hvor første afsnit virkede lidt famlende, som om de ville for meget, som om scenen skulle sættes for det hele på een gang, levede dette andet afsnit som om, det havde fundet fodfæste.

Det altoverskyggende tema var August Krogh (søn af pastor Johannes Krogh) i rollen som feltpræst. Han bliver ensom i lejren, efter han ikke vil velsigne en kampvogn men kun soldaterne, og patruljen dernæst kører over en vejsidebombe. Det dør en soldat af. Soldaterne har ikke længere tillid til præsten, og vil ikke tale med ham.

Før det prædiker han over emnet “tvivl”. Han prædiker, at det er i orden at komme i tvivl, når man er udsendt. Og han får på hattepulden af en (vistnok) sergent, der belærer ham om, at der er en diskurs mellem at skulle adlyde ordrer og det at komme i tvivl. Soldaterne tager ham først til nåde, da han kommer med ud på en patrulje.

Ude på den patrulje går han rundt som Moses ved det døde hav. Han er jo ikke skolet i våbenbrug eller i, at det er OK at skyde et andet menneske, når man skal redde eget og kammeraternes liv. Han skyder efter utallige ordrer, kvinden, der er i ført niqab, og han knæler ved hendes lig og ansigt for dernæst at brække sig. Forinden er kammeraten Jonas død af sine skudsår uden at nogen kunne gøre noget. Jonas forbløder slet og ret. August fortæller ham hele tiden, at det nok skal gå, men hans ord vejer ikke ret tungt sat overfor den kirurgiske virkelighed.

En fin lille detalje er, at der hos August brænder et lys. På samme tid brænder et lys i pastor Kroghs præstegård. Moderen mærker en åndelig forbindelse mellem de to flammer, hvorefter de sammen beder et Fadervor for August. Det er lidt overnaturligt og hokus-pokus, men det virker godt.

Det gudelige

Afsnittet spørger på sin egen stille måde til næstekærligheden.

Der er ikke meget næstekærlighed i at skyde hinanden. Det kan selv de mest rabiate vel forstå? Men afsnittet viser, at næstekærligheden har mange ansigter: August dvæler ved den islamiske kvinde, han har skudt, han velsigner soldaterne før en farlig patrulje, moderen søger på adskillige måder at få Johannes Krogh til at optræde bare nogenlunde ædru i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) til Monicas bispevielse osv.

For mig at se vil næstekærlighed aldrig blive andet end, at vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden. Det prøver flere i dette afsnit, og det bør alle vi andre også gøre i morgen!

En outsider?

En figur jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med, er Christian, ham der snød med specialet. Jeg har svært ved at putte ham ind i en højlærd akademisk verden med hans forkortede handelshøjskoleverden. Men det kan jo vise sig i de kommende afsnit.

Jeg glæder mig i hvert fald.

 

 

,

Årstiderne

Egenomsorg

Mit liv gik i stå for fire år siden, og nu kæmper jeg for at få det sat i gang igen. Og det går faktisk rigtig fint, når jeg tager et skridt ad gangen.

En del af egenomsorgen er at få noget ordentlig mad, og det er jeg allerede begyndt på; jeg har sågar købt en ny pande… Mine gryder og pander er købt, mens jeg boede på kollegiet, hvilket medfører, at de er over 27 år gamle. Jeg kan vist godt tillade mig at købe nyt 🙂

Fantasi

Jeg er egentlig ret fantasiforladt med det der mad. Det bliver let til et stykke (godt) kød på panden, fine kartofler, champignonsauce og en tomatsalat. I længden er det ikke så spændende og nok heller ikke særlig sundt.

Det ser ud som om, https://www.aarstiderne.com/ er løsningen for mig. De har fx en “kvikkasse” med lækre ting og sager til én person, og der følger opskrifter med. Alt er økologisk. De leverer lige til døren tre dage om ugen blandt andet søndage.

En kvikkasse til én person i tre dage – inklusiv frugt – koster pr. måltid 101 kr. Umiddelbart synes jeg, det er dyrt, men det er altid dyrere at lave mad til en person. Alligevel:

  • jeg kan sikkert have det til seks dage,
  • der er 500 gr. frugt, som jeg aldrig ville købe selv,
  • det leveres ved hoveddøren,
  • det er 100 pct. økologisk bortset fra fisken, der lever vildt i havet, ikke i bure hos kvotekonger, og
  • de har en side, der hedder “Tøm køleskabet“. Her taster man de varer ind, som man fx har fået til overs efter nogle dage. Siden viser så hvilke retter, man kan lave med de ingredienser. Jeg kan ikke holde madspild ud, så dette er perfekt, når 800 millioner mennesker lever i den dybeste armod og kæmper for at opleve dagen i morgen.

På den måde kommer prisen for et måltid ned på ca. 50 kr. eller mindre, og det er egentlig rimeligt nok for alt det.

Jeg ser frem til at komme i gang med det, men det kræver, at jeg får cyklen frem og kører ned og giver dem en nøgle, så de kan komme ind i opgangen. Måske allerede på søndag…

,

Pension

Pensionsrådgiver

I dag (8:30) havde jeg besøg af  pensionsrådgiveren fra “Willis Towers Watson”, og jeg har faktisk været meget, meget spændt på det. Hvornår kan jeg gå på pension uden at smadre min økonomi fuldstændig? Hvornår har jeg lyst til at blive pensioneret? Hvor mange penge skal jeg til den tid bruge på årsbasis.

Det sidste først: Det er ikke nemt at vide, hvad man skal bruge om 15 år. Jeg vil gætte på, at det er nogenlunde det samme niveau.

Han havde lavet en million tal (mindst 🙂 ), og beløbene føg over spisebordet. Jeg kan ikke huske halvdelen, og jeg har bedt om at få konklusionerne på skrift. Det, jeg dog kan huske, er, at mit rådighedsbeløb vil falde med omkring 100.000 kr., hvilket er et stort beløb. Det hele er baseret på, at jeg først går på pension, når jeg er 68. Hvis jeg går fra, når jeg er 65, ryger hele fleksløntilskuddet. Det er ikke en option. Men der er muligheder:

  • Rygestop: 16.425 kr. årligt 1)
  • Tandlægen bliver betalt ud: 36.000 årligt
  • Besparelse i alt: 52.425 kr. årligt. Manko: 47.575 kr.
  • Herefter: få kommunen til at hjælpe med at beregne boligstøtten, som den ca. vil se ud til den tid. Vi blev hurtigt enige om, at det ville være håbløst at bede Udbetaling Danmark om hjælp til det. De er det er det mest håbløse statslige organ, jeg kender.

Ad note 1: En kollega er i færd med rygestop, og det går hende godt. Jeg vil også prøve. Måske går det ikke, men så har jeg da forsøgt, og der er ingen gode argumenter for ikke at prøve. Distriktspsykiatrien har tit tilbudt mig et rygestopkursus, men jeg har hver gang takket pænt nej, men når jeg ser min kontaktperson igen om et par uger, vil jeg spørge om tilbuddet stadig står ved magt?

Der var nogle flere muligheder, men dem kan jeg ikke huske.

Reelle udgifter?

Jeg har faktisk et fint og flot budget, som jeg pænt ajourfører ved årsskiftet, og det viser et overskud hver måned; det kalder jeg nu for “det teoretiske overskud”, for jeg synes aldrig, jeg ser de penge. Alle de faste udgifter er selvfølgelig nemme og synlige, men hvad med husholdningen? Han foreslog noget banalt: “Gem bonerne for en måned og læg dem sammen til sidst for at få det reelle billede”. Det burde jeg jo selv have tænkt på, men det har jeg altså ikke, så nu er der oprettet et regneark lige til at taste ind i, og det er lavet sådan, at der er en særskilt kolonne til tobak, så det reelle forbrug uden tobak kan vises. meget spændende.

Jeg ejer/abonnerer på alt mulig software, der betales hvert år mere eller mindre automatisk. Hvert enkelt beløb er jo ikke de store penge, men samlet set løber det nok op. Det skal jeg have styr på, og slut med “Auto renewal”. Der er garanteret noget af det, der er mere “nice to have” end “need to have”. Her skal så findes en eller anden balance, for PCen og diverse software er min hovedinteresse, og det jeg bruger tid og penge på; og jeg går fx aldrig i biografen, i teateret, spiser kun sjældent ude osv. Lidt sjov skal jeg da have. Men det skal undersøges, og der skal prioriteres.

Faktisk tror jeg, det kan blive en helt sjov øvelse.

Fin service

Normalt koster rådgivningen 9.000 kr., men han kom med et tilbud på 2.400 kr., da sagen jo er relativt enkel, når jeg ikke har hverken fast ejendom, bil, værdipapirer mv. Så jeg sagde uden videre ja tak. Det, synes jeg, er, fair forretning.