, ,

Landsindsamling og mormonerne

På denne søndag i marts er det en tradition, at kirken står i spidsen for arbejdet med at samle ind for Folkekirkens Nødhjælp. Pengene går altid til steder, der kæmper mod sult og i år er der særligt fokus på Etiopien, der for 30 år siden var ramt af en hungerkatastrofe, hvor der døde en million mennesker. Måske husker du billederne fra TV…  Et af de tiltag, der arbejdes rigtig meget med nu, er at dyrke nye næringsrigtige afgrøder, der kan klare lang tids tørke, for på grund af klimaforandringerne kommer regnen ikke, når der er brug brug for den.

Der er 845 mio. fattige i verden, og de har hårdt brug for, at der bliver samlet ind, og hvert et lille bidrag tæller i det samlede regnskab. At give et par timer en søndag formiddag betyder så  lidt for mig, men betyder meget så ude i den store verden.

Jeg fik Holmelundsvej, og den rute vil jeg ikke have igen. Den gav simpelthen ikke ret godt. For det første var der mange, der ikke var hjemme, og for det andet var der mange, der var negative over at det var til Folkekirkens Nødhjælp. Andre igen lukkede slet ikke op, og et sted var beskeden, at de havde “frabedt sig alle henvendelser fra Folkekirken Nødhjælp” – så er der ikke at gøre end at ønske “god søndag”. Det er lidt svært at blive afvist ved døren, når man selv synes, at man arbejder for et godt formål. Nogle afviste også med den begrundelse, at de havde et sponsorbarn ude i verden. Det er en god begrundelse, som giver mening. Selv om jeg syntes, at bidragene var små, kom jeg trods alt hjem med ca. 600 kr., og lidt har også ret. Vi plejer at nå op omkring 45.000 for kirken, og konfirmanderne er nogle gode og flittige indsamlere, så det er spændende hvor højt op, vi kommer i år.

—–

I mens jeg har skrevet dette indlæg har jeg været på chatten med Bodil via Facebook. Bodil er mormon og vil invitere mig til en gudstjeneste i mormonkirken, og det har jeg sagt ja tak til, efter jeg havde forsikret mig om, at jeg ikke forpligter mig til noget. Det skal blive spændende at se, hvordan andre kirker udfolder den kristne tro. Jeg har så tit tænkt på, at folk, der er medlem af andre trossamfund, har taget aktivt stilling til deres tro; det er der ikke så mange af folkekirkemedlemmerne, der har. I folkekirken er der mange der er medlemmer bare fordi, at de ikke har meldt sig ud, de har ikke taget aktivt stilling til at være medlemmer.

Det er ikke så længe siden jeg hos Rebound mødte en ung kvinde, der var med i Pinsekirken, og hun inviterede mig også til gudstjeneste hos dem. Desværre fik vi ikke lavet en aftale, så det bliver nok ikke til noget. Mit billede af Pinsekirken er, at det er “Glad kristendom”, og det kunne faktisk være spændende at overvære en gudstjeneste der.

Jeg føler mig vel forankret i folkekirken, og det er der, jeg gerne vil lægge mine kræfter, men jeg synes, det er spændende at møde andre trosretninger, hvor medlemmerne har taget aktivt stilling til deres tilhørsforhold til deres kirke. Det må nu en gang give nogle stærkere mennighe

, ,

Facebook 10 år

Jeg bruger Facebook rigtig meget, og jeg henter mange af mine aktuelle nyheder der, da jeg abonnerer på DR.dk og TV2s nyheder. Jeg abonnerer også på nyhedsstrømmen fra diverse arkiver og Statens arkiver, og der er virkelig meget at hente. Jeg bruger også Facebook til at holde øje med ledige jobs, og der er det et meget nyttigt redskab. Jeg ser mine nyheder på Facebook på min iPad om morgnen, inden jeg er stået op, så jeg er orienteret om, hvad der måtte være sket i nattens løb. Jeg abonnerer også på nyheder fra to grupper angående slægtsforskning, for der er meget at lære af de mere erfarne slægtsforskere.

Jeg laver ikke selv statusopdateringer, bortset fra at jeg bruger Facebook som reklamesøjle for min blog, dvs. at når jeg har skrevet en blogpost, poster jeg den på min statuslinje, for jeg vil jo gerne have læsere. Hvis jeg har ‘venner’, der poster ligegyldige statusopdateringer så som hvad de skal have til aften mv., melder jeg dem fra som ‘venner’ da den slags opdateringer ikke interesserer mig. Det er sjældent at jeg deler noget, da jeg synes, det der deles om hovedregel er uinteressant.

Jeg har 192 ‘venner’ på Facebook og de er samlet sammen over en lang årrække og det er mennesker, jeg synes, jeg har noget til fælles med. Når jeg får venneanmodninger, accepterer jeg dem som regel uden videre, og bagefter er jeg kritisk angående deres statusopdateringer. Hvis de er uinteressante efter en måneds tid, melder jeg dem fra igen.

Det har været fremme, at de unge allerede er begyndt at vælge Facebook fra, og at det efterhånden kun er for ‘ældre’ mennesker; det kan jeg fint leve med. Der var nu også forleden dag en artikel om, at gymnasieelever  bruger Facebook meget til at koordinere skolearbejde og lektier, og det er en utrolig god ting, at Facebook kan hjælpe med det.

Jeg får tit anmodninger om at spille diverse spil, men dem ignorerer jeg bare – jeg gider ikke spille spil på Facebook, hvorimod jeg gerne spiller Wordfeud på min iPad med mennesker, jeg kender godt fra real live.

Samlet set synes jeg at Facebook, hvis det er rigtigt sat op, og man abonnerer på de rigtige og relevante sider, er et meget værdifuldt medie, som jeg nødigt ville undvære. Så tillykke til Facebook med de første ti år – jeg håber, du forbliver

,

Mit og dit

Jeg bliver så eddikesur, når folk ikke kan kende forskel på mit og dit.

Endnu engang har jeg fået stjålet en cykel. Den stod nede ved hoveindgangen og den var selvfølgelig låst med en godkendt lås. Jeg begynder at tænke på, om jeg bor i et rabarberkvarter, hvor folk virkelig ikke kan kende forskel på mit og dit, for det er ikke et halvt år siden jeg fik stjålet min dejlige røde racer. Det er simpelthen for ringe. Jeg håber, at tyveknægtene får et farligt mas med at få låsen brudt op. Men de er jo sikkert i træning.

Cyklen var 13 år gammel og meget velholdt; den kørte lige så godt, som var den ny, netop fordi jeg har holdt den godt vedlige i alle årene. Jeg ved, at den var fra år 2000, for jeg købte den præcis til at køre til Høje Tåstrup, hvor min tidligere arbejdsplads lå. Jeg vil ikke få så meget som en krone fra for forsikringen, netop fordi, den er så gammel, så jeg anmelder ikke tyveriet. Chancen for at den bliver fundet er minimal. Jeg forestiller mig, at de samler til hobe på en lastvogn, og at de derefter kører det hele til østlandene, hvor der sikkert er et fint marked for brugte cykler.

Jeg har så været ude og kigge på en ny cykel, for jeg kan simpelthen ikke undvære en cykel (jeg bryder mig ikke om at køre i bus, og jeg vil også gerne holde mig lidt i form). Jeg kørte ud til Heino på Roskildevej 527 og kiggede lidt på, hvad de havde, og jeg fandt også det, jeg mangler, nemlig en sund og solid hverdagscykel med 8 udvendige gear. Billeder følger mandag, når jeg har hentet cyklen. Jeg fik den for 5.397 kr, og det, synes jeg, er en meget rimelig pris, bortset fra, at der overhovedet ikke stod ny cykel på mine penge. Nu er der ikke andet at gøre at bære den ned i kælderen og sætte den i mit aflåske kælderrum, hver eneste gang, jeg kommer hjem. Så kan jeg vel regne med at have min cykel i fred.