, ,

Integration

Reel integration

Forleden hørte jeg om verdens bedste integration. Om den fandt sted i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker eller i en af de andre organisationers genbrugsbutikker, husker jeg ikke – og det er egentlig også ligegyldigt. Det er processen og målet, der er vigtigt.

Substansen

To unge syriske mænd på 18 og 20 år er blevet tilknyttet en genbrugsbutik. Der er mange forskelligartede opgaver i en genbrugsbutik, fx at sortere tøjet, prissætte det, udstille i vinduer, sætte labels på, tale med donorer osv. Disse opgaver kan man løse uden at kunne så meget dansk. Men ved at man løse dem, bliver man langsomt bedre til dansk. Det er at komme ind i en positiv spiral.

Der, hvor det rykker, er, at “damerne” i butikken (typisk lidt ældre kvinder) har tillid og tålmodighed til at hjælpe de to gutter i gang med at lære dansk, få et ben indenfor i det lokale foreningsliv – fodbold, bordtennis, skydning mv., blive kendt i lokalområdet, få et netværk mv. Det er integration, der rykker. “Damerne” bringer sig selv spil, og hjælper alt det de kan, og de ved, hvilke knapper, der skal trykkes på. De har accepteret at hjælpe gutterne i gang, og de kan se, det virker. Det er integration, der lykkes.

Det er integration, der rykker!

,

God service

Jeg en kylling

Ferietiden nærmer sig, de første danske jordbær er fremme, og de smager af noget. Altså er det på tide at få styr på det med feriepengene, jeg skal jo på højskole – og jeg glæder mig.

Jeg har en rigtig god kontakt i Hvidovre kommune. Det er hende, der sørger for mit fleksløntilskud og sørger for, at min bette udbetaling fra FKN bliver fradraget korrekt. Hun er utrolig sød og hjælpsom. Så jeg mailede til hende, at jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig. Jeg er altid bange for at ende med en uforudset regning fra “systemet”, og derfor spørger jeg hellere en gang for meget end for lidt.

Mine feriepenge står hos Feriekonto. Der er 14½ dag svarende til 7.100,- kr.  Da man selvfølgelig ikke kan få både fleksløntilskud og feriepenge, skal der modregnes; ikke krone til krone, men “bruttoficeres med 30 pct.” Det er så her, jeg står af. Så jeg ringede til hende, og spurgte hvad det betød i kroner og øre. Det kunne hun ikke lige svare på, men inviterede mig til at komme ned og se beregningen. Hun medgav, at det ikke er helt let. Jeg vil da tage imod tilbuddet. Før “vi” kan lave beregningen, skal jeg have de konkrete tal fra Feriekonto. Det er jo logisk nok.

Derfor gik jeg straks ind på borger.dk og tastede datoer og dage. Når man har klikket sig gennem diverse sider, skal man erklære på tro og  love, at alle oplysningerne er rigtige, og det bliver oplyst, at det er strafbart med bøde eller hæfte, hvis det ikke er sandt.

Der stoppede jeg så, for jeg er usikker på det første spørgsmål:

Jeg har ikke forladt det danske arbejdsmarked, altså er nummer to udelukket.

Nummer et: Jeg modtager jo netop en offentlig ydelse, når der ikke modregnes med krone til krone i fleksløntilskuddet, men kun med de “bruttoficerede 30 pct.” Så summa summarum så synes jeg, der mangler en eller flere valgmuligheder.

Så nu har jeg ulejliget min kontakt igen…


PS: Hun har allerede svaret, der skal kryds i nummer 1. Jeg synes da ellers, jeg modtager en form for offentlig ydelse…

,

Andrea Berg

Wengen, Bayern

På min første rejse til Thailand traf jeg et tysk ægtepar, Gebhard og Mieke, som jeg med årene kom til at kende rigtig godt. Vi havde mange fælles interesser; en af dem var at vandre, og i fællesskab besteg vi Kilimanjaro i august 2002. Kili er 5.892 meter højt, og det er lidt af en bedrift at komme til toppen. Men når man først står der, er det fantastisk.

De boede i Wengen i Bayern. Efter nogle år blev de skilt, og så ebbede venskabet desværre ud. Jeg ved ikke, hvordan det er gået dem.

Andrea Berg

En anden ting vi delte var den dårlige smag for musik – primært personificeret i Andrea Berg.

Andrea er en rigtig tysk schlagerdronning, som jeg bliver glad af at høre på. Det er på ingen måde stor kunst, det er bare glad musik.

Det er nok lidt dårlig smag – men jeg kan altså godt lide det. Der er især et nummer jeg lærte at kende sammen med Gebhard og Mieke, men jeg kan simpelthen ikke finde det igen. Derfor får du links til andre dele af min dårlige smag 🙂

Lyt og bliv glad!

Telefonisk

Privatsfæren

Jeg undrer mig over, at folk taler i telefon alle steder om alle emner. De taler på gaden, på cyklen, i toget, i bussen, i butikker mv. I går overhørte jeg i toget en samtale om, hvordan vedkommendes arbejdsplads gjorde, når de “fyrede folk”. Den slags bryder jeg mig ikke om at overhøre, så jeg går altid ind i stillekupéen, hvis det ellers er til at få en plads der. Det er det ofte ikke.

Det undrer mig, at der tilsyneladende ikke er nogen emner, der er for private til at blive lyttet til af vildfremmede mennesker. Efter min opfattelse hører telefonsamtaler til i privatsfæren.

Hvis min telefon ringer, når jeg er på offentlige steder, tager jeg den bare ikke. Herudover kan jeg ikke tale i telefon på gaden, for jeg kan simpelthen ikke høre, hvad der bliver sagt; så er det jo så nemt at lade være at tage den. De kan lægge en besked eller ringe tilbage senere. Jeg redder jo ikke liv – og det gør “afsenderen” heller ikke!

Den ringer alligevel aldrig (hos mig)

Der er opstået en kultur, hvor folk næsten aldrig ringer til hinanden. Jeg gør det såmænd heller ikke selv; jeg forsøger ikke at gøre mig bedre end flertallet. Der sendes i stedet mails, SMS, beskeder på Messenger og Facebook. Jeg har et stort netværk i Cyberspace, og det er jeg glad for, men af og til kunne det da være rart at tale med et levende menneske.