Telefonisk

Privatsfæren

Jeg undrer mig over, at folk taler i telefon alle steder om alle emner. De taler på gaden, på cyklen, i toget, i bussen, i butikker mv. I går overhørte jeg i toget en samtale om, hvordan vedkommendes arbejdsplads gjorde, når de “fyrede folk”. Den slags bryder jeg mig ikke om at overhøre, så jeg går altid ind i stillekupéen, hvis det ellers er til at få en plads der. Det er det ofte ikke.

Det undrer mig, at der tilsyneladende ikke er nogen emner, der er for private til at blive lyttet til af vildfremmede mennesker. Efter min opfattelse hører telefonsamtaler til i privatsfæren.

Hvis min telefon ringer, når jeg er på offentlige steder, tager jeg den bare ikke. Herudover kan jeg ikke tale i telefon på gaden, for jeg kan simpelthen ikke høre, hvad der bliver sagt; så er det jo så nemt at lade være at tage den. De kan lægge en besked eller ringe tilbage senere. Jeg redder jo ikke liv – og det gør “afsenderen” heller ikke!

Den ringer alligevel aldrig (hos mig)

Der er opstået en kultur, hvor folk næsten aldrig ringer til hinanden. Jeg gør det såmænd heller ikke selv; jeg forsøger ikke at gøre mig bedre end flertallet. Der sendes i stedet mails, SMS, beskeder på Messenger og Facebook. Jeg har et stort netværk i Cyberspace, og det er jeg glad for, men af og til kunne det da være rart at tale med et levende menneske.

6 replies
  1. Anette
    Anette says:

    Lidt samtaler har jeg, men enig nogle ting skal der ikke tales om i offentlig rum.
    Har jeg en samtale trækker jeg mig helst lidt væk hvis jeg kan.

    Svar
  2. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Henny

    Nej netop det med, at man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, er også mit problem. Men selvom jeg kunne høre det, ville jeg såmænd ikke gøre det alligevel.

    Hrm… Jeg har også iPhone 6, måske er det derfor, alle andre hører bedre end mig 🙂

    Din samtale med Gordon er jo netop det, telefonen skal bruges til: Små korte beskeder med mindre man er hjemme i lænestolen.

    Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Ja, jeg fører kun nødtvungent telefonsamtaler i det offentlige rum, idet jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt, med mindre jeg slår højttaleren til, og modtageren kan ikke høre mig, med mindre jeg taler direkte ind i dyret. Such are they joys of iPhone 6! Men i går blev jeg nu nødt til at ringe til Gordon for at bede ham køre forbi lægens konsultation, da jeg ikke stolede nok på mine stænger til at gå derhen, hvor han holdt parkeret. Men jeg kan forsikre dig for, at det blev en endog meget kort samtale!

    Svar
  4. Simon
    Simon says:

    Sjovt, at det hedder en mobilTelefon, når den stort set ikke bruges til at ringe med.
    De der bruger telefonen tager det åbenbart ikke særligt nøje at føre private samtaler i det åbne rum. Jeg irriteres også af at overhøre andres samtaler. Selv tager jeg yderst sjældent fon hvis den ringer mens jeg befinder mig et sted hvor jeg ikke kan trække mig tilbage.
    Måske er det et aldersfænomen, Hanne??

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Simon

      Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er et aldersfænomen. Grænsen mellem det private og det offentlige synes at være blevet ophævet på mange planer.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *