Indholdsfortegnelse
Pakke ud
Det er søndag, så jeg har pakket varer fra Aarstiderne ud. Alle disse herlige ting som jeg også spiser med øjnene. Kostvejlederen vil gerne have mig til at spise flere bær af hensyn til de inflammatoriske tilstande min krop er i. Så jeg noterer mig med tilfredshed, at ugen byder på friske abrikoser, ferskner, hindbær og blåbær. Der er også chiafrø, som har et højt indhold af Omega 3, det samme har laksen. Mums.
Jeg bruger lang tid på at pakke ud, da det er hyggeligt, og da det er vigtigt at emballere fx kål og salat korrekt. Det er i en pose. Jeg giver dem altid lige en tur under den kolde hane og vander i særdeleshed stokken, for planterne er stadig i live og kan suge vandet til sig. På den måde holder de længere.
Jeg tænker over bæredygtighed, så poserne til madvarerne bliver brugt mange gange, og poserne, som jeg får leveret varerne i, er gode og store. Jeg bruger dem til at pakke overskudsmaden til den mand fra menigheden, der får det.
I går spurgte jeg ham, om han kunne lide det. Han smilede stort og sagde “Jeg spiser det hele.”
Leveringstid
Den 6. februar (dog i år) indgik jeg aftale med et firma, der skulle hjælpe mig med at få tre specifikke sider med databasekald ind under WordPress-hatten. Med det mener jeg, at siderne skal have bloggens top (header), sidebar og footer (bund). Når jeg ikke kan lave det selv, skyldes det, at jeg ikke ved, hvordan jeg får koblet op til en anden database end WordPress’ egen inde i WordPress. Altså indgik vi en aftale, og jeg var præcis i min kravspecifikation. Jeg ved ganske udmærket, hvordan man laver den slags. Der var ikke noget at tage fejl af, og var de i tvivl, kunne de jo have spurgt!
Jeg har været tossegod, for jeg har ikke fastsat en leveringsdato i aftalen. Pokkers også. Det sker aldrig igen.
Jeg har haft forskellige udkast til gennemsyn, og der er konstant fejl, også de samme fejl som ved forrige gennemgang.
Nu er der så gået lige knap fire måneder(!), og jeg endnu ikke set en leverance, jeg kunne godkende. Men regningen har de sendt. Det kan de godt droppe. Jeg betaler naturligvis ikke for en vare, inden jeg har modtaget den, og det skal være det hele – ikke bare noget af det.
Lige pt. har jeg måttet overbevise dem om, at vi har aftalt, at de skal merge det, de har lavet med denne side. Godt jeg gemmer mails! De siger, det er meget svært. Ja da for hvis det var let, kunne jeg jo selv lave det. Jeg kan jo ikke sætte min side i stå i fire måneder, og skulle jeg have gjort det, skulle de have orienteret om det.
Jeg glæder mig til at vende tilbage til min tidligere leverandør Michael Storm hos Designunivers. Han er til at stole på.
Passionen
Helt nøjagtigt den 16. februar 2003 begyndt jeg at slægtsforske. Det blev en passion, der varede ti år. Da jeg blev syg, sygnede interessen hen. Jeg siger til mig selv, at jeg holder pause. Data og billeder er naturligvis godt gemt mange forskellige steder.
Jeg brugte al min fritid både dag og nat (de første uerkendte manier?) på denne fantastiske hobby. Der var så mange dejlige udfordringer, så meget nyt at beherske, så mange læreprocesser og sidst men ikke mindst så mange skønne mennesker at lære at kende. Så mange andre end mig der blev balstyriske over at finde en længe savnet dødsdato. Set i bagklogskabens lys lyder det mærkeligt, men det var fantastisk.
Ret hurtigt kom jeg med i forskellige projekter og et af dem skabte jeg sammen med Leif Sepstrup fra Snejbjerg ved Herning: Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Idéen er:
- Gå på din lokale kirkegård og tag et billede af alle gravstenene, da det er meget svært at finde dødsdatoer på mennesker, der har levet i nyere tid. Tænk at kunne sidde hjemme og se alle landets gravsten… og se om der er nogen, man kender.
- Gå hjem og tast alle data ind i et regneark.
- Data er: Navn, fødselsdato, fødested, dødsdato, dødssted og billedets filnavn.
- Hanne omsætter regnearket til en kommasepareret fil.
- Fil indlæses i databasen og der laves et link til billedet.
- Læg det på din hjemmeside og gør det søgbart.
Det var og er et godt projekt, så godt at mange efterligner os.
Mandolinjern
Man skal ikke gå ned på udstyr og grej 🙂 Jeg har længe ønsket mig et mandolinjern, der hurtigt og effektivt kan gøre kål på fx et spidskål.
Jeg har lavet noget web for kirken og fik som betaling et gavekort til Imerco, som jeg straks samme dag omsatte til et mandolinjern fra Oxo, der bare er det bedste på køkkenfronten.
Hu hej hvor det går nu. Så fint snittet på ingen tid. Der er adskillige ekstra indsats med så agurken bliver de bedste stave og kartoflerne til de fineste snitter. Så lækkert. Pigen hos Imerco viste mig sin finger, der havde været for tæt på bladet. Den så lidt mystisk ud, så det er nok en god idé at bruge holderen.
Mine egne data
Jeg bruger Legacy som mit primære program. Det er stabilt og lækkert at arbejde med. Jeg har aldrig oplevet nedbrud eller tab af data. Databasen rummer 4.375 personer fordelt på 1.610 familier og 244 forskellige kilder mv.
I billedmappen har jeg 1.095 billeder. De betyder alverden for mig. De fleste har jeg selv stampet op af jorden, men nogle har venlige mennesker delt med mig.
Jeg har en database på nettet, for selvfølgelig deler jeg gerne ud af det, jeg har lavet, men jeg bliver rasende, når nogle stjæler med arme og ben, og det sker desværre alt for ofte i den verden. Jeg tænker på, hvorfor det er sjovt at skrive af fra mig? Det kan da kun være fordi, mine data er så valide 🙂
Den netbaserede version, som jeg lige er begyndt at redesigne, finder du her, men den er ikke helt færdig. Den er lavet i The Next Generation of Genealogi Sitebuilding. Det er normalt ingen kunst at få siden op at køre, det kan gøres på et kvarter, når man først har prøvet det et par gange. Denne gang har det voldt mange problemer; jeg endte med selv at finde årsagen: Cloudflare…
Denne side var netop en af dem, jeg bad firmaet kigge på, så den kunne få samme design, som mine øvrige sider, for det er jo noget sært noget med sådan en satellit, hvor man nærmest kommer til et andet univers. Min side kommer til at ligne en rodebutik, hvilket jeg ikke bryder mig om.
Jeg har fundet et community, hvor der sidder kloge mennesker, jeg kan spørge. Og de gør det sandelig gratis.
Porto
Forleden modtog jeg en pakke med en vare, som jeg havde købt ved en fejltagelse hos Wupti. De har en meget fin funktion på hjemmesiden, hvor man kan udskrive en pakkelabel, der automatisk får et RMA-nummer, der gør det let for dem at se, at det er mig, der returnerer og derfor også mig, der skal have pengene retur.
Nu om dage er posthusene jo nedlagt, så jeg gik ned i Kvickly, hentede pakken og bad dem sende den retur på den hurtigste måde. Den vejede helt sikkert langt under 500 gr. Det kostede 110,00 kr. som pakke. De foreslog, at jeg bare skulle nægte modtagelse, men hvad så RMA-nummeret? Det kunne jeg ikke lige greje, og varen i pakken kostede ca. 1.200 kr., så jeg ville gerne være sikker på, at den kunne behandles korrekt af Wupti.
Det er det rene røveri. Gid PostNord snart går rabundus. GLS m.fl. gør det langt bedre og langt billigere.
Der er 1.095
Her får du et lille udsnit af de gamle billeder
En radis’ er paradis
Hvos blot den får lidt salt, kan ingenting gå galt
@ Eric
Du er da blevet så poetisk på dine gamle dage 🙂
Skønt lille rim.