Ligebehandling
Indholdsfortegnelse
Kan det virkelig være tilladt?
Min jura er forældet og bortfaldet ved manglende brug, så jeg spørger: kan det virkelig være tilladt, at børn med anden etnisk herkomst end dansk, der bor i et af de 55 “ghettoområder”, kan tvangsopdrages af staten, inden de er fyldt et år, når etnisk danske børn ikke udsættes for denne tvang?
For mig ligner det en form for apartheid – under alle omstændigheder må det da være diskrimination? Kan det være sandt, at vi ikke har indført disse bestemmelser fra diverse konventioner i dansk ret? Det må vi da have gjort, for det første fordi vi (endnu ikke) er en bananstat og for det andet, fordi Inger Støjberg gang på gang på gang på sin charmerende måde udtaler “Jeg vil gå til kanten af konventionerne”.
Inger Støjbergs argumenter
I TV-avisen i aftes forklarede Inger Støjberg sig med, at de etnisk danske børn ikke havde behov for at få de danske værdier “ind under huden” (metaforen blev brugt mindst ti gange på de ca. to minutter), da de allerede er kendt med leverpostej, julemænd, grundlov, andelsbevægelsen, højskolebevægelsen osv. Det er den slags ting, staten nu vil lære de børn, der ikke er etnisk danske.
Den unge Mai Mercado (C) fortæller i starten af denne TVA, at det hele er kærligt ment overfor de stakkels små. Vi skal lære dem at blive danske, og vil forældrene ikke danse efter regeringens pibe, ryger børnecheken.
Grundsubstans
Hvis man barberer det hele ned til dets grundsubstans, så er det naturligvis helt korrekt, at hvis man vil bo i Danmark, skal man fx tale dansk, og man skal sørge for, at ens børn lærer dansk.
Bertel Haarder sagde på et tidspunkt, at man skal “ville Danmark”, og det har han helt ret i. Der, hvor jeg står af, er ved forskelsbehandlingen, der er baseret på en kombination af postnummer og gadefortegnelsen. Det forekommer mig at være fuldkommen arbitrært, og jeg bryder mig ikke om denne form forskelsbehandling, på samme måde som jeg ikke kan udholde tanken om, at lysebrune mennesker skal have straffen ganget med to. Det, jeg ikke kan holde ud, er de tvangsprægede elementer! Alt for mange mennesker udsættes efterhånden for den tvang, der føres ud i livet som en reduktion i offentlige ydelser. Det gælder kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, integrationsydelsen og nu dette med postnummeret.
Økonomiske håndtag bruges ofte som en form for adfærdsregulering. Problemet er, at alle disse mennesker ikke kan regulere deres adfærd, for så havde de nok gjort det! Kontanthjælpsmodtagerne ville sikkert gerne finde et arbejde, for at pengepungen ikke skal være tom den 16. i måneden, men der er ikke arbejde at få, når man næsten ikke kan noget. Der er også kontanthjælpmodtagere, der er uhyre kompetente, de har bare været så uheldige at være syge i mere end 22 uger. Og så videre. Det er tvangen, der er problemet.
Jeg bryder mig heller ikke om assimileringen. Uanset kulør skal man arbejde, hvis man kan, og det er fint at give visse personager et skub i bagdelen, hvis de undslår sig, fordi de har sukkersyge eller lignende, der jo altså ikke er livstruende, bare man passer sin insulin. Man skal opføre sig ordentligt, man skal overholde landets love osv. Dette gælder alle med et dansk postnummer!
Det kan bare ikke være sandt, at man skal gå i noget bestemt tøj, at man skal spise bestemte retter fra bestemte dyr, at man ikke selv kan beslutte, om man ønsker at faste og afholde sig fra visse handlinger i en bestemt periode.
Hvad søren sker der her til lands?
Jeg går ud fra, at etnisk danske børn, der bor i de områder, også skal tvinges i vuggestue 25 t om ugen, og at det er på den måde, man kan undvige anklager om diskrimination og racisme.
Under alle omstændigheder er det noget skidt, den her lov. Hvis man virkelig vil kolportere demokrati, frisind og åbenhed, er det sidste, man skal bruge, tvang. Det er jo samme mekanisme, som dårlige og hykleriske forældre bruger, når de siger til deres børn: “I skal gøre, som jeg siger, ikke som jeg gør”. Det går jo altid galt.
@ Henny
Hrm… jeg er i tvivl om, hvorvidt de etnisk danske børn, der bor disse områder også er underlagte den statslige tvangsopdragelse. Hvis ikke så er der da bestemt tale om apartheid og forskelsbehandling. Du har sikkert ret i, at det modsatte er en fiks måde at imødegå anklager om diskrimination og racisme.
Tvangen er det sidste, man skal gribe til! Der er en masse mennesker, der skal have et los bagi, men man bliver nødt til at gøre det på en måde, hvor man respekterer både dansk lovgivning og konventionerne. Andet kan jeg ikke gå med til!
Jeg synes, problemet er differentieringen på baggrund af etniciteten. Det kan aldrig være i orden, konventioner eller ej! Det minder alt for meget om Tyskland i 30’erne. I min egen familie, var der mennesker, der måtte flygte alene pga. etnicitet. De omkom ikke i lejrene, for så havde jeg ikke siddet her i dag, men det betyder ikke, at jeg ikke kan tænke selv om de ting, der sker nu til dags.
Ja, der er mange af de ting, der sker nu, der trækker en lige linje bag til det, der skete i Europa i 30’rne. Man skulle tro, og troede også en lang overgang, at lektien var lært. Det er den så ikke.
Selv hvis regeringens motiver ikke er helt så slette, som man kan have mistanke om, de er, findes der et gammelt, engelsk ordsprog, der siger: “You catch more flies with honey than with vinegar”. Det kan ikke nytte at straffe og tvinge sig til noget. Det skaber had og ekstremisme hvor den ikke var i forvejen. Nej, man skal invitere, inkludere og motivere, gøre tilbudene så gode, at ingen vil ønske at sige nej til dem. Og så er så ærgerligt, at Støjbergs eget ministerium netop har fået en rapport udarbejdet, af hvilken det fremgår, at det faktisk går fint med integrationen her i landet. Se den skulle Støjberg ud og fremlægge i forsamlingshusene rundt omkring, hvis hun ellers var sin titel værdig.
@ Henny
Ja enig!Mange flere burde være i stand til få en rebound; Der burde have været jobs til mine forfædre. De gav sig i stedet til at lave hatte på “Skodsborg Hattefabrik”, som var en del af Brede Klædefabrik. Stedets historie er utrolig spændende! Ja måske for mig, men måske slet ikke for alle andre.
Jeg er meget bekymret over de linjer, der nu kan trækkes omkring 70 år bagud. Hvor var oldefar og oldemor, hvis de var kommet af sted til lejrene? Jeg kan slet ikke udholde tanken! De kom til Danmark fra Frankfurt an der Oder i 1890, og de knoklede for et ny liv her. Der skulle sys mange hatte for at mætte alle de børn.
“invitere, inkludere og motivere” Jeg er fuldstændig enig med dig! Og jeg vil så tillade mig at tilføje, at er der nogle, der skal have et ret kraftigt skub bagi, så er det også OK. Jeg kender så mange med anden etnisk baggrund end dansk, der virkelig gerne vil være danske, men der er så få timer pr. uge, at det ikke er muligt. Mine venner på Bornholm har af egen drift sat et initiativ i gang, hvor de tager sig af en ung mand og hans sprog og også et eller anden med hans kone, men jeg kan ikke lige huske, hvad det var. Det startede med, at den unge mand i Brugsen sagde til min ven “du ser sød ud”, og på den måde blev kontakten etableret. Hun hjælper ham nu med diverse sprog og kultur. Jeg synes, det lyder så fint! Det er sørme da integration, der virker, for hun fortæller ham ved Gud også, når han er er helt galt afmarcheret her i landet! Hvis ingen fortalte det, hvordan skulle han så vide det? Jeg tænker, at det er “hverdagsintegration”, der virker!
Ja, tvang og diskrimination.
Det minder mig om dengang, Brian Mikkelsen blev spurgt, hvorfor de ville have hårdere straffe, når al forskning viser, at det ikke hjælper. Mikkelsens svar var (jeg tror ordret): “Vi har den HOLDNING, at hårdere straffe virker” (min fremhævning).
Fakta bliver et holdningsspørgsmål. At tvangsopdrage børn virker sikkert heller ikke, men de, der tvinger, har en anden holdning.
@ Eric
Det glæder mig, at du – som jeg synes er et klogt menneske – er enig med mig i, at der er tale om tvang og diskrimination!
Jeg husker godt Brian Mikkelsens udtalelse om HOLDNING! Da jeg læste, havde jeg blandt andet et studenterjob hos en stipendiatforsker på Kriminalistisk Institut ved Københavns Universitets juridiske fakultet. Hun og jeg kiggede på gadevold, men det, jeg egl. vil frem til, er, at jeg har spist mange, mange frokoster med folk som Vagn Greve, Flemming Balvig, Jørn Vestergaard og Britta Kyvsgaard. Al forskning viste – allerede dengang (slutningen af 80’erne) – at hårdere straffe ikke hjælper. Det, der hjælper, er at man tager fat i den enkelte lømmel/tosse, og helt konkret viser ham (for det er fyre) alt om does and don’ts her i landet. Det gør fx min ven Morten Endahl fra Jobøst og Securitas via et program, jeg desværre ikke lige kan huske, hvad hedder. Folk der har siddet inde, laver stort set altid gentagelseskriminalitet. Man tilpasser sig ikke samfundet ved at blive fjernet fra det. Det kan enhver sige sig selv.
“Fakta bliver et holdningsspørgsmål”, skriver du. Jeg kan kun erklære mig enig!