Indlæg

, ,

En nation af brokkerøve?

Nets’ nedtur og manglende regn

En nation af brokkerøve?

Hold da op, hvor har vi det godt i lille Danmark og i vor tid.

Betalingstjenesten Nets gik for en uge siden ned nogle timer. Det skabte selvfølgelig en del bøvl rundt omkring. Det var problematisk ved broerne, på restauranterne, og TV Avisen stillede sågar en journalist op foran Tivoli for at fortælle, hvor slemt det var for gæsterne, at de ikke kunne bruge deres betalingskort.

Nu vil regeringen gå ind i sagen. Herregud …

Direktøren for Nets har lagt sig fladt ned og fortalt, at de burde have kommunikeret bedre med deres kunder og fortalt, at de mange kort kunne bruges off-line, så transaktionen så at sige kunne ligge og vente på, at tjenesten igen fungerede. Årsagen til nedbruddet var en fejl, de aldrig har set før.

DMI varslede for første gang i tjenestens historie “Meget farligt vejr”. Her hos mig var det ikke videre farligt i mere end ca. 15 minutter, men nogle egne fx omkring både Næstved og Lolland Falster var hårdt ramt, og der faldt mere end dobbelt så meget regn, som der normalt falder i hele juli måned, hvor gennemsnittet er 66 mm.

Et par dage efter var bestyreren af en campingplads i TV Avisen. Hun var sur over, at der slet ikke var faldet de mængder nedbør hos hende. Hun skældte ud på DMI og på medierne, fordi hendes gæster enten var rejst hjem eller havde afbestilt deres bookinger. Det ville jeg også have gjort, for et vådt telt lugter rædsomt indvendigt.

Man kan tænke over reaktionen, hvis DMI ikke havde udsendt varsel, og hvis DR ikke havde fulgt op på sagen og opfordret folk til at få styr på nedløbsrør, kloakdæksler, tagrender m.v. Så havde det også været galt.

En medarbejder fra DMI blev interviewet i en TV Avis, hvor hun sagde, at det var sandt, at det ikke havde regnet lige meget alle steder, men havde hun selv haft vagten den pågældende aften, ville hun også have varslet “Meget farligt vejr”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Lad mig vurdere proportionerne

To millioner mennesker risikerer at dø af sult i Gaza, og forsøger de at skaffe mad via de fire maduddelingssteder, der drives af Gaza Humanitarian Foundation (GHF), risikerer de at blive skudt af israelsk militær. Da nødhjælpsorganisationerne drev madudleveringsstederne var der ca. 400 udleveringssteder.

TV Avisen viser billeder af børn, hvor ribbenene næsten stikker ud af ryggen, og som kun kan ligge på en måtte hele dagen, fordi de ikke har kræfter til at lege med deres søskende.

Vi ligger ikke i en våd og/eller kold skyttegrav i Ukraine eller Rusland. Vi mister ikke vores nærmeste i en “specialoperation”, der nu har varet 3½ år. Vi må ikke søge ly i metroen mange nætter og mærke, at vores børn er bange for, hvad der kan ske. Det er ikke vores kat, der bliver reddet ud af en rygende ruinhob af en mand fra redningstjenesten.

Også mange andre steder i verden er det helt galt. Det drejer sig fx om Khartoum i Sudan, hvor mennesker også dør af sult.

Så vi har det godt i vor tid i vores lille smørhul så hold nu op med al det brok! Eller har vi virkelig udviklet os til en nation af brokkerøve?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Ringe service og gamle varer

Ringe service og gamle varer

“Kop & Kande” og “Coop” i Hvidovre

Ringe service og gamle varer

Det er som om, begrebet “kundeservice” slet ikke eksisterer mere. Det er da ellers lagt oveni varernes pris, og så tilsiger al logik, at varerne skulle blive billigere igen, når servicen nu er ikke-eksisterende. Hvor jeg handler er det ikke tilfældet.

Kop & Kande i Hvidovre

Jeg skulle have en ny børste til toilettet. Den gamle var ikke køn længere og af plastik. Derfor gik jeg i Kop & Kande, der er min lokale isenkræmmer, som forhandler alskens skrammel. Jeg havde på forhånd besluttet, at børsten skulle være af mærket “Brabantia“, fordi stålholderen ville passe fint til de andre ting i mit badeværelse.

To medarbejdere stod ved disken og drøftede, hvem der skulle tørre støv af. Jeg fremsatte mit ønske og blev mødt af “De er dernede”, hvorpå hun pegede ned i den anden ende af butikken. Nu er jeg ikke kendt med afdelingen for toiletbørster, da det er sjældent, man har brug for en ny, så jeg rodede lidt rundt i afdelingen for søm og skruer, før jeg fandt børsten til 249,95.

God service havde været, at en af dem var gået forrest og havde udpeget børsten. 249,95 er da også en slags penge, og til den pris kan man vel godt forvente lidt kundeservice? Da jeg som 14-årig havde eftermiddagsjob hos isenkræmmeren i Aakirkeby, fulgte jeg da kunden hen til varen/afdelingen. Det er selvfølgelig Herrens mange år siden (faktisk 44), men dengang var kundeservice altså fortsat i brug.

Min rygsæk var fyldt med andre varer, så jeg bad også om en pose. De havde kun en type til en tier. Næh tak til den form for røveri, hvorfor jeg bar min børste i hånden. Der er kun 500 meter, så det gik. Samlet set var det bare en rigtig dårlig “købsoplevelse”.

Coop i Hvidovre

Det er en enormt stor butik med et vældigt udvalg af varer, hvilket selvfølgelig kan være rart. En hel del af det er dog mærkværdigheder, der ikke hører til i en dagligvareforretning.

Også den butik har fuldstændig afskaffet kundeservicen. Et eksempel er, at jeg en dag spurgte en medarbejder, der viste sig at være butikschefen, hvorfor de var så længe om at åbne en ekstra kasse, selvom køerne ved de åbne kasser var næsten kilometerlange? Svaret var, at det var for at få kunderne til i stedet at bruge selvbetjeningsløsningen “Scan og betal”. Han oplyste med tilfredshed i stemmen, at 20 pct. af kunderne allerede brugte den løsning. Ja – det er der vel ikke noget at sige til, men jeg orker ikke selv at gå rundt med min telefon og jeg kan ikke få det til at fungere med login og scanninger. Hvis jeg skal være bundærlig, så kan jeg ikke finde ud af det. Jeg har prøvet en enkelt gang, og det gik op i hat og briller.

Når man nu åbenbart helst skal betjene sig selv, må varerne vel også her snart falde i pris?

Når jeg handler hos Irma på Gammel Kongevej, skal der bare stå tre i kassekøen, før de sørger for at åbne en ekstra kasse. Sådan gjorde vi også, da jeg var ansat i Irma. Det er nu om dage den samme kæde, så jeg undrer mig over, at der åbenbart ikke er en overordnet, fælles politik på området.

Coop i Hvidovre er mester i gamle varer. Man skal virkelig kigge efter datoerne for ikke at betale for det, de næsten ikke kan få solgt. Det er irriterende, at man som kunde skal have lange arme og flytte de først syv pakker rugbrød eller mælkekartoner for at få lov at købe noget, man kan nå at bruge, før det bliver for gammelt. Strategien virker åbenbart for dem, for ellers gjorde de det vel ikke? Taberne er de uopmærksomme kunder, der ikke får varerne til en lavere pris.

Hos Irma på Gammel Kongevej er den type mælk, jeg kan lide, ofte fire til fem dage nyere end helt samme type hos Coop. Jeg betaler gerne den ene krone ekstra. Desværre ligger der ikke en Irma i Hvidovre og desværre har jeg ikke andre indkøbsmuligheder.

Nethandel?

Alle fysiske butikker klager over den stigende nethandel, men det er eksempler som ovenstående, der får flere og flere til at vælge nethandlen. Jeg overvejer det også men ser et problem i, at jeg så ikke kan kontrollere sidste salgsdato. Så kan jeg både få lov at betale for det ældste og for leveringen. Det ved jeg endnu ikke, om jeg gider.

Hvad jeg derimod ved er, at jeg er dødtræt af, at jeg nu til dags altid forventes at betjene mig selv. Det er lidt, som man selv skal hente pakkerne for PostNord. Jeg er gammel nok til at forvente dem leveret på dørtrinnet.

, , , ,

“Sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”

Da pressemøde blev til doorstep

Det er som om, dansk er på vej ud

Udtrykket “Sproglig biksemad” er Erics, men jeg har fået lov at bruge det. Jeg er vild med udtrykket, da det er sigende for de tekster, mange skriver i dag. Faktum er, at der skrives så mange ulæselige tekster, fordi de er fyldt med “sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”.

Nogle argumenterer med, at det skyldes, at det er det naturlige sprog inden for visse (fag-)områder, og at der ikke findes danske udtryk, der er lige så præcise og dækkende. Det er jeg slet ikke enig i. Gør man sig bare en smule umage, vil det som regel være ret let at finde et dækkende dansk ord eller udtryk. Punkterne herunder viser, at det som hovedregel er muligt.

Nogle eksempler

Jeg er medlem af en virkelig god Facebookgruppe ved navn “WordPress DK (Officiel)”, hvor man kan få hjælp til selvhjælp om stort alt, der har med WordPress at gøre. Der er et dygtigt team af administratorer, brugerne er meget hjælpsomme, tonen er altid respektfuld og der er plads til alle uanset videnniveau.

I dag stillede jeg et spørgsmål om de såkaldte visitkorthjemmesider er i færd med at udkonkurrere hjemmesider med meget indhold? Pludselig vrimlede det med udtryk som:

  1. breaker” – kunne være afløst af “offentliggør” (her er jeg ikke helt sikker, for der er selvfølgelig forskel på “breaking news” og så bare “nyheder”),
  2. content” – kunne være afløst af “indhold”,
  3. ranke” – kunne være afløst af “opnå topplaceringer” (vi drøftede Google),
  4. Google præmierer godt content” kunne være afløst af “Google belønner godt indhold”,
  5. sitet” kunne være afløst af “siden” (underforstået “hjemmesiden”),
  6. SEO” kunne være afløst af “søgemaskineoptimering”,
  7. metadescriptions” kunne være afløst af ? Det ved jeg faktisk ikke. Det kan være et eksempel på, at der er tale om decideret fagudtryk, hvor der ikke findes et dansk synonym,
  8. websted” kunne være afløst af “hjemmeside”,
  9. SoMe” kunne være afløst af “sociale medier”,
  10. business” kunne være afløst af “forretning”, og
  11. one-page hjemmeside” kunne være afløst af “visitkort-hjemmeside”.

Mit “brok” må dog på ingen måde overskygge, at jeg fik mange fine svar fra gruppens medlemmer på mit spørgsmål – helt uden emojis 🙂 . Et af af dem har endda tilbudt mig en analyse af søgeord helt uden beregning. Det har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til.

 

Sådan rykker du frem

Hvem vaccineres hvornår?

Sundhedsstyrelsen har udformet en vaccinationskalender, der fortæller, hvem der vaccineres hvornår. Kalenderen opdateres ugentligt og er selvfølgelig udtryk for et skøn, der blandt andet beror på, hvor mange vacciner, vi har, og i hvilket omfang de anses for sikre. Bedre kan det næppe gøres. Den nyeste udgave af kalenderen fra 10. maj er her.

Lige nu stiger smitten i de yngre aldersgrupper. Følgende er hentet på dr.dk:

– Hvis man fastholder modellen med automatisk nedlukning, så skal vi have rykket de unge frem i køen. De kan ikke klare mere.

Sådan siger Borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K).

Den seneste uge er smitten i aldersgruppen 15-19 år steget med 59 procent og 30 procent i aldersgruppen 20-24 år.

– De har været lukket inde en lang mørk vinter. Nu har de behov for at se hinanden. Derfor har jeg det sådan, at man kan ikke blæse og have mel i munden. Enten skal man gøre det, at man vaccinerer de unge og bliver ved med at have grænser for automatisk nedlukning. Ellers følger man den vaccinationskalender, der er, og lader de unge se hinanden, men hæver grænsen for hvornår der skal lukkes ned.

Nu er jeg en gammel kone:

Jeg er ked af at sige det, men i dette spørgsmål er jeg enig med Liselotte Blixt (DF’s sundhedsordfører).

Smitten stiger blandt de unge, fordi de opfører sig uansvarligt i forbindelse med genåbningen. Det får nogle borgmestre og folketingspolitikere til at ville rykke de unge frem i vaccinationskøen fordi “de ikke kan klare mere” og “de har været lukket inde en lang mørk vinter”.

Det er noget pladder. Resten af befolkningen har også behov for at se hinanden og har også været lukket inde en lang mørk vinter – og så er det vel i øvrigt heller ikke værre?

Morale: Hvis Sundhedsstyrelsen lytter til visse borgmestre og politikere og på den baggrund ændrer kalenderen, slipper man altså uden om køen og kommer foran ved at opføre sig uansvarligt.