Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Ringe service og gamle varer

Ringe service og gamle varer

“Kop & Kande” og “Coop” i Hvidovre

Ringe service og gamle varer

Det er som om, begrebet “kundeservice” slet ikke eksisterer mere. Det er da ellers lagt oveni varernes pris, og så tilsiger al logik, at varerne skulle blive billigere igen, når servicen nu er ikke-eksisterende. Hvor jeg handler er det ikke tilfældet.

Kop & Kande i Hvidovre

Jeg skulle have en ny børste til toilettet. Den gamle var ikke køn længere og af plastik. Derfor gik jeg i Kop & Kande, der er min lokale isenkræmmer, som forhandler alskens skrammel. Jeg havde på forhånd besluttet, at børsten skulle være af mærket “Brabantia“, fordi stålholderen ville passe fint til de andre ting i mit badeværelse.

To medarbejdere stod ved disken og drøftede, hvem der skulle tørre støv af. Jeg fremsatte mit ønske og blev mødt af “De er dernede”, hvorpå hun pegede ned i den anden ende af butikken. Nu er jeg ikke kendt med afdelingen for toiletbørster, da det er sjældent, man har brug for en ny, så jeg rodede lidt rundt i afdelingen for søm og skruer, før jeg fandt børsten til 249,95.

God service havde været, at en af dem var gået forrest og havde udpeget børsten. 249,95 er da også en slags penge, og til den pris kan man vel godt forvente lidt kundeservice? Da jeg som 14-årig havde eftermiddagsjob hos isenkræmmeren i Aakirkeby, fulgte jeg da kunden hen til varen/afdelingen. Det er selvfølgelig Herrens mange år siden (faktisk 44), men dengang var kundeservice altså fortsat i brug.

Min rygsæk var fyldt med andre varer, så jeg bad også om en pose. De havde kun en type til en tier. Næh tak til den form for røveri, hvorfor jeg bar min børste i hånden. Der er kun 500 meter, så det gik. Samlet set var det bare en rigtig dårlig “købsoplevelse”.

Coop i Hvidovre

Det er en enormt stor butik med et vældigt udvalg af varer, hvilket selvfølgelig kan være rart. En hel del af det er dog mærkværdigheder, der ikke hører til i en dagligvareforretning.

Også den butik har fuldstændig afskaffet kundeservicen. Et eksempel er, at jeg en dag spurgte en medarbejder, der viste sig at være butikschefen, hvorfor de var så længe om at åbne en ekstra kasse, selvom køerne ved de åbne kasser var næsten kilometerlange? Svaret var, at det var for at få kunderne til i stedet at bruge selvbetjeningsløsningen “Scan og betal”. Han oplyste med tilfredshed i stemmen, at 20 pct. af kunderne allerede brugte den løsning. Ja – det er der vel ikke noget at sige til, men jeg orker ikke selv at gå rundt med min telefon og jeg kan ikke få det til at fungere med login og scanninger. Hvis jeg skal være bundærlig, så kan jeg ikke finde ud af det. Jeg har prøvet en enkelt gang, og det gik op i hat og briller.

Når man nu åbenbart helst skal betjene sig selv, må varerne vel også her snart falde i pris?

Når jeg handler hos Irma på Gammel Kongevej, skal der bare stå tre i kassekøen, før de sørger for at åbne en ekstra kasse. Sådan gjorde vi også, da jeg var ansat i Irma. Det er nu om dage den samme kæde, så jeg undrer mig over, at der åbenbart ikke er en overordnet, fælles politik på området.

Coop i Hvidovre er mester i gamle varer. Man skal virkelig kigge efter datoerne for ikke at betale for det, de næsten ikke kan få solgt. Det er så irriterende, at man som kunde skal have lange arme og flytte de først syv pakker rugbrød eller mælkekartoner for at få lov at købe noget, man kan nå at bruge, før det bliver for gammelt. Strategien virker åbenbart for dem, for ellers gjorde de det vel ikke? Taberne er de uopmærksomme kunder, der ikke får varerne til en lavere pris.

Hos Irma på Gammel Kongevej er den type mælk, jeg kan lide, ofte fire til fem dage nyere end helt samme type hos Coop. Jeg betaler gerne den ene krone ekstra. Desværre ligger der ikke en Irma i Hvidovre og desværre har jeg ikke andre indkøbsmuligheder.

Nethandel?

Alle fysiske butikker klager over den stigende nethandel, men det er eksempler som ovenstående, der får flere og flere til at vælge nethandlen. Jeg overvejer det også men ser et problem i, at jeg så ikke kan kontrollere sidste salgsdato. Så kan jeg både få lov at betale for det ældste og for leveringen. Det ved jeg endnu ikke, om jeg gider.

Hvad jeg derimod ved er, at jeg er dødtræt af, at jeg nu til dags altid forventes at betjene mig selv. Det er lidt, som man selv skal hente pakkerne for PostNord. Jeg er gammel nok til at forvente dem leveret på dørtrinnet.

/i , , , , /af , , , ,

“Sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”

Da pressemøde blev til doorstep

Det er som om, dansk er på vej ud

Udtrykket “Sproglig biksemad” er Erics, men jeg har fået lov at bruge det. Jeg er vild med udtrykket, da det er sigende for de tekster, mange skriver i dag. Faktum er, at der skrives så mange ulæselige tekster, fordi de er fyldt med “sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”.

Nogle argumenterer med, at det skyldes, at det er det naturlige sprog inden for visse (fag-)områder, og at der ikke findes danske udtryk, der er lige så præcise og dækkende. Det er jeg slet ikke enig i. Gør man sig bare en smule umage, vil det som regel være ret let at finde et dækkende dansk ord eller udtryk. Punkterne herunder viser, at det som hovedregel er muligt.

Nogle eksempler

Jeg er medlem af en virkelig god Facebookgruppe ved navn “WordPress DK (Officiel)”, hvor man kan få hjælp til selvhjælp om stort alt, der har med WordPress at gøre. Der er et dygtigt team af administratorer, brugerne er meget hjælpsomme, tonen er altid respektfuld og der er plads til alle uanset videnniveau.

I dag stillede jeg et spørgsmål om de såkaldte visitkorthjemmesider er i færd med at udkonkurrere hjemmesider med meget indhold? Pludselig vrimlede det med udtryk som:

  1. “breaker” – kunne være afløst af “offentliggør” (her er jeg ikke helt sikker, for der er selvfølgelig forskel på “breaking news” og så bare “nyheder”),
  2. “content” – kunne være afløst af “indhold”,
  3. “ranke” – kunne være afløst af “opnå topplaceringer” (vi drøftede Google),
  4. “Google præmierer godt content” kunne være afløst af “Google belønner godt indhold”,
  5. “sitet” kunne være afløst af “siden” (underforstået “hjemmesiden”),
  6. “SEO” kunne være afløst af “søgemaskineoptimering”,
  7. “metadescriptions” kunne være afløst af ? Det ved jeg faktisk ikke. Det kan være et eksempel på, at der er tale om decideret fagudtryk, hvor der ikke findes et dansk synonym,
  8. “websted” kunne være afløst af “hjemmeside”,
  9. “SoMe” kunne være afløst af “sociale medier”,
  10. “business” kunne være afløst af “forretning”, og
  11. “one-page hjemmeside” kunne være afløst af “visitkort-hjemmeside”.

Mit “brok” må dog på ingen måde overskygge, at jeg fik mange fine svar fra gruppens medlemmer på mit spørgsmål – helt uden emojis 🙂 . Et af af dem har endda tilbudt mig en analyse af søgeord helt uden beregning. Det har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til.

 

/i /af

Sådan rykker du frem

Hvem vaccineres hvornår?

Sundhedsstyrelsen har udformet en vaccinationskalender, der fortæller, hvem der vaccineres hvornår. Kalenderen opdateres ugentligt og er selvfølgelig udtryk for et skøn, der blandt andet beror på, hvor mange vacciner, vi har, og i hvilket omfang de anses for sikre. Bedre kan det næppe gøres. Den nyeste udgave af kalenderen fra 10. maj er her.

Lige nu stiger smitten i de yngre aldersgrupper. Følgende er hentet på dr.dk:

– Hvis man fastholder modellen med automatisk nedlukning, så skal vi have rykket de unge frem i køen. De kan ikke klare mere.

Sådan siger Borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K).

Den seneste uge er smitten i aldersgruppen 15-19 år steget med 59 procent og 30 procent i aldersgruppen 20-24 år.

– De har været lukket inde en lang mørk vinter. Nu har de behov for at se hinanden. Derfor har jeg det sådan, at man kan ikke blæse og have mel i munden. Enten skal man gøre det, at man vaccinerer de unge og bliver ved med at have grænser for automatisk nedlukning. Ellers følger man den vaccinationskalender, der er, og lader de unge se hinanden, men hæver grænsen for hvornår der skal lukkes ned.

Nu er jeg en gammel kone:

Jeg er ked af at sige det, men i dette spørgsmål er jeg enig med Liselotte Blixt (DF’s sundhedsordfører).

Smitten stiger blandt de unge, fordi de opfører sig uansvarligt i forbindelse med genåbningen. Det får nogle borgmestre og folketingspolitikere til at ville rykke de unge frem i vaccinationskøen fordi “de ikke kan klare mere” og “de har været lukket inde en lang mørk vinter”.

Det er noget pladder. Resten af befolkningen har også behov for at se hinanden og har også været lukket inde en lang mørk vinter – og så er det vel i øvrigt heller ikke værre?

Morale: Hvis Sundhedsstyrelsen lytter til visse borgmestre og politikere og på den baggrund ændrer kalenderen, slipper man altså uden om køen og kommer foran ved at opføre sig uansvarligt.

/i , , /af , ,

Lægesamtale – mega fed…

Lægesamtale. Lægeligt set

I gamle dage

Lægesamtale

I gamle dage kaldtes det “stuegang”. Det var dengang, lægerne gik rundt til patienterne på stuerne. Nu går patienterne rundt til lægerne, hvilket faktisk passer mig fint, da stuen er mit eneste privatliv bag stofskærmen, der er stillet op mellem mig og min roomie.

Møde med overlægen

Jeg var forfremmet til at se overlægen – eller også skulle hun se mig – tilstede var også en psykolog og oversygeplejersken ville også gerne med. Der sagde jeg stop! Men bare ved at sige “Så bliver vi sørme mange”.

Så mange mennesker orker jeg ikke til noget, der jo egl. er ret privat. “Hvad ser og hører du, som ikke er der – og er det bedre, har du bivirkninger…?”

Nu kender jeg jo efterhånden overlægen ret godt. Tidligere har jeg oplevet hende som noget arrogant, og det har min tidligere bisidder også, men i dag var det helt anderledes; måske fordi hun havde psykologen som sekretær?

Den første glædelige nyhed er, at alle mine blodprøver er så strålende. Yes! Der var ellers nogle tal på sundhed.dk, der havde bekymret mig lidt, så jeg må sige, at læringen for mig her er, at jeg ikke gider kigge på prøvesvarene mere med alle de der røde pile, som jeg jo alligevel ikke fatter så meget af. Når overdoktoren her siger, at alt er fint, tror jeg på det!

“Vi” øger Abilify med 5 mg. til i alt 15 mg. og ser, hvordan det så går. Hun mener, ECT nu vil være for drastisk et skridt, og jeg kan godt se, hvad hun mener. Det er trods alt en indgribende behandlingsform. Meget positivt var det også, at hun spurgte, om jeg havde bivirkninger af Abilify. Jeg var glad over at kunne sige, at det har jeg indtil videre ikke.

Vi fik talt dosispakninger, hvor hun endnu engang forsikrede mig om, at det sætter de i værk herfra. Det er sådan noget, der kan holde mig vågen om natten, også selvom jeg godt ved, at jeg har fået et svar på det. Koordinationen, hvem gør hvad, husker de det, bliver det rigtigt og andre bimsede ting. Jeg har svært ved at slippe kontrollen, og sådan er jeg bare!

Patientstyret indlæggelse (PSI)

Jeg spurgte til en PSI-kontrakt, og den bliver en formssag. Hun syntes, at det var en rigtig god idé, og at jeg bestemt var i målgruppen. Fedt.

Helt uden forespørgsel eller anden ydre anledning sagde hun “Min holdning er, at når patienterne bliver udskrevet, skal de have det godt!” Sådan! Hendes umiddelbare vurdering er derfor, at jeg bliver her tre uger endnu, men det er selvfølgelig med sytten forbehold. Jeg tror, mange overlæger gerne ville kunne sige sådan, men de kan ikke af ressourcemæssige årsager, så hende her må være pokkers dygtig til at kæmpe ting igennem. Det er bare en tese. Alle jeg har talt med siger da også, at hun er meget dygtig. Jeg har bare altid tænkt, at det “kun” var som psykiater. Men der må være noget mere!

Jeg har stor tillid til Melita Svraka. Hun er hamrende dygtig! Her er et spændende referat fra et patientfeedbackmøde, hvor hun deltog.

Den udsultede psykiatri i praksis – lille brok – psykiatripolitik

  • Den friske frugt to gange ugentligt er sparet væk – men der af en anden pulje fundet en kvart million til at lægge fliserne lige … Hvor skal vi ryge, hvor kan vi være for støj, mens gravkøerne arbejder? De, der har værelse ud til haven, har det slemt. Det arbejde, der støjer, vil vare en og en halv uge.
  • Tidligere var der lidt “eftermiddagsmad” knækbrød og lidt smøreost. Sparet væk.
  • Der mangler stikkontakter. En patient foreslog stikdåser…, som jo faktisk er en god løsning, men må man egl. det? Hvad siger brandmyndighederne?  I dag har min tandbørste stået til opladning inde hos sekretæren, for ledningen kan ikke nå ned til gulvet. Absurd.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.