“Kop & Kande” og “Coop” i Hvidovre

Ringe service og gamle varer

Det er som om, begrebet “kundeservice” slet ikke eksisterer mere. Det er da ellers lagt oveni varernes pris, og så tilsiger al logik, at varerne skulle blive billigere igen, når servicen nu er ikke-eksisterende. Hvor jeg handler er det ikke tilfældet.

Kop & Kande i Hvidovre

Jeg skulle have en ny børste til toilettet. Den gamle var ikke køn længere og af plastik. Derfor gik jeg i Kop & Kande, der er min lokale isenkræmmer, som forhandler alskens skrammel. Jeg havde på forhånd besluttet, at børsten skulle være af mærket “Brabantia“, fordi stålholderen ville passe fint til de andre ting i mit badeværelse.

To medarbejdere stod ved disken og drøftede, hvem der skulle tørre støv af. Jeg fremsatte mit ønske og blev mødt af “De er dernede”, hvorpå hun pegede ned i den anden ende af butikken. Nu er jeg ikke kendt med afdelingen for toiletbørster, da det er sjældent, man har brug for en ny, så jeg rodede lidt rundt i afdelingen for søm og skruer, før jeg fandt børsten til 249,95.

God service havde været, at en af dem var gået forrest og havde udpeget børsten. 249,95 er da også en slags penge, og til den pris kan man vel godt forvente lidt kundeservice? Da jeg som 14-årig havde eftermiddagsjob hos isenkræmmeren i Aakirkeby, fulgte jeg da kunden hen til varen/afdelingen. Det er selvfølgelig Herrens mange år siden (faktisk 44), men dengang var kundeservice altså fortsat i brug.

Min rygsæk var fyldt med andre varer, så jeg bad også om en pose. De havde kun en type til en tier. Næh tak til den form for røveri, hvorfor jeg bar min børste i hånden. Der er kun 500 meter, så det gik. Samlet set var det bare en rigtig dårlig “købsoplevelse”.

Coop i Hvidovre

Det er en enormt stor butik med et vældigt udvalg af varer, hvilket selvfølgelig kan være rart. En hel del af det er dog mærkværdigheder, der ikke hører til i en dagligvareforretning.

Også den butik har fuldstændig afskaffet kundeservicen. Et eksempel er, at jeg en dag spurgte en medarbejder, der viste sig at være butikschefen, hvorfor de var så længe om at åbne en ekstra kasse, selvom køerne ved de åbne kasser var næsten kilometerlange? Svaret var, at det var for at få kunderne til i stedet at bruge selvbetjeningsløsningen “Scan og betal”. Han oplyste med tilfredshed i stemmen, at 20 pct. af kunderne allerede brugte den løsning. Ja – det er der vel ikke noget at sige til, men jeg orker ikke selv at gå rundt med min telefon og jeg kan ikke få det til at fungere med login og scanninger. Hvis jeg skal være bundærlig, så kan jeg ikke finde ud af det. Jeg har prøvet en enkelt gang, og det gik op i hat og briller.

Når man nu åbenbart helst skal betjene sig selv, må varerne vel også her snart falde i pris?

Når jeg handler hos Irma på Gammel Kongevej, skal der bare stå tre i kassekøen, før de sørger for at åbne en ekstra kasse. Sådan gjorde vi også, da jeg var ansat i Irma. Det er nu om dage den samme kæde, så jeg undrer mig over, at der åbenbart ikke er en overordnet, fælles politik på området.

Coop i Hvidovre er mester i gamle varer. Man skal virkelig kigge efter datoerne for ikke at betale for det, de næsten ikke kan få solgt. Det er så irriterende, at man som kunde skal have lange arme og flytte de først syv pakker rugbrød eller mælkekartoner for at få lov at købe noget, man kan nå at bruge, før det bliver for gammelt. Strategien virker åbenbart for dem, for ellers gjorde de det vel ikke? Taberne er de uopmærksomme kunder, der ikke får varerne til en lavere pris.

Hos Irma på Gammel Kongevej er den type mælk, jeg kan lide, ofte fire til fem dage nyere end helt samme type hos Coop. Jeg betaler gerne den ene krone ekstra. Desværre ligger der ikke en Irma i Hvidovre og desværre har jeg ikke andre indkøbsmuligheder.

Nethandel?

Alle fysiske butikker klager over den stigende nethandel, men det er eksempler som ovenstående, der får flere og flere til at vælge nethandlen. Jeg overvejer det også men ser et problem i, at jeg så ikke kan kontrollere sidste salgsdato. Så kan jeg både få lov at betale for det ældste og for leveringen. Det ved jeg endnu ikke, om jeg gider.

Hvad jeg derimod ved er, at jeg er dødtræt af, at jeg nu til dags altid forventes at betjene mig selv. Det er lidt, som man selv skal hente pakkerne for PostNord. Jeg er gammel nok til at forvente dem leveret på dørtrinnet.