Matador

Så flot

Jeg har nu nydt den restaurerede version af Matador afsnit 1 på DR1. Det er så flot, der er ingen uldne hjørner, alting står klart, flot og skarpt! Det er en stor fornøjelse. Jeg har nydt den før i den gamle udgave.

Klassesamfundet viser sig allerede i dette afsnit 1. Den rejsende må til enhver en tid bevise sit værd. Han og Daniel sover på trappen og venter på, at der kan åbne sig muligheder for dem. Næste nat sover de hos grisehandler Larsen, hvor der er ly og husrum – og ikke mindst hjerterum. Alt imens fester de hos bankdirektør Varnæs med Maudes håndmalede bordkort, mens Elisabeth spiller de gamle valse på pianoet.

Klassesamfund eller ej: det er en pragtfuld serie – og det er så dejligt at se frem til mange nye restaurerede lørdage!

2 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det har vist hjulpet ikke så lidt med denne opdatering eller hvad make-over skal kaldes. Jeg så den faktisk også i går, og er spændt på at høre hvad børnebørnene siger til første afsnit. Kunne de holde koncentrationen? Eller blev det lidt for rodet for dem?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja det har nemlig hjulpet meget. Alle billederne er blevet så flotte og skarpe.

      Børnebørnene kan garanteret multitaske, så jeg vil da ikke tro, de fandt den rodet.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.