Indlæg

,

Forskelligt

Med Windows virker det

Jeg lover, at dette er den sidste del  af fortællingen om problemerne med headsettet.

Løsning:

  1. Man tager en helt frisk bærbar PC, som aldrig har set spor af Linux,
  2. Installerer Windows 10 på den,
  3. Køber et frisk netværkskabel, så det bliver en kablet forbindelse,
  4. Sætter kablet i, mens PCen er slukket. Så er der netværk,
  5. Kobler op på arbejdspladsen,
  6. Og så kører Dixa (arbejdspladsens telefoniprogram) perfekt med headsettet.

Hvor er jeg dog lettet over, at problemet er løst, og hvor var jeg dog bange, da jeg skulle have den første vagt, efter jeg havde oplyst chefen om, at jeg mente, problemet var løst. Hvad nu hvis jeg tog fejl? Hvilke muligheder havde jeg så tilbage?

Jeg er for bange af mig og bekymrer mig for meget. Problemet ødelagde hele min jul og efterfølgende nytår. Jeg kunne ikke lade det ligge. Det ville andre mennesker kunne.

Jeg holder meget af Linux, men på lydsiden har det godt nok en svaghed. Så klog er jeg da blevet. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg havde en bærbar stående oppe på hylden, som jeg kunne installere Windows på. Det var et rent tilfælde, at jeg i sommer købte en fin lille genbrugt PC hos refurb.dk. Den gør god gavn nu men kun til arbejde.

Til alt det andet er det stadig den stationære gamer, der må holde for. Det er formentlig den bedste PC, jeg nogensinde har haft.

Krøniken

Jeg er gået i gang med at se ‘Krøniken’, TV-serien med Stig Thorsboe som hovedforfatter med den bipolare Erik Nielsen som omdrejningspunkt. Det er en fantastisk serie, som jeg faktisk ikke tror, jeg har set, siden jeg selv blev syg. Jeg genkender mange ting, og en af de ting, man må spørge sig selv om, er, hvorfor ingen ser, at han er meget syg? Til tider er han jo helt vanvittig.

Min bipolaritet er på ingen måde som hans, men et fællestræk er, at der skulle gå så mange år før det blev opdaget. Selv havde jeg i perioden fra 2003 til 2014 den forkerte diagnose ’tilbagevendende depressioner’. Hvorfor var der ingen, der kunne se, at det var forkert? Jeg blamer ingen, jeg undrer mig bare.

Det går fremad med skriverierne

Jeg kan ikke skrive så meget om det, men der er muligvis et gruppeinterview med farmaceuten, psykiateren og mig, sagde hunden, under opsejling. Det vil være Berlingske Tidende, der, i givet fald, vil stå for interviewet. Det er jeg godt nok spændt på. Jeg har selvfølgelig clearet med min redaktør på POV, om det er i orden, for det er jo der artiklen om bivirkninger oprindeligt er bragt. Selv har jeg ikke forstand på do’s and don’ts i den verden.

Jeg er ved at løbe tør for stof og inspiration, så hvis du har et emne fra psykiatriens verden, du kunne tænke dig belyst, så skriv om det i kommentarfeltet, så vil jeg med stor glæde prøve at få en artikel ud af det. Man kunne kalde det at lege journalist  for en dag, bortset fra at jeg ikke er i stand til at skrive en artikel på kun en dag.

, , , ,

Spis og spar

Chips og slik

På DRs hjemmeside ligger i alt otte udsendelser med titlen “Spis og spar”. De er rigtig hyggelige at se.

Konceptet er, at TV-værten Sofie og kokken Jesper Volmer hjælper otte familier af alle mulige slags med at spare penge og samtidig få sundere mad. Flere vil gerne ud at rejse for de penge, de evt. kan spare.

Flere af familierne har fire eller fem børn – ofte teenagere – så der skal meget mad til. Det kniber med tiden og kun få prioriterer tid til at stå i køkkenet; de forventer, at det tager lang tid at lave ordentlig mad, så de ender tit med pasta med kødsauce. Ungerne skal bare fodres af hurtigst og lettest muligt.

Selv tænker jeg, at børnene muligvis kunne være med i køkkenet, så hyggen kunne udfoldes der og ikke foran TV. Det er jo som regel rart at fremstille noget virkeligt i fællesskab. Børn på fire kan fint røre i en skål med kolde råvarer.

De medvirkende skal, som det første, købe ind til en hel uge. Nogle få har en indkøbsseddel med, de resterende “planlægger”, når de står i butikken. De køber stort set alle store mængder af chips og slik. Selv har jeg aldrig kunnet lide nogen af delene; chips fordi jeg hader at få så fedtede fingre.

Nogle køber normalt ind mange gange om ugen evt. hver dag – eller flere gange pr. dag.

Når de kommer til kassen, skal de gætte på, hvor meget de har købt for. En del gætter ret godt, men mange gætter på 50 pct. af virkeligheden. Under alle omstændigheder er de fleste indkøbsvogne overlæssede.

Kokken som inspirator

Uden at være “hellig” kigger Jesper på bordet, hvor alle indkøbene er stablet op. Han bemærker hvilken type kød, der ligger der (hakket eller helt) , og om der er få eller mange grøntsager. Der er meget hakket kød, kun få grøntsager og aldrig fisk.

Han tager folk med i køkkenet og viser eksempelvis de to kvinder, hvordan de med en økologisk kylling kan lave mad til tre dage til den lille familie bestående af to voksne og to ret små børn. Kvinderne vil gerne leve økologisk, men de har et ret lille budget, da de lever af én indkomst. De er vanvittig gode til at være strukturerede, når de køber ind, de har seddel med og de kigger efter tilbudsvarer og datovarer. Indledningsvist tror Sofie og Jesper ikke, at de kan lære denne familie noget.

Selvom en økologisk kylling er dyr, er der meget mere mad i den, og de laver retter, der gør, at de ikke oplever at få kylling tre dage i træk. På den måde ender prisen pr. portion med at blive lavere, end hvis det var en konventionel kylling.

Al den mad, der laves, tager hensyn til familiernes virkelighed mht. tid, kræsenhed, konsistenser, budget, sport osv. Et par fra Brande (en af mine barndomsbyer) har den særlige problemstilling, at kvinden arbejder om natten, mens manden arbejder om dagen. Han kan faktisk godt lide at stå i køkkenet men bliver demotiveret af, at hun ikke altid orker at spise varm aftensmad til morgenmad, når hun står op kl. 17:30. Familien bruger ca. 2.000 kr. om måneden på fastfood og på at spise ude.

Kokken håndterer, at mange mennesker er meget sensitive overfor konsistens, og at mange ikke er gode til at få brugt resterne af maden. Der er alt for meget god mad, der ryger direkte i skraldespanden.

Han påviser også, at mange har mistet overblikket over, hvor meget de allerede har på lager i skuffer og skabe, så de køber endnu mere af det. I sidste ende ender det naturligvis med, at varerne bliver for gamle.

Alle familierne siger, at de er blevet inspireret til at prøve noget nyt så som:

  • Lave madplan og planlægge indkøb.
  • Have indkøbsseddel med.
  • Købe ind maks. to gange om ugen: Undgå impulskøb.
  • Bruge rester.
  • Spise fisk.

Det bliver regnet ud, hvad hver enkelt af de deltagende familier kan spare på årsbasis. Det er tusindvis af kroner. På den måde kan de to fodboldtossede drenge, inden året er omme, komme til Spanien og se FC Barcelona spille mod Real Madrid. Det var ellers en uopnåelig drøm.

Programmet rummer også en del om at skifte mærkevarer ud med butikkerne egne mærker (også kaldet “Private label”). Der er også mange penge at spare.

Endnu en kilde til besparelser ligger i at lave noget af det selv. Man behøver fx ikke købe energidrik (vand med sukker og farve 🙂 ), hvis man selv laver en smoothie. Man behøver ikke købe Haribos Matadormix, hvis man selv laver mandler i kakao- og lakridspulver. Man behøver ikke købe Nutella (farve og sukker smurt ind i fedt), når man selv kan lave en nøddecreme.

Alle opskrifterne ligger på DRs side.


Inspiration til mig

En af grundene til at jeg handler hos Aarstiderne er, at jeg er for fantasiløs til at lave mad “selv”. Det bliver bare til et stykke (eller to) kød på panden med et eller andet tilbehør og så en champignon- flødesauce. Ikke særlig sundt og slet ikke varieret. For mig er det fantastisk at få varerne leveret til døren inkl. opskrifter. Jeg behøver ikke tænke selv.

På den anden side så begynder der efterhånden at være lidt erfaring og færdigheder, der gør, at jeg kan eksperimentere og lave noget “af egen drift”. Indtil videre bare noget simpelt men alligevel, og man skal jo starte et sted:

  1. Når en banan er ved at være “træt” (jeg er meget sart med banananers konsistens), skæres den i skiver, kommes i en lille beholder og ind i fryseren til næste morgen.
  2. En håndfuld jordbør jordbær og/eller
  3. en kiwi.
  4. Det hele stoppes i blenderen sammen med enten et ½ bæger Skyr, eller en lille yoghurt 0,4 pct. fedt eller en ½ brik hasselnøddedrik. Det bliver er en superlækker smoothie.

Godt grej eller måske udstyr

Min nye hobby er altså køkkentjansen, og jeg vil have noget ordentligt grej at gøre godt med. Den seneste investering er et rigtig lækkert skærebræt i bøg. Det er stort, der kan være flere små bunker grøntsager, det ligger ordentligt på bordet, og det er pænt at se på.

Montricepigernes kamp

Fremragende fjernsyn

I 2019 rykker fabrikken Oticon fra Thisted til Polen, og det efterlader mere end hundrede uden job.

På DRs hjemmeside ligger lige nu to DR1-dokumentarer med titlen “Montricepigernes kamp”. Tredje og sidste afsnit sendes på mandag den 14. maj kl. 20:45.

Hvem er de?

De er kvinder, de har en kort skolegang – højst niende klasse, de er ufaglærte, de har været på Oticon hele deres arbejdsliv, og så er de i øvrigt omkring 50 – 55 år.

De er hamrende dygtige til at lave høreapparater, men de kan ikke andet, siger de selv. De har ikke et CV, og de har aldrig skrevet en ansøgning.

Herudover bor de i Thy, hvor det ikke vrimler med arbejdspladser. Og en generel tendens – uanset landsdel – er, at der stort set ikke er flere ufaglærte jobs tilbage.

Hvor skal de gå hen?

Polakkerne

Timelønnen i Polen ligger på omkring en fjerdedel af den danske. Pigerne fra Polen kommer til Thisted for at blive lært op af dem, hvis job de skal overtage. Jeg har selv prøvet at oplære hende, der skulle overtage mine opgaver. Det var ikke sjovt!

Koncerndirektøren gør meget ud af at sige, at det er vigtigt at samle alle virksomhedens aktiviteter ét sted. Journalisten spørger, om han så ikke kunne have samlet dem i Thisted? Det er et skarpt spørgsmål, men vi kender alle svaret.

Han bliver også spurgt om størrelsen på den samlede besparelse. Han udtaler, at den kender han ikke tallet for. Det, tillader jeg mig at tro, er løgn og latin. Selvfølgelig er der regnet på det ned til sidste decimal. Man flytter ikke 120 arbejdspladser uden at kende “omkostningsreduktionen”, som jeg tillader mig at kalde profitten, som skal kanaliseres videre til aktionærerne. Det er kolde regnestykker!

Hvad kan de?

Kvinderne er kede af det, og de har svært ved at se fremtiden for sig. Nogle af dem er gift med en mand, der også er på Oticon, så pludselig bliver hele husstanden arbejdsløs. Hvad så med huset? Skal de flytte? Hvad vil fremtiden bringe?

Tillidskvinden “Ubber” er sin opgave voksen, så hun aftaler med den lokale ledelse, at kvinderne skal tilbydes mest mulig uddannelse, inden fyringerne træder i kraft. For at finde den rigtige uddannelse er man nødt til at screene dem for deres kundskaber i dansk og matematik. Det afslører, at flere enten er helt eller delvist ordblinde.

Hvor skal de gå hen?

To beslutter sig for, at de gerne vil have et truckcertifikat, der kan erhverves på en uge. Den ene er vældig nervøs, men hun består, og jeg sad og glædede mig med hende, da hun fik certifikatet. Det åbner trods alt nogle muligheder.

Flere prøver at komme ind på slagteriet Tican Fresh Meat, som også ligger i Thisted, men arbejdet er for tungt. Hvis man er vant til den fine elektronik i et høreapparat, smider man ikke pludselig om sig med halve grise i en slagtehal.

Nogle prøver en fiskefabrik i Hanstholm, men det giver heller ikke bonus.

Hvor skal de gå hen?