Havearbejde og testamente

Per og Maj-Britt laver haven omkring deres fine vidunderlige nye kolonihavehus. Jeg har været ude at give en hånd med nogle fliser, noget sand, en trillebør og en kost. Det er så dejligt at bruge sin krop og se resultatet af anstrengelserne. Men du milde hvor kan jeg mærke, at jeg er blevet kontor-nusser.

Jeg er i selv gang med fine lille Højen kirkegård fra Gl. Skagen. De hedder alle sammen Rasmussen Det er helt hyggeligt at ‘taste gravsten’ igen, og det er snart så længe siden jeg selv har lavet en kirkegård sidst, at jeg brugte lang tid på overhovedet at komme i tanke om, hvordan det nu er, jeg kommer i kontakt med min egen server på min gl. pc. Men nu kører det, og det første 100 personer er tastet.

En kær tidligere kollegas pludselige og chokerende dødsfald (kun fem mdr. efter han gik på efterløn – verden er uretfærdig) har fået mig til at tage mig sammen til noget jeg har tænkt på i årevis: Oprette et testamente!

Jeg har ingen livsarvinger og mine efterladenskaber ville derfor umiddelbart havne i statskassen. Nu om dage opsamles midler typisk i pensioner og da jeg og div. arbejdsgivere allerede har betalt ind i 17 år, og jeg også selv har sparet lidt op, vil der jo være lidt at arve, hvis jeg dør, inden jeg pensioneres.

Når udgifterne til min begravelse er afholdt, udgifterne til vedligeholdelse af et kistegravsted 30 år frem i tiden, udgifterne til opretholdelse af min hjemmeside 10 år frem i tiden er betalt, er der stadig en pæn bid. Med denne bid har jeg lavet følgende klausul:

Rejselegat:
DIS-Danmarks bestyrelse har lov til – ved enstemmighed – at uddele rejselegater til yngre medlemmer (dvs. slægtsforskere, der på udrejsetidspunktet er under 44 år) i portioner af højst 10.000 kr. til dokumenterede transportomkostninger, når rejsens formål er at udføre slægtsforskning uden for Danmarks riges grænser. Beløbet på 10.000 kr. er opgivet i 2007-niveau. Bestyrelsen har ret til at indeksregulere dette beløb til det til enhver tid gældende prisniveau baseret på Danmarks Statistiks prisindeks.”

På den måde synes jeg, at pengene falder til et formål, som jeg synes er godt, og som måske kan inspirere nogle til at tage et fly til N.Y eller til Polen og se på sagerne selv.

kære Harry: Det, at du skulle så pludseligt herfra, lige nu hvor du var kommet så godt i gang med din slægtsforskning i Legacy, nu hvor du havde fundet en skarpretter fra Kgs. Lyngby i familien, vil måske alligevel en gang i fremtiden betyde noget godt for en anden slægtsforsker.

Jeg har en “Find din slægt – og gør den levende” liggende på reolen med Jytte Skaanings dedikation til dig. Jeg fik den aldrig sendt. Det ærgrer jeg mig over, og det beviser bare endnu en gang, at man skal gøre tingene og ikke udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag.

Ud og se med DSB

Danmark er et smukt land; jeg kommer bare for lidt rundt i det! Men det fik min ven Thorkild (ham med de 11 kirkegårde) og hans hustru rådet bod på i Pinsen; de har vist mig Vendsyssel!

Hvor er der flot; alle bakkerne gør landskabet interessant og varieret. Råbjerg Mile er jo en hel ørken, den tilsandede kirke er virkelig sandet til (helt mærkeligt at gå på en kirke og ikke i). Ude at køre med Sandormen og se bølgerne fra Kattegat og Skagerak slå sammen på Grenen var vi selvfølgelig også. En dejlig frokost i Skagen (vi synes nu, det må hedde i og ikke på). Da vi nu alligevel kom forbi den lille Højen Kirkegård i Gl. Skagen, fotograferede vi den da, så den dukker nok snart op på min side.

Det er helt utrolig, hvad vi har set på to dage. Men når det hele er godt planlagt, kan man nå en masse. Og vi har da også fået rodet lidt med Thorkilds computer.

Vendsyssels eneste ulempe er vist, at det er 5 timer og 40 minutter med tog fra København H (men ellers kunne der jo ikke være så flot Min tilsyneladende endeløse oprydning i data i Legacy samt standardisering af gamle data til den standard jeg med årene har besluttet, har dog godt af en sådan tur. Man kan faktisk nå meget på næsten 6 timer på en hvileplads hos DSB.

<

At æde en Maggi-terning… de samme tulipaner!

Hov jeg glemte den planlagte takketale til de små hæfter fra Libris – tidl IDG forlag. Når jeg går i gang med at lære et eller andet program at kende, starter jeg med at købe en amerikansk lærebog, og når jeg har læst 100 sider, er jeg stadig ved indledningen og takketalerne til diverse familiemedlemmer og husdyr i form af hunde og katte uden hvilke det digre værk aldrig var blevet til virkelighed. Fair nok, men jeg vil jo bare vide, hvordan jeg kommer i gang med det nye program! Når jeg så har lært alle banaliteterne, er feinsmeckerierne bare helt i orden. Og derfor ender det ikke med en Lilly-model – men med et Libris hæfte.

Det seneste eksempel er Photoshop, der kan alt, men jeg kan ingenting… Utallige er de gange, jeg er gået i gang med Adobes “Classroom in a book” og jeg er kommet til kapitel 5, og jeg kan stadig ikke finde ud af noget som helst. Nu har jeg så “overgivet mig” og købt et af de små hæfter, der for ikke ret mange år siden kostede 28 kr. (vi kaldte dem 28 kr.s hæfter), og som nu koster 69 kr. eller deromkring. og her bliver man ført direkte ind i Photoshops mysterier unden at der bliver skortet på kvaliteten. Der er ingen tvivl om, at man skal lave arbejdet selv, og at man skal gøre det ordentligt, men det bliver vist hvilke funktioner, der er nødvendige for at gøre det. Men hæfterne er super gode til at lede én til koncentratet, og det er det, man har brug for, når man er begynder. Derfor er det som at “æde en Maggi-terning” tilgiv mig mit sprogbrug, men jeg mener det

Nuvel… de her tulipaner er måske ikke så smukt beskåret og markeret, som de kunne være (det er faktisk super svært), men om end ikke andet er det da lykkedes at isolere dem fra den frosne vinterjord og den lidt kedelige eternit(?), der omkranser mine 4 m2 i friheden på altanen.