/4 Kommentarer/i , , , , , /af , , , , ,

Diverse hvor jeg vandt over ASE

Diverse hvor jeg vandt over ASE

Madglad

Diverse hvor jeg vandt over ASE

  1. Det er søndag – derfor billedet!
  2. Det er lykkedes at partere en frisk røget makrel på 400 gr, uden at noget af vægten var fordelt på mere end fem ben.
  3. Denne uge røg der lige et kilo parmesan med i kasserne. Muligvis ikke så godt for “projekt vægttab”, men af og til må jeg gerne “synde”, og en klods ost er vel ikke det værste?

De sidste fire

Min lokale Kvickly har en vældig vestibule, hvor der dels stinker af indisk fastfood, dels altid står påtrængende repræsentanter for alt muligt.

Forleden dag var det Hjerteforeningen, der antastede mig. Jeg plejer altid at starte med at sige til de typer, at jeg ikke vil købe noget, og det gjorde jeg også her. Ih næh hun var helt altruistisk. Hun ville blot fortælle mig om risikofaktorerne, men jeg afbrød hende ved at sige, at jeg er i risikogruppen, og det ved jeg ganske udmærket. Men hun ville alligevel gerne give mig forskellige serviceoplysninger. Hun skulle bare bruge min fødselsdato og de sidste fire i CPR-nummeret, som skulle tastes ind på en iPad, godt nok blindt. Men de vil jo ikke være “blinde” i det øjeblik, de anvendes. Jeg spurgte, hvad hun skulle med dem. Det var så noget med koordination med sundhedsvæsen og politi…

Mit svar var selvfølgelig nej, og jeg må sige, at min tillid til Hjerteforeningen faldt drastisk. Hvad komme mine sidste fire cifre dem ved?

Cowboyland – slut på føljetonen

ASE erkendte, at de havde rådgivet virksomheden forkert. Det vil sige, at jeg har fået de frister, der fremgår af funktionærloven. Jeg er naturligvis tilfreds med, at virksomheden har tænkt sig at overholde gældende lovgivning. Virksomheden oplyser, at jeg er den eneste, der er ansat under funktionærloven, og at jeg har fået meget bedre betingelser end de øvrige, og at det har stillet virksomheden ringere. Jeg undrer mig, men jeg må hellere tie stille, selvom jeg egentlig ikke bryder mig om bare at hytte mit eget skind og lade andre sejle i deres egen sø, når jeg ved, det er ulovligt. Jeg er normalt mere solidarisk end som så.

Med kort og kompas – visuospatiale forstyrrelser

Topografisk desorientering: Termen omfatter både evnen til personlig topografisk orientering, dvs. at finde vej i velkendte omgivelser og til at orientere sig på landkort eller arkitekttegninger. Kilde: En lærebog.

Jeg er virkelig, virkelig dårlig til at finde vej, og de 51 ECT-behandlinger har bestemt ikke gjort det bedre. Jeg har nul fornemmelse af, hvor jeg er.

Lige p.t. er det lidt af et cirkus for mig at at finde de to km fra Farum station til arbejdspladsen. Jeg bruger selvfølgelig Google Maps og drejer til højre og til venstre, som “damen” befaler. Problemet kommer, når hun af og til siger fx “gå mod nordøst”. Hvordan i alverden skulle jeg vide, hvor nordøst er? Den første dag gik jeg 50 pct. længere, end jeg skulle. Dagen efter fandt jeg ud af, at min iPhone faktisk har et indbygget kompas. Så med kort og kompas kan jeg finde vej til min arbejdsplads. Jeg håber, det bliver bedre.

Med kugledyne

Jeg har vovet at sige mange tak til en fin invitation til Nordjylland i Store Bededagsferien sammen med dejlige mennesker, som jeg kender ret godt. En af de ting, der var medvirkende til mit “ja tak”, var, at jeg kan tage min kugledyne med, da de har bil. Det er første gang i mange år, jeg vover mig ud på den slags ekspeditioner. Spændende projekt!

God søndag!

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Sjov med Excel mv.

Sjov med Excel mv.

Der er kuk i det hele

Det er blevet så moderne at sige, at man har “psykisk stress”. Jeg er fuldt ud klar over, at kroppen også kan være stresset, men tidligere kaldte man bare stress for stress.

Hvis jeg imidlertid skal overgå til nutiden, så har jeg lige p.t. psykisk stress. Jeg er så uendeligt træt af hele kontraktscirkusset, hvor jeg til tider føler, at jeg er budbringeren melle de mange kokke i maden. Jeg orker det ikke – samtidig giver jeg ikke op. Jeg helmer ikke, før tingene er rigtige og også fagretligt korrekte.

Jeg kontrollerer og undersøger. Det giver mig en kortvarig følelse af kontrol over situationen, velvidende at jeg ikke har kontrollen, hvor et bedre ord er “magten”. Min bisidder siger ganske rigtigt, at jeg balancerer på en knivsæg.

Hvis arbejdsgiver på et tidspunkt får nok af mig og alle mine tal og paragraffer, kan de ombestemme sig og sige “Tak for det du har lavet, det var fint, men vi synes, dette er alt for besværligt. Farvel”. Jeg løber imidlertid risikoen. Det skal foregå ordentligt og lovmedholdeligt også selv om det er et fleksjob.

Herudover har kommunen forhåbentligt klokket i min udbetaling for marts. Den lyder netto på ca. 1.200 kr. Så ny mail til dem, der sikkert holder fri næste uge, nyt check af beløbet for februar, ny hovedregning, kan det overhovedet passe?

Derudover har de pludselig sendt mig 92,33 øre i § 34, som er en bestemmelse, hvorefter man kan få støtte til særligt høje boligudgifter. Jeg ser dem ganske vist ikke, da Udbetaling Danmark udbetaler -92,33 kr. og så går det jo lige op.

Jeg har bare aldrig haft noget med § 34 at gøre, udover at min bisidder søgte det for mig for flere år siden, da jeg var på sygedagpenge. Vi fik afslag, da jeg “tjente” for meget…

Øv – min psykiske habitus har det ikke godt med sådanne trakasserier.

Sjov med Excel

Og her kommer så endelig det sjove: Jeg “elsker” Excel, og jeg er ret god til det, da jeg har levet af det i mange år. Men ret beset har jeg primært brugt det til avancerede plus- og minusstykker.

Excel kan så meget andet, som jeg aldrig har sat mig ind i. Man skal jo vide funktionerne er der for at bruge dem, så det bider sig selv i halen og resulterer i, at man/jeg aldrig kommer videre.

Der er fx omkring 300 funktioner, og jeg kan bruge ti eller deromkring. Jeg har lavet én makro, velvidende at det er et genialt værktøj, men jeg ved ikke, hvordan man gør det på den smarte måde. Der er muligheder med VBA, men jeg kender det ikke.

Det korte af det lange er, at jeg har investeret i et onlinekursus bestående af adskillige timers video og ditto antal øvelser. Jeg er gået i gang og opdagede, at “betinget formatering” er meget mere interessant og virksomt, end jeg var klar over.

Weekenden skal gå med at komme i gang med videoerne og hygge mig med det. Jeg vil lave øvelserne og herefter tage nogle af mine eksisterende ark og bruge det indlærte på at gøre dem bedre. Det bliver sjovt! Og så må kontraktsret, fagret og § 34 sejle i deres egen sø. Jeg orker det ikke længere.

Post scriptum

Min cyberven oppe på Mors har en ven, der har behov for en hjemmeside. Den har jeg sagt ja til at lave. Lige nu er vedkommende ikke helt klar over, hvad siden skal kunne, men når hun er klar, er jeg også klar. Det bliver også sjovt.

 

/i , /af ,

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Strejke og lockout nærmer sig

Jeg faldt tilfældigt over dette billede på Facebook i dag, og jeg kan godt lide det.

  • For det første er det jo lidt sjovt og samtidig alvor.
  • For det andet ligner det temmelig meget den situation, jeg står i p.t. og det udspil, der kom fra arbejdsgivers side:

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Jeg skrev i går, at jeg følte mig alene i hele dette spil, hvor jeg skal indgå en kontrakt med en ny arbejdsgiver på det private arbejdsmarked, hvilket jeg aldrig har prøvet før.

Det var ikke fair! Og jeg tager mine ord i mig igen. For en chefkonsulent hos Djøf leverer en fremragende støtte og finder kreative, men lovmedholdelige, løsninger. Jeg har sendt hende mindst syv mails og talt med hende mindst fem gange. Hun er professionel og imødekommende hver eneste gang, jeg henvender mig med en ny tanke!

Vi har googlet sammen og drøftet fortolkningerne på en måde, så jeg forstår dem, og kan bringe dem videre til henholdsvis arbejdsgiver og kommune. Jeg føler, vi går ad vejen sammen. Det er meget værd for mig.

Jeg har aldrig haft behov for mit forbund før, men efter 34 års medlemskab … (ja, jeg er blevet gammel) står de der, og gør det, jeg har betalt for hele livet. Jeg er en glad djøffer, og jeg kunne ikke ønske mig mere. Jeg er blevet i djøf, selvom kommunen sagde, at det var der ikke grund til, da jeg overgik til reglerne for fleksjob…. Heldigvis tænkte jeg bedre selv.

Djøf har en fin ordning, hvor man, som indehavende et fleksjobbevis, betaler ca. 300,00 kr. i kvartalet. Normalbidraget er ca. 1.100 kr. i kvartalet.

Hvad er min arbejdskraft værd nu om dage?

Forhåbentlig er hele dette kontraktscirkus snart overstået, og vi kan vende tilbage til opgaverne.

Det er bare sådan, at selvom dette er et fleksjob, selvom arbejdsgiver “løfter det sociale ansvar” og kan sole sig lidt i det, selvom jeg er autodidakt, selvom jeg bare elsker opgaverne og kommer til at leve af min hobby som “webmaster og skribent”, selvom… selvom.. har jeg altså stadig lønmodtagerrettigheder, 28 års anciennitet, en langvarig universitetsuddannelse, en langvarig statslig karriere på højt niveau  osv.

Jeg løfter opgaver, som virksomheden ellers skulle betale en helt anden pris for. Hvis de gik ud i byen og købte mine ydelser, ville den gennemsnitlige timepris være minimum faktor 3,4. Herfra skal naturligvis drages, at jeg ikke er lige så dygtig som et konsulenthus. På den anden side set er jeg altså ikke så ringe, at de ikke skal betale en bare rimelig hyre.

Alt dette beror på skøn under regel og på tillid. Tror arbejdsgiver og jeg på hinanden eller ej? Jeg tror på dem, og de tror også på mig – men på en eller anden måde koster det altså, og det er mig, der betaler! Lige p.t. er det sådan, at jeg sådan set kommer til at betale 25,75 kr. i timen for at få ansættelsesforholdet bragt ind under funktionærlovens regler. Det lyder lidt absurd, men sådan er det.

Den store knast er lige p.t. det med løn under sygdom.

Løn under sygdom i et fleksjob

Når man er i et fleksjob, får arbejdsgiver refusion fra dag 1. Normalt er der en arbejdsgiverperiode på 30 dage, med mindre der er tale om en § 56-aftale.

Bevæggrundene fra lovgivers side er klare og fornuftige: En medarbejder med et fleksjob kan lettere blive syg. Det er jo derfor, man har et fleksjob! Når det er sådan, kompenserer vi arbejdsgivere hurtigere og nemmere. Nemlig: Vi kompenserer arbejdsgiver fra dag et, hvor der ellers er tale om, at den såkaldte arbejdsgiverperiode er på 30 dage. Dette er godt for både medarbejderen i fleksjobbet og arbejdsgiver, og vi bringer fleksjobbere ud i det pulveriserende erhvervsliv, så de ikke bare sidder hjemme og ser TV2’s skod-udsendelser.

Jeg forventer ikke at blive syg, for jeg har det rigtig godt, men i en kontrakt må man tage højde for, at der kan opstår sygdom. Jeg kan ikke garantere for, at jeg ikke igen kan havne 6½ uge på psyk. Jeg håber det ikke. Jeg tror det ikke. Men jeg kan ikke garantere. Det hører med til Bipolar type 1. Og det er denne diagnose, der ligger til grund for fleksjobbet.

At regne baglæns

Jeg har mange års træning i at “regne baglæns”, og det har jeg så gjort endnu engang. Jeg er ret god til Excel på det punkt. Hvis vi skal få enderne til at mødes, lander jeg på 193,25 kr. i timen. Det er ikke meget med 28 års erfaring. Jeg blev kandidat i 1990.

Jeg vil have jobbet, virksomheden har ikke ret mange penge, og den salomoniske løsning er så, at jeg reducerer min gennemsnitlige timeløn mod at komme op på mere end 8 timer, hvorved jeg er inde under funktionærlovens beskyttelsesparagraffer. Sagt med andre ord: Det er mig, der betaler mig for at komme ind under funktionærlovens regler.

  1. Det svarer til en lønnedgang på 11,8 pct.
  2. I forhold til det lønkrav, jeg oprindeligt mødte frem med, er der en tale om en nedgang på 22,7 pct.

Længere kan jeg ikke strække mig. Jeg skal også have min værdighed i behold!

Historik

Den liberale balancemenu, der pt.t. gennemføres, glemmer historikken: Nemlig at vi med den første hovedaftale den 5. september i 1899 fik orden på forholdene mellem arbejdsgivere og arbejdstagerre. Det blev aftalt, at arbejdsgiverne forenede sig i deres grupperinger, og vi arbejdstagere forenede os i vores grupper. Og vi skulle ikke forhandle som enkeltindivider, men vi skulle indgå aftaler som dele af et kollektiv. Af den simple årsag kalder vi det for kollektive overenskomster.

Det er der i jo i virkeligheden ikke meget hokus pokus i – lige til det kommer til konflikt. Så er det Djøf, og alle de andre, skal stå deres prøve. Og alle dem, der ikke plejer at betale for kollektivet, pludselig gerne vil have del i det vi andre har betalt for i mange år. HK-Stat har fx offentligt  bekendtgjort, hvor mange nye medlemmer, de pludselig har fået… Den 28. februar var tallet 1.600, og det var inden Sofie Löhde bekendtgjorde lockouten.

Fagforeningerne har varslet strejke for ca. 10 – 15 pct. af deres medlemmer på det offentlige område. Innovationsministeren har svaret igen med 100 pct. lockout af de offentligt ansatte. Det vil sige, at det er regeringen, med Moderniseringsstyrelsen i baghånden, der lammer samfundet. Det er ikke fagforeningerne!

Disse tal skriger til himlen: det ender med et regeringsindgreb. Regeringen skal bare lige have sparet sammen til et par lønstigninger først… og det gør de ved ikke at betale de offentligt ansatte løn i et par uger. AC tænker godt: De låner deres medlemmer pengene, for af et lån skal man ikke betale skat!

/10 Kommentarer/i /af

Hyklerisk?

Hyklerisk?

Tanker ved død

Det er heldigvis mange år siden, jeg måtte tage afsked med nogen, for det må være svært, hvis det fx er et menneske, man har delt seng og bord med i måske 50 år. Jeg kan slet ikke forestille mig “umisteligheden”, og jeg ved ikke, hvordan jeg ville komme over det, hvis det var mig.

Da jeg i 2006 skulle tage afsked, var det med din mor, som jeg ikke har haft det nemt med. Jeg holdt min egen lille “lit de parade” med hende. Jeg gav hende min fars salmebog med på brystet, og jeg sang to Grundtvigssalmer for hende selvom jeg ikke har en tone i livet. Det var “Julen har englelyd” og “Nu falmer skoven”, som begge blev spillet ved min fars begravelse i november 1972.  Min tanke var, at hun skulle have noget med til det hinsides fra os begge

Prins Henriks død optager åbenbart alle og enhver.

Jeg tændte for TV-avisen kl. 18:30, men den var afløst af en transmission af, hvordan den kongelige familie gik ind i Christiansborg Slotskirke og om, hvordan de kom ud igen. Reporterne havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle underholde seerne, da der jo reelt ikke foregik noget. Man så H.M Dronningen gå ind i slotskirken, og man så hende komme ud igen. Andet foregik der ikke.

Det må ikke misforstås: Jeg har stor respekt for H.M Dronning Margrethe. Men går dette ikke for vidt? Kunne vi ikke lade hende have sin sorg i fred? Hun smiler. Skyldes det, at hun for længst havde indset, at prinsen var alvorligt syg, og at det ville ende, som det gjorde?

Hyklerisk

De seneste dage (siden tirsdag kl.: 23:18) er TV og radio svømmet over med hædersbevisninger til prins Henrik, og det er selvfølgelig dejligt, men er det ikke også hyklerisk?

Har det ikke gennem årene regnet ned med anskuelser om hans dårlige danske sprog, om at han tævede kronprinsen og hans bror, da de var små, at han ikke ville begraves sammen med sin hustru i Roskilde Domkirke – og meget mere. Hvem husker ikke: “Dom Panda dom spiser Bamboo”?

Dårlig smag

Jeg har til tider (måske for ofte?) en ret dårlig smag, og en del af den er Elton Johns sang til Prinsesse Diana. Hun døde i 1997. Hvis en nutidig sangskiver kunne skrive noget til prins Henrik, der kunne måle sig med dette, ville jeg tage hatten af for ham.

21 år efter holder jeg stadig af at høre Elton John med “Lady Diana – Candle in the wind (Goodbye Englands rose)”. Det er sødsuppe, det erkender jeg, men det var tanker fra et folk til en elsket næsten-regent.

Vi ser i disse dage H.M. Dronningen smile til de forsamlede, og det er stort, at hun er i stand til det. Men den folkelighed Prins Henrik pludselig besmykkes med er ikke reel. Danskerne tog ham aldrig reelt til sig i livende live. Pludselig er han vores alles prins. Tro det eller ej – jeg tror ikke på det. Det er noget opdigtet noget.