, ,

Cowboyland?

Pludselig ser verden anderledes ud

Jeg har været i staten i 23+ år. Jeg blev afskediget fra Moderniseringsstyrelsen i 2013 pga sygdom – og set i bagklogskabens ulideligt klare lys er det fuldt forståeligt – eftersom jeg året efter blev diagnostiseret med bipolar type 1, og herefter indlagt ni gange med 188 sengedage. Alt i alt forståeligt. Og ingen piv piv fra mig af den årsag.

Nu er jeg så i begreb med at indgå en ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver i det private erhvervsliv. Det er sørme svært. Jeg føler mig på dybt vand, og det er rigtig svært, for jeg er i Cowboyland med den store pistol for panden. Jeg er som en hund, der løber efter et kødben, jeg aldrig kan nå. Take it or leave it. Det er næsten umuligt at få et fleksjob, og det ved alle arbejdsgivere jo. Med en simpel magtanalyse, er det ikke svært at se, hvem der har fat i den lange ende.

Arbejdsgiver føler sikkert, at de gør noget godt for mig – og det gør de også! – men jeg har altså stadig arbejdstagerrettigheder! Jeg er ikke kun hunden, der løber efter kødbenet…

Fagforening

Jeg er organiseret i Djøf, og det har jeg været siden 1984, hvor jeg blev optaget som studentermedlem. Jeg har aldrig bedt om noget fra dem, for når man er i staten, er ansættelsesvilkår og øvrige vilkår, fx. lokalaftaler og personalehåndbøger, om ansættelsesforholdet jo noget, der bare kører på skinner. Der er en overenskomst, der er en aftale om, at det (selvfølgelig) er funktionærloven, der er gældende, der er taget stilling til løn under sygdom, opsigelsesvarsler i og uden for prøvetiden osv. Som medarbejder behøver man overhovedet ikke tænke på den slags.

Jeg meldte mig ud af A-kassen, da jeg blev bevilget fleksjobbet. Det var på anbefaling fra kommunen, og det var helt korrekt rådgivning. De mente, at jeg også kunne melde mig ud af fagforeningen… Det var ikke det bedste råd, så det gjorde jeg naturligvis ikke. Djøf har en fin ordning med et langt lavere medlemsbidrag, når man er i fleksjob. Det er fint.

Til min dødsdag er jeg i en fagforening. Mine oldeforældre var dele af andelsbevægelsens (og derfor også indirekte af fagbevægelsens)  start, de tog på Rødding Højskole, trods det at de kun havde fem eller måske seks stude på den jyske hede. Morfar var arbejdsmand = “Cementstøber” på Hjallese Beton til han var slidt op, og døde i et baglokale til en skobutik i Svaneke. Det er så trist, og det er bare for at fortælle en flig af årsagen til, at jeg er, og altid har været, organiseret! Jeg tror på kollektivet og fællesskabet. Også når det ikke er moderne.

Cowboyland

Pludselig er jeg så i Cowboyland og underlagt de frie markedskræfters spil, hvor “det kan betale at arbejde”. Alt er overladt til parternes frie forhandling. Jeg synes, det er svært, jfr. billedet med hunden, der løber efter det uopnåelige kødben. Jeg har jo ikke en pind fortstand på den slags. Jeg har aldrig prøvet sådan noget. Pludselig sidder jeg alene ved forhandlingsbordet og skal klare alt det, der plejer bare at være aftalt af nogle, der var langt væk fra mig.

Virksomheden og jeg er heldigvis enige om, at vi “taler”, lige til vi er enige. Vi skal gøre det rigtigt! Vi skal kunne se hinanden i øjnene også om om fem år og og sige “Yes det var det, vi aftalte, og det var korrekt”. De spørger deres bagland – primært ASE, og jeg spørger mit, dvs. Djøf og kommunen. Det er jeg glad for.

Jeg har selvfølgelig kontaktet Djøf, og de er gode. De rådgiver om:

  1. Der bør være en dato for lønforhandling, der fint kan ende med 0 kr., men der bør vel i hvert fald være en aftale om almindelig PL-regulering, da min købekraft ellers vil falde jævnt henover årene. Arbejdsgivers umiddelbare svar er, at det har de ikke råd til, og at de i forvejen har strakt sig langt. Når Djøf regner på min løn, er der ret lang fra det, vi indgår aftale om pr. time til det, Djøf mener, det kan bære… Men jeg vil jo gerne have jobbet, altså “pistolen for panden” og jeg elsker opgaverne. Og der skal selvfølgelig høvles af, fordi jeg er autodidakt og fordi, der er tale om et fleksjob. Men stadig er der en stor difference. Men hvad gør man ikke, når man ad omveje har fundet et fleksjob? Min pointe er, at det ved alle arbejdsgivere godt. De synes, de løfter “det sociale ansvar”, og det kan de gøre næsten uanset hvordan. Hunden logrer med halen og vil gerne have sit kødben… uden at være vidende om, at den aldrig vil få det.
  2. Arbejdsgiver har fået oplyst (fra en eller anden jobkonsulent – en anden2 aktør) at der er ikke tale om et fleksjob! Øh ja.. Men hvis der ikke er tale om et fleksjob, så er der jo tale om et deltidsjob, og så har jeg jo selvfølgelig ikke ret til et fleksløntilskud. Hvad pokker tænker anden2  aktør? Arbejdsgiver har fuldt forståeligt ikke indsigt i den slags – og det har jeg heller ikke. Alligevel er det pludselig, der skal over-/gennemskue den slags. Jeg kan ikke!
  3. Jeg er ikke omfattet af funktionærloven. Det er helt korrekt, når arbejdstiden kun er syv en halv time plus frokost.
  4. Jeg er ikke omfattet af nogen overenskomst.
  5. Der er ingen pension
  6. Der er ingen løn under sygdom. Lovgivningen er sådan set klar nok: Arbejdsgiver får refusion fra dag et, når der er tale om et fleksjob. Arbejdsgiver skriver i kontrakten, at der ikke er løn under sygdom. Fair nok – men hvor kommer pengene til min helt almindelige husholdning så fra? Skal jeg selv betale? Seks uger på psyk. kan blive en dyr affære!
    • Kommunen vrøvler om, at virksomheden skal gå til en eller anden hjemmeside om noget med refusion. Jeg argumenterer:; “Hvordan skal de kunne kræve refusion, når de ikke har haft en udgift?”. Hvor svært kan det være? Herefter henviser de til en anden afdeling, som jeg selv skal kontakte… Suk. Det gør mig så træt, og jeg kan slet ikke overskue det.
    • God sagsbehandling ville være, hvis denne nye konsulent kontaktede den anden afdeling, forelagde problemet, indhentede et svar og vendte tilbage til mig med det. Hvorfor skal jeg selv koordinere arbejdet i kommunens forskellige afdelinger?
    • Djøf har sørget for kontakt til en socialrådgiver. Det er super. Hun har også svaret, men jeg forstår det desværre ikke.
    • For en gangs skyld kan jeg mærke mine kognitive deficitter for alvor.
  7. I kontrakten er angivet, at der i prøvetiden på tre måneder er et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage. Jeg skal altså være på prøve i tre måneder og tre uger… Varslet er formuleret sådan, at der er 14 dages gensidigt varsel både indenfor og uden for prøvetiden. Det giver ikke meget meget mening. Tænker man på principperne i funktionærloven, er dette ret klart til min ulempe.

Jeg vil ikke pive, pive, men jeg synes, dette er hårde ods. Jeg har god støtte fra Djøf, deres socialrådgiver og min bisider fra SIND. Alligevel føler jeg mig alene, eftersom jeg aldrig har prøvet den slags før. Jeg kan næsten ikke mere! Og så må jeg sige, at jeg har mistet sidste rest for ASE, der har leveret paradigmet.

Med Cowboyland in mente vil jeg gå i seng og se noget TV…

5 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Har Djøf mulighed for at sende en bisidder til disse forhandlinger? Kommunen _bør_ sende en repræsentant. Det er jo ikke sådan, at I er på bar bund, området er jo reguleret, Det synes mig bare, at man har glemt at sætte arbejdsgiverne ind i reglerne,

    Og nej, kontrakten kan ikke undertegnes, før den er som den skal være. Det slidsomme skal jobkonsulent/sagsbehandler tage sig af. Det er trods alt et fleksjob og ikke et karrierrespring, hvor det hele hviler på ansøgerens skuldre.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Djøf medvirker indtil videre skriftligt, forstået på den måde, at jeg har fået en lang “klargørende” mail, som jeg har sendt videre til arbejdsgiver. Det er fint nok indtil videre.

      Jeg er blevet ringet op af den fleksjobkonsulent, jeg havde, mens jeg var ledig. Han meldte sig parat til at tale med arbejdsgiver, hvis der er noget vedr. ordningen som sådan, de er i tvivl om. Det er rigtig godt.

      Næh et karrierespring kan det ikke lige siges at være 🙂 Og du har ret i, at området er reguleret. Det, der er vanskeligt, er, at finde frem til baglandet, der kan rådgive om reglerne.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Ved et fleksjob skal arbejdsgiveren give løn under sygdom. Denne løn får arbejdsgiver så refunderet fra kommunen.
    http://sygeguide.dk/hvis-du-er-blevet-syg-fra-dit-arbejde/hvad-skal-jeg-leve-af/fleksjob

    Du må have kommunen på banen til at forklare din arbejdsgiver reglerne, og du må insistere på, at der er tale om et fleksjob.

    I et eller andet omfang synes jeg, at det er urimeligt, at du selv skal forhandle din løn. På den ene side, er det vel ikke rimeligt, at du skal aflønnes som jurist, når du hovedsagelig skal lave webdesign. Problemet er så, hvad sådan en “videnansvarlig” (newspeak for webmaster) rettelig kan oppebære.

    Det er heller ikke rimeligt, at du skal sige ja til at sidde til den samme løn, indtil du dør. Kommunens repræsentant må træde i karakter!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Som altid er vi enige!

      Det med løn under sygdom er åbenbart ikke så enkelt. Socialrådgiveren, der er associeret med Djøf, forklarede en masse, men jeg forstod det desværre ikke rigtigt. Jeg har bedt hende sende et udkast til, hvordan det bør formuleres, når det skal være korrekt.

      Djøg har kigget på lønnen for en webmaster, og det er derfor, de er kommet til et noget andet beløb. Men fra det tal skal naturligvis fratrækket, at jeg er autodidakt, og at det er et fleksjob, ford jeg har nogle “mangler”. Men der ville da være noget, vi kunne tale om 1. april 2019. For mig er det heller ikke så meget lønnen, det handler om. Det er mere alt det udenoms.

      Kommunen er ikke til noget som helst. De vrøvler, fx om det med at arbejdsgiver skal have refusion… for **** de har jo ikke en udgift ved sygdom. Jeg har læst samme link som dig, og mange andre. Og jeg tillader mig bare at spørge: Hvem skal så betale sygdom? Der er to muligheder: 1) kommunen eller 2) mig. Nu venter jeg at høre hvad Djøfs socialrådgiver siger.

      Jeg skriver først under, når jeg – og dem jeg spørger til råds – mener, at kontrakten er i orden. Djøf er superskarpe. Jeg er sindssygt pernittengrynet/nøjeregnende med, hvad jeg skriver under på. Det har jeg sagt til arbejdsgiver, og det forstår de godt. Så det er jo fint nok. Jeg kan bare mærke, at dette er slidsomt (er lig ikke godt) for mig

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *