Tag Archive for: Lovgivning

Nordic Waste er banditter i habitter

Nordic Waste er banditter i habitter

Jura, etik og moral

Nordic Waste er banditter i habitter

Nordic Waste er banditter i habitterHvor er det altså synd, at Nordic Waste nu har erklæret sig konkurs og slet ikke har råd til at betale for det miljøsvineri, man står bag. Men teksten “Vi giver jorden nyt liv” til logoet er jo helt korrekt …

Da der var overskud på bundlinjen, havde man ingen problemer med at trække overskuddet ud af virksomheden og sætte det ind på ejerens private konto. Det har været medvirkende til at gøre Torben Østergaard-Nielsen til landets sjette rigeste person. Han er god for ca. 40 mia. kr.

Nu har selskabet altså erklæret sig konkurs, så den juridiske person bag miljøsvineriet findes ikke længere. Og umiddelbart har hverken Randers Kommune eller staten et sted at gøre sit krav gældende. Juraen er for så vidt klar nok. Det svarer lidt til, at jeg heller ikke hæfter for naboens gæld, (hvis de har en sådan).

Men etikken og moralen kan der i høj grad stilles spørgsmål til. Kan det virkelig være sandt, at man i årevis scorer kassen, men når der opstår problemer, lukker man bare butikken? Jeg er forarget.

Jordskreddet bevæger sig lige nu med 7,2 meter om dagen. 100 mennesker og 80 lastbiler har siden den 19. december 2023 arbejdet i døgndrift med at køre den forurenede jord væk, så den ikke lander i Alling Å eller oversvømmer landsbyen Ølst.

Nu får vi snart tøvejr. Tøvejret betyder mere væde, og så vil jordskreddet bevæge sig endnu hurtigere. Vi står med en miljøkatastrofe, der minder om den Grindstedværket efterlod sig. Miljøstyrelsen og Cowi anslår i fællesskab, at det vil kunne tage flere år at rydde op. Og at det vil koste milliarder af kroner.

Pressemødet med miljøministeren og justitsministeren

Kl. 13:30 viste DR pressemødet med de to ministre. De var også forargede, og det var forståeligt. Regeringen er på hælene og vil gøre alt, hvad man kan, for at sikre det velkendte princip i miljøretten, der kaldes “Forureneren betaler”. Der er nok også et par stemmer i det. Senere på dagen vil de orientere samtlige Folketingets partier.

Peter Hummelgaard oplyste, at man med lup læser aktieselskabsloven, konkursloven og et tredje regelsæt. Det er selvfølgelig fint, men skal der ændringer til, vil de vel først gælde for fremtiden? Vi bruger jo heldigvis ikke bebyrdende lovgivning med tilbagevirkende kraft. (Som en parentes vi ikke kan være stolte af: retsopgøret efter besættelsen …). Det gælder i hvert fald i straffeloven, og nogle mener, at man kan slutte analogt derfra til anden lovgivning. Det har jeg ikke forstand på. Det forekommer mig bare at være mest rigtigt, at begår man en lovovertrædelse af en eller anden art, skal man være klar over, at det er det, man gør, og at man kan pådrage sig en sanktion. Det modsatte hører til i bananrepublikker!

Havde Nordic Waste ikke en forsikring?

For miljøforurenende virksomheder som Nordic Waste, burde der være en lovpligtig forsikringsordning (jeg ved ikke, om en sådan allerede eksisterer). Og som noget helt centralt burde forsikringsdækningen også gælde efter virksomhedens konkurs eller anden form for lukning. Ellers kan det jo være ligegyldigt. Svineriet og dets virkning viser sig jo ofte først flere år efter virksomhedernes lukning.

Hvem husker ikke både Grindstedværket og Cheminova, der anlagde et affaldsdepot på høfde 42? Jeg kan sagtens huske det, og der er af og til røster om nye sygdomme, som de ellers loyale arbejdere nu mener måske stammer fra giften. Det drejer sig både om forskellige former for cancer og vist nok også ALS.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Noget om lov om ophavsret

Noget om lov om ophavsret

Der stjæles med arme og ben

Noget om lov om ophavsret

Forleden fandt jeg på docplayer.dk 324 A4-sider (i form af et PDF-dokument) min webbaserede “stedliste”. For hvert sted på min liste var angivet de personer, jeg, via min slægtsforskning, kan knytte til stedet. Jeg genkendte uden videre alle steder og alle personer. 324 sider er lige godt mange. Jeg var ikke angivet som kilde, der var ikke en henvisning til min TNG-side og jeg var ikke citeret. Men jeg var sur. Jeg forsøgte at finde frem til personen, der havde uploaded listen, men det lykkedes ikke.

I stedet skrev jeg til tjenesten docplayer.dk, at der var tale om en klar overtrædelse af min ophavsret og krævede, de straks fjernede materialet. I dag har jeg fået en mail om, at de har fjernet det, og man får ganske rigtigt en 404-side (det er sådan en “Siden findes ikke”-side), hvis man prøver at tilgå linket. Det er jo fint nok. Om 6 – 12 måneder kan siden nok heller ikke findes med Google.

Siden har jeg så forsøgt at finde ud af, hvad docplayer.dk er. Det viser sig at være  en russisk-ejet “tjeneste” med base i Moskva, der, under dække af navne på afdøde personer, som de finder på afdøde.dk,

tilbyder dig praktiske og gratis værktøjer til at offentliggøre og dele information. Ved at bruge vores websted kan du nemt finde bøger til at forberede dig til eksamen, færdige referat, studerendes opgaver og vejledninger i forskellige emner. Ressourcens undervisningsbibliotek har tusindvis af lærebøger, artikler og bøger i en række fagområder.

De høster internettet ganske systematisk, og offentliggør andres artikler, som om de var skrevet af den person, de finder på afdøde.dk. Det er en velorganiseret og systematiseret form for krænkelse af lov om ophavsret, og stedet burde uden videre lukkes. Tjenesten tjener styrtende med penge via nogle reklamer. Jeg er ikke helt klar over, hvordan det foregår, og selv ser jeg aldrig reklamer, da jeg har købt et program, der sorterer dem fra. Jeg gider ikke se alt det skrammel.

Dansk Journalistforbund har været efter dem

I sommeren 2016 var Dansk Journalistforbund efter dem, men der kom vist aldrig rigtig noget ud af det. Forbundets holdning var, at dk-hostmaster skulle høje med indholdet af danske domæner. Det kunne dk-hostmaster selvfølgelig ikke gå ind på. Hvordan skulle de dog kunne holde øje med, om en domæneejer bruger sit domæne til lovlige eller kriminelle aktiviteter?

Dansk Journalistforbund kom ind i sagen efter en artikel på journalisten.dk, der havde overskriften “Det her er internettets værste mareridt“. Forbundet svarede blandt andet “Nej det kan blive meget værre”, og det havde de ganske ret i.

Hvis du har en hjemmeside, kan du jo prøve at søge på “tjenesten” og se, om de også har publiceret noget af dit materiale.

Ophavsretten er svær at håndhæve

Lov om ophavsret er svær at læse. Selv artikler, der prøver at forklare loven, er svære at læse. I mit tilfælde, er der nu ikke tvivl om, at jeg har ophavsretten, men den er stort set umulig at håndhæve, med mindre man er velhavende og har god tid, siger mediejurist Peter Lind Nielsen, der blandt andet er specialiseret i det digitale område.

Den bedste artikel om ophavsret, jeg nogensinde har læst, er skrevet af min tidligere kollega Anne Mette Broberg fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Den har titlen “Slægtsforskning, ophavsret og Internet” og kan findes her. Hun forklarer på jævnt dansk, hvornår man har ophavsret til sit materiale, og selv om artiklen om et par måneder kan fejre sin 16 års fødselsdag, så er principperne stadig gældende, da de er helt fundamentale.

Mette skriver blandt andet:

Ophavsretten handler på den ene side om at beskytte en kreativ og intellektuel indsats, men handler på den anden side også om, at gøre kultur og viden tilgængelig for alle. Ophavsretten er derfor en balance mellem et behov for at beskytte den indsats, som en enkelt person har gjort, men samtidig ikke at opstille så stramme regler at alle andre personer er hæmmet i deres handlinger på en urimelig måde. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ophavsret ikke giver en eneret til viden.

For at få ophavsretten til en artikel, en hjemmeside, en slægtstavle, et billede eller lignende, er der tre grundlæggende krav, der skal være opfyldt. Der skal være:

* en ophavsmand,
* tale om et litterært eller kunstnerisk værk, og
* tale om et værk, det vil sige at produktet skal have værkshøjde

Med udgangspunkt i Mettes artikel er jeg ikke i tvivl om, at jeg har ophavsretten til de 324 A4-siders stedregister og alle de andre 52 af mine artikler, der findes på docplayer.dk.

Alt for meget negativ energi

Jeg er ved at nå dertil, at hvis jeg ikke vil kopieres, må jeg undlade at lægge ting på nettet og så lukke min hjemmeside. Jeg bliver så/alt for rasende, når jeg kan se, mine rettigheder overtrædes, fx når en såkaldt slægtsforsker har kopieret hundredvis af mine personer, som han ikke selv har en relation til, og når man søger efter de pågældende personer med Google, kommer man ofte til hans hjemmeside, før man kommer til min. Han mener, jeg ikke forstår, at vi “hjælper hinanden” – jeg mener, han er en simpel tyveknægt. Han kunne da i det mindste angive mig som kilde. Han kan ikke tilrane sig yderligere informationer, da jeg har fundet en vej til at udelukke ham og en lignende, der også stjæler med arme og ben, via en simpel kode i den fil, der hedder .htaccess. Men det de allerede har hugget, er der jo ikke noget at stille op med.

På den anden side set har jeg stor glæde af at skrive og jeg har meget sjov ud af min TNG-side, hvor slægtsdata befinder sig. Mht. sidstnævnte lever jeg i det lønlige håb, at der en dag er en – gerne flere – der leverer mig nogle valide oplysninger. På den anden side set er det endnu ikke sket, så sandsynligheden er nok lille. Jeg er kommet med i et fællesskab, hvor der sidder mange meget dygtige TNG-folk fra hele verden. Og det er både spændende og lærerigt. Jeg har fået mange input fra dem, fx fra dem der koder udvidelser til TNG (MODs). Som modydelse har jeg oversat forskellige hjælpetekster og forklaringer i MODs til dansk. Når jeg nu ikke kan kode, kan jeg da i hvert fald dansk.

Der er også for meget negativ energi knyttet til SEO-firmaet Morningscore (historien kommer en anden dag) og til Microsoft, som jeg fortsat kæmper med (den historie kommer også). Måske skal jeg bare lade det ligge og lave det, der gør mig glad – det irriterer mig bare grænseløst at have spildt samlet set 9.000 kr. på kun et kalenderår.

Microsoft er nok ligeglad med en dårlig anmeldelse på Trustpilot, men det er Morningscore helt sikkert ikke, eftersom de kun har fire i alt. Det er desværre den eneste reaktionsmulighed, jeg har, efter de ikke har rettet op på de mange fejl, jeg har påpeget i deres system siden den 23. oktober 2021.

, , ,

Forordningshumor: GDPR

Forordningshumor: GDPR

Næsten “compliant”

Forordningshumor: GDPR

At være compliant betyder, at du som virksomhed har fastlagt nogle processer og retningslinjer for at sikre at overholde de krav og regulativer, der findes. Kilde: Bisnode

Nu er jeg den lykkelige indehaver af både en cookiepolitik og en privatlivspolitik, hvilket man er forpligtet til, når man driver en hjemmeside. Forordningen (GDPR) er jo fin og fornuftig, når man taler virksomheder, marketing, økonomi, personfølsomme oplysninger om helbred, seksualitet, trosretninger og jeg ved ikke hvad.

Det er straks lidt sværere at få det til at give mening, når man bare har en hjemmeside, der sætter en cookie, når brugeren bevæger sig rundt på siden eller selv – af egen fri vilje – indtaster en kommentar.

Når det kun er lige ved og næsten, skyldes det, at jeg simpelthen ikke kan finde noget om, hvordan jeg skal forholde mig, når mine navneservere peger på Cloudflare, der står i USA, og forordningen er et europæisk regulativ. Nu har jeg så bare skrevet, at det mangler. Så har jeg da vist min gode vilje.

Jeg har med vilje prøvet at putte en anelse humor ind i privatlivspolitikken – så hvis der engang om fem år skulle være nogen, der læser den, får de muligvis et smil på læben. Så har jeg da fået lidt ud af de timer, jeg har kastet efter projektet.

Noget om snakken?

WordPress, som er mit blogsystem, har lavet en rigtig god og inspirerende skabelon, man kan gå frem efter, så man får det væsentligste med.

Og mange udbydere af alle mulige andre webtjenester har fint indrettet deres sider, så man fx kan opdatere en formular eller lignende, der så uden videre viser de felter, man skal tilføje og herefter oversætte til dansk. Det gælder fx Mailchimp, der er et nyhedsbrevssystem.

Mit nyhedsbrev har 114 abonnenter. Af dem havde 14 valgt ikke længere at ville modtage det; herudover var en enkelt død. Men de 14 fandtes alligevel i databasen, hvilket undrer mig noget. Nu er de selvfølgelig slettet, og så giver det hele måske alligevel en smule mening.

Jeg synes, det var lidt tungt at komme igennem – men nu er det overstået, næsten da.

, ,

Gætte-Per

Gætte-Per

Privatlivsindstillinger

Jeg har de seneste par dage fået mindst 25 e-mails fra alle mulige websteder om, at de har opdateret deres privatlivsindstillinger, og det vil de nu gerne fortælle mig om. I virkeligheden er jeg temmelig ligeglad med det. Men det er jo i virkeligheden godt, at de fortæller mig, at de overholder gældende lovgivning. På den anden side forventer jeg da, at de gør det; det er vel ikke noget at skilte med?

GDPR

Hvis man nu siger “Gætte-Per” rigtig hurtigt, så lyder det næsten som GDPR, som er det korte navn for den nye europæiske persondataforordning, der for alvor trådte i kraft i går den 25. maj. Når det er en forordning, træder den uden videre i kraft i alle medlemsstaterne to år efter offentliggørelsen i EU-tidende. Der kræves ikke yderligere national lovgivning – den er “umiddelbart anvendelig” modsat et direktiv, der skal indskrives i staternes egen lovgivning efter behandling i staternes egne parlamenter.

Det positive

Der er flere positive ting i forordningen – fx:

  • “The right to be forgotten”. Fordi man fx en gang har tilmeldt sig et nyhedsbrev, bør man vel ikke være registreret der til evig tid?
  • Taler vi offentlige registre: Det er borgernes data! Myndighederne får faktisk bare lov at benytte dem i en kort periode. Hvis de har behov for dataene i længere tid, skal de indhente et nyt samtykke. Jeg kan ikke lade være at mene, at der er noget sundt i det. Hvis data bliver noget “stationært”, får man ikke taget stilling til, om man stadig har behov for dem. De hober sig bare op år efter år.

Det tåbelige

Jeg bliver nødt til at bruge dagen i morgen på at hitte ud af, hvad det betyder for de tre sider, jeg administrerer. Der er noget med nogle cookies. Det er ikke en videre fed måde at bruge en søndag på, men jeg tør ikke lade være, da bødestørrelserne er op til fire pct. af omsætningen.

Mine sider er absolut altruistiske, der er ikke så meget som halvtreds øre knyttet til dem andet end det, jeg selv betaler for at drive dem, men så er der sikkert en anden form for sanktion.

Så jeg bliver nødt til at få styr på det.

WordPress, som siderne ligger i, har lavet nogle forskellige vejledninger, og noget man kan copy/paste. Men det skal vel i det mindste oversættes til dansk?

Jeg er medlem af en fin Facebookgruppe om GDPR, der er nok noget at nappe der! Hurra for Facebook.