Indlæg

,

Da Maren Rasmusdatter udstod Kirkens Disciplin

Kilde til topbilledet: “Af Bococo – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=19394627”

Slægtsforskning i Nørvang Herred

Da Maren Rasmusdatter udstod Kirkens Disciplin

Som led i oprydningen er jeg vendt tilbage til Nørvang Herred i Vejle Amt. Et af mine favoritsogne er Thyregod, hvor jeg har adskillige aner i adskillige generationer. Det var et af de sogne, jeg i sin tid begyndte med, så der er meget at se på, og der findes mange gode materialer at tage udgangspunkt i.

Poul Jensen fra Øster Nykirke Sogn gifter sig i 1745 med Mette Olufsdatter. Mette er en 4 * tipoldefars søster.

De får fire børn i Dørken (en lille lokalitet i Thyregod), og derefter rejser de fra Dørken, men ingen ved rigtig, hvor de rejser hen. Hverken Villy M. Sørensen dernede i München eller Ejnar Bjerre, der begge ved alt om Nørvang Herred, ved, hvor de bliver af.

Ved vielsen i 1745 står der om Poul Jensen, at han er fra Øster Nykirke. Jeg tror ikke på, at han skulle være født der. Villy har udskrevet alt fra 1700 til 1714, og jeg har selv gennemgået sognets kirkebog fra 1715 til og og med 1728. Der er ikke døbt en eneste dreng ved navn Poul. Der er indførsler, hvor selve “navnefeltet” er tomt. Om der skulle have stået Poul der, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Jeg fandt godt nok ikke det, jeg ledte efter, men kirkebogen var alligevel interessant. Præsten i Øster Nykirke er særdeles bibelstærk og citerer gang på gang det 6. bud (Du må ikke bedrive hor).

Der var adskillige som disse:

In Nomine Jesu Anno 1717

Dom. 5.(?) post Trin. udstod Maren Rasmus Datter i Nør
kollemorten Kirkens Disciplin for hendes forseelse
mod d 6te Bud og udlagde til Barnefader en af de
Svenske fanger ved navn Anders Hansøn.

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Øster Nykirke, 1700-1800, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 60 af 177 opslag (ve. side)

Jeg har skrevet flere artikler om koblingen mellem biblen og koblingen til Danske Lov og barnedrab.

De svenske krigsfanger må vel have gået frit rundt i modsætning til at have siddet i et fangehul et eller andet sted, ellers kunne de jo ikke blive fædre.

Når vi tale om svenskekrigene, tænker vi vel mest på disse i starten af 1700-tallet, der var en del af Store Nordiske Krig, men oversigten på Wikipedia viser, at der er adskilligt flere tilfælde, hvor vi har raget uklar med svenskerne.

Mange årsager til kirketugt

En dag, jeg får tid 🙂 , laver jeg en “lovsamling for slægtsforskere”. Jeg synes, der er så mange bestemmelser, jeg søger frem gang på gang. Og andre har det måske på samme måde? Tænk hvis der nu fandtes en liste, man bare kunne slå op i sådan lidt a la “arver adoptivbørn de biologiske forældre?” eller “hvor står det, at børnene skulle døbes inden for den første uge?” eller “Hvornår overgik vi fra at henrette med sværd til at henrette med øxe?”

Danske Lov 5-2-6 mv.

Jeg har altid troet, at forældrene skyndte sig at få børnene døbt, så de – hvis børnene døde som små – undgik fortabelsen (himmel fremfor helvede). Men det var helt forkert.

Det fremgår direkte af Danske Lov (DL) 5-2-6, at forældre, der ikke opfyldte deres kirkelige forpligtelse til at lade deres børn døbe inden otte dage efter fødslen, fik en bøde på 20 lod sølv. Hvis du vil følge linket, har du bestemmelsen på browserens side 114 af 473:

“Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte uden Kirken over otte Dage,
efterat de ere føde, skal have forbrut tyve Lod Sølv til næste Hospi-
tal, som af Kongens Befalningsmand, eller Stædets Øvrighed, skal
indkrævis, som de agte at forsvare. Dersom Børnene ere svage,
have hver Christne Forældre saadant tilbørlig i Agt at tage, at ingen
Saligheds Middel bliver ved nogen Forsømmelse efterlat”

De næste 2 bestemmelser er også vigtige for slægtsforskere:

DL 5-2-8 lyder:

“Børn, som for deris Svagheds Skyld ere hiemmedøbte, skulle, saa snart de komme til pas,
føris til Kirken, og deris Daab af Præsten
stadfæstis og forkyndis i Faddernis Nærværelse paa den sædvanlige Maade.”

Af og til har jeg på fornemmelsen, at der er usædvanligt mange børn i et sogn, der hjemmedøbes “formedelst svaghed”. Om det er snyd eller rigtigt, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Også dåbsforordningen af 30/5 1828 fastsatte tvangsmidler (i praksis bøder til fattigkassen) for forældre, der ikke inden for en vis tid lod deres børn døbe.

Ved lov af 4/3 1857 ophævedes disse tvangsmidler, og der findes herefter ikke længere retsmidler til gennemtvingelse af børns dåb. (Kilde: August Roesen “Dansk kirkeret” side 77).

Kort om oprydningen

Det går stadig fremad med oprydningen – men langsomt, da jeg finder personer i Thyregod, jeg troede, jeg var færdig med, men hvor jeg alligevel ikke er tilfreds med kildeangivelserne, og hvor transskriptionerne er mangelfulde.

Ergo må jeg på den igen. Det tager sin tid at være perfektionist.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Nordic Waste er banditter i habitter

Nordic Waste er banditter i habitter

Jura, etik og moral

Nordic Waste er banditter i habitter

Nordic Waste er banditter i habitterHvor er det altså synd, at Nordic Waste nu har erklæret sig konkurs og slet ikke har råd til at betale for det miljøsvineri, man står bag. Men teksten “Vi giver jorden nyt liv” til logoet er jo helt korrekt …

Da der var overskud på bundlinjen, havde man ingen problemer med at trække overskuddet ud af virksomheden og sætte det ind på ejerens private konto. Det har været medvirkende til at gøre Torben Østergaard-Nielsen til landets sjette rigeste person. Han er god for ca. 40 mia. kr.

Nu har selskabet altså erklæret sig konkurs, så den juridiske person bag miljøsvineriet findes ikke længere. Og umiddelbart har hverken Randers Kommune eller staten et sted at gøre sit krav gældende. Juraen er for så vidt klar nok. Det svarer lidt til, at jeg heller ikke hæfter for naboens gæld, (hvis de har en sådan).

Men etikken og moralen kan der i høj grad stilles spørgsmål til. Kan det virkelig være sandt, at man i årevis scorer kassen, men når der opstår problemer, lukker man bare butikken? Jeg er forarget.

Jordskreddet bevæger sig lige nu med 7,2 meter om dagen. 100 mennesker og 80 lastbiler har siden den 19. december 2023 arbejdet i døgndrift med at køre den forurenede jord væk, så den ikke lander i Alling Å eller oversvømmer landsbyen Ølst.

Nu får vi snart tøvejr. Tøvejret betyder mere væde, og så vil jordskreddet bevæge sig endnu hurtigere. Vi står med en miljøkatastrofe, der minder om den Grindstedværket efterlod sig. Miljøstyrelsen og Cowi anslår i fællesskab, at det vil kunne tage flere år at rydde op. Og at det vil koste milliarder af kroner.

Pressemødet med miljøministeren og justitsministeren

Kl. 13:30 viste DR pressemødet med de to ministre. De var også forargede, og det var forståeligt. Regeringen er på hælene og vil gøre alt, hvad man kan, for at sikre det velkendte princip i miljøretten, der kaldes “Forureneren betaler”. Der er nok også et par stemmer i det. Senere på dagen vil de orientere samtlige Folketingets partier.

Peter Hummelgaard oplyste, at man med lup læser aktieselskabsloven, konkursloven og et tredje regelsæt. Det er selvfølgelig fint, men skal der ændringer til, vil de vel først gælde for fremtiden? Vi bruger jo heldigvis ikke bebyrdende lovgivning med tilbagevirkende kraft. (Som en parentes vi ikke kan være stolte af: retsopgøret efter besættelsen …). Det gælder i hvert fald i straffeloven, og nogle mener, at man kan slutte analogt derfra til anden lovgivning. Det har jeg ikke forstand på. Det forekommer mig bare at være mest rigtigt, at begår man en lovovertrædelse af en eller anden art, skal man være klar over, at det er det, man gør, og at man kan pådrage sig en sanktion. Det modsatte hører til i bananrepublikker!

Havde Nordic Waste ikke en forsikring?

For miljøforurenende virksomheder som Nordic Waste, burde der være en lovpligtig forsikringsordning (jeg ved ikke, om en sådan allerede eksisterer). Og som noget helt centralt burde forsikringsdækningen også gælde efter virksomhedens konkurs eller anden form for lukning. Ellers kan det jo være ligegyldigt. Svineriet og dets virkning viser sig jo ofte først flere år efter virksomhedernes lukning.

Hvem husker ikke både Grindstedværket og Cheminova, der anlagde et affaldsdepot på høfde 42? Jeg kan sagtens huske det, og der er af og til røster om nye sygdomme, som de ellers loyale arbejdere nu mener måske stammer fra giften. Det drejer sig både om forskellige former for cancer og vist nok også ALS.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Noget om lov om ophavsret

Noget om lov om ophavsret

Der stjæles med arme og ben

Noget om lov om ophavsret

Forleden fandt jeg på docplayer.dk 324 A4-sider (i form af et PDF-dokument) min webbaserede “stedliste”. For hvert sted på min liste var angivet de personer, jeg, via min slægtsforskning, kan knytte til stedet. Jeg genkendte uden videre alle steder og alle personer. 324 sider er lige godt mange. Jeg var ikke angivet som kilde, der var ikke en henvisning til min TNG-side og jeg var ikke citeret. Men jeg var sur. Jeg forsøgte at finde frem til personen, der havde uploaded listen, men det lykkedes ikke.

I stedet skrev jeg til tjenesten docplayer.dk, at der var tale om en klar overtrædelse af min ophavsret og krævede, de straks fjernede materialet. I dag har jeg fået en mail om, at de har fjernet det, og man får ganske rigtigt en 404-side (det er sådan en “Siden findes ikke”-side), hvis man prøver at tilgå linket. Det er jo fint nok. Om 6 – 12 måneder kan siden nok heller ikke findes med Google.

Siden har jeg så forsøgt at finde ud af, hvad docplayer.dk er. Det viser sig at være  en russisk-ejet “tjeneste” med base i Moskva, der, under dække af navne på afdøde personer, som de finder på afdøde.dk,

tilbyder dig praktiske og gratis værktøjer til at offentliggøre og dele information. Ved at bruge vores websted kan du nemt finde bøger til at forberede dig til eksamen, færdige referat, studerendes opgaver og vejledninger i forskellige emner. Ressourcens undervisningsbibliotek har tusindvis af lærebøger, artikler og bøger i en række fagområder.

De høster internettet ganske systematisk, og offentliggør andres artikler, som om de var skrevet af den person, de finder på afdøde.dk. Det er en velorganiseret og systematiseret form for krænkelse af lov om ophavsret, og stedet burde uden videre lukkes. Tjenesten tjener styrtende med penge via nogle reklamer. Jeg er ikke helt klar over, hvordan det foregår, og selv ser jeg aldrig reklamer, da jeg har købt et program, der sorterer dem fra. Jeg gider ikke se alt det skrammel.

Dansk Journalistforbund har været efter dem

I sommeren 2016 var Dansk Journalistforbund efter dem, men der kom vist aldrig rigtig noget ud af det. Forbundets holdning var, at dk-hostmaster skulle høje med indholdet af danske domæner. Det kunne dk-hostmaster selvfølgelig ikke gå ind på. Hvordan skulle de dog kunne holde øje med, om en domæneejer bruger sit domæne til lovlige eller kriminelle aktiviteter?

Dansk Journalistforbund kom ind i sagen efter en artikel på journalisten.dk, der havde overskriften “Det her er internettets værste mareridt“. Forbundet svarede blandt andet “Nej det kan blive meget værre”, og det havde de ganske ret i.

Hvis du har en hjemmeside, kan du jo prøve at søge på “tjenesten” og se, om de også har publiceret noget af dit materiale.

Ophavsretten er svær at håndhæve

Lov om ophavsret er svær at læse. Selv artikler, der prøver at forklare loven, er svære at læse. I mit tilfælde, er der nu ikke tvivl om, at jeg har ophavsretten, men den er stort set umulig at håndhæve, med mindre man er velhavende og har god tid, siger mediejurist Peter Lind Nielsen, der blandt andet er specialiseret i det digitale område.

Den bedste artikel om ophavsret, jeg nogensinde har læst, er skrevet af min tidligere kollega Anne Mette Broberg fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Den har titlen “Slægtsforskning, ophavsret og Internet” og kan findes her. Hun forklarer på jævnt dansk, hvornår man har ophavsret til sit materiale, og selv om artiklen om et par måneder kan fejre sin 16 års fødselsdag, så er principperne stadig gældende, da de er helt fundamentale.

Mette skriver blandt andet:

Ophavsretten handler på den ene side om at beskytte en kreativ og intellektuel indsats, men handler på den anden side også om, at gøre kultur og viden tilgængelig for alle. Ophavsretten er derfor en balance mellem et behov for at beskytte den indsats, som en enkelt person har gjort, men samtidig ikke at opstille så stramme regler at alle andre personer er hæmmet i deres handlinger på en urimelig måde. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ophavsret ikke giver en eneret til viden.

For at få ophavsretten til en artikel, en hjemmeside, en slægtstavle, et billede eller lignende, er der tre grundlæggende krav, der skal være opfyldt. Der skal være:

* en ophavsmand,
* tale om et litterært eller kunstnerisk værk, og
* tale om et værk, det vil sige at produktet skal have værkshøjde

Med udgangspunkt i Mettes artikel er jeg ikke i tvivl om, at jeg har ophavsretten til de 324 A4-siders stedregister og alle de andre 52 af mine artikler, der findes på docplayer.dk.

Alt for meget negativ energi

Jeg er ved at nå dertil, at hvis jeg ikke vil kopieres, må jeg undlade at lægge ting på nettet og så lukke min hjemmeside. Jeg bliver så/alt for rasende, når jeg kan se, mine rettigheder overtrædes, fx når en såkaldt slægtsforsker har kopieret hundredvis af mine personer, som han ikke selv har en relation til, og når man søger efter de pågældende personer med Google, kommer man ofte til hans hjemmeside, før man kommer til min. Han mener, jeg ikke forstår, at vi “hjælper hinanden” – jeg mener, han er en simpel tyveknægt. Han kunne da i det mindste angive mig som kilde. Han kan ikke tilrane sig yderligere informationer, da jeg har fundet en vej til at udelukke ham og en lignende, der også stjæler med arme og ben, via en simpel kode i den fil, der hedder .htaccess. Men det de allerede har hugget, er der jo ikke noget at stille op med.

På den anden side set har jeg stor glæde af at skrive og jeg har meget sjov ud af min TNG-side, hvor slægtsdata befinder sig. Mht. sidstnævnte lever jeg i det lønlige håb, at der en dag er en – gerne flere – der leverer mig nogle valide oplysninger. På den anden side set er det endnu ikke sket, så sandsynligheden er nok lille. Jeg er kommet med i et fællesskab, hvor der sidder mange meget dygtige TNG-folk fra hele verden. Og det er både spændende og lærerigt. Jeg har fået mange input fra dem, fx fra dem der koder udvidelser til TNG (MODs). Som modydelse har jeg oversat forskellige hjælpetekster og forklaringer i MODs til dansk. Når jeg nu ikke kan kode, kan jeg da i hvert fald dansk.

Der er også for meget negativ energi knyttet til SEO-firmaet Morningscore (historien kommer en anden dag) og til Microsoft, som jeg fortsat kæmper med (den historie kommer også). Måske skal jeg bare lade det ligge og lave det, der gør mig glad – det irriterer mig bare grænseløst at have spildt samlet set 9.000 kr. på kun et kalenderår.

Microsoft er nok ligeglad med en dårlig anmeldelse på Trustpilot, men det er Morningscore helt sikkert ikke, eftersom de kun har fire i alt. Det er desværre den eneste reaktionsmulighed, jeg har, efter de ikke har rettet op på de mange fejl, jeg har påpeget i deres system siden den 23. oktober 2021.

, , ,

Forordningshumor: GDPR

Forordningshumor: GDPR

Næsten “compliant”

Forordningshumor: GDPR

At være compliant betyder, at du som virksomhed har fastlagt nogle processer og retningslinjer for at sikre at overholde de krav og regulativer, der findes. Kilde: Bisnode

Nu er jeg den lykkelige indehaver af både en cookiepolitik og en privatlivspolitik, hvilket man er forpligtet til, når man driver en hjemmeside. Forordningen (GDPR) er jo fin og fornuftig, når man taler virksomheder, marketing, økonomi, personfølsomme oplysninger om helbred, seksualitet, trosretninger og jeg ved ikke hvad.

Det er straks lidt sværere at få det til at give mening, når man bare har en hjemmeside, der sætter en cookie, når brugeren bevæger sig rundt på siden eller selv – af egen fri vilje – indtaster en kommentar.

Når det kun er lige ved og næsten, skyldes det, at jeg simpelthen ikke kan finde noget om, hvordan jeg skal forholde mig, når mine navneservere peger på Cloudflare, der står i USA, og forordningen er et europæisk regulativ. Nu har jeg så bare skrevet, at det mangler. Så har jeg da vist min gode vilje.

Jeg har med vilje prøvet at putte en anelse humor ind i privatlivspolitikken – så hvis der engang om fem år skulle være nogen, der læser den, får de muligvis et smil på læben. Så har jeg da fået lidt ud af de timer, jeg har kastet efter projektet.

Noget om snakken?

WordPress, som er mit blogsystem, har lavet en rigtig god og inspirerende skabelon, man kan gå frem efter, så man får det væsentligste med.

Og mange udbydere af alle mulige andre webtjenester har fint indrettet deres sider, så man fx kan opdatere en formular eller lignende, der så uden videre viser de felter, man skal tilføje og herefter oversætte til dansk. Det gælder fx Mailchimp, der er et nyhedsbrevssystem.

Mit nyhedsbrev har 114 abonnenter. Af dem havde 14 valgt ikke længere at ville modtage det; herudover var en enkelt død. Men de 14 fandtes alligevel i databasen, hvilket undrer mig noget. Nu er de selvfølgelig slettet, og så giver det hele måske alligevel en smule mening.

Jeg synes, det var lidt tungt at komme igennem – men nu er det overstået, næsten da.