Hyklerisk?

Tanker ved død

Det er heldigvis mange år siden, jeg måtte tage afsked med nogen, for det må være svært, hvis det fx er et menneske, man har delt seng og bord med i måske 50 år. Jeg kan slet ikke forestille mig “umisteligheden”, og jeg ved ikke, hvordan jeg ville komme over det, hvis det var mig.

Da jeg i 2006 skulle tage afsked, var det med din mor, som jeg ikke har haft det nemt med. Jeg holdt min egen lille “lit de parade” med hende. Jeg gav hende min fars salmebog med på brystet, og jeg sang to Grundtvigssalmer for hende selvom jeg ikke har en tone i livet. Det var “Julen har englelyd” og “Nu falmer skoven”, som begge blev spillet ved min fars begravelse i november 1972.  Min tanke var, at hun skulle have noget med til det hinsides fra os begge

Prins Henriks død optager åbenbart alle og enhver.

Jeg tændte for TV-avisen kl. 18:30, men den var afløst af en transmission af, hvordan den kongelige familie gik ind i Christiansborg Slotskirke og om, hvordan de kom ud igen. Reporterne havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle underholde seerne, da der jo reelt ikke foregik noget. Man så H.M Dronningen gå ind i slotskirken, og man så hende komme ud igen. Andet foregik der ikke.

Det må ikke misforstås: Jeg har stor respekt for H.M Dronning Margrethe. Men går dette ikke for vidt? Kunne vi ikke lade hende have sin sorg i fred? Hun smiler. Skyldes det, at hun for længst havde indset, at prinsen var alvorligt syg, og at det ville ende, som det gjorde?

Hyklerisk

De seneste dage (siden tirsdag kl.: 23:18) er TV og radio svømmet over med hædersbevisninger til prins Henrik, og det er selvfølgelig dejligt, men er det ikke også hyklerisk?

Har det ikke gennem årene regnet ned med anskuelser om hans dårlige danske sprog, om at han tævede kronprinsen og hans bror, da de var små, at han ikke ville begraves sammen med sin hustru i Roskilde Domkirke – og meget mere. Hvem husker ikke: “Dom Panda dom spiser Bamboo”?

Dårlig smag

Jeg har til tider (måske for ofte?) en ret dårlig smag, og en del af den er Elton Johns sang til Prinsesse Diana. Hun døde i 1997. Hvis en nutidig sangskiver kunne skrive noget til prins Henrik, der kunne måle sig med dette, ville jeg tage hatten af for ham.

21 år efter holder jeg stadig af at høre Elton John med “Lady Diana – Candle in the wind (Goodbye Englands rose)”. Det er sødsuppe, det erkender jeg, men det var tanker fra et folk til en elsket næsten-regent.

Vi ser i disse dage H.M. Dronningen smile til de forsamlede, og det er stort, at hun er i stand til det. Men den folkelighed Prins Henrik pludselig besmykkes med er ikke reel. Danskerne tog ham aldrig reelt til sig i livende live. Pludselig er han vores alles prins. Tro det eller ej – jeg tror ikke på det. Det er noget opdigtet noget.

 

10 replies
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Måske havde du fået et andet indtryk af stemningen i København, hvis tv’et var blev tændt en ½ time før.
    Jeg synes – ved at se med her og der – at jeg har fået et mere afrundet indtryk af Prins Henrik, hvilket jeg er godt tilfreds med.
    Jeg har også forstået at han aldrig har ytret at han gerne ville have titel af konge, men har ønsket at blive tituleret kongegemal eller majestæt. Og det er noget ganske andet end folkets misforståelse.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja det skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige!

      Og det er kun fint, at du har fået et mere afrundet indtryk. Den slags er altid godt. At se nuancer er sundt.

      Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor det med titulaturen var så vigtigt. Han har haft et godt job, en stor apanage og en dejlig kone, uanset hvad han kaldtes.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg giver dig ret. Hvis hkh prins Henrik virkelig var så populær og sådan et unikum (jeg siger ikke, at han ikke var det. Har aldrig mødt manden), så ville det have set godt ud at give ham noget af den ærefrygt, før han døde. Min indstilling til det hinsides siger mig nemlig, at han ikke har så megen glæde af det nu. Ikke at han skulle have været udnævnt til konge. Det, mener jeg stadig, var helt hen i vejret. Faktisk tænker jeg på, om det var demensen, der talte, allerede første gang det kom frem? Hvis det var tilfældet, har det været en lang og sej omgang for familien. Jeg har selv oplevet demens på tæt hold, og det var minsandten ikke rart for nogen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Det er godt at få ret 🙂

      Nej selvfølgelig skulle han ikke udnævnes til konge. Han kom hertil som greve, og han vidste, at det var hans hustru, der skulle være regent, når Chr. den 9. døde. Jeg finder det lidt besynderligt, at han altid har talt om, at han stod i skyggen af Dronningen, selvom han da havde en ret fremtrædende plads i det danske samfund. Kunne det nu ikke være godt nok? Alt andet taler da om en forældet indstilling til familiestrukturen i de kongelige gemakker.

      Hrm… tjah måske satte demensen ind meget tidligt, men det er sørme da mange år siden, han startede med at fremture, at han ville være konge. Jeg ville da ikke være overrasket, hvis det er 20 år siden. Men selvfølgelig kan man blive dement i starten af 60’erne.

      Egl. fatter jeg ikke, at Dronning Margrethe har fundet sig i det. Hun er sej og stærk; hun kunne vel have sat ham på plads!

      Svar
  3. Eric
    Eric siger:

    Medierne er gået helt i selvsving, og som med så meget andet koger de suppe på en sten. Jeg zapper væk med det samme. Jeg syes kongehuset er en anakronisme, men det ændrer ikke på, at de skulle have deres sorg i fred.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Selvsving er et godt ord for det, der sker lige p.t. Jeg forstår det ganske enkelt ikke, hvem kan det dog interessere at bruge en time på at se dem i sammenlagt tre minutter gå ind og gå ud af Christiansborg Slotskirke. Vammelt!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *