,

Et speak

Mit første speak på privathospitalet Svanegården

Jeg ved ikke, hvorfor det hedder “et speak” og ikke bare et oplæg, men flere ting i Minnesota-kuren har bevaret de angelsaksiske navne på dansk. Under alle omstændigheder har jeg i dag holdt et oplæg på Svanegården om mig selv og min sygdom, og om hvordan jeg tackler den nu. Det er et fast led i stedets ugeprogram, at der lørdag kl. 13:00 kommer en udefra og fortæller om sit liv med – og senere uden – alkohol.

Det gik godt, men det følte jeg mig ikke på forhånd overvist om at det ville!

Gennem årene har jeg holdt rigtig mange oplæg om faglige (ctr. personlige) emner og i tillæg ved jeg, at jeg kender mit liv og min historie, og jeg har fortalt livshistorie i mange sammenhænge før – også da jeg selv var i behandling på Svanegården.

Oplægget voldte mig imidlertid vanskeligheder, fordi jeg havde svært ved at afgrænse, hvad der skulle med og hvad der ikke skulle med. Man har ca. 60 minutter, så er der en lille (ryge)-pause og så er der tid til spørgsmål og kommentarer. Det er sådan set ingen kunst at starte med sin barndom og fortælle derudad, men der er ingen, der siger, at det kan begejstre tilhørerne. Jeg havde skrevet et oplæg på 4 A4-sider, jeg havde læst det op for mig selv flere gange, jeg havde sørget for, at der ikke kun var facts men også føleleser, og prøvet også at fortælle for mig selv frit fra nå jah… leveren, men det var som om, jeg pludselig ikke kunne min egen historie længere. Der var ganske enkelt ikke liv i skidtet.

Først på vejen i toget til Korsør gik det op for mig, hvordan jeg skulle få liv i det. Jeg skulle selvfølgelig begynde med at fortælle det, der kunne være mest interessant for mine tilhørere: Hvordan kan det være at komme hjem efter en Minnesotakur? Hvad er det, man går igennem, hvor svært er det, hvad gør man i en krise osv.? Det er unægteligt mere interessant for andre alkoholikere end netop min elendige baggrund og opvækst. Den del skal selvfølgelig også med, men den skal bare ikke være det første afsnit.

Med dette udgangspunkt gik jeg i gang med at fortælle, og jeg kunne mærke med det samme, at jeg havde dem med mig. Da jeg først havde fået trillet mig selv i gang, gik det rigtig udmærket, og jeg sagde alt det, jeg havde planlagt at sige og mere til i disse afsnit:

  • Introduktion
  • Hjemkomst
  • Opvækst
  • Ungdom
  • Voksenlivet
  • Behandlingen
  • Nu

En af dagene i den kommende uge lægger jeg mit oplæg her på siden. Måske kan andre i samme situation finde inspiration og/eller genkendelse.

Vi sad udenfor i skyggen af en parasol med kaffe og hjemmelavet rabarbertærte og det blev rigtig hyggeligt. Endnu engang må jeg sande, at det giver mig noget at være sammen med andre ædru alkoholikere. Vi har noget til fælles, og det er skønt af og til at tilhøre majoriteten fremfor minoriteten.

, ,

Sydlandsk

Jeg er vild med livet, når vejret er som nu!

Der er noget fantastisk over at skynde sig hjem fra arbejde, skifte tøj og så gå ned på torvet på caféen og kapre det bedste bord. Bestille en café latte med dobbelt espresso og så bare nyde “denne kommen og gåen”, se på mennesker, der går afslappede forbi i shorts og sandaler. Forsvinde ind i en bog og udelade verden omkring mig til fordel for alle tiders plot.

Jeg tænker, at det er sydlandsk og at det er sådan livet bør leves. På arbejdet kan det allerede mærkes, at flere er gået på ferie – der kommer sådan en dejlig stilhed fra det sædvanlige run på mailboxen, at der er tid til at planlægge efterårets og vinterens opgaver. Vi skal fusionere to styrelser og det bliver en kæmpe opgave – men der er god energi omkring opgaven, for alle kan se fornuften, og vi benytter lejligheden til at rydde op i nogle gamle uhensigtsmæssigheder.

Herudover har både min chef og jeg i dag underskrevet et vigtigt dokument, der bevidner vor mundtlige aftale om, at jeg i efteråret/vinteren 2013/14 kan være fraværende i fire måneder. Det er  rigtig rart at have det på skrift. Man kan aldrig vide, om chefen er skiftet ud med en anden til den tid, og denne anden kunne jo i princippet være helt ligeglad med en gammel mundtlig aftale. Men nu er det på skrift og journaliseret efter alle kunstens regler. Drømmen bliver langsomt til virkelighed

Pause til 01-12-2007

Kære læser

Denne blog holder pause frem til 01-12-2007. Det skyldes flytning til større domicil. Skulle du evt. være interesseret, kan du på min anden blog følge flytteprojektet.

Følg med her igen i de 24 låger fra den 1. december. Det bliver guf for genealoger

Venlig hilsen
Stegemüller