/2 Kommentarer/i , /af ,

I pengenød

Ja – altså ikke mig…

Firmaet er vendt tilbage med beskeden om, at de ikke er tvivl om, at jeg er kvalificeret og kan løse opgaverne. Problemet er, at de ikke har pengene. Som et udspil har jeg tilbudt dem samme favorable vilkår, som FKN har, dvs. betaling for én time og ikke de tre timer, som vi ellers har talt om. Det er selvfølgelig nemt for mig at forhandle for kommunens penge, men sådan er gamet nu engang. Hvis det kan lykkes med det nye udspil, er der tre glade parter: Hvidovre Kommune, firmaet og jeg. Udgiften ved en time pr. uge vil være 13.000 kr. på årsbasis plus feriepenge plus pension. Sidstnævnte er basseører.

Herudover har jeg foreslået dem en klippekortordning, hvor lejerne køber et klippekort hos moderselskabet, og der klippes så, når de har brugt nogle af mine ydelser. Belastningen for den enkelte lejer vil være minimal, og der vil stort set ikke være nogen udgifter for moderselskabet.

Jeg synes, jeg prøver at hjælpe processen på vej. Om det virker, ved jeg ikke. Antageligt ved jeg først noget efter deres bestyrelsesmøde den 13. september. Det er godt nok længe at vente. Jeg er rigtig hooked på det, men skulle der dukke noget andet op inden da, bliver jeg nødt til at sige “ja tak” til det, selvom firmaets opgaver er de bedste.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Positivt

Om samtalen

I går var jeg til samtale hos KBHBASE på Otto Busses Vej 5 A. Jeg tog en vogn fra Nørregade 15 i god tid, men trafikken i byen var sindssyg, så jeg kom 13:01, og måtte ringe undervejs og sige, at jeg måske blev fem minutter forsinket. Åh hvor var det ubehageligt. Der er to ting, man bare ikke kommer for sent til, og det er 1) begravelser og 2) jobsamtaler.

Jeg talte med en af de to stiftere, og han var et meget behageligt menneske. Vi talte om opgaverne, som vil være alt det, jeg elsker: Sprog, tekster, websites, Facebook, Instagram, LinkedIn osv. Uha hvor kunne det være dejligt.

Jeg havde to ultimative krav:

  1. Rolige omgivelser: Det er der ingen problemer med. Vi stod ude ved kaffemaskinen i ca. ti minutter, og i den tid var der ingen telefoner, der ringede, og der var ingen, der talte i telefon. Der er rigtig god plads mellem skrivebordene. Lokalet har været et callcenter for DSB, og det vil sige, at der er arbejdet meget med akustik og støj. Jeg gør det uden tøven. Skulle det blive et problem, vil Hvidovre Kommune gerne betale for afskærmning.
  2. Kontrakt uden bagkant: Uproblematisk og vi blev enige om, at skulle de være utilfredse med mig, kan de fyre mig på samme måde, som de kan fyre en hvilken som helst rask medarbejder. Det kunne være så dejligt, hvis dette kan lade sig gøre, for jeg er noget træt af i 1½ år at have været hyret på samme måde som en daglejer.

Mavefornemmelsen

Min mavefornemmelse er god, og jeg tror, det kan blive positivt for alle parter (dem, kommunen og jeg). De vil komme med en retningsgivende tilkendegivelse i dag eller i morgen. Men herefter kommer at beslutningen skal konfirmeres i deres bestyrelse, som først holder møde igen den 13. september. Jeg synes, det er længe at vente, og det har jeg givet udtryk for. Men som sagt: Jeg tror på det. Jeg er bare ikke ret god til en fugl i hånden og ti på taget.

Vi forhandlede lidt om deres betaling ctr. kommunens betaling. Kommunen forslog på forhånd, at KBHBASE betalte fem timer. Lige nu betaler FKN en time. Vi havnede så på tre timer. Det er et fint forhandlingsresultat, som kommunen efterfølgende har accepteret.

Hos psykologen

Hun har “accepteret” mine forhandlingsresultater, og det er vigtigt for mig, for hun har mere end to års kendskab til mig, og hun har hele sin faglighed med sig. Sådan er det jo, at komme til at kende hinanden rigtig godt. Min læge har lige givet mig den tredje henvisning, og herefter er det nok også slut, men det er også OK. Til den tid er alle skeletterne nok ude af skabene, og det er jeg dybt taknemmelig over. Hvis jeg bliver 78, har jeg herefter 25 år i frihed. Det kunne være fint.

/10 Kommentarer/i , , , , , /af , , , , ,

Eventuelt

Kontorfællesskab?

Søndag faldt jeg over KBHBASE, da jeg ledte efter noget helt andet, nærmere bestemt hvem en WordPressdesigner havde leveret hjemmesider til. De skriver sådan om sig selv:

KBHBASE er et kreativt og udviklende kontorfællesskab for designere, arkitekter, byggefolk og kreative iværksættere.

 

Jeg sendte dem en kort præsentation, mit CV og en anbefaling, og egentlig regnede jeg ikke med at høre noget som helst. Bare et skud i tågen. Jeg skrev:

Kære KBHBASE

Ved et tilfælde faldt jeg over jeres flotte hjemmeside, og jeg skriver til jer, fordi jeg tror, vi kan få et værdifuldt samarbejde.

Jeg tilbyder mig som en slags “altmuligmand” for en eller flere af virksomhederne i jeres kontorfællesskab. Jeg er især skarp på sproglige opgaver fx korrekturlæsning, på webservices og på al mulig software. I har specialisterne, og jeg kan tilbyde den sidste finish på utallige ydelser.

Mit tilbud til en eller flere af jer er, at I betaler for én times arbejde men får 15 timers arbejde. Denne mulighed bygger på en aftale med Hvidovre Kommune, hvor jeg er tilkendt et fleksjob efter psykisk sygdom. Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælps hovedkvarter i København og har været rigtig glad for det. Organisationen har desværre ikke flere opgaver, og min kontrakt udløber til årsskiftet. Det er ikke min natur at læne mig tilbage og se, hvad der sker. Derfor undersøger jeg allerede nu markedet.

Jeg vedlægger mit CV og en udtalelse fra min tidligere chef i Folkekirkens Nødhjælp. I disse dokumenter vil I blandt andet se, at min uddannelsesmæssige baggrund er en juridisk kandidateksamen fra 1990, en 23-årig karriere i staten med henholdsvis resultat- og økonomistyring og ledelse af større IT-projekter. Udtalelsen fra min tidligere chef taler vist for sig selv.

Med disse få ord håber jeg at have skabt en interesse hos en eller flere af jer, så vi kan få en snak i løbet af kort tid.

Anette (psykologen) har flere gang haft talt om, at jeg kunne virke i den slags landskab, hvor flere mindre firmaer kunne deles om mig fx fire/fem/seks psykologer, der havde behov for lidt lækre og opdaterede hjemmesider. Af den grund turde jeg byde ind på det.

Hun har banket ind i hovedet på mig, at der er to ufravigelige krav:

  1. Fastansættelse da jeg nu skal have noget stabilitet.
  2. Eget kontor da udefrakommende støj er for stressende for mig. Bipolar lidelse og stress passer overhovedet ikke sammen.

Respons

De skrev – til min store overraskelse – tilbage i dag. Det lyder rigtig godt:

Tak for din henvendelse,

Vi syntes dit tilbud lyder meget interessant,

Vores bekymring er om vi kan levere arbejde nok som er interessant for dig.

Vi har en hjemmeside der skal holdes ved lige samt profiler på facebook og Linkedin som også skal holdes ved lige og gerne have nogle opdateringer løbende.

Derudover vil der være mulighed for at hjælpe nogle af firmaerne på kontoret med for eks. deres hjemmesider, tekster og andre lignede opgaver. Vi kan måske også finde andre praktiske opgaver.

Uden at bruge meget tid på at forklare vores set up vil jeg tilbyde at du kommer forbi og ser stedet, får en kop kaffe og så kan vi snakke om mulighederne hvis det fortsat har din interesse.

Vi har aftalt at tage en snak i morgen formiddag. Det glæder jeg mig vældig meget til, da deres mail rammer mine kernekompetencer og ditto interesser. Det kunne da være så fedt…

/2 Kommentarer/i , /af ,

Skønne kolleger

Dumme dage

Jeg har haft nogle “dumme dage”, hvor jeg ikke kunne komme udover dørtrinnet mandag og onsdag. Det er jo sådan set ikke så slemt, idet udmeldingen fra min leder er, at jeg kan blive væk, hvis jeg har for det. Og det har jeg så gjort helt uden dårlig samvittighed. Jeg har ikke meddelt det til nogen, idet jeg regnede med, at alle var på ferie. Chefen var imidlertid retur den 1. august, og han undrede sig over, hvad der foregik. Det er forståeligt nok.

Gode kolleger

To skønne kolleger kontaktede mig og spurgte, om alt var OK? Det blev jeg rigtig glad for. Der er nogle, der kerer sig om mig! Jeg kunne kun give dem historien om korkproppen: Man holder den længe under vand, men så snart man slipper den, kommer den op til overfladen igen. Det er sådan, jeg ser mig selv og altid har gjort det. Det er jo sådan set praktisk nok.

De nærmeste spurgte, hvordan det så gik med højskolen. Jeg synes, det er svært at sige, at det slet ikke gik. At jeg måtte gå hjem med angstanfald og måtte tilbringe mange timer under kugledynen, inden jeg var nogenlunde kampklar igen. Er det sådan, at jeg i deres øjne bare har fejlet og bevist mit ikke-værd? Jeg ser meget frem til, at psykologen er retur i næste uge – jeg har en lang, lang dagsorden.

At se ud i fremtiden

Arbejdsmarkedet forandrer sig (og har sikkert gjort det længe), og det bliver mere og mere almindeligt med åremålskontrakter, projektansættelser, ansættelser for studenter, praktikker for folk med en eller anden sygdom, arbejdsprøvninger, rehabiliteringer, frivillige osv. Jeg har slet ikke tal på alle de “muligheder”, der findes, og som oftest gør arbejdsgiveren glad for gratis arbejdskraft,  da det ses på bundlinjen, men ikke giver den berørte borger noget at skulle have sagt. Efter endt praktik/arbejdsprøvning mv. er der mange, der ikke er kommet en smule videre, når arbejdsgiver oplyser, at nu er det slut – pak dine ting og forsvind. Han ansætter derefter en ny gratis medarbejder, og så ruller rouletten igen. Den har et håb til et menneske, der har et håb og vil høre til med, det yderste af neglene.

Selv er jeg glad for den løsning, der er fundet mellem FKN og Hvidovre Kommune. FKN betaler én time, men får 15 timers arbejde – altså 14 timers “interessetid”. Jeg er glad for den, idet den bevirker, at jeg er hjemmefra de tre dage om ugen, og laver noget nogenlunde fornuftigt.

I mit næste job vil jeg imidlertid betone, jeg er ikke på vej til noget jobtræning, hvor det skal afklares, hvad jeg kan. Det er altså afklaret: Medicinen er på plads, diagnosen er på plads, boligen er på plads, økonomien er på plads, jeg kan arbejde næsten normalt bare ikke så længe osv. Nu mangler jeg sådan set bare en arbejdsgiver, der værdsætter det, jeg kan.

Skal jeg til at gå hjemme, er jeg bange for, at ensomheden vil banke på igen. Den holdes fint i skak med arbejdet mandag, onsdag og fredag. Der bruger jeg tiden tirsdag og torsdag til til at restituere mig, og jeg elsker de dage, hvor jeg uden videre kan gå rundt i joggingbukser hele dagen uden at gide at tage rigtigt tøj på, hvis det er det, jeg har lyst til. Men hvad nu hvis det nu er et ikke er et valg?

Den officielle udmelding er, at der ikke er flere opgaver…

Oplagte opgaver

Selv ser jeg umiddelbart nedenstående opgaver, hvis nogen altså tør overlade dem til mig – men det er jo ikke raketvidenskab. Det er nærmere det, Marianne Jelved altid sagde: “Det lange seje træk”. Den slags plejer jeg at være ret god til.

  1. En bedre løsning af opgaven med at udskrive labels. Det, der skal gøres, er en udlæsning til en csv-fil, indlæsning i Excel og endelig bede Words flettefunktion om at udskrive labels. Det vil jeg antageligt kunne gøre på 15 timer – sikkert mindre. Hvis webshop-appen ikke kan udlæse til csv, er den ganske enkelt ikke godt nok, og så må vi anskaffe en anden app; men jeg kan slet ikke forestille mig, at den ikke kan det.
  2. Andre arbejdsgangsanalyser og action herpå. Jeg kan ikke pege på konkrete analyser, men der er næppe tvivl om, at der er et eller flere behov.
  3. Udliciteringen af bestillingerne.
    1. Der skal skaffes tal fra xxx, som har antal prismærker, plastikposer osv. pr. bestilling gemt i en database.
    2. Når mængderne er på plads, kan vi lave en kravsspecifikation og herefter gå i gang med Google, finde fx fem virksomheder, der kan løse opgaven, og herefter tale med dem.
  4. Der er behov for at inddrage xxx i opgaven med udlicitering af bestillingerne, da hun har behov for at vide, om den samlede opgave skal hostes udenfor FKN, eller om det kun er en delmængde, vi har i tankerne. Min anbefaling er, at vi skal tænke i en enten/eller løsning, da der er for mange fejlkilder, hvis delprocesser fortsat skal ligge flere steder. På den måde vil vi bare videreføre den knopskydning, processen p.t. er præget af og som gør den uoverskuelig
  5. Undersøgelse og klarlægning af hvad der skal til, for at vi selv kan trække tallene til årsregnskaberne fra butikkerne. Det vi p.t. gør er ikke effektivt, og er en kilde til fejl. Hver gang man taster et ciffer, kan det være forkert. Der skal tastes minimum fem tal pr. butik, som der er 126 af = 630 tal. Hvis hvert tal bare består af fem cifre, svarer det til 3.150 fejlkilder. Når regnskabet printes ud på A4 og sendes i en kuvert til os, er fonten så lille, at jeg har endog meget svært ved at se dem.
  6. Tværgående standardiseringsopgaver – fx har vi 41 Facebooksider fra butikkerne, hvordan skal de se ud? En art kravsspecifikation i samarbejde med konsulenterne. Der er behov for:
    • Standardisering af linkets struktur/længde
    • SEO-analyse. Hvorfor er der nogle af dem, der slet ikke kan søges frem hverken i Facebook selv eller med Google.
    • Åbningstider bør anføres
    • Bør der være et billede af butikslederen eller hele “holdet”?
    • Regler for hvor ofte siderne skal opdateres. Hvis de opdateres et par gange om året, er det en negativ signalværdi, og så er det bedre at lukke dem.
    • Bearbejdning af den meget lange vejledning til butikkerne om hvordan, de håndterer siderne.
  7. Utvivlsomt mere…

På dem måde synes jeg ikke, at der er mangel på opgaver lige nu…. Hvad er det så, der får dem til at sige, at der ikke er flere opgaver?