,

I pengenød

Ja – altså ikke mig…

Firmaet er vendt tilbage med beskeden om, at de ikke er tvivl om, at jeg er kvalificeret og kan løse opgaverne. Problemet er, at de ikke har pengene. Som et udspil har jeg tilbudt dem samme favorable vilkår, som FKN har, dvs. betaling for én time og ikke de tre timer, som vi ellers har talt om. Det er selvfølgelig nemt for mig at forhandle for kommunens penge, men sådan er gamet nu engang. Hvis det kan lykkes med det nye udspil, er der tre glade parter: Hvidovre Kommune, firmaet og jeg. Udgiften ved en time pr. uge vil være 13.000 kr. på årsbasis plus feriepenge plus pension. Sidstnævnte er basseører.

Herudover har jeg foreslået dem en klippekortordning, hvor lejerne køber et klippekort hos moderselskabet, og der klippes så, når de har brugt nogle af mine ydelser. Belastningen for den enkelte lejer vil være minimal, og der vil stort set ikke være nogen udgifter for moderselskabet.

Jeg synes, jeg prøver at hjælpe processen på vej. Om det virker, ved jeg ikke. Antageligt ved jeg først noget efter deres bestyrelsesmøde den 13. september. Det er godt nok længe at vente. Jeg er rigtig hooked på det, men skulle der dukke noget andet op inden da, bliver jeg nødt til at sige “ja tak” til det, selvom firmaets opgaver er de bedste.

2 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Ja, altså, man skulle da tro, at de opgaver, du løser, kunne generere _mindst_ det beløb! Du skulle måske bare starte for dig selv? – Aner ikke, om det er en mulighed på fleks.

    Men det er herligt, at du har alle gang i alle tandhjul for at hjælpe processen i gang.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Af og til kan jeg også have fornemmelsen af, at der måske kunne være en idé i at starte for mig selv. Men som du ved jeg heller ikke, om man må det, hvis man er fleksjobmedarbejder.

      Mit tilbud til dem er nu 52 uger gange 250,00 kr. pr. time = 13.000 kr. årligt. Det kan ingen da sige nej til. Og en klippekortordning friholder jo sådan set moderselskabet for omkostninger.

      Dette vil være det bedste sted, da det er opgaver, jeg elsker. Det, jeg ellers har gang i, er også fine ting, men her er de bedste opgaver, og dem vil jeg kæmpe for. Tænk at gå på arbejde hver dag og lave det, man gennem hele livet har elsket?

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.