Regering afløst af “arbejdsfællesskab”

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Puh ha, jeg bliver trist over at se præsentationen af arbejdsfællesskabet. På et tidspunkt var jeg nødt til at slukke.

Den 10-årige psykiatrihandlingsplan er nu finansieret!

Jeg kan få øje på én positiv ting: en finansiering af den 10-årige psykiatrihandlingsplan. Det er godt. Og det gør mig glad på en ellers trist dag, for det er pinedød nødvendigt.

Den 27. september 2022 kom den daværende regering sammen med støttepartierne stolt og meddelte, at de havde fundet 450 mio ekstra millioner årligt til psykiatrien. Det var 10 pct. af det beløb, Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med professor i Sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg havde beregnet var nødvendige, hvis vi vil have en psykiatri, der kan løse opgaverne, nemlig de opgaver, der er beskrevet i “Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”. Det er det, vi i daglig tale kalder 10-årsplanen for psykiatrien.

Så vidt jeg læser regeringsgrundlaget, er planen nu fuldt finansieret. I det nye papir “Ansvar for Danmark” står der side 18 og 19:

På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

De må være løbet tør for idéer

Jakob Ellemann-Jensen kravlede op i et træ, faldt ned og fik blå mærker undervejs. Det forstår man, men skulle han få det psykisk svært med alle udmeldingerne af partiet, vil han formentlig kunne henvende sig til de dygtige medarbejdere i psykiatrien, når snak på et tidspunkt er omsat til handling.

Der var mange ord på dagens pressemøde, og jeg sidder tilbage med følelsen “Jamen hvad betyder det i praksis?” Det synes jeg ikke, jeg kan gennemskue. Men det kan selvfølgelig være, at det netop skal være sådan, idet arbejdsfællesskabet nu har lagt de overordnede milepæle tilrette og først derefter vil udmønte det i konkret politik. Og den skal vi høre om i morgen.

Én ting kan jeg dog gennemskue, og det er, at de, på et tidspunkt i løbet af de 43 hengåede dage, må være løbet tør for idéer men derpå så lyset: vi afskaffer Store Bededag. Tænk at man for at “øge arbejdsudbuddet” tyer til at afskaffe en 336 år gammel helligdag. Kan man virkelig det?

Nåh, det har de vel tænkt over, og det er selvfølgelig en lav pris at betale for de godter, der (måske) følger med.

Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var “ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

De slagtede også store dele af videnssamfundet

Har vi ikke hørt mange gange, at Danmarks vigtigste råstof er dygtige unge med viden, som de kan stoppe ind i videnssamfundet? For at vi kan gøre os gældende både hjemme og internationalt, skal vi både være dygtigere og mere veluddannede end de andre landes unge. Det ændres der på med et par trylleslag:

• Halvdelen af kandidatuddannelserne halveres fra to år til et år. (Ret skal dog være ret: Det lå også på den tidligere regerings tegnebræt).
• Det bliver kun muligt at få SU i fem år mod nu seks år.
• Mesterlæren gen-indføres/-opfindes.

Jeg glæder mig over, at jeg uddannede mig for mange år siden, og at jeg nu er så gammel (snart 60 år), at der ikke længere er nogen, der har brug for min viden. Jeg er ikke længere god til at lære nyt, men som en gammel cirkushest, der trækkes af stald, kan jeg stadig de gamle tricks, og så kan jeg jo bare falde tilbage på dem.

At slagte store dele af uddannelsesområdet er ren Galimatias, og lyttede man til nyeste forskning, ville man høre, at den væsentligste årsag – blandt alle årsager – til unges mistrivsel er “tempo”, det at alt skal gå så hurtigt.

Man siger, man vil gøre noget ved mistrivslen – men samtidig skruer man ned for den tid, man har lov at studere for at gøre Danmark klogere. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, men jeg ved selvfølgelig godt, at politik og logik er to inkommensurable størrelser.

---

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.