/4 Kommentarer/i , /af ,

Lofter

Det er blevet så moderne at udrulle “Lofter”.

Drop uddannelsesloftet

Først var det kontanthjælpsloftet, nu er det uddannelsesloftet.

Sidstnævnte skal sikre, at ingen tager to uddannelser på samme niveau. Det betyder fx, at en sygeplejerske (der nu er en bacheloruddannelse) ikke kan videreuddanne sig til læge, idet den første del af lægestudiet også er en bachelor.

Pressemeddelelsen fra Uddannelses- og forskningsministeriet findes her: Pressemeddelelsen.

Af meddelelsen fremgår blandt andet:

De penge, der spares ved at indføre et uddannelsesloft, skal dække finansieringsbehovet i det nye dagpengesystem, hvor der er et udestående på cirka 300 millioner kroner årligt. Det forventes, at uddannelsesloftet kan frigøre flere midler.

Det vil altid undre mig, hvorfor det er dem, der har mindst, er dem, der skal finansiere dem, der har endnu mindre. Ovenstående viser, at det er de studerende, der nu skal betale for dem på dagpenge.

I mit univers kan vi ikke uddanne os nok, hvis vi stadig vil kalde os et videnssamfund. Jo flere mennesker vi har med en god uddannelse, som de er glade for, jo mere kollektiv viden har vi. Arbejdsgiverne skriger på uddannet arbejdskraft, og påstår, at de ikke kan finde medarbejdere med de rette kompetencer. Det gælder 20 pct. af virksomhederne, viser en ny opgørelse.

En anden facet er, at man vælger uddannelse tidligt i livet, men man kan jo vælge forkert, og skal det så ikke være muligt at vælge om efter mange år med den “forkerte” uddannelse?

Fra min egen lille butik: Jeg startede på jura i 1984, primært fordi jeg gerne ville have den samme ro som en af fyrene på kollegiet. Han læste jura. Da jeg havde læst de første tre år, gik det op for mig, at jeg havde valgt forkert.

Jeg ville gerne “noget med mennesker”, så jeg var interesseret i socialret, kriminologi, specialstrafferet, retsfilosofi, retshistorie mv. Disse var alle gode fag for mig. Problemet var bare, at de kun varede i et halvt år som kursusfag. Resten af tiden (fire år) gik med alle dem i samfundet, der havde mest: Obligationsret, konkursret, familieret, arveret og så videre i den dur.

Så jeg havde altså valgt det forkerte studie. Skulle jeg have fulgt mit hjerte, skulle det fx have været dansk, historie eller tysk. Jeg er jo i min grundvold humanist. Jeg havde bare ikke pengene til at vælge noget nyt. Dengang hed indkomsten statsgaranterede banklån og et deltidsjob hos Irma. Jeg kunne slet ikke overskue gælden ved at vælge om. Hertil kom, at humanister på det tidspunkt var ledige i flere år, og det kunne jeg heller ikke overskue. Jeg ville gerne bare være gældfri. Og altså gjorde jeg studiet færdigt. Det tog 13 år at betale gælden. Banken tjente fedt på mig!

Skulle jeg spørge mig selv i dag, burde jeg have været økonom eller fx datamatiker eller noget andet med IT.

Hvis jeg kunne, ville jeg tage en ny uddannelse, men lige nu ser det ud til, at man kommer til at betale uddannelse nummer to selv. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre med min indkomst. Og selv med en “normal” indkomst ville det være umuligt lige pludselig at vælge om, leve af SU og følge hjertet. Samfundet ville få en yderligere videnskapacitet, hvis jeg kunne uddanne mig til noget nyt.

Hvis loftet bliver rullet ud som påtænkt, nemlig med brugerbetaling, er det endnu eksempel på, at det er de rigeste i vores samfund, der prioriteres højst.

Enhedslistens holdning er klar.
/13 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer

Hos psykologen

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer.

Jeg har været hos psykologen Anette Friis, og hvor er jeg glad for, at jeg har mulighed for det. Hun er så dygtig, jeg kan rigtig godt lide hende, og jeg føler mig 100 pct. tryg ved hende, men jeg har selvfølgelig også kendt hende (vist nok) siden ca. januar 2015. Her er ikke noget med at fortælle historien forfra. Hun kender det hele på forhånd – og hun kan også huske det. Herudover har hun på et tidspunkt sagt, at hun godt kunne lide mig. Det er gode betingelser.

Hun kan udpege en masse punkter, hvor der er sket en positiv udvikling. Selv har jeg det sådan, at jeg på mange måder begynder forfra. Jeg vil aldrig ramme de gamle niveauer, men det er også OK, bare jeg kan bygge et nyt fundament, og det, synes vi begge, lykkes:

  • Der er styr på økonomien,
  • jeg er i en eller anden form på arbejdsmarkedet,
  • jeg får meldt mig til højskole i julen,
  • jeg prøver at skabe noget med fx Line, som jeg lærte at kende på 808,
  • jeg bliver mere sikker på mine værdier osv.

Så noget sker der da.

Jeg rammer aldrig de gamle niveauer

Det, der er svært, er at erkende, at jeg aldrig rammer de gamle niveauer. Det synes jeg ellers, jeg har erkendt 50 gange, men alligevel er det svært. Det er svært ikke at være særlig “vigtig” på arbejdet. Jeg kan fx være væk tre dage, og alligevel ligger der kun fem mails i indbakken. Før i tiden lå der 50. Egentlig passer det mig fint med de fem!

Det er svært med de kognitive problemer (hukommelse, overblik og koncentration). Jeg er hele tiden bange for at virke dum i andres øjne. På afdelingen var der en oversygeplejerske, der drillede mig med disse problemer. Det er et meget følsomt emne, og til sidst måtte jeg bede hende stoppe.

Jeg talte med Anette om nogle af de spil, man kan spille online, som skulle kunne hjælpe med en form for genoptræning. Et af dem er “Lumosity“, som jeg spillede en del for et par år siden, indtil jeg læste, at det eneste, man bliver god til af det, er at spille spil. Hun anbefalede trods det at prøve det. For et par år siden var det afdelingen, der indstillede det, så det fangede de rette problemstillinger. Hvis jeg ikke kan finde ud af, tager jeg (sgu) min cykel og kører ud til dem, så de kan hjælpe mig.

Alt i alt en dejlig formiddag.

Nye visitkort – også en slags forfra

Det har i lang tid irriteret mig, at mine visitkort var forældede. Fx er der ingen grund til at der står “Specialkonsulent, Cand. Jur.” Det giver jo ikke mening længere, for det er en historie fra fortiden. Derfor besluttede jeg simpelthen at designe nye. Jeg har tidligere haft gode erfaringer med Vistaprint, så dem valgte jeg igen. Deres kvalitet og pris er i orden, og de har mange skabeloner i varierende kvaliteter. Jeg valgte de-luxe-udgaven, som er tykkere end de normale. Selve designet er så enkelt som muligt.

De er kommet i dag, og jeg synes, de er pæne. Billedet er ganske vist temmelig gammelt, men det kan gå an.

Apropos Syrien og Aleppo

Hvis man bor i Aleppo, skal man i høj grad starte forfra med at få en tilværelse stablet på benene. Der er intet – alt er smadret.

Jeg besluttede at give dem en julegave – jeg skal ikke give til andre – i form af en stor overlevelsespakke, der er designet specielt til Aleppo. Det er så lidt, man kan gøre, men lidt har også ret.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Frit valg

Normalt ved jeg ganske udmærket, hvad jeg vil skrive om. Sådan er det bare ikke i dag. Derfor er det blevet en blandet landhandel uden sammenhæng. Jeg kunne ikke prioritere, derfor er der frit valg på alle hylder.

Danmarkskanonen

Da Bertel Haarder i 90’erne var undervisningsminister, kaldte nogle ham “Bertel Bims”. Det brød jeg mig ikke om. Jeg synes faktisk, at han er en af de få redelige ministre/medlemmer af folketinget, og sådan taler man ganske enkelt hverken til eller om et andet mennesker. Politisk er han og jeg ikke enige, men det hindrer mig ikke i at mene, at han gør et godt stykke arbejde.

I sin sidste periode som kulturminister igangsatte han “Danmarkskanonen”. Danskerne skulle prioritere og værdisætte værdier. Der blev i 1. runde afgivet lidt over 326.000 stemmer, hvilket jeg synes er ganske pænt, når der alene måtte peges på immaterielle rettigheder. Det kræver da et vist abstraktionsniveau.

En mængde eksperter har siddet og tematiseret de mange indkomne forslag, og de endte med 20 værdier, der skulle indgå i den endelige afstemning. Det betyder, at danskerne blev spurgt to gange.

De 20 samfundsværdier, som har været til afstemning, er:
Andelstanken, Danmark i verden, deltagende folkestyre, den kristne kulturarv, det danske sprog, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed, frihed, frisind, hygge, håndværk, kort magtdistance, kønsligestilling, landskab og kultur, lighed for loven, medmenneskelighed, plads til forskellighed, tillid og velfærdssamfundet.

Jeg har været med i begge runder, fordi jeg synes, at det er et både godt og vigtigt initiativ. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg selv foreslog og senere stemte på, men andelstanken var helt bestemt i blandt dem.

Jeg føler mig forbundet med andelsbevægelsen, fordi min morfar og oldefar, der var bønder med et lille husdyrhold på den jyske hede, var en del af andelsbevægelsen, der medførte bedre kår for dem. De havde vel maksimalt 10 køer, og det var ikke let at finde føde til dem på heden. Der måtte udefrakommende midler til.

I min slægtsforskning har jeg fundet breve fra dem hjem til, når de var på den første folkehøjskole i Rødding. De var bønder, de havde ikke gået ret meget i skole, der var ikke stort økonomisk overskud, men alligevel uddannede de sig og deltog i samfundslivet. Jeg er stolt over at være i familie med dem. De repræsenterer noget væsentligt. Øv – jeg har set forkert. Andelsbevægelsen kom netop ikke med, men I skal have historien alligevel, for jeg kan så godt lide den 🙂

I mandags (den 12. december) kom så resultatet af den endelige afstemning her. Her er en meget overskuelig oversigt over værdierne og lidt uddybende tekst.

Jeg synes faktisk, det er nogle fine værdier, som vi vil kunne tage med os ind i fremtiden.

Der er imidlertid rigtig mange kritikere. Som eksempel er “Den kristne kulturarv” kommet med i kanonen, og det var faktisk en af dem jeg stemte på, men forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som jeg følger på Facebook, skriver hertil, at det havde bedre at vælge “Religionsfrihed”, som den nu engang er defineret i grundloven. Hun mener, at vi skiller folk mere, end vi samler dem, og det kan der vel være noget om. Men nu var det jo ikke “Religionsfrihed”, der kom ind hverken i første eller anden runde!

Jeg har set flere steder, at mange er kritiske, og at de fleste siger det med, at vi skiller frem for at samle. I et gammelt klip fra Jyllands Posen kan man læse:

“Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige, siger kulturministeren til Jyllands-Posten.”

Hvis det er den holdning, de 326.000 er gået til tastaturet med, er det selvfølgelig et problem, og så har kritikerne ret!

Aleppo – Syrien

Dagens aviser og TV Avisen er fyldt med den frygtelige situation i Aleppo i Syrien, hvor Assad og russerne bomber civile mål i kampen mod oprørsstyrkerne.

Der sidder omkring 10.000 mennesker i murbrokkerne i et område, der er ca. to kvadratkilometer stort. De har ikke en chance. Børnene har ikke fået mad og vand i dagevis. Planen var egentlig, at de indespærrede skulle være kørt ud af byen i morges til et mere fredeligt sted, men af en eller anden grund lykkedes det ikke.

Hvordan kan civilsamfundet tolerere dette? Hvordan kan alle verdens ledere tolerere dette? Hvad hjælper fakkeltoget foran Christiansborg? Det er selvfølgelig altid dejligt, når mennesker bliver oprørte, går på gaden og viser deres afsky, men her skal der mere til end 1.000 med fakler.

Der var en modig kvinde i FNs Generalforsamling, der tog bladet fra munden og spurgte den syriske repræsentant, hvordan dette kan gå til. Han ævlede noget om, at Aleppo nu var “befriet”.

Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man købe en overlevelsespakke – der er den dyre til 375,00 kr. og en noget billigere til 125,00 kr.

 

/6 Kommentarer/i , /af ,

Værdifællesskab

Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet om det før… men sådan er mit liv jo. Jeg gentager i givet fald mig selv, men jeg kan ikke gøre for det:

I eftermiddag har jeg besøgt min kære tidligere SIND-bisidder, og det var bare sådan en dejlig eftermiddag. Kun sjældent har jeg mødt nye mennesker, som jeg i den grad er kommet til at holde af.

Der er mange ting, vi slet ikke ser ens på: brugen af psykologer, gravsteder, salmer (jeg kender såmænd ikke engang forskellen på Ingemann og Grundtvig 🙂 ), og der er 20 år imellem os. Men vi har noget, der er meget vigtigere: Værdifællesskab.

Jeg er nok ikke god til at forklare, hvad jeg mener, og en hurtig Googlesøgning bringer “Nye borgerlige” op blandt de øverste hits. Dem sympatiserer jeg ikke med, så måske er ordet helt forkert, men det er sådan, jeg føler det.

Min idé er, at hvis man deler værdier, er de det underliggende fundament for alt det andet. Vi mødes fx med et fælles udgangspunkt i den kristne tro. Vi praktiserer den sikkert forskelligt, men den er en del af det underliggende fundament. Det er indiskutabelt i en grad, så vi ikke engang behøver at tale om det.

Jo ældre jeg bliver, jo mere betyder værdierne for mig. Min HR-chef Sune Lyng og jeg har fx også et værdifællesskab. Vi synes begge, man skal behandle medarbejderne ordentligt. Det er temmelig banalt, men det er bestemt ikke alle virksomheder, der efterlever det.

Af og til har jeg tænkt på, om det kan mærkes i FKN, at det altså er Folkekirkens Nødhjælp? De virker ikke specielt fromme (og Gud ske lov for det), men jeg tror alligevel, det er en af de underliggende værdier. Der bliver fx holdt noget, der hedder “Påskerefleksioner” med sang efter Højskolesangbogen og en læsning fra “Den nye aftale”. Det er det nærmeste, jeg er kommet på folkekirken derinde. Men lur mig, der vil sikkert også være nogle “Helligtrekongersrefleksioner” eller lignende, og jeg kan rigtig godt lide den slags. Jeg synes, det binder os sammen.

Brunch med Sanne på Torvecaféen i Hvidovre.

Og så en helt anden boldgade:

Jeg var til brunch på Torvecaféen med Sanne fra menighedsrådet kl. 10:00. Det var rigtig hyggeligt og givende. Vi deler mange holdninger om kirken og menighedsrådet, og det er spændende at dele. Mange af de ting, jeg egentlig har holdt for mig selv, kan jeg nu komme frem med blandt andet fordi jeg ikke længere er MR-medlem. Vi har svoret hinanden tavshedspligt – og det er dejligt.

Hun besøgte mig ikke mindre end fire gange på hospitalet, og det havde hun jo slet ikke behøvet.

Samlet set har det været en dejlig dag, men meget mere ekstrovert end jeg plejer. Så nu er jeg enormt træt, men det er det værd!