Værdifællesskab
Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet om det før… men sådan er mit liv jo. Jeg gentager i givet fald mig selv, men jeg kan ikke gøre for det:
I eftermiddag har jeg besøgt min kære tidligere SIND-bisidder, og det var bare sådan en dejlig eftermiddag. Kun sjældent har jeg mødt nye mennesker, som jeg i den grad er kommet til at holde af.
Der er mange ting, vi slet ikke ser ens på: brugen af psykologer, gravsteder, salmer (jeg kender såmænd ikke engang forskellen på Ingemann og Grundtvig 🙂 ), og der er 20 år imellem os. Men vi har noget, der er meget vigtigere: Værdifællesskab.
Jeg er nok ikke god til at forklare, hvad jeg mener, og en hurtig Googlesøgning bringer “Nye borgerlige” op blandt de øverste hits. Dem sympatiserer jeg ikke med, så måske er ordet helt forkert, men det er sådan, jeg føler det.
Min idé er, at hvis man deler værdier, er de det underliggende fundament for alt det andet. Vi mødes fx med et fælles udgangspunkt i den kristne tro. Vi praktiserer den sikkert forskelligt, men den er en del af det underliggende fundament. Det er indiskutabelt i en grad, så vi ikke engang behøver at tale om det.
Jo ældre jeg bliver, jo mere betyder værdierne for mig. Min HR-chef Sune Lyng og jeg har fx også et værdifællesskab. Vi synes begge, man skal behandle medarbejderne ordentligt. Det er temmelig banalt, men det er bestemt ikke alle virksomheder, der efterlever det.
Af og til har jeg tænkt på, om det kan mærkes i FKN, at det altså er Folkekirkens Nødhjælp? De virker ikke specielt fromme (og Gud ske lov for det), men jeg tror alligevel, det er en af de underliggende værdier. Der bliver fx holdt noget, der hedder “Påskerefleksioner” med sang efter Højskolesangbogen og en læsning fra “Den nye aftale”. Det er det nærmeste, jeg er kommet på folkekirken derinde. Men lur mig, der vil sikkert også være nogle “Helligtrekongersrefleksioner” eller lignende, og jeg kan rigtig godt lide den slags. Jeg synes, det binder os sammen.
Brunch med Sanne på Torvecaféen i Hvidovre.
Og så en helt anden boldgade:
Jeg var til brunch på Torvecaféen med Sanne fra menighedsrådet kl. 10:00. Det var rigtig hyggeligt og givende. Vi deler mange holdninger om kirken og menighedsrådet, og det er spændende at dele. Mange af de ting, jeg egentlig har holdt for mig selv, kan jeg nu komme frem med blandt andet fordi jeg ikke længere er MR-medlem. Vi har svoret hinanden tavshedspligt – og det er dejligt.
Hun besøgte mig ikke mindre end fire gange på hospitalet, og det havde hun jo slet ikke behøvet.
Samlet set har det været en dejlig dag, men meget mere ekstrovert end jeg plejer. Så nu er jeg enormt træt, men det er det værd!
Vi Lutheranere behøver jo overhovedet ikke være fromme, når vi er på arbejde. Heldigvis. Det kunne se kønt ud, hvis folk sad og hældte vand ud af ørene tidligt og sent!
Spøg til side. Jeg tror godt, jeg forstår, hvad du mener med “værdifælleskab”. Det skal De Nye Tåbelige da ikke have lov til at tage monopol på!
Noget af det uhyggelige ved den tid, vi lever i, er netop at det, man troede var et fællesskab, der hviler på nogle faste værdier, ligesom spaltes i to fraktioner, der bekriger hinanden. For sjovs skyld kunne man kalde dem “det gode” og “det onde”. Desværre ser det ud til, at “det onde” har flest tilhængere i øjeblikket. Forhåbentlig skifter det inden alt for længe.
@ Henny
Jeg ved vist ikke nok om lutheranere til at forstå det sjove 🙂 Jeg synes ikke, det at være kristen har noget at gøre med at hælde vand ud af ørerne. Kan du evt. forklare lidt nærmere, så jeg også kan være med?
Det glæder mig at du forstår, hvad jeg mener med “værdifællesskab”. Du har helt ret, “De nye tåbelige” skal ikke have patent på det. Det er bare bemærkelsesværdigt, at de ligger på anden- og tredjepladsen, når man søger med Google.
Jeg er helt enig med “det gode” og “det onde”. Jeg synes, der sker så meget ondt i øjeblikket. Jeg følger Facebookgruppen “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker” (og det gør du vist også?), og jeg føler inderligt med disse mennesker, der fx skriver, at de har 169,00 kr. til resten af december. Der er simpelthen et eller andet galt i vores samfund p.t. Det kan ikke være sandt. Mantraet “Det skal kunne betale sig at arbejde” kræver jo for pokker, at der er arbejde at få. Herudover er det vist sådan, at to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne er syge. Hvorfor har de så ikke FTP eller sygedagpenge? Jeg forstår det ikke, men jeg forstår, at de ikke har en chance.
Luther skrev “Nåden gives for intet” og banede dermed vejen for det sekulære samfund. Når man ikke rykker op i graderne ved at gøre gode gerninger, være from osv følger også, at man passer de verdslige ting, når man er på arbejde. Han gik i øvrigt heller ikke ind for blødsødenhed, den gode Luther: “Landet skal regeres med et sværd, ikke en rævehale!” – Men vis endelig ikke det til Lars Løkke.
@ Henny
Jeg lover, at jeg ikke viser det til Lars Løkke 🙂
Åh ja når du nu skriver om Luther, kan jeg godt huske, at jeg har talt om det med “min” præst. Jeg tror nok, jeg tænker, at man kan være “en god kristen”, og med det mener jeg egl. bare, at man skal opføre sig ordentligt, udvise næstekærlighed osv. Men hun var vist ikke rigtig enig i det synspunkt. Hvad hendes alternativ var, kan jeg ikke lige huske – forbistrede hukommelse!
Det rigtige svar i følge Luther er, at man skal tro. Det er alt, der kræves.
Så det er helt OK at rende rundt og være et dumt svin, bare man tror! 🙁
Jeg synes godt, han kunne have inkluderet noget med at opføre sig ordentligt over for andre og sådan, men for at få det med, må man være humanist. Og det er da heller ikke så ringe endda.
@ Henny
Ja selvfølgelig skulle det have været med, at man skal opføre sig ordentligt! Da jeg var ung – for mange år siden – ville jeg gerne have læst et par humanistiske fag på UNI (dansk og historie – i omvendt rækkefølge), men dengang kom humanister til at gå arbejdsløse i meget lang tid, og det havde jeg ikke råd til, derfor blev det jura. Ikke verdens bedste motivation for et “livsvalg”. Så i hjertet er jeg humanist! Og dengang læste jeg “Politisk revy”, hvis du kender den.
Mette (min præst) og jeg talte sidst om, hvilken kirkelig retning, jeg egl. tilhørte. Jeg passer vidst ikke rigtig ind i nogen af kasserne, men jeg tror på næstekærlighed som noget helt fundamentalt, jeg tror på at opføre sig ordentligt, og jeg tror på opstandelsen. Sidstnævnte er jo lidt underligt og hokus pokus, men jeg tror på, at kvinderne kom ud til graven og så, at stenen var væltet bort, og at graven var tom.
Seneste påske læste jeg i Kristelig Dagblad en interessant artikel om det med opstandelsen. Min tro var opstillet som en af teserne, altså helt konkret at stenen var væltet væk osv., og så en anden tese om, at man skulle forstå det meget mere abstrakt og åndeligt. Jeg kan ikke huske konklusionen.