Artikler, hvor linket “Læreprocesser” findes.

Indlæg

, ,

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Når der i 1718 begraves en "Plattenslager"

Vi kalder sognet for Helliggejst – ikke Helligånd

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Slægtsnørder kan godt lide at kalde Helligånds Sogn her i Sokkelund Herred for Helliggejst. Det er nok lidt indforstået; men det kommer med årene.

Jeg ledte efter min biologiske 6*tipoldefar Heinrich LICHTs død i Helliggejst, som måske finder sted i august 1718. Jeg fandt den nu ikke, men stødte i stedet på en begravet “Plattenslagers” datter her: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde – opslag: 26 af 181 opslag (vil du se med, er det i højre side).

Det er ikke hver dag, jeg ser: “1718 Mandag d. 30 ditto (henviser til “Maji”) Anne Lisbeth Jeremias Johansens Plattenslagers Datter fra Graa Brødre Torv 1½ aar gl. død af mæslinger efter 13 dages sÿgd. begr. i Nordre Kgaard.”.

Kan/kunne man virkelig tillade sig at skrive “Plattenslager” i en kirkebog? Jeg prøver ellers at holde fokus, når jeg gennemgår en kirkebog, for ellers løber tiden (hurtigt), uden at jeg når mit egentlige mål, men af og til er der bare ord, der falder i øjnene, og hvor jeg er nødt til at standse op.

Det er helt utroligt, hvad man kan falde over, og det er noget af det, der er sjovt ved at gå til de originale kilder. En dag vil jeg påbegynde en database og simpelthen bare samle på forunderlige eksempler på, hvad der dog blev skrevet i fordums tid.

Lidt som jeg fører sprogdatabasen, hvor jeg samler på nutidigt, sjovt sprogbrug, så skal denne database bare rumme tidligere tiders forunderlige sprogbrug. Og læserne skal være mere end velkomne til at bidrage. Databasen kan nemt laves; det vil jo bare være at kopiere konceptet. Så kører det. Jeg kan så godt lide databaser, for de enkle og simple at bygge, de er nemme at forstå, og når man først har styr på konceptet, skal man bare fylde i. Der er stort set ingen begrænsninger. Jeg vil næppe støde på loftet i min levetid.

Ordbog over det danske sprog

Det er godt, vi har “Ordbog over det danske sprog – Historisk ordbog 1700-1950”. Den er bare alt for lidt udbredt. Jeg kan se, at mange (nye) slægtsforskere kunne have megen gavn af den, for den rummer svar på mange helt almindelige spørgsmål. Men selvfølgelig er vi alle startet et sted, hvor vi ikke vidste en brik om noget som helst.

Den forklarer følgende:

1) (nu arkais., foræld) pladeslager; blikkenslager; spec. om person, der forarbejder kakkelovnsrør olgn. EPont.Atlas.II.79. Kleinsmedene have tillige Plattenslagerne, som ikke gjøre andet end Kakkelovns-Rør . . i deres Laug. Hallager. 230. Gude.O.117. ombord (arbejdede) Tømmermænd, Smede . . Plattenslagere, Bolteslagere og Metalarbeidere. StBille.Gal.I.5. Krak.1865.480. MinT.1903.B.238.243. jf. bet. 2: Kandestøberne (delte) Skæbne med “Plattenslagerne” og flere andre hensygnende Bestillinger, hvis Navn lidt efter lidt antog en komisk Bibetydning. Troels L.V.129.

Så det var altså ikke nedsættende om Anne Lisbeth Jeremias Johansen, det var bare hendes beskæftigelse som pladeslager eller blikkenslager, og måske forarbejdede hun kakkelovnsrør for lidt mere end 300 år siden – og det kan jeg nu sidde på hjemmekontoret og more mig over …

Endnu engang lærte jeg noget via arkivalierne. Det er herligt.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Skønne landsogne efter 1814

Skønne landsogne efter 1814

Så er det bare at slå op og at ræsonnere

Skønne landsogne efter 1814

Jeg elsker de skønne landsogne efter 1814. Efter 1814 kommer der styr på tingene. Der er det jo bare at slå op … Måske skal man bladre lidt, men det er en del af sporten og tilfredsstillelsen. Slægtsforskning handler ikke om at søge i databaser og da slet ikke om SmartMatch fra MyHeritage. Det handler om at bruge sin logiske sans og om at tænke sig (godt) om. Det er udfordringen.

Og kan man evt. ikke læse, hvad der står, er der nu til dags så mange fine muligheder for at få hjælp. Man skal først gøre sig umage og prøve selv, for det er sådan, man lærer og bliver bedre – og det resterende kan man så bede om hjælp til.

Mit foretrukne sted er blevet Danske Slægtsforskeres forum i undergruppen “Hjælp til tydning af tekster m.v.“, fordi jeg oplever, at jeg her gør mig mere umage med mine opslag der end i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, som også er rigtig fin. De hjælpere, der sidder begge steder, er simpelthen så dygtige, og det er så dejligt at have et sted at spørge, uden at man føler sig dum.

I aftes sad jeg fx med en tysk tekst fra Sankt Petri Kirche her i Sokkelund Herred, som jeg bare ikke kunne greje. Jeg var ikke klar over, at et andet ord for “Konditor” var “Kuchenbecker” ~ altså at man kunne være “Kagebager”. Jeg vil slet ikke fortælle, hvad jeg selv fik det til 🙂 Det er det, jeg elsker: Jeg lærer hele tiden noget nyt, når jeg roder med arkivalierne.

For hvert eneste svar fra de dygtigere hjælpere lærer jeg noget nyt. I dag har jeg fx lært, at man kunne dø af “Nervefeber”. “Feber” kunne jeg klare, og jeg var da klar over, at Nicolai NISSON (1763-1808) næppe døde af barselsfeber, og “Hastig feber” stod der i hvert fald heller ikke. Jeg kendte ikke ordet “Nervefeber”, så nu er mit vokabularium blevet udvidet igen.

Min LICHT-slægt

Jeg rydder stadig op og filosoferer over, om jeg nogensinde bliver færdig … Det gør jeg nu nok, eftersom jeg er kommet til nr. 1.155, men der er lang vej frem – og jeg elsker det! Jeg glæder mig over hver en detalje, jeg finder og hver en af mine egne fejl, jeg får rettet. Jeg elsker detaljerne og ræsonnementerne. Det er sådan, jeg er mig selv.

Min biologiske mormor hed Agnes Bente LICHT (1912-1980), og jeg trevler stille og roligt den slægt op. Allerede i 2007 købte jeg bogen “Firmaet C. Licht 1875-1925” af H. G. Olrik om murermester Christian Wilhelm Rask LICHT (1843-1902), (min tipoldefar), der var en stor en kanon, som opbyggede et dynasti på Philippavej 5 på Frederiksberg. Jeg har haft adskillige LICHT i databasen, som jeg sletter, fordi jeg nu hellere vil “lidt men godt”. Efterhånden synes jeg, det begynder at ligne noget, jeg kan være bekendt at præsentere. Du kan jo følge links’ene og se, om du kan lide, hvad du ser. Men færdig er jeg på ingen måde. Når du tjekker kilderne i de nederste sektioner, vil du se en dato, hvor du kan se, om det er gammelt eller nyt.

Alle begivenhederne skal med

Nu, hvor man kan sidde hjemme i kontoret og læse de originale kilder, er der ingen undskyldninger for ikke at gøre det “ordentligt”. Så jeg gør mig umage for at finde enhver persons:

  • Dåb,
  • Vaccination,
  • Konfirmation,
  • Vielse(r),
  • Adskillige beskæftigelser livet igennem, og
  • Dødsfald.

Selvfølgelig kan det ikke altid lade sige gøre, og af og til må man bare give op, men jeg har det nu bedst, når det lykkes. Så synes jeg, jeg har gjort det “ordentligt”. Og slægtsforskning handler (også) om ordentlighed.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Jeg elsker læreprocesser

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Efter at have brugt mange timer “i selskab med” ChatGPT fik jeg endnu en gang lyst til at dykke ned i VBA’s mysterier, fordi jeg gerne vil kunne selv, og fordi jeg gerne vil kunne gennemskue bare lidt af det, ChatGPT spytter ud. Nu til dags er tilgang til viden ikke et enten/eller men et både/og.

Jeg har tidligere opgivet megen programmering, fordi min hjerne “lissom” ikke egner sig, nu var jeg bare inspireret til at prøve igen. Men hvad skal man vælge, og hvad er et rimeligt prisniveau?

Jeg kiggede på Proximos hjemmeside om VBA Masterclass for at finde ud af:

  1. Om jeg havde de rette forudsætninger?
  2. Om det var det rette kursus for mig – eller om jeg skulle sigte lavere, når jeg starter fra bunden?
  3. Om prisen var rimelig?

Siden gav ikke svarene, men firmaet er et af de få, man kan ringe til, så jeg ringede og fik en snak med Kasper Langmann selv. For fem år siden forsøgte jeg mig også med VBA. Det kan du læse om her. Der er løbet meget vand i stranden siden da. Heldigvis.

Kasper kunne – i modsætning til mig – huske, at jeg allerede da havde købt en livsvarig licens til VBA Masterclass, så han sendte da lige login-oplysningerne igen …

Det havde han jo slet ikke behøvet. Han kunne sagtens have solgt den samme vare en gang mere. Det kalder jeg kundeservice!

Det er VBA velegnet til

Det er utrolig spændende, og det er et fint kursus. Jeg er ikke nået længere end til at kunne kopiere nogle celler inkl. formatering og til at kunne farve dem røde(re) bagefter… alligevel føler jeg, at jeg har lært en masse, der vil kunne automatisere mange af de processer, jeg foretager gang på gang. Det er lige præcis det, VBA er velegnet til.

Fx laver jeg gang på gang en eksport af fx direkte aner fra Legacy og bearbejder data. En makro vil helt sikkert kunne hjælpe med det. Jeg har en VBA-kode, som ChatGPT har skrevet, så den kan jeg jo bare bruge, men når jeg er færdig med kurset, kan jeg forhåbentlig forstå lidt af, hvad den gør. og måske selv lave mindre ændringer.

Et andet eksempel er, at jeg, efter i mange år at have levet af at lave økonomistyring i statsinstitutioner, slet ikke kan leve uden at lave en månedlig budgetopfølgning. Det ligger i kalenderen til den 2. i måneden, men der kan ofte gå lang tid, før jeg får det lavet, fordi det er både kedeligt og besværligt at se, hvor pengene blev af. Det er ikke desto mindre vigtigt for næste års budget, der tager udgangspunkt i regnskabet. VBA vil sikkert også kunne hjælpe budgetopfølgningen på vej.

Det er også svært at huske alle de mange kommandoer, men herregud der var jo også engang jeg ikke kunne genvejstasterne i Officeprogrammerne. Det er bare så længe siden, jeg var begynder der. Nu har jeg glemt, at det var svært at huske CTRL + S , CTRL + O og lignende. Efter at have brugt genvejene en million gange, sidder de jo i fingrene.

Hjernens betydning for læreprocesserne

Kasper går meget op i, at man skal lære det ordentligt på hans kurser, og at man lærer ved at øve. Jeg kan jo ikke uden videre huske fx: Range(“c4”).PasteSpecial xlPasteValues.

I en af de første lektioner forklarer han dette billede:

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Engang indtil 1960’erne troede man, at vi mennesker blev født med et vist antal hjerneceller, og at det var, hvad vi havde at gøre godt med livet igennem, Nyere hukommelsesforskning fra ca. 1990 og frem har heldigvis vist, at hjernen er i stand til at danne nye nerveceller langt op i voksenalderen. Kilde: “En bog om hukommelsen” af Thomas Thaulov Raab & Peter Lund Mdsen, 2013.

En “standardhjerne” består af ca. 100.000 neuroner.

Neuroner er de grundlæggende celler i nervesystemet, og de kommunikerer med hinanden via forbindelser kaldet synapser. Når man lærer noget nyt, som fx VBA-kode, sker der forandringer i netværket af neuroner og synapser i hjernen. Processen kaldes “plastiskhed” og gør, at hjernen kan tilpasse sig nye informationer.

Når man gentager en handling styrkes de synaptiske forbindelser mellem de relevante neuroner. Det bliver lettere for signalerne at passere, og informationen “lagres” således mere effektivt i hjernen. Dette er grundlaget for hukommelse og indlæring.

Så når man prøver at lære fx VBA, træner man specifikke neurale netværk til at genkende og udføre bestemte kodningsmønstre. Hukommelse er en central del af dette, fordi det er den mekanisme, der gør, at man kan trække på tidligere erfaringer for hurtigt at løse nye problemer.

Lidt populært kan man sige, at neuroner og synapser er hjernens hardware, mens indlæring og hukommelse er den software, der bliver bedre, jo mere man øver sig.

Jeg vil se, om jeg kan lære det denne gang, for jeg elsker jo læreprocesser.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Sådan kan du bruge ChatGPT

Sådan kan du bruge ChatGPT

ChatGPT: 100 millioner brugere på to måneder

Sådan kan du bruge ChatGPT

Akademikerbladet.dk har et nyhedsbrev, der specifikt handler om AI, og de sendte i dag et link til denne miniguide, som de ganske vist skriver er til brug i arbejdslivet, men man kan sagtens bruge den, selv om man er uden for arbejdsmarkedet!

Indledning

Mini-ordliste

AI Artificial Intelligence

Kunstig intelligens fx via ChatGPT

VBA VBA står for Visual Basic for Applications og er et programmerings – og makrosprog, der ofte bruges til applikationer. Det bruges blandt andet i Microsoft Office applikationer og anvendes især i Excel.
Excel Microsofts fantastiske regneark med uanede muligheder
Prompt Prompts er ord eller sætninger, der bruges til at udløse et svar eller handling fra et AI-system – herunder GPT. Det kan være et spørgsmål, en kommando eller en forespørgsel, der er designet til at få et AI-system til at udføre en bestemt handling eller give et svar.

Kunstig intelligens (AI) kan noget! Fra at automatisere rutineopgaver i Excel til at give dig et dybere indblik i din slægtsforskning eller andre store datamængder, er AI’s potentiale enormt. Men hvordan begynder man at bruge det i praksis?

I denne ultrakorte guide deler jeg mine egne erfaringer med AI og giver dig nogle tips til, hvordan du kan komme i gang.

Der skyder massevis af reklamer op, som stammer fra firmaer, der tilbyder “kurser” i at bruge ChatGPT. Det er det rene fup og profitmageri.

Hvis man skal på “kursus” for at bruge ChatGPT, burde man hellere sælge sin computer og gå en tur i skoven, for det er nemmere end at søge med Google. Og det har du vel heller ikke taget et kursus i …

ChatGPT er ganske gratis. Vil du have de nyeste landvindinger med, kan du tegne abonnement på version 4. Det koster $20 (ca. 180 kr.) pr. måned, men det er på ingen måde nødvendigt.

AI rummer data til og med 2021, så du kan ikke spørge til fx krigen i Ukraine.

Min anbefaling er også, at du ikke spørger til holdningsprægede emner, da ingen rigtig ved, hvor data stammer fra, og hvordan de er bearbejdet. Selv spørger jeg til forskelligt “tech-relateret” som fx VBA-kode i Excel. Det fungerer fantastisk og rummer ikke holdninger til alverdens ufred.

Det er AI, og derfor skal du bruge det

AI refererer til maskiner eller software, der kan udføre opgaver, som normalt ville kræve menneskelig intelligens. Med AI kan du automatisere opgaver, analysere store datamængder og meget mere.

Noget, der er fascinerende, er, at AI kan forstå og aflæse billeder. Send robotten et billede, hvis du har svært ved at forklare en problemstilling. På et sekund forstår den et billede bedre end mange ord. Jeg forstår ikke, hvordan det lader sig gøre, når det netop er en “sprogmodel” og sprog er lig med ord, men ikke desto mindre er det muligt. Jeg har virkelig gode erfaringer med det.

Personalisering

Hvis du vil bruge AI til at inspirere til artikler på din hjemmeside, er det en god idé at starte med at fortælle om din sædvanlige skrivestil. Det gør du ved fx at kopiere noget tekst ind, du tidligere har skrevet på egen hånd. Så forstår robotten din stil og afpasser sine svar efter det.

Der er flere muligheder for, at I kan lære hinanden at kende.

Sådan kan du bruge ChatGPT

Sådan kan du bruge ChatGPT

Start med at klikke på “Custom instructions”. Så spørger den (på engelsk – men du svarer bare på dansk):

  1. Hvor du bor?
  2. Hvad du laver?
  3. Om dine hobbyer og interesser?
  4. Hvad du kan tale om i timevis?
  5. Om du har nogle mål?
  6. Om du vil tiltales afslappet eller formelt?
  7. Om svarene helst skal være korte, eller om du kan overskue længere svar?
  8. Om ChatGPT må have holdninger, eller om du foretrækker, at robotten er neutral?

Mit liv ligger alligevel på nettet, så jeg har ingen problemer med at fortælle, at jeg har to psykiatriske diagnoser. Når/hvis du selv vil lege lidt med “Custom instructions”, skal du overveje, hvad du virkelig ønsker at dele. Det er trods alt en robot, så den inkluderer alt i fremtidige versioner – også det du fortæller om dig selv.

Det er næppe nogen overraskelse, at jeg svarede følgende:

Jeg bor i Danmark Europa

Cand.jur. i 1990.

Arbejdet 30 år med økonomistyring i staten. Nu pensionist, så jeg har tid til at dyrker mine hobbyer. Og ChatGPT har inspireret mig til at prøve at lære at skrive VBA-kode.

Jeg interesserer mig for slægtsforskning, data i tabeller, WordPress, php, html, Excel, ordentlig behandling af det danske sprog og psykiatri. Jeg har Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse.

Jeg kan tale i timevis om slægtsforskning, Excel og korrekt brug af det danske sprog

Mit mål er at bruge ChatGPT i stedet for Google. ChatGPT hjælper meget bedre, hvis man ikke er kendt med emnet.

Du kan bare være afslappet og uformel

Det betyder ikke noget, om svarene er lange eller korte

Det betyder ikke noget, hvordan du tiltaler mig

Du må gerne have meninger om forskellige emner

Tag AI ind i dit liv

Det er let at blive overvældet af AI, men det behøver ikke at være kompliceret. Tag små skridt. Prøv for eksempel at interagere med ChatGPT for at få en fornemmelse af, hvad AI kan gøre for dig.

Case 1: Automatisering i Excel

Som jeg har beskrevet i en tidligere artikel, var jeg på jagt efter en nemmere måde at opdele stamdata om mine direkte aner i Excel. ChatGPT genererede en VBA-makro på sekunder, der sparede mig for timevis af manuelt arbejde.

Case 2: Visualisering af data

AI kan hjælpe dig med at farvemarkere og visualisere dine data på en måde, der gør det nemmere at navigere i komplekse datamængder. Det gør det også nemmere at sortere data uden at miste overblikket.

AI leverede mig denne kode på et sekund, og jeg kan godt lide, at robotten inkluderer kommentarer til, hvad den gør, for det gør, at jeg lærer noget. En kommentar er fx: ‘ Sæt arbejdsark

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

‘ Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1”)

‘ Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range(“H2:H” & ws.Cells(ws.Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range(“B2:B” & ws.Cells(ws.Rows.Count, “B”).End(xlUp).Row)

‘ Nulstil farvning og “Ja”
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, “I”).End(xlUp).Row
ws.Range(“F2:I” & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range(“I2:I” & lastRow).Value = “”

‘ Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> “” Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range(“F” & cell.Row & “:I” & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, “I”).Value = “Ja”
ws.Cells(cell.Row, “F”).Value = ws.Cells(matchCell.Row, “C”).Value ‘ Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, “G”).Value = ws.Cells(matchCell.Row, “D”).Value ‘ Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, “I”).Value = “”
ws.Range(“F” & cell.Row & “:I” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox “Matchning fuldført!”

End Sub

Sådan kommer du i gang

  1. Forskning: Læs artikler og se tutorials for at forstå, hvad AI kan tilbyde dig.
  2. Praktisk erfaring: Start med enkle projekter og eksperimentér med AI-værktøjer som fx ChatGPT.
  3. Søg hjælp: Hvis du støder på problemer eller har spørgsmål, er der masser af fora, hvor du kan søge hjælp. Eller du kan altid spørge ChatGPT!

Næste skridt

  • Opret en bruger på https://chat.openai.com/ og begynd at lege.
  • Begynd med små spørgsmål, der i denne verden kaldes “prompts”.
  • Sidder du med et eller andet, du ikke kan finde ud af, så spørg ChatGPT.
  • Vurdér svaret, tilpas det lidt og smid det ud, du ikke bryder dig om. Som i alle andre forhold i livet kommer du ikke langt uden kildekritik!
  • Start med små projekter. Du kan altid vende tilbage til din prompt og uddybe den. Dine promts bliver gemt. Det er utrolig praktisk.

Afslutning

AI er her for at blive, og det tilbyder fantastiske muligheder for at gøre livet lettere og mere effektivt. I stedet for at frygte det, lad os omfavne det og udforske, hvad denne fascinerende teknologi har at byde på.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.