Artikler, hvor linket “Læreprocesser” findes.

Indlæg

/12 Kommentarer/i , /af ,

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

Lisbeth Scharlings gennemgang af min side

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

For længe siden lærte min ven, der er præst og derfor har undervist 1.500 – 2.000 konfirmander, mig, at man altid skal have en positiv tilgang, når man vil formidle sit stof. Det har jeg taget til mig, når jeg selv skal formidle viden. Ingen lærer godt af at få skæld ud. Min ven og Lisbeth Scharling kender selvfølgelig ikke hinanden, men Lisbeth har også en positiv tilgang, når hun giver feedback på hjemmesider.

Min hjemmeside er lige knapt 20 år gammel og »mit barn«, så jeg var nervøs for »dommen« samtidig med, at jeg gerne ville blive klogere.

Vi havde det så sjovt, da vi i fællesskab gennemgik min hjemmeside, hvilket jeg kan genhøre på Zoom-sessionen, der nu er i min varetægt, så jeg kan se og lytte gang på gang. På den måde får jeg meget for pengene.

Folk browser med deres smartphone

Jeg har altid ment, at en telefon er til at tale i. Vil man besøge hjemmesider, må man tænde computeren.

Det er en antikveret holdning fra min side! Sådan er virkeligheden ikke (længere). Smartphones er i dag så gennemarbejdede og veludviklede, at folk browser med deres telefon. Og det er ikke et generationsspørgsmål. Man kunne tro, at ældre mennesker tændte computeren, mens de unge tændte telefonen, når de vil se noget på nettet.

Det er simpelthen ikke rigtigt. Eksempelvis ejer mange ældre mennesker ikke en computer – de bruger deres iPad (eller en anden tablet).

Det betyder, at jeg skal sørge for at teste min side på telefonen. Det vidste jeg faktisk godt, men jeg har aldrig gjort det, jfr. min antikverede holdning ovenfor, og fordi jeg synes, det er besværligt at taste på telefonen. Jeg er for fummelfingret til at ramme de rigtige taster.

En systematisk gennemgang og formålet med det hele

Jeg er gået i gang med en systematisk gennemlytning af Zoom-sessionen, hvor jeg rubricerer de forskellige emner i kategorier:

  • De »lavthængende frugter« ergo: ting jeg bare kan implementere
  • Småfejl der bare skal rettes
  • Større emner, der kræver mere tid og måske ekstern bistand
  • Ting jeg skal huske for fremtiden

Der kommer sikkert flere kategorier til undervejs i gennemlytningen.

Jeg lærte utrolig meget på en times tid, så langsomt – men sikkert – vil du i den kommende tid opdage forandringer på min hjemmeside. Der vil også være forandringer, du ikke opdager; det skyldes sikkert, at du allerede “kender” mig. Så du kigger bare efter det nye indhold i de to »firkanter« på forsiden.

Mit formål er at trække nye læsere til, og det har jeg fået mange tips til. Forandringerne vil formentlig/forhåbentlig kunne ses på besøgsstatistikken, for jeg skriver jo i sidste ende for at blive læst.

Lige nu er der nogle ting, der ser mærkelige ud, fordi jeg troede, jeg bare lige kunne … , men hvad synes du om de hidtidige ændringer?

Man skal ikke forvirre læseren

Et banalt eksempel er, at man bør afholde sige fra at understrege ord, for det er en konvention, at streg under et eller flere ord betyder, at her har vi et link. Ergo giver folk sig til at klikke, hvilket de ikke får noget ud af, for det er jo ikke et link men bare en streg under nogle ord.

Og herudover skal man ikke have for mange »skriftudtryk«, for de kan også forvirre læseren. Jeg har nok 25 eller deromkring …

Det kan man undgå ved at lave et typografiark, hvor man noterer sine beslutninger om tekstens form, farve, størrelse – og når man designer, åbner man arket, og er tro mod beslutningerne. Hjemmesiden modularscale.com kan hjælpe med det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

/i /af

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Jeg har viet mit liv til genealogien

Jeg føler mig heldig: Jeg har viet mit liv til genealogien, og der er ikke meget, der forstyrrer. For mig er slægtsforskning:

  1. selve slægtsforskningen med studier af de originale kilder
  2. udvikling og vedligeholdelse af den hjemmeside, der præsenterer slægtsforskningen.

Begge dele er en konstant læreproces, som jeg elsker. Følelsen, af hele tiden at lære noget nyt, tiltaler mig. Jeg har mulighed for at lære fra mig i min lille biks, hvor jeg – under visse barske forudsætninger – yder gratis support til TNG. Det er en glæde, når det lykkes, og når jeg kan mærke, min “kunde” lærer noget nyt.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Billeder

Billeder betyder formentlig meget for alle slægtsforskere. De gør mennesker til det, de var engang: Menneskerne bag datoerne. En hjemmeside med billeder af slægten er mere interessant end en hjemmeside uden billeder.

Jeg har lige købt “Picture Collage Maker” for et par hundrede kroner, der nu findes i en version, der virker med Windows 11. Jeg har haft programmet i tidligere versioner, men et eller andet holdt for flere år siden op med at virke.

“Picture Collage Maker” har et hav af muligheder, og meget af det ser rædsomt ud: Det bliver for “vildt” for mig. Der kommer til at foregå for meget.

Jeg har eksperimenteret mig frem til billedet herunder, som, jeg synes, er anstændigt. For sjov har jeg sat årstal på i stedet for navne. Vi ved jo godt, hvem der er vist hvor. Udviklerne af programmet havde byttet rundt på mor og far, men det kan man nemt rette. Hvis du har mange billeder og holder af at lege med dem, kan jeg kun anbefale programmet, der er ganske let at lære.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Görlsdorf i Tyskland

Snart kan jeg ministerialbogen for Görlsdorf udenad. Den findes i til tider ulæselig form fra 1694 til 1901. Hovedreglen for tilgængelighed i Tyskland er 110 år. Danske Slægtsforskeres Wiki skriver om fristerne:

“Personregistrene befinder sig på det Standesamt, der fører dem indtil tilgængelighedsfristen nås; herefter overgår de til nærmeste arkiv (stadsarkiv, kredsarkiv o.l.) Personregistrene er underlagt følgende adgangsfrister:

  • Fødsel: 110 år
  • Vielse: 80 år
  • Død: 30 år.”

I Danmark er sager med oplysninger om enkeltpersoners private forhold beskyttet af en tilgængelighedsfrist på 75 år uanset hvilken sammenhæng, oplysningerne optræder i. Reglen findes for at beskytte privatlivets fred.

Görlsdorf både er og var en ganske lille by, og den er domineret af højst ti slægter, der er stort set umulige at holde ude fra hinanden. Mændene hedder stort set alle det samme, i en familie har de har stort set alle det samme erhverv. Den kvinde, mændene gifter sig med, er datter af en mand, der også har det erhverv. Her kan man tale om indavl.

Noget af det, der gør det utrolig vanskeligt, er, at præster og andre ministerialbogsførere ikke er konsistente, når de omtaler en person. Vedkommende er måske døbt Karl Friedrich (eller Ludwig) PECHMANN, og dem er der flere af. Senere omtales vedkommende måske bare som Carl PECHMANN, som der også er flere af. Og hvis man ikke rigtig ved noget om vedkommende – fx beskæftigelsen eller forældrene – er det jo ikke nemt at vide, hvilken der er den rette.

Et eksempel er, at mine 5*tipoldeforældres oldebarn Luise MÜLLER dør i januar 1856 af alderdomssvaghed. Hun har været gift med en Karl PECHMANN, men dem er der adskillige af, og jeg kan ikke finde en Karl/Carl PECHMANN født ca. 1787 i Görslsdorf. Hvilken af de seks er det, eller er det en helt syvende? og hvad hed han og hans forældre i virkeligheden?

Jeg er altid meget påpasselig med ikke at lægge data ind i Legacy, som jeg ikke er sikker på. Det skyldes, at det er utrolig svært at få fjernet samtlige forkerte sammenkoblinger igen.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

En ny og uprøvet strategi

Min forslægt er præget af få og specielle navne, der gifter sig ind i hinanden, og for fleres vedkommende kan jeg ikke finde deres data, men de må jo da have haft både en far og en mor. Så nu prøver jeg en strategi, der er ny for mig:

Normalt interesserer jeg mig ikke for efterkommere, og det gør jeg sådan set stadig ikke, men jeg prøver at gå en anden vej (den er muligvis velkendt af andre): Jeg tager ministerialbogen og går fremad med døde fra 1835 ff. og forholder mig til personerne med de specielle navne, der er gået igen i adskillige generationer.

Mit håb er, at jeg på et eller andet tidspunkt får lagt puslespillet for deres (og dermed også min) forslægt. Det giver mig en del personer, der sådan set er uinteressante lige nu, men en dag viser de sig måske alligevel at være interessante. Det kunne jo være, jeg fandt den rette Carl PECHMANN?

Forberedelsen af min rejse til Tyskland

Jeg håber på at finde flere STEG(E)MÜLLER i Frankfurt (Oder), inden turen går til Tyskland, men sandsynligheden er lille.

Et andet relevant navn er STEINICKE. Det er min tipoldemors slægt. Pauline STEINICKE er også født i Görlsdorf, men flytter på et ukendt tidspunkt de ca. 75 km. til Frankfurt, hvor hun på et andet ukendt tidspunkt gifter sig med en Stegemüller og bliver mor fem gange. Det kunne være sjovt at finde gravsten med det navn eller noget, der ligner.

Andre relevante navn er JANKE og LEHMANN, der begge kan staves på mange sindrige måder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

Fornyede læreprocesser

Life is short, do genealogy first!

Postens titel er tyvstjålet fra Legacy 10, for der er noget om det.

For ikke så længe siden var der nogen der spurgte mig: “Jamen hvad så når du dør, hvem skal arve din slægtsforskning? Hvad med alt dit arbejde?” Tjah, det kan der selvfølgelig være noget om, men sådan er det jo, når man ikke har nogen arvinger. Jeg slægtsforsker for min egen skyld, fordi det udfordrer mig, og fordi jeg elsker læreprocesserne.

Der er jo også en masse andet, hvor man kan spørge “Hvad med det? Hvad med dit bohave osv.?” Jeg vælger at lade være at bekymre mig om det. Til den tid – om forhåbentligt mange år – ved jeg ikke selv, hvad der sker med mine efterladenskaber. Det må nogen andre tage sig af. Boet bliver sikkert udlagt for begravelsesomkostningerne, da jeg ikke sparer op til den, fordi der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå jorden.

Der er helt sikker sikkert en stor sandhed i det om, at man må tidligt i gang med slægtsforskningen, da det tager lang tid. Det er et håndværk, man må lære sig, og et håndværk man må finde sin egen vej igennem. Man må fx finde en konsistent måde at angive sine kilder på, og man bliver klogere hele tiden.

Da jeg begyndte i 2003, fortalte de erfarne mig på trappen foran Landsarkivet på Jagtvej mig lørdag morgen, at jeg skulle sætte kilder på alt. Alligevel var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendigt at sætte kilder på. Nu sidder jeg og bander over dem, der mangler. Men der jo ikke rigtig noget at gøre ved det andet end at rydde op, hvis det altså er muligt.

Her skal i hvert fald være konsistens
  1. Angivelser af kilder
  2. Angivelser af steder/lokaliteter
  3. Billedfilernes navne

Åh hvor har jeg brugt meget tid på at rydde op i de tre nævnte parametre – og jeg finder til stadig noget, der ikke er, som jeg har besluttet, det skal være. Jeg bliver sikkert aldrig færdig. Det er først, når man har mange af hver, man kan se, hvordan man ville ønske, de alle så ud. Det er læreprocessen 🙂

Kilder: Jeg bruger ao.salldata.dk, blandt andet fordi konsistent kildeangivelse bliver så simpel: Det er bare at kopiere denne linje og så tilføje opslagsnummeret 52: København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1923-1933, KM, Fødte – opslag: 52 af 323 opslag. Og jeg retter altså også lige “København” til “Københavns” og “amt” til “Amt”, da jeg ellers får nervøse trækninger. Men det behøver man jo ikke gøre en for en. Det kan man fx gøre med Legacy ved hjælp af den fornemme søg og erstat-funktion.

Life is short, do genealogy first!

For så vidt angår steder/lokaliteter angiver jeg stadig herreder, uagtet deres betydning stort set blev afviklet med retsplejeloven af 1919. Og jeg bruger krabsen.dk som opslagsværk, selvom den baserer sig på lokaliteter fra før kommunalreformen af 1970. Jeg tilføjer “Denmark” på alle mine lokaliteter, så de fx ender med at fremstå således:”Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”. Hvis der ikke var konsistens i lokaliteterne, kunne man ikke bevæge sig både fremad og bagud i tid med det samme sted eller søge og være sikker på, at man fik alle med

Jeg tilføjer “Denmark”, fordi jeg kan se, jeg også har udenlandske brugere af min TNG-side. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det kunne være sjovt, hvis de udenlandske brugere gav sig til kende.

TNG er et fantastisk, logisk, enkelt program til en lav pris, man enten kan bruge på sin PC eller bruge som destination for GEDCOM-filer for derefter at vise sine slægtsdata på sin hjemmeside.

Jeg har lavet en dansk supportside her og hjælper gerne i rimeligt omfang, efter du selv har prøvet.

Billedfiler: efternavn komma fornavn. Hvis der er flere personer på billedet, angives de alle (med mindre der er 47 …) fra venstre mod højre med efternavn komma fornavn. Det var en stor lettelse, da jeg for et par somre siden blev færdig med at omdøbe ca. 700 billeder, der startede med at hedde sådan noget som “Far i barnevogn” og deslige! Billedet herunder stammer fra sølvbryllup på Hvelplundgård i 1909.

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

At begynde forfra i et andet land

Når man tager fat på slægtsforskning i et andet land, er det som at begynde forfra. Den eneste lettelse er, at man ved, man skal arbejde sig frem til en konsistens, men hvordan man ønsker, det skal ende, ved man ikke, før man har et vist erfaringsgrundlag = før man har begået alle fejlene.

Mine tyske tipoldeforældres efterkommere har så forskellige stedsangivelser som blandt andet: Litauen, Polen, Schweiz og Spanien. Og nogle forfædre er fra Rusland, som vist bare er “Neurußland” som vist er Polen. Tænk hvis jeg havde noteret, hvor jeg havde det fra … Men jeg havde vist engang for 20 år siden kontakt med en levende efterkommer, der gav mig oplysningerne. Det havde været så smart, hvis jeg havde noteret hvem! Hvordan jeg nogensinde kommer i kontakt med de originale kilder og får valideret informationerne, ved jeg ikke.

Jeg har (indtil videre), arbejdet mig frem til, at kilderne fra Archion.de (Tyske kirkebøger) skal se fx sådan ud, og jeg håber ikke, jeg ombestemmer mig:

Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 385 og 386/508

Et nyt land indebærer også en ny administrativ og ukendt inddeling. Jeg fandt den geniale artikel “Slægtsforskning i Tyskland” af Birgit Flemming Larsen i Personalhistorisk Tidsskrift 2004-2. Den er komprimeret, så den må læses flere gange, men man bliver klog af den. Hun har virkelig meget nyttig viden med. Artiklen kan findes i det fremragende Danskernes Historie Online.

At begynde forfra med et et nyt program

Når man begynder forfra med et nyt program, er det også en enorm læreproces. Man gør det for at slippe væk fra noget (fx MyHeritage) men også for at komme til noget, man håber er bedre. I realiteten kan man ikke vide det.

Efter 18 år med Legacy, hvor fx alle genvejstater mv. sidder i fingrene, er det en stor proces at skifte til det britiske Family Historian, men jeg tror nok, jeg gør det, da mine foreløbige tests ser lovende ud, og da programmet har fornemme anmeldelser.

Jeg blev opmærksom på programmet, fordi en meget erfaren og dygtig TNG-bruger i det amerikanske TNG-forum skrev, at han for syv år skiftede til Family Historian fra Legacy, og det havde han ikke fortrudt en eneste dag.

Family Historian har mange TNG-brugere, og det tiltaler mig i høj grad. Jeg bruger ikke DNA, rapporter og alle de fine ting, man kan generere både i Legacy og Family Historian: Jeg er interesseret i rå data på min PC, som jeg kan eksportere til TNG. Det kan man også fint gøre fra Legacy, men deres forlovelse med MyHeritage byder mig meget imod.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Vanskelig tysk slægtsforskning

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg bladrer i meget lang tid, og det sker også, jeg finder noget, men jeg har svært ved transskriptionerne.

Herunder har du fx mine 3*tipoldeforældres vielse i Sankt Nicolai Gemeinde, “Im Hause” i januar 1800. Det er et fantastisk fund.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg kunne ikke selv læse, at der står følgende – så I.B. trådte til i det fantastisk forum hos Danske Slægtsforskere (som jeg anser for min nye fagforening):

Am Gubener Thor.
Msr. Johann Steg-
müller
[Prediger:] Professor Hermann.
Bürger und Schumacher allhier, weyl. Meisters Christoph
Stegmüller, gewesener Bürgers und Ge___schners
in Kaun, in Neu=Rußland, nachgelassener
ehel. jüngster Sohn mit seiner verlobten Braut
___ Henriette Charlotte Arlt, weyl. Meisters
Carl Schieg gewesener Bürgers und Schumachers
allhier nachgelassenen Wittwe, d 28 Januar
im Hause Copuliert worden

Sponsus: 33
Sponsa: 33

Tænk at der findes så gode mennesker, der ofrer så megen tid på at hjælpe andre. Jeg synes, det er fantastisk. De muligheder på internettet eksisterede ganske enkelt ikke for 20 år siden.

Jeg fandt blandt andet denne tyske ordliste, da jeg forsøgte at finde ud af, hvad “weyl.” kunne betyde. Den er virkelig en stor hjælp og afslører, at det er en forkortelse for “weiland”, der betyder “afdød”. Jeg var heller ikke klar over, hvad “sponsus” hhv. “sponsa” betød, men tænkte selvfølgelig på det engelske “spouse”. lex.dk klarede oversættelsen. Sponsus betyder brudgom og sponsa betyder så selvfølgelig brud – begge på latin.

Nu ved jeg fx, at min 3 * tipoldemor Henriette Charlotte Arlt havde været gift før, og at den første ægtefælle hed Carl Schieg, og han var “tilfældigvis” også skomager. I.B. skrev: “Det er snarere sådan, at Johann Stegmüller er dukket op i Frankfurt og er faldet over en enke, som måske gav ham adgang til at blive mester i hendes Geschäft?”. Det kan man ikke afvise!

Jeg har fundet Carls død, og jagter nu vielsen:

  1. fordi den selvfølgelig skal med; alt andet er jo sjusk
  2. det kunne jo være, at der dér stod noget om, hvor hun kom fra. Familien er noget omkringfarende.

Jeg er på sporet af Steg(e)müller

Dette er en fremragende læreproces og jeg er “lidt” vild i varmen … At udforske denne gren er en 20 år gammel drøm. Lige nu bevæger jeg mig væk fra det, jeg allerede ved og tilføjer nye oplysninger. Det er meget tilfredsstillende.

De to relevante sogne er meget store, så det tager tid at bladre. Men jeg skal jo heller ikke nå noget, og selvfølgelig er det nemmere, når jeg som hovedregel bare skal kigge efter mit eget efternavn (sådan cirka). Et “e” skal ikke skille os ad. Og jeg får – uendeligt langsomt – genopfrisket mit tysk ad denne vej.

Om det nogensinde vil lykkes mig, at gøre denne gren “færdig”, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke, for der er for mange lande rodet ind i det. Og bortset fra det: I slægtsforskning bliver man aldrig “færdig”. Der er altid et anepar mere; det er noget af det, der er fascinerende ved håndværket.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.