Artikler, hvor linket “Læreprocesser” findes.

Indlæg

/i /af

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

Fornyede læreprocesser

Life is short, do genealogy first!

Postens titel er tyvstjålet fra Legacy 10, for der er noget om det.

For ikke så længe siden var der nogen der spurgte mig: “Jamen hvad så når du dør, hvem skal arve din slægtsforskning? Hvad med alt dit arbejde?” Tjah, det kan der selvfølgelig være noget om, men sådan er det jo, når man ikke har nogen arvinger. Jeg slægtsforsker for min egen skyld, fordi det udfordrer mig, og fordi jeg elsker læreprocesserne.

Der er jo også en masse andet, hvor man kan spørge “Hvad med det? Hvad med dit bohave osv.?” Jeg vælger at lade være at bekymre mig om det. Til den tid – om forhåbentligt mange år – ved jeg ikke selv, hvad der sker med mine efterladenskaber. Det må nogen andre tage sig af. Boet bliver sikkert udlagt for begravelsesomkostningerne, da jeg ikke sparer op til den, fordi der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå jorden.

Der er helt sikker sikkert en stor sandhed i det om, at man må tidligt i gang med slægtsforskningen, da det tager lang tid. Det er et håndværk, man må lære sig, og et håndværk man må finde sin egen vej igennem. Man må fx finde en konsistent måde at angive sine kilder på, og man bliver klogere hele tiden.

Da jeg begyndte i 2003, fortalte de erfarne mig på trappen foran Landsarkivet på Jagtvej mig lørdag morgen, at jeg skulle sætte kilder på alt. Alligevel var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendigt at sætte kilder på. Nu sidder jeg og bander over dem, der mangler. Men der jo ikke rigtig noget at gøre ved det andet end at rydde op, hvis det altså er muligt.

Her skal i hvert fald være konsistens
  1. Angivelser af kilder
  2. Angivelser af steder/lokaliteter
  3. Billedfilernes navne

Åh hvor har jeg brugt meget tid på at rydde op i de tre nævnte parametre – og jeg finder til stadig noget, der ikke er, som jeg har besluttet, det skal være. Jeg bliver sikkert aldrig færdig. Det er først, når man har mange af hver, man kan se, hvordan man ville ønske, de alle så ud. Det er læreprocessen 🙂

Kilder: Jeg bruger ao.salldata.dk, blandt andet fordi konsistent kildeangivelse bliver så simpel: Det er bare at kopiere denne linje og så tilføje opslagsnummeret 52: København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1923-1933, KM, Fødte – opslag: 52 af 323 opslag. Og jeg retter altså også lige “København” til “Københavns” og “amt” til “Amt”, da jeg ellers får nervøse trækninger. Men det behøver man jo ikke gøre en for en. Det kan man fx gøre med Legacy ved hjælp af den fornemme søg og erstat-funktion.

Life is short, do genealogy first!

For så vidt angår steder/lokaliteter angiver jeg stadig herreder, uagtet deres betydning stort set blev afviklet med retsplejeloven af 1919. Og jeg bruger krabsen.dk som opslagsværk, selvom den baserer sig på lokaliteter fra før kommunalreformen af 1970. Jeg tilføjer “Denmark” på alle mine lokaliteter, så de fx ender med at fremstå således:”Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”. Hvis der ikke var konsistens i lokaliteterne, kunne man ikke bevæge sig både fremad og bagud i tid med det samme sted eller søge og være sikker på, at man fik alle med

Jeg tilføjer “Denmark”, fordi jeg kan se, jeg også har udenlandske brugere af min TNG-side. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det kunne være sjovt, hvis de udenlandske brugere gav sig til kende.

TNG er et fantastisk, logisk, enkelt program til en lav pris, man enten kan bruge på sin PC eller bruge som destination for GEDCOM-filer for derefter at vise sine slægtsdata på sin hjemmeside.

Jeg har lavet en dansk supportside her og hjælper gerne i rimeligt omfang, efter du selv har prøvet.

Billedfiler: efternavn komma fornavn. Hvis der er flere personer på billedet, angives de alle (med mindre der er 47 …) fra venstre mod højre med efternavn komma fornavn. Det var en stor lettelse, da jeg for et par somre siden blev færdig med at omdøbe ca. 700 billeder, der startede med at hedde sådan noget som “Far i barnevogn” og deslige! Billedet herunder stammer fra sølvbryllup på Hvelplundgård i 1909.

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

At begynde forfra i et andet land

Når man tager fat på slægtsforskning i et andet land, er det som at begynde forfra. Den eneste lettelse er, at man ved, man skal arbejde sig frem til en konsistens, men hvordan man ønsker, det skal ende, ved man ikke, før man har et vist erfaringsgrundlag = før man har begået alle fejlene.

Mine tyske tipoldeforældres efterkommere har så forskellige stedsangivelser som blandt andet: Litauen, Polen, Schweiz og Spanien. Og nogle forfædre er fra Rusland, som vist bare er “Neurußland” som vist er Polen. Tænk hvis jeg havde noteret, hvor jeg havde det fra … Men jeg havde vist engang for 20 år siden kontakt med en levende efterkommer, der gav mig oplysningerne. Det havde været så smart, hvis jeg havde noteret hvem! Hvordan jeg nogensinde kommer i kontakt med de originale kilder og får valideret informationerne, ved jeg ikke.

Jeg har (indtil videre), arbejdet mig frem til, at kilderne fra Archion.de (Tyske kirkebøger) skal se fx sådan ud, og jeg håber ikke, jeg ombestemmer mig:

Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 385 og 386/508

Et nyt land indebærer også en ny administrativ og ukendt inddeling. Jeg fandt den geniale artikel “Slægtsforskning i Tyskland” af Birgit Flemming Larsen i Personalhistorisk Tidsskrift 2004-2. Den er komprimeret, så den må læses flere gange, men man bliver klog af den. Hun har virkelig meget nyttig viden med. Artiklen kan findes i det fremragende Danskernes Historie Online.

At begynde forfra med et et nyt program

Når man begynder forfra med et nyt program, er det også en enorm læreproces. Man gør det for at slippe væk fra noget (fx MyHeritage) men også for at komme til noget, man håber er bedre. I realiteten kan man ikke vide det.

Efter 18 år med Legacy, hvor fx alle genvejstater mv. sidder i fingrene, er det en stor proces at skifte til det britiske Family Historian, men jeg tror nok, jeg gør det, da mine foreløbige tests ser lovende ud, og da programmet har fornemme anmeldelser.

Jeg blev opmærksom på programmet, fordi en meget erfaren og dygtig TNG-bruger i det amerikanske TNG-forum skrev, at han for syv år skiftede til Family Historian fra Legacy, og det havde han ikke fortrudt en eneste dag.

Family Historian har mange TNG-brugere, og det tiltaler mig i høj grad. Jeg bruger ikke DNA, rapporter og alle de fine ting, man kan generere både i Legacy og Family Historian: Jeg er interesseret i rå data på min PC, som jeg kan eksportere til TNG. Det kan man også fint gøre fra Legacy, men deres forlovelse med MyHeritage byder mig meget imod.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Vanskelig tysk slægtsforskning

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg bladrer i meget lang tid, og det sker også, jeg finder noget, men jeg har svært ved transskriptionerne.

Herunder har du fx mine 3*tipoldeforældres vielse i Sankt Nicolai Gemeinde, “Im Hause” i januar 1800. Det er et fantastisk fund.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg kunne ikke selv læse, at der står følgende – så I.B. trådte til i det fantastisk forum hos Danske Slægtsforskere (som jeg anser for min nye fagforening):

Am Gubener Thor.
Msr. Johann Steg-
müller
[Prediger:] Professor Hermann.
Bürger und Schumacher allhier, weyl. Meisters Christoph
Stegmüller, gewesener Bürgers und Ge___schners
in Kaun, in Neu=Rußland, nachgelassener
ehel. jüngster Sohn mit seiner verlobten Braut
___ Henriette Charlotte Arlt, weyl. Meisters
Carl Schieg gewesener Bürgers und Schumachers
allhier nachgelassenen Wittwe, d 28 Januar
im Hause Copuliert worden

Sponsus: 33
Sponsa: 33

Tænk at der findes så gode mennesker, der ofrer så megen tid på at hjælpe andre. Jeg synes, det er fantastisk. De muligheder på internettet eksisterede ganske enkelt ikke for 20 år siden.

Jeg fandt blandt andet denne tyske ordliste, da jeg forsøgte at finde ud af, hvad “weyl.” kunne betyde. Den er virkelig en stor hjælp og afslører, at det er en forkortelse for “weiland”, der betyder “afdød”. Jeg var heller ikke klar over, hvad “sponsus” hhv. “sponsa” betød, men tænkte selvfølgelig på det engelske “spouse”. lex.dk klarede oversættelsen. Sponsus betyder brudgom og sponsa betyder så selvfølgelig brud – begge på latin.

Nu ved jeg fx, at min 3 * tipoldemor Henriette Charlotte Arlt havde været gift før, og at den første ægtefælle hed Carl Schieg, og han var “tilfældigvis” også skomager. I.B. skrev: “Det er snarere sådan, at Johann Stegmüller er dukket op i Frankfurt og er faldet over en enke, som måske gav ham adgang til at blive mester i hendes Geschäft?”. Det kan man ikke afvise!

Jeg har fundet Carls død, og jagter nu vielsen:

  1. fordi den selvfølgelig skal med; alt andet er jo sjusk
  2. det kunne jo være, at der dér stod noget om, hvor hun kom fra. Familien er noget omkringfarende.

Jeg er på sporet af Steg(e)müller

Dette er en fremragende læreproces og jeg er “lidt” vild i varmen … At udforske denne gren er en 20 år gammel drøm. Lige nu bevæger jeg mig væk fra det, jeg allerede ved og tilføjer nye oplysninger. Det er meget tilfredsstillende.

De to relevante sogne er meget store, så det tager tid at bladre. Men jeg skal jo heller ikke nå noget, og selvfølgelig er det nemmere, når jeg som hovedregel bare skal kigge efter mit eget efternavn (sådan cirka). Et “e” skal ikke skille os ad. Og jeg får – uendeligt langsomt – genopfrisket mit tysk ad denne vej.

Om det nogensinde vil lykkes mig, at gøre denne gren “færdig”, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke, for der er for mange lande rodet ind i det. Og bortset fra det: I slægtsforskning bliver man aldrig “færdig”. Der er altid et anepar mere; det er noget af det, der er fascinerende ved håndværket.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jamen han var da ikke katolik

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN (1865?-1933?)

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN, som var maler og søn af en før vielsen afdød brandmand, gifter sig i 1894 med min oldefars søster Anna Marie STEGEMÜLLER. Vielsen finder sted i Sankt Georg Kirche i Frankfurt / O. Det fremgår tydeligt, at han er “Evangelisch”. Og det er en evangelisk-luthersk kirke.

De får (minimum) tre børn, der døbes samme sted. Et af børnene dør to måneder gammelt og bliver begravet på Neuen Kirchhof i Frankfurt / O.

Så langt så godt. Disse informationer har jeg kunnet verificere i de tyske kirkebøger på Archion.de.

Det er næsten en besættelse, for jeg vil finde hans dødsfald, der – så vidt vides – finder sted i 1933. Nu har jeg brugt så meget tid, og derfor skal det lykkes. Hvis jeg kunne få Anna Maries dødsfald (måske i 1944) med i købet, ville det være herligt. Kan jeg finde den ene, er der en chance for, at jeg også kan finde den anden.

Jeg får ikke alene min lyst til at bladre styret, også de elskede læreprocesser har tilvækst.

Der findes en meget fin side, som er indgang til Standsamts navneregistre. Det prøver jeg.

Jamen han var da ikke katolik

I 1933 findes der kun en eneste afdød “August NEUMANN” under Standesamt Lichterfelde. Der er følgende “mærkværdigheder” med det, som bevirker, at det er umuligt at afgøre, om det er den rette.

Puslespillet går simpelthen ikke op:

  1. fornavnet er ikke helt rigtigt, men ved børnenes dåb kaldes han også kun “August”. Ved vielsen er alle fornavnene angivet. Vi kender også fra Danmark, at man ikke gik så meget op i navne, med mindre man var adelig, meeen så langt op i tiden?
  2. “Rel.” er “kts”, som må betyde “Katolisch”. Jamen han var da ikke katolik
  3. “Nr. des Registers” stemmer ikke med det nummer, jeg mener, folkeregisteret i Frankfurt / O oplyste for 20 år siden i et brev. På billedet herunder står 1.075, men det burde være 193. De kan ikke forveksles
  4. denne August er Maler. Og det passer fint. Det var han nemlig
  5. (i parentes bemærket: han bør være født i 1865 i Lebus. Kirkebøgerne for dåb derfra er desværre gået tabt. Navnet kan derfor ikke verificeres).

Jamen han var da ikke katolik

For 20 år siden var jeg en kæmpe idiot (jeg mener, det er “gået over”)

Rundt omkring i mine noter har jeg skrevet, at “den medsendte kopi …”. Der er tale om kopier fra Standesamt i Frankfurt. Her burde jeg skrive “Der var tale om …”, for de findes ikke længere på min PC. Jeg ved ikke, hvad der er blevet af dem. Jeg tror, at jeg dengang bare var interesseret i at skrive data ind i slægtsforskningsprogrammet, og dernæst kasserede kopierne af de originale kilder. Så dum kan man være.

De kan også være gået tabt ved PC-nedbrud eller skift af PC, før jeg var hysterisk med backup.

Dvs. at jeg ikke, uden at rette henvendelse til dem igen, kan afgøre, om jeg har skrevet forkert af, eller om det er dem, der har oplyst data, som så må være korrekte.

Birgit Flemming Larsens artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004/2

Birgit skriver i begyndelsen af artiklen

I litteratur om tysk slægtsforskning fremhæves det, at det er vanskeligere at søge sine rødder i Tyskland end i noget andet land. Det er ikke helt forkert, især ikke hvis man sammenligner med slægtsforskning i Danmark …

Det har hun fuldkommen ret i! Hvis jeg nogensinde får lagt dette puslespil, giver jeg champagne til samtlige mine læsere og abonnenter på nyhedsbrevet.

Det er i øvrigt en utrolig spændende artikel, som bør være pligtlæsning, hvis du har tysk slægt.

Pludselig dukker Nürnberglovene fra 1935 op i forbindelse med det voldsomme pres på arkivalierne, fordi enhver skulle bevise sin ariske herkomst mindst to generationer tilbage. Lad os mindes alle dem, der ikke kunne føre sådant bevis.

Præsters og arkivarers indsats for at redde arkivalier under anden verdenskrig beskrives. Man kan læse om, hvordan kirkebøger er blevet gemt i mineskakter, er blevet sendt med tog til nyoprettede magasiner for at redde dem fra russerne i 1945 (Østpreussen). Man har også sejlet kirkebøger rundt i 1943 for at redde dem.

Dette afsnit er rørende og vidner om kærligheden til historien og vores håndværk

Der var endvidere et arkivlager i Goslar, hvor en del kirkebøger, som østtyske præster og medlemmer af østtyske menigheder havde taget med på flugten vestpå, blev opbevaret. Indholdet af Goslarlageret kom senere i 1967 ligeledes til Berlin. Blandt materialet fra Goslar befandt sig også kirkebogsoptegnelser fra danske flygtningelejre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Om at gøre svære ting lette

Om at gøre svære ting lette

“Hemmeligheden i al Hjælpekunst”

Om at gøre svære ting lette

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Citatet af Søren Kierkegaard er så kendt, at det næsten er kvalmt, men manden havde jo ret. Vil man hjælpe nogen med noget, må man først forstå, hvor den anden “er”. Hvis du følger linket, kommer du til Teologisk Fakultets side med en samling uddybende Søren Kierkegaard-citater, og de er slet ikke uinteressante.

Hvis man vil forstå det knapt så floromvundet, kan man måske sige, at der til hjælpekunst også hører at gøre svære ting lette? Det er i hvert fald min hjemmegjorte fortolkning og udbygning.

Disse skal gøre svære ting lette

Mange har til opgave at gøre svære ting lette. Det kan være:

  • præsten, der skal udlægge dagens tekst
  • lægen, der skal give en besked
  • psykologen, der skal give et liv op ad bakke en mening
  • juristen, der skal forklare et regelsæt
  • sprognørden, der skal forklare anvendelsen af (skrift-)sproget
  • webmasteren, der skal få styr på vedligeholdelsesprocesser og kaos
  • slægtsforskeren, der skal hjælpe begynderen
  • konsulenten, der skal hjælpe kunden
  • moderen/faderen, der skal lære barnet noget.

Og der er mange flere, som står med “bøvlet”, og som må forstå, hvordan de dog bærer sig ad i stedet for at give op.

Når man er konsulent eller laver frivilligt arbejde

Jeg laver noget frivilligt arbejde, hvor jeg tit skal forsøge at lære fra mig om sprog og om udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider. Opgaven har karakter af konsulentvirksomhed.

Regel nummer 1 er helt sikkert, at det altid skal foregå i en positiv ånd. Det var jeg længe om at indse, og 10-øren faldt faktisk først, da jeg blev spurgt: “Hvordan foretrækker du selv at lære?”. Skal læreren stå med løftede pegefingre og påpege samtlige fejl og mangler, eller skal det foregå i en positiv ånd? Der var ingen tvivl om svaret.

Regel nummer 2 stammer faktisk fra en samtale, jeg havde med psykologen, fordi jeg besværede mig over, at mine “processer” ikke blev værdsat. Flid, bøvl, stringens og opdagelse af tusindvis detaljer blev bare taget for givet af min bestiller, og det var jeg temmelig knotten over. Og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen med min sure mine. Jeg følte ikke, at mit arbejde blev værdsat og oplevede det som en vældig disrespekt, som gjorde det frivillige arbejde mindre sjovt. Jeg var på nippe til helt at droppe det.

Hun sagde noget klog (igen): Det er ligesom at være mor (eller naturligvis at være far). En mors opgaveløsning/processer bliver heller ikke værdsat – den/de bliver taget for givet. Der er købt ind, der er mad på bordet, der er rent tøj, der er ryddet op og gjort rent. Det anses som en selvfølge, og hun får ingen tak for det. Men var hun der ikke, ville det blive opdaget, senest når vasketøjsbunken voksede teeageren over hovedet.

I virkeligheden har jeg “sejret ad helvede til”, for der er mange ting, der har været svære eller næsten uoverskuelige, men de ser så lette ud, at ingen tænker på at sige “Det var da helt fantastisk” (eller hvad jeg nu gerne ville have hørt).

Derfor dropper jeg det ikke bare

Nu har jeg accepteret min mor-rolle, for jeg vil jo ikke miste den følelsesmæssige gevinst, jeg har ud af det frivillige arbejde:

  • jeg kan stadig noget
  • jeg kan stadig bruges til noget
  • jeg har glæden ved at producere noget, der rækker længere end til mig selv
  • jeg har behov for at producere, idet min identitet altid har været baseret på det
  • jeg kan noget, bestilleren ikke kan
  • der er nogle, der en gang imellem siger tak (hvis de en dag tilfældigvis kommer til at tænke på det 🙂 ).

Om at gøre svære ting lette

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.