Artikler, hvor linket “Læreprocesser” findes.

Indlæg

,

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Positiv – Podcast – Psykiatrien

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Eftersom folk nu til dags ikke læser men lytter, forbereder jeg en podcast-serie. Indgangsspørgsmålet til alle deltagere bliver: “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

  • Hvilke deltagere kunne du tænke dig at høre?
  • Hvad kunne du tænke dig at høre om – og hvorfor?
  • Har du et eller flere konkrete spørgsmål til en given deltager? Fyr løs …
  • Er du selv psykiatribruger eller medarbejder i psykiatrien?
  • Kender vi hinanden “In real life”?
  • Hvis ikke – hvem er du så? En læser, en følger eller …?

Det er efter inspiration fra Pat Flynn, jeg stiller disse spørgsmål. Han har produceret mere end 1.500 podcasts, så han må vide, hvad han taler om, når han siger, man skal spørge de potentielle lyttere.

Selv om det ikke udelukkende er positivt at kende dele af psykiatrien ganske godt, håber jeg alligevel, at mit kendskab til konkrete medarbejdere og processer kan bevirke, at jeg kan producere noget, der rykker lidt, og at jeg vil blive i stand til at formidle nogle væsentlige budskaber.

Mit udgangspunkt er, at psykiatriens medarbejdere som hovedregel vil stå på hovedet for netop deres patienter, men at systemiske “antagelser” af og til står i vejen for dette ønske. En af disse er, at selv om regeringen har afsat midlerne til 10-årsplanen, mangler vi fortsat handling.

Sammenligning med Forsvarsforliget 2024 – 2033

Millioner og milliarder kan være svære at fatte, og det kan være svært at få sat punktummerne korrekt mellem de mange nuller. Men det kan være sundt at sammenholde de forskellige sagsområder/fagområder for at få en fornemmelse af, hvad og hvordan politikerne prioriterer.

Forsvarsforliget fra juni 2023 indebærer, at der over en 10-årig periode skal investeres 143.000.000.000 kr. = 143 milliarder kr. i forsvaret. Forhåbentlig er både antal nuller og tusindadskillere rigtige. Det giver et gennemsnit på 14,3 mia årligt.

Regeringen skriver i “Ansvar for Danmark” (også kaldet “Regeringsgrundlaget”) på siderne 18 og 19:

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.”.

Jeg er i tvivl  om, hvordan det helt præcist skal forstås, men sammenholder man med Psykiatriaftalens side 21, finder man disse samlede tal, der er udarbejdet af Vive:

Mio. kr. 2023-PL*
2023 2024 2025 2026 I alt 2023 – 2026 Varigt årligt fra 2027
I alt 450,0 500,0 500,0 500,0 1.950,0 500,0

* PL betyder pris- og lønniveau.

Kort sagt: I gennemsnit 14,3 mia. kr. ekstra til forsvaret og 5,0 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Kompromisløst, kategorisk og firkantet?

Mine behandlere har gennem årene kaldt mig både kompromisløs, kategorisk og firkantet, og det lever jeg hermed op til, men det bliver tydeligt, at krig, krudt og kugler prioriteres højere end psykisk syge mennesker.

Måske er det blandt årsagerne til, at en medarbejder i psykiatrien ikke kom hjem fra arbejde, da en patient gik amok med en kniv på Brøndbyøstervej 160?

Jeg er klar over, at det er hårdt at stille det så skarpt op – men nogen må jo gøre det, og tallene taler for sig selv.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Positiv – Podcast – Psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Der bliver rigeligt med pustelyde at fjerne …, når den tid engang kommer.

Foreløbigt faldt jeg over FOFs nye kursuskatalog og så, at de har et podcasting-kursus for begyndere. Det starter den 19. september lige ved Nørreport, og man betaler for 10 lektioner af 3 timer og 15 minutter. Det bringer timeprisen ned i et særdeles fornuftigt leje på ca. 58,31 kr. Jeg har meldt mig til og betalt. Det kunne jeg ikke stå for.

Jeg glæder mig meget til den 19. september. Inden da er en af de små bærbare computere opdateret og i næsten sublim stand.

De skriver blandt andet:

På dette kursus lærer du at skabe medrivende podcasts – fra uformelle samtaler til skarpt redigerede fortællinger. Vi kommer omkring idéudvikling, udstyr, optage- og interviewteknik, lydredigering, dramaturgiske greb, speak, brug af musik samt distribution via podcastfeeds.

Kurset veksler mellem undervisning, lytteeksempler, diskussion og praktiske øvelser, der til sidst munder ud i produktionen af en kort podcast-dummy, så du er klar til at møde en verden af lyttere.

Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en computer og have både gåpåmod og fortælleglæde.

Tænk gerne over en idé til en podcast, du har lyst til at udvikle på kurset.

Det vil altså sige, at man skal:

  1. Kunne bruge en computer
  2. Have gåpåmod
  3. Have fortælleglæde
  4. Gerne have tænkt over en podcast, man vil udvikle.

De krav kan jeg godt leve op til. Og jeg må vænne mig til, at folk nu til dags ikke læser men lytter, som en medarbejder på 808 bankede ind i hovedet på mig, for at jeg kunne have et projekt, jeg forsigtigt kunne starte under indlæggelsen og så jeg havde noget spændende at komme hjem til, som kunne pege frem i tid. Det var godt set af hende. Tak til M. – hvis du altså læser med her!

På kurset kan jeg endda risikere at møde andre med samme forkærlighed for kommunikation, formidling, læreprocesser og teknik som mig selv.

Alle Pat Flynns videoer på YouTube

Søger man på navnet “Pat Flynn” (uden anførselstegnene), får man denne imponerende liste med hans produktioner. Og han har adskillige, der retter sig mod begyndere.

Jeg er faldet for denne, idet den varer lige lidt over en time, men der er adskillige, så det er bare at starte fra en ende af.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Pat Flynn lægger vægt på, at man ikke er født med/til at kunne dette her, men at det svarer til at lære at samle Ikea-skabe (forhåbentlig er det en del nemmere). En af hans beskrivelser lyder fx:

In this video, I’ll be sharing the top 5 reasons podcasts fail. I don’t want you to fail, so whether you’re a beginner or you’ve been doing this for a while now, please be sure to watch all the way to the end.

Den slags falder jeg altså (også) for.

Det eneste problem, jeg har med hans podcasts, er, at han taler meget hurtigt, men så må jeg jo høre dem flere gange. Og det kan også være, man lærer at “lytte hurtigere”, når man har hørt nogle stykker.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

På kommakursus

På kommakursus

Sjov med kommaregler

På kommakursus

Det er længe siden, jeg senest har været på kursus, så nu har jeg besluttet at blive bedre til at sætte komma. En gammel hest kan også trækkes af stald og lære nye regler. Syddansk Universitet har sammen med Dansk Sprognævn besluttet at lære os alle at blive bedre til at sætte komma. Kurset er gratis.

Dette link fører til siden, hvor du kan læse om “folkegaven” og registrere dig som bruger, og så er du i gang. Kurset kan gennemføres på mellem ¾ og 3 timer – afhængig af, hvor god du i forvejen er.

Jeg kan kun grammatisk komma

Både i folkeskolen og på studenterkurset lærte jeg at sætte χ og Ο – også kaldet grammatisk komma, suppleret med Δ for genstandsled, hvor der skal være et udsagnsled og et grundled to steder, og mellem dem skal der sættes et komma. Og det klarer jeg mig nogenlunde med. Min hjerne sætter ganske af sig selv kryds og bolle, og så finder jeg et sted at sætte kommaet. Men ingen siger, det er korrekt.

Det ser ud som om, det, der nu kaldes “startkomma”, er det komma, der minder mest om det grammatiske komma. Så jeg har valgt at gennemføre kurset med startkomma.

Pausekommaet er vist, heldigvis, afskaffet, da det i virkelighedens verden viste sig at være utrolig vanskeligt at sætte, fordi der var mange hovedregler og et utal af undtagelser. Så hvis du troede, det var lettere end det grammatiske komma, tog du grueligt fejl.

De nye kommaregler har jeg aldrig lært.

Nogle af de unge mennesker fra GladTeknik fortalte mig om “de syv kommaregler”; dem mindes jeg ikke at have hørt om.

De første øvelser

Den første øvelse klarede jeg fint, og kunne straks gå videre. Den var nu også nem.

Allerede i næste øvelse tog jeg fejl. Eksemplet er: “Den almindelige mælk står til højre og den laktosefri til venstre”. Hvor skal kommaet stå? Jeg satte ikke komma, da jeg kun kunne få øje på et sæt grundled og udsagnsled. Det var forkert, fordi “står” ligger implicit om den laktosefri mælk. Derfor skal der komma efter højre. Man kunne have sagt “… og den laktosefri står til venstre”.

Jeg kom igennem det

Jeg har gennemført, men har lyst til at starte forfra en anden dag, da jeg synes, jeg havde for mange fejl i første forsøg. Men også fordi jeg finder den slags udfordringer fornøjelige. Sprog er ganske enkelt sjovt. Det ville være rart at være mere sikker i at sætte det lille tegn.

Som jeg ser det, kan man komme virkelig langt ved at holde fast i to sæt udsagnsled og grundled; men skudsikkert er det bestemt ikke.

På kommakursus


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

“Tech” kan altså noget

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Introduktion

Teknologi har ændret vores liv på mange måder, herunder den måde vi arbejder på. Fra digitale værktøjer til fjernarbejde har teknologi revolutioneret arbejdsmetoderne og gjort det muligt for os at arbejde mere effektivt og produktivt end nogensinde før. Men hvordan påvirker teknologien vores arbejde, og hvad kan vi forvente os i fremtiden?

Fjernarbejde

Teknologien har gjort det muligt for mange at arbejde hjemmefra eller andre steder uden for kontoret. Det har ført til større fleksibilitet og mere work-life balance. Men det har også udfordret traditionelle hierarkier og kommunikationskanaler, og det kan være vanskeligt at opretholde teamånden i en fjernarbejdsopsætning.

Jeg har stort set afsluttet et projekt, hvor jeg har hjulpet GladTeknik lidt med deres hjemmeside. Jeg har udnyttet min personlige #Superkraft, som er, at jeg ser alle detaljer. Det er helt almindeligt for mennesker med Aspergers syndrom.

Det sjove er, at selvom jeg aldrig har mødt de mennesker, der arbejder hos GladTeknik, føler jeg mig alligevel lidt som en del af teamet. Det er også deres oplevelse, at jeg hører lidt til – og det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Det betyder faktisk ikke noget, at vi kun kommunikerer pr. e-mail og holder et telefonmøde en gang ugentligt.

Læreprocesser

Jeg elsker læreprocesser. Det gælder både, når jeg selv skal lære men også, når jeg skal lære fra mig. Der har været meget af begge former i projektet. Vi er blevet klogere i fællesskab. Og det endda på distancen.

Jeg har skrevet et par guides, der mangler at blive testet. Det kan de kun selv gøre, og mangler der noget, skal jeg rette dem til. Når jeg skriver guides, starter jeg altid helt fra bunden og gennemfører alle trin for forhåbentligt at få det hele med. Men man kan ikke vide det, før en anden har testet dem.

Kunstig intelligens og automatisering

“Artificial intelligence” (AI), det vil sige kunstig intelligens, og automatisering har allerede ændret visse brancher, og det forventes at fortsætte med at påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden. Mens nogle job kan blive overflødige, vil nye job opstå, og teknologien kan hjælpe med at optimere og automatisere rutineopgaver, så medarbejderne kan fokusere på mere komplekse og kreative opgaver.

Cloud computing og digitalt samarbejde – hvordan bevarer jeg overblikket?

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme gør det muligt for teams at arbejde sammen på tværs af geografiske placeringer og samarbejde i realtid. Det kan føre til større effektivitet og produktivitet, men det kan også skabe problemer med hensyn til sikkerhed og databeskyttelse.

Jeg har svært ved “Cloud computing”, som nærmest er at samarbejde i “skyen”. I det nævnte projekt ville de gerne samarbejde i fx Google Sheets (Googles svar på mit kære Excel).

Jeg kan naturligvis sagtens se, at det er smart ikke at sidde og sende filer til hinanden, men jeg har svært ved det. Det skyldes, at jeg mister overblikket over:

  1. Hvad er status?
  2. Hvad har vi allerede gjort?
  3. Hvad er næste skridt?
  4. Har vi fremdrift?

Jeg er mere tryg, når jeg kan arbejde i filsystemet på min PC. Her har jeg ejerskabet til alt, hvad der foregår, og ingen kan overskrive det, jeg skriver. Med et lidt mindre flatterende udtryk kunne man kalde det, at jeg har “magten over filerne”.

Unge mennesker tænker formentlig helt anderledes og er mere vant til, at alt nu til dags kan “deles”. I min generation, og i min tid på arbejdsmarkedet, skulle der altid kunne placeres et entydigt ansvar for fejl og mangler, og det var nok sværere, hvis alle kunne sidde og ændre i den samme Excelfil.

Personlig teknologi

Smartphones, tablets og andre personlige enheder har gjort det nemmere at arbejde på farten og at holde sig forbundet. Men det kan også føre til en tendens til konstant tilgængelighed og arbejdsrelateret stress.

Jeg er glad for de herlige enheder, der er kommet ind i min hverdag. Men tænker jeg tilbage på mit arbejdsliv, er jeg glad for, at de ikke var opfundet dengang. Et er, at jeg ofte gik meget sent hjem, hvilket du blandt andet kan høre om i denne podcast, et andet er, at jeg ville have besvaret e-mails, hvis jeg vågnede midt om natten.

Det havde ikke været sundt for mig. Bipolar affektiv sindslidelse og stress er en dårlig cocktail.

Konklusion

Teknologien har forandret arbejdsmetoderne i stigende grad, og det er sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Mens teknologien har ført til større effektivitet og produktivitet, er det også vigtigt at overveje de problemer, der kan følge med. Det er op til os selv at navigere i disse forandringer og udnytte teknologiens muligheder til at skabe en mere effektiv og tilfredsstillende arbejdsplads.

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.