Indlæg

/8 Kommentarer/i , /af ,

Bondefangeri hos One.com

Bondefangeri hos One.com

Hvor er data?

Når man har en blog eller en anden side på nettet, skal data – i form af tekster og billeder – jo gemmes et eller andet sted – og det sker i en database. Det er der ikke så meget hokus pokus ved. Data skal bare ligge i nogle tabeller og nogle rækker. Simpelt!

Som jeg skrev, er Sørens database hos One.com tom. Jeg tjekkede flere gange, men den var og blev tom. Så jeg skrev til One.com på mit bedste skoleengelsk og spurgte dem, hvor de gemte data?

Svaret ses herunder:

One.com: I have checked here and there is a separate server for all the data of our Blog tool; however, there is no option that you can access the backend of the Blog tool as a limitation to the tool.

Mig: Well that is a huge problem for me, I really need my data, so I can work more on them. Can you make an export for me?

One.com: Unfortunately, we do not have the option to that. That is just not possible. I sincerely apologize.

Mig: I am very, very sorry to read this, as it means that, I am a slave of One.com rest of my life. At least that should be mentioned CLEARLY when I signed in for my blog.! It was not clear, and I am very disappointed with one.com – sorry to say

En lille test

På baggrund af ovenstående fraråder jeg hermed enhver så meget som at tænke på at oprette en blog med One.coms værktøj/skabelon.

Jeg prøvede så at simulere oprettelse af en blog. Der er ingen – absolut ingen – oplysninger i processen om, at man ikke kan få sine egne data igen, og at de gemmes i en anden database end den, der hører til domænet. Det er rystende. På den måde er man stavnsbundet til One.com.

Produkt- og privatlivspolitikker

De har en side, de kalder produkt- og privatlivspolitikker, og her fremgår blandt andet:

Kundens data på kontoen

Registrering af et domæne igennem One.com gør kunden til ejer af domænet. Kunden bevarer alle rettigheder til det indhold, som kunden placerer på dennes One.com webhotel. De skabeloner og billeder, der stilles til rådighed af One.com, forbliver One.coms ejendom. One.com gør imidlertid ikke krav på nogen rettigheder til det indhold, som kunden har placeret på kontoen. Kontoindehaveren er til gengæld juridisk ansvarlig for indholdet placeret på kontoen.

Når jeg læser: “Kunden bevarer alle rettigheder til det indhold, som kunden placerer på dennes One.com webhotel.” forekommer det mig at være modstridende, for hvordan kan man bevare rettigheder til et indhold, man ikke kan tilgå?

Min bekendt har nu tre lige håbløse muligheder:

  1. Forblive hos One.com med de ulemper, der er
  2. Skabe en WordPress-side og lave manuel cut and paste af alle 400 poster… Så gik den sommer
  3. “Start forfra” med en helt jomfruelig WordPress-side, og allerøverst lave link til alle gl. poster på den gl. side. Det kræver:
    1. vedblive at betale til det One.com, og
    2. at de gl. at poster på en eller anden måde holder “flyttedag”, da du ikke kan have både nyt og gammelt på det samme domæne.
/2 Kommentarer/i , , , , , /af , , , , ,

Skønheden ved en radis mv.

Skønheden ved en radis mv.

Glæden ved at pakke de lækre varer fra Aarstiderne ud. En umulig leverandør med fire måneders leveringstid. Tilbage til Michael Storm fra Designunivers; ham kan man nemlig regne med. Passionen for slægtsforskning. Redesign af slægtsdata på nettet. Porto er blevet det rene røveri. Gamle billeder og et mandolinjern.

Læs mere
/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Æbledimser fra Apple™

Æbledimser fra Apple™

Jeg tilstår

Jeg kan godt lide æbledimser, dvs. enheder fra Apple™. Det hele er lækkert – selv æskerne. Alt er gennemført og stinker af kvalitet.

Jeg har – og har haft – mange æbledimser, og der aldrig bøvl med dem. De virker, virker, virker osv. Min gamle iPad Air holdt lidt mere end fem år, og da den nærmest har været en del af min krop, synes jeg, det er en rimelig tid. Jeg bruger min iPad på samme måde, som de fleste andre bruger deres telefon; jeg ser bare ikke godt nok til det. Øjenlægen synes ganske vist, at jeg ser udmærket, men det synes jeg ikke, for det er da ikke naturligt konstant at skulle have en lup frem! Jeg kan fx ikke bruge SMS’er, for jeg kan ikke se dem.

iPad Pro 12,9”

Jeg er i dag blevet den lykkelige ejer af en iPad Pro 12,9”. De 12,9” betyder i praksis, at skærmen er som et stykke A4-papir.

Jeg har set TV-avisen 18:30, og nu kan jeg få øje på Klaus Bundgaard Poulsen. Min iPad fungerer i meget høj grad som et TV, idet jeg foretrækker at sidde under min kugledyne og blive fodret med good and bad news (der er flest “bad”). Det er flere år siden, jeg har set fjernsyn inde i stuen. Det hænger der efterhånden mest til pynt.

Dette blogindlæg bliver til nede på caféen ud for mine vinduer ud til Hvidovre Torv. Jeg sidder i aftensolen, men der er ingen problemer med at se skærmen. I løbet af installationsprocessen skulle man tage stilling til et eller andet med skærmen. Jeg ved ikke hvad det var, men valgte det mest vidtgående. Det var åbenbart det rette valg. Slut med at sidde og skygge med den ene hånd.

Installation

Jeg havde på forhånd dannet friske backups både i iTunes og iCloud. Maskineriet kom af sig selv og spurgte, om jeg ville hente en backup et af de to steder. Jeg valgte backuppen fra iCloud. Efter maksimalt fem minutter havde jeg alle mine ting på den nye maskine. Det, der tog længst tid, var, at den på en eller anden måde skulle hente og installere alle mine apps igen. “Lang tid” er lig 10 – 15 minutter. Og så var der selvfølgelig “glæden” ved at skulle indtaste alle mulige passwords igen, og da jeg bruger ordentlige koder, tog det selvfølgelig lidt tid – men noget nemmere  med tastaturet end vha. touch på skærmen

Hele installationen tog maksimalt 30 minutter.

Der stilles en del spørgsmål undervejs. De fleste af dem svarede jeg nej til. Jeg vil fx kun meget sjældent dele mine kontakter eller lokationer med alle mulige apps. Af og til er det selvfølgelig en forudsætning for, at appen kan gøre sit arbejde (fx Messenger og Google Maps), men temmelig ofte forekommer det mig at være lidt spooky. Jeg tager aktivt stilling til hver eneste. Kan jeg ikke se idéen, er svaret “nej tak”.

Tastatur og cover

Efter fem dårlige oplevelser med at finde et tastatur til min iPad Air, har jeg købt et ordentligt Appletastatur, iPad Pro Smart Keyboard”, der også udgør cover. Det er vildt fedt. Det er som at skrive på en bærbar – altså et rigtigt tastatur, ikke noget kinesisk plastikpjat her (bortset fra at det sikkert er lavet i Kina 🙂 ). Det skal ikke sluttes til på nogen måde. Man sætter det bare på, eller rettere: man sætter iPadden på tastaturet, og så virker det bare. Det får sin strøm fra iPadden, så det er slut med Bluetoothpjat og særskilte kabler til opladning. De holder det hele meget simpelt.

Pris

Jeg kunne have fået ca. tre billige bærbare i Elgiganten for det, jeg har betalt for iPad Pro, tastatur/cover samt tre års forsikring. For mig står det bare ikke som en mulighed at købe elektronik sådanne steder, hvor jeg også kan købe en vaskemaskine. Har jeg ikke råd til god kvalitet, undlader jeg og venter til pengene på et tidspunkt er større, og hvor jeg ikke kan “få udgifterne til at slå til” (citat Eric Bentzen).

Konklusion

Jeg er allerede vældig glad for “dyret” med tilbehør.

Æbledimser fra Apple™

 

/12 Kommentarer/i , , /af , ,

Kvalitetssikring og -udvikling

Kvalitetssikring og -udvikling

Kvalitet

Jeg kunne bare ikke lade være med at tage dette billede af forberedelserne til aftenens tomatsalsa. Jeg kan godt lide alle de farverige grøntsager. Desværre var grønkålen i dag ikke helt grøn længere. Alligevel var det kvalitet!

Inspiration fra Mia Folkmann

I begyndelsen af marts i år skrev Mia “Jeg vil så gerne være bedre…” og lige siden da, har jeg tænkt på at lade mig inspirere. Det sker endelig her:

Hvorfor skal jeg løse opgaven?

Virksomhederne vil gerne udvikle deres kvalitet, og det er naturligvis positivt, men jeg undrer mig over, at jeg som forbruger skal lave arbejdet for dem i form af fx følgende:

  1. “Vi gør opmærksom på, at samtalen kan blive optaget til træningsformål.”
  2. “Efter samtalen kan du blive ringet op og bedt om at vurdere den.”
  3. “Udfyld et kort spørgeskema og deltag i konkurrence om x, y og z.”
  4. “Klik på linket for at evaluere din købsoplevelse.”
  5. “Giv os fem stjerner på Trustpilot.”
  6. “Like os på Facebook.”
  7. Osv.

Når der nu er så uendeligt mange måder at evaluere ydelserne på, og det har fundet sted i årevis, kan det undre, at kvaliteten ikke allerede er i top. Jeg kan få den mistanke, at de ikke bruger resultaterne til noget som helst. De spilder måske bare min tid?

Telefonsluser

Et andet punkt, hvor det er mig som forbruger, der skal løse virksomhedernes opgaver, er telefonsluserne: “Tryk 1 hvis du vil x, tryk 2 hvis du vil y, tryk 3 hvis du vil z, osv.” Af og til er der  fem eller flere muligheder.

Jeg hader dem, for reelt er jeg nødt til at høre det til ende for at vide, hvilket tal jeg skal bruge, og når jeg har hørt alle mulighederne, har jeg glemt de første, og så må jeg jo ringe op igen. Jeg har i realiteten løst omstillingens opgaver. Det er ikke god kundservice.