Indlæg

/19 Kommentarer/i , /af ,

Anbefaling

Jeg vover det; også selvom nogle vil opfatte det som pral og føren sig frem, hvilket er  meget usympatiske stikord! Pral passer slet ikke til mig og mine værdier – og jo gamlere jeg bliver, hvor mere betyder værdierne for mig. Men jeg gør det alligevel…

Jeg bringer det, fordi jeg glæder mig over, at jeg trods alvorlig psykisk sygdom stadig kan noget! Det er slet ikke nogen selvfølge. Jeg har formået at fylde jobbet i FKN ud, og nu skal jeg “bare” finde et lignende sted, hvor de kan bruge det, jeg kan. Jeg ønsker mig inderligt et andet sted i NGO-verdenen, fordi medarbejderne der har en mission og ikke bare kommer på arbejde for at tjene daglønnen.

Anbefaling fra HR-chef Sune Lyng, Folkekirkens Nødhjælp

Til Hanne Stegemüllers næste chef

Jeg skal hermed videregive mine varmeste anbefalinger af Hanne Stegemüller.

Hanne har under sin fleksansættelse fra 18. maj 2016 til 31. december 2016 arbejdet som HR-systemkonsulent, hvor hun har haft til opgave at igangsætte implementering af et HR system, der allerede var besluttet at tage i brug. Hanne startede indledningsvis i virksomhedspraktisk d. 13. januar 2016.

Hannes kontrakt bliver med stor beklagelse ikke forlænget udelukkende grundet opgavebortfald.

Hanne har vist sig særdeles flittig og loyal over for denne opgave.

Under arbejdet med implementeringen af systemet, blev det besluttet at forudsætningerne for det valgte system var ændret, og Hannes opgave ændrede sig således til at hjælpe med at finde et alternativ og bidrage til specifikationerne for det nye valg.

Det skal virkeligt understreges at Hanne under hele processen, som har været periodevis frustrerende, holdt sig positiv og konstruktiv.

Jeg vil varmt anbefale Hanne til stillinger indeholdende:

  • Opbygning af databaser og vedligehold.
  • Opbygning af hjemmesider i bl.a. CMS, eller teknisk optimering af indhold.
  • Korrekturlæsning af tekst og produktbeskrivelser.
  • Analysere og lave arbejdsgangsbeskrivelser, herunder brugervejledninger.
  • Webmasterfunktioner og indholdsredaktør af dialog på sociale medier.
  • Være projektleder på indføring af den kommende persondatalov, herunder udfylde rollen som data protection officer.

Som menneske er Hanne en omsorgsfuld person, som gør en dyd ud af at være en ordentlig kollega. Hun er fint opmærksom på sine kolleger, og er god til at hjælpe med store og små ting.

Som professionel er Hanne meget opsat på hele tiden at levere et solidt og gennemarbejdet produkt. Hun er ambitiøs omkring at bidrage bedst muligt til den givne opgaves løsning

Hun har en solid evne til at fokusere på sine opgaver, selvom de kan have en lang tidshorisont. Hendes tålmodighed er bestemt en styrke, hvor jeg som leder kan regne med at hun selvstændigt tager det lange seje træk, selvom jeg ofte har fokus andre steder.

Det er værdifuldt at have en medarbejder der ydmygt, men bestemt, insisterer på at afklare opgaver og få retningslinjer, så hun autonomt kan fortsætte med den opgave hun har fået ansvaret for.

Hun er fuldkommen ærlig om sig selv, uden at hun på nogen måde overskrider nogle grænser.

Tværtimod er hendes ærlighed medvirkende til at jeg kan bidrage til at afstemme hendes opgaver, og derved fungere optimalt som leder.

De omstændigheder, der gør at Hanne bedst ansættes i en fleksstilling, har hun formået at opbygge stærke personlige strategier for.

Hanne gør en særlig dyd ud af at det ikke skal have anden indvirkning på arbejdet end at hun arbejder på reduceret tid.

Som leder har det været en fornøjelse at have haft Hanne ansat.

Hun har uanset egne forhold haft fuld fokus på levere i forhold til de aftaler vi har indgået.

Hanne har mine stærkeste anbefalinger, og jeg vil naturligvis gerne stille mig til rådighed for spørgsmål.

Med venlig hilsen

Sune Lyng

HR Chef

 

suly@dca.dk

Tel +45 26 28 93 22

/12 Kommentarer/i /af

Skifte kan betyde mange ting

Skifte kan betyde mange ting

Leg med ordene

Skifte kan betyde mange ting. Jeg tager fat på nogle af dem:

Forhøjet stofskifte

For ca. tre måneder siden konstaterede min egen læge, at jeg havde forhøjet kolesterol. Da jeg ikke spiser fed mad, er det sikkert en bivirkning til noget af det medicin, jeg spiser. Hun satte mig så i behandling.

Forleden dag var jeg nede til kontrolblodprøver. Kolesterolet er fin nu, det samme er D-vitamin og kalk, som Pernille i Distriktspsykiatrien bad mig gøre noget ved, da jeg har været i underskud i lang tid.

Nu er der så bare kommet et nyt problem: Forhøjet stofskifte. Tallene kan fare op og ned, så hun laver kontrolprøver i næste uge. Jeg gik hjem og læste om symptomerne, og nogle af dem passer på en prik:

  • Varmefornemmelse – jeg går tit rundt og er lidt “klam”
  • Svedtendens – helt rigtigt men jeg har bare tilskrevet det alderen
  • Koncentrationsproblemer – men det skyldes vel bare det bipolare
  • Muskeltræthed – hver morgen jeg går fra stationen til FKN føles benene som om, jeg har sovet alt for lidt, men det har jeg ikke.
  • Muskelstivhed – når jeg står ud af sengen, er det som om jeg næsten ikke kan gå eller som om senerne er for korte. Det gør faktisk ondt.
  • Synsforstyrrelser – jeg har tit en lup fremme men har bare tænkt på nye briller.

Er det nu bare en ny bivirkning til den medicin, der holder mig i live? Litium kan være synderen. Jeg orker simpelthen ikke at fejle mere. Jeg synes, jeg har taget min del af verdens dårligdomme.

Jobskifte

Et andet skifte, der ligger og lurer i baghovedet, er et eventuelt jobskifte 1. januar 2017. Nogle vil mene, at jeg bekymrer mig for meget. Selv mener jeg, at det er en “adækvat forholden sig”. Der er faktisk kun fire måneder til. Jeg går med en form for selvmedlidenhed over, at jeg måske kun kan få ro i livet i syv en halv måned ad gangen. Det synes jeg faktisk ikke er retfærdigt, eftersom jeg knokler for det, i det omfang jeg er i stand til det. Jeg gør mit bedste for at komme og være i topform hver dag, og jeg gør mit bedste for ikke at have fraværsdage.

Jeg føler mig forholdsvis sikker på, at Folkekirkens Nødhjælp gerne vil beholde mig, hvis de kan finde pengene. Måske ikke lige i HR men så måske i en anden afdeling – og det er jeg naturligvis rede til.

Hvis vi skifter leverandør af HR-systemet, er vi i hvert fald ikke færdige 1. januar – så jeg er måske ikke helt uvildig i min rådgivning, men det ser jeg som et almenmenneskeligt træk, og det har jeg naturligvis sagt til Sune. Selvfølgelig havde han selv tænkt det, men jeg kan bedst lide “ordet på bordet”. I det hele taget har vi en åbne dialog, og det er jeg glad for.

Mit fleksjobkonsulent i kommunen skal hjælpe med at finde nyt job om nødvendigt. Jeg tænker bare, at det arbejdsmarked, jeg har fokus på, ikke er det, han kender til. Jeg skal bare ikke ud i en blomsterforretning eller en vuggestue. Både blomster og børn dør af det. Bodil har sagt, at hun vil komme at kigge og få sig et billigt grin. Hun og andre er velkomne. Herudover kunne jeg i et helt år ikke finde et job på ordinære vilkår. Hvordan skulle jeg så kunne finde et fleksjob?

Regeringsskifte

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ønsker mig et folketingsvalg og et efterfølgende regeringsskifte. Egentlig frygter jeg, at DF tager sig sammen til at “gå i regering” med alle deres sindssyge idéer. Men Eric skrev forleden, at hvis de kommer til magten kan de ikke længere komme til alle de billige point, som de kan, når de ikke har en ministerpost.

En ting, der kan gøre mig rasende, er den nye såkaldte “helhedsplan” og forslag til finanslov, hvor de dårligst stillede betaler for de rigeste.

Forleden læste jeg en artikel i Altinget om produktionsskolerne. Det er regeringens opfattelse, at tusinder af elever på produktionsskolerne skal have markant lavere skoleydelse end i dag. Dem under 18 år skal ingenting have, og de 18-årige skal have en ydelse, der svarer til SU.

De unge, der går på en af de 82 produktionsskoler, er de svageste unge, vi har. De har ikke klaret sig godt i skolen, de har evt sociale problemer og de har problemer med at komme ind på en ungdomsuddannelse. Hvor skal de så være?

Enhedslistens Jakob Sølvhøj kalder forslaget skandaløst. Han finder det desuden grotesk, at regeringen ”vil ramme produktionsskoleeleverne så hårdt”, når den samtidig har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan flere unge kan hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse!

 

 

 

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Værdi

Præstetanker – det var billig hvidvin i 70’ernes Irma

Det var “præstedag” i dag, og det er altid godt med præstetanker. I dag kom vi rundt om et stort eksistentielt emne, som fylder meget for mig p.t., og som vi startede lidt på sidste uge, men ikke blev færdige med.

Jeg tænker på, at jeg egentlig er lidt heldig, at kunne tage fat på livet en gang til, ja nærmest starte ved et nyt nulpunkt. Vejen hertil har været op ad bakke og ingen dans på roser. Så jeg er jo på sin vis nærmest lykkelig. Men jeg er 52, har levet over halvdelen af mit liv, og formentlig meget mere end det, da mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør ca. 14 år før gennemsnittet, og derfor er det naturligt at blive lidt tilbageskuende.

Det, der piner mig, er de 25 år jeg spildte med kun at arbejde. Det gav indflydelse og en eller anden form for diskret magt, ikke direkte over andre mennesker, men over systemer, processer og metoder. Jeg prøver at undlade at tænke, at det var temmelig talentløst ikke at kunne finde på noget andet.

Jeg kunne måske have stiftet en familie – og så alligevel nej det kunne jeg ikke, for det er jeg slet ikke typen på. Jeg er for nørdet og for meget enspænder til det.

Jeg kunne have etableret andre relationer og bevaret dem. Psykologen fra Psykiatrifonden sagde så ofte, at jeg var god til at etablere relationer men ikke god til at bevare dem. Jeg må give hende fuldstændig ret.

Og nu… hvad er det så jeg er i gang med? Gentager jeg bare mig selv: Jeg føler, jeg får værdi som menneske, når det går godt på arbejdet. Lige netop af den grund var de to års sygeperiode uden for arbejdsmarkedet to år i helvede for mig. Det vil måske ikke føles lige så slemt for andre mennesker, selv om jeg har en grundlæggende tro på, at alle mennesker er glade for at bidrage til samfundet på en eller anden måde.

Mette kunne nogle gode sentenser fra Prædikerens Bog, der passede fint, men jeg kan ikke finde dem igen.

Merværdi

For nu at køre videre i den samme fantasiforladte rille: Jeg skaber merværdi på arbejdet; jeg tror, de/Sune er tilfredse, og det glæder mig selvfølgelig, for i baghovedet er der den lille djævel, der spøger, hvis tema det er, at jeg kun har job til årsskiftet – og hvad så? Man finder ikke bare lige et fleksjob! Jeg brugte et år på at søge ordinære jobs uden så meget som at komme til samtale. Jeg konkluderede til sidst, at det var alderen, og den har jo ikke bevæget sig i nedadgående retning siden da. Hvis man ikke kan finde et ordinært job, kan man da slet ikke finde et fleksjob. Kommunen skal vist nok bistå på en eller anden måde, men det har jeg ikke så meget fidus til.

Jeg hyggede mig i aftes med Google og med at surfe rundt og kigge på andre HR-systemer (og sådan skaber jeg merværdi 🙂 ). Jeg fandt en masse interessante ting, som jeg har foreslået, at vi kigger nærmere på ud fra det princip om, at nu ved vi en masse om, hvad vi ikke vil have, ikke for meget “farvelade”, ikke så mange løfter om alt muligt smart, når vores initielle behov er på et helt andet niveau: Hvor mange er vi, hvor er folk ansat, hvem er chef, hvad er bankkontonummer og fødselsdato og i den dur. Selvfølgelig skal vi på sigt kunne mere, men man skal kravle, før man kan gå.

Det mest interessante jeg fandt, var to forskellige firmaer, der ikke var sælgere af HR-systemer, men som til dels levede af at sælge rådgivning om sådanne systemer. Der lå en lang rapport fra et af firmaerne, der sammenlignede 30 leverandører, det så spændende ud. Hvis, hvis, hvis vi skal skifte leverandør, vil jeg agitere stærkt for, at vi køber os til noget tværgående og uvildig rådgivning forud for beslutningen, nogen der ikke vil sælge men vil rådgive.

Det vil være en stor beslutning at skifte. Jeg har spildt min tid i et halvt år, bortset fra at kilderne til data nu er “kørt sammen”, så det kan genbruges. Vi har spildt penge, men det er kun 30.000 kr – Herregud. Vi taler faktisk om, at en af grundene til, at vi får så dårlig service måske er, at vi er en tabsgivende forretning for dem.

En af de ting Sune og jeg er meget enige om er, at skal vi skifte, skal den næste leverandør have en vis volumen. Det kan ikke være sandt, at vi skal “bestille tid” 3 – 4 uger før, for at komme ind i deres kalender, eller at vi er afhængige af, at en medarbejder har en infektion. Det behøver ikke være Oracle eller SAP, men de skal være mere end 5 – 6 medarbejdere.

JØP er også en værdi – faktisk ret stor

Jeg har fået alletiders pensionsrådgiver i JØP. Hun er lynhurtig, sød og effektiv. Jeg har udfyldt ansøgningsskemaet til invalidepension (lidt sær tanke måske at være invalid) og sendt alle de bilag, som Rehabiliteringsteamet også fik. Til morgen var der en lille besked om, at hun har sendt det videre til deres lægekonsulent, og det går der 2 – 3 uger med. Det er da helt OK.

Jeg havde selv prøvet at undersøge, om kommunen skal modregne i invalidepensionen, hvis jeg altså får den. Jeg kunne ikke finde et klart svar, min tidligere kollega kunne heller ikke, så derfor spurgte jeg i JØP. Hendes svar var kort og kontant: De skal/må ikke modregne.

Hvis jeg bliver erklæret 2/3 invalid, kan jeg leve som grever og baroner 🙂

 

/12 Kommentarer/i , /af ,

Heldig

Jeg er en heldig kartoffel. Jeg har verdens bedste chef!

Han kom tilbage fra ferie i dag, og først og fremmest sagde jeg til ham, at jeg havde glædet mig, til han kom. Det er da en god melding på hans første arbejdsdag 🙂 Herudover sagde jeg til ham, at jeg havde tusind ting, vi skulle tale om, når han lige var kommet ind ad døren.

Vi brugte en time foran det store whiteboard på mit kontor. Vi bruger boardet som en fælles huskeliste (sikkert mest mig), og det fungerer virkelig godt. Jeg havde noteret adskillige ting, vi skulle tale om. Tavlen var fyldt. Han brugte en time, og vi kom igennem det hele. Han bakkede op om alle de små og store beslutninger, jeg har truffet, mens han var væk. Jeg har gættet mig til, hvad han ville synes, og heldigvis har jeg gættet rigtigt.

Leverandøren har ikke tillid til mig, men det har chefen, og så er jeg tilfreds.

Det vigtigste processuelle emne var: “Hvem styrer vores processer – leverandøren eller kunden?”. Vi er ikke i tvivl, og vi er enige. Jeg har aldrig før samarbejdet med en leverandør, der syntes, at de skulle styre mine processer. Vores leverandør har glemt, hvem der er kunden. Det er rigtig fint, hvis de rådgiver ud fra deres erfaringer, men det er altså os, der træffer beslutningerne i sidste ende.

De mener, at vi skal gennemgå alle data, der nu er importeret i to omgange. Vi mener, at vi tager stikprøver.

De mener, at det er en chefopgave at bringe stamdata på medarbejderne up to date. Vi mener, at det ikke er det, cheferne få deres penge for, og at de er for dyre til det. Herudover vil der være tale om informationer, som de slet ikke er i besiddelse af og hvor de skal ud at spørge i egen organisation. Det er vores holdning, at den opgave skal løses af en eller anden administrativ medarbejder på den enkelt lokation. Jeg bistår meget gerne, for det er en naturlig del af mit job. Er der tale om HQ, skal jeg nok løbe rundt og hjælpe. Det er en super opgave, og jeg lærer nogen at kende i hele huset. I øvrigt kan jeg vældig godt lide at lave brugersupport.

Leverandøren (!) har indkaldt til statusmøde. Fint med mig. Jeg er nået dertil, at jeg har sagt, at jeg ikke synes, vi skal diskutere gennemgang af data eller test, for vi kommer alligevel ikke videre ved at tale sammen. Vi gentager bare hele tiden os selv, og det er der ingen fremdrift ved. Der skal nogen med større charge end os til at beslutte noget endeligt.

Endvidere er jeg nået dertil, hvor jeg synes, at jeg lige så godt kunne have tastet alle data ind selv – det havde været en del hurtigere, og vi havde fået det, som vil have det. Lige nu er situationen, at vores databaser er indlæst i to omgange, og hver gang jeg kigger på resultatet, mangler en stor del af de oplysninger, jeg sendte afsted. Leverandøren mener, at det er fordi, vores data er af ringe kvalitet. Jeg kan kun svare, at jeg ikke har nogen, der er bedre. Eksempler:

  1. Vi har omkring 700 medarbejdere – efter 2. indlæsning mangler ca. 75 pct. af dem oplysning om, hvem der er chef. Oplysningen var naturligvis med i det, jeg sendte afsted. Den information er jeg så begyndt at sætte på “i hånden”, for uden den kommer vi aldrig videre.
  2. For medarbejdere i HQ er data hentet ud af lønsystemet – alle havde et såkaldt lønnummer, der er en helt essentiel oplysning, da den er “unique ID”. Nu er der rigtig mange uden denne information. Det er ikke muligt at trække oplysninger/rapporter ud, der kan anskueliggøre problemets omfang, og jeg har ikke kunnet finde et mønster i dem, der mangler. De henviser til, at vi skal slå dem alle op en for en.
  3. Når jeg beder dem lave en rapport, der kan vise omfanget af problemet under 2., er deres svar, at det vil de ikke, for vi skal alligevel kun bruge den én gang.
  4. Hvordan skulle jeg kunne vide, om en medarbejder er med W eller V? Det er den slags der gør, at de ikke kan matche. Jamen så træf dog et valg! Deres valg kan være lige så godt som mit.
  5. De mener, at der har været mange fejl i vores data. Jamen hvorfor så ikke sende en mail og komme videre?

Endelig er der problemet med, at der ikke findes nogen form for dokumentation for systemet. Alt er learning by doing. For mig personligt er det jo rigtig fint, for så bliver FKN nødt til at beholde mig 🙂 men professionelt er det ikke.

I dag har jeg for første gang sagt råt for usødet, at jeg aldrig har haft så dårligt et samarbejde med en leverandør, at jeg ikke bryder mig om at blive talt ned til og forsigtigt luftet tanken om at skrotte dette system og købe et, der er bedre. Sune var ikke helt uenig.

Jeg har lovet at bruge lidt tid med Google i morgen. Måske kan jeg finde noget, der kunne være interessant? – og det man i hvert tilfælde kan sige er, at nu har organisationen fået nogle erfaringer med, hvad vores behov er – og måske især ikke er – og den viden havde organisationen ikke i 2014.

Når jeg kigger i gamle dokumenter fra 2014 og fine flotte workflows med farver og alting, så får jeg tanken, at det er alt for akademisk og for langt fra en virkelighed, der består af data, felter og brugere. Jeg har allerede Googlet lidt, og der er flere forskellige interessante muligheder. Jeg vil dog fraråde de systemer, der ser mest farvestrålende ud.

Konklusion: Jeg har en fantastisk chef!