Skriv kort – læseren takker dig

Jo færre overflødige ord, desto lettere bliver din tekst at læse eller lytte til. Det gælder hjemmesider, vejledninger, podcasts, slides og næsten alt andet, vi skriver. Hjernen har begrænset kapacitet. Når teksten er præcis og uden fyld, kan læseren bruge energien på indholdet i stedet for på at sortere i ordene.

Spar på ordene

Når jeg laver hjemmesider, vejledninger eller manuskripter til podcasts, forsøger jeg at skrive det, der skal til – og ikke så meget som et frimærke mere.

Det skyldes ikke, at jeg ikke kan lide ord. Tværtimod. Jeg elsker bogstaver, ord og sprog. Men jeg bryder mig ikke om ord, der ikke gør nogen forskel.

Det svarer til portrætter, hvor mit mantra er “Gå tæt på”. Rammer, bordplader, baggrunde, genskin etc. er støj, der sjældent fortæller om mennesket. Beskueren kommer for at se personen ikke alt det andet. For mange år siden vandt jeg Copenhagen Photo Marathon ved hjælp af dette mantra.

Måske er det også derfor, jeg er så glad for PowerPoint. På hver slide står kun de vigtigste pointer. Resten ligger i notefeltet. Tilhørerne skal ikke både læse lange tekster og høre mig sige det samme – stående med ryggen til dem. De skal se hovedbudskabet, mens jeg uddyber det.

Det er i god overensstemmelse med forskningen. Arbejdshukommelsen har begrænset kapacitet. Hvis vi fylder den med overflødige ord og gentagelser, er der mindre plads til det, der er vigtigt. Inden for kognitionspsykologien taler man om extraneous cognitive load – altså unødvendig mental belastning, som ikke bidrager til forståelsen.

Man mærker det med det samme. Nogle tekster flyder ubesværet. Andre føles tunge, selv om emnet egentlig er enkelt.

“Skriv dit liv”

Netop derfor har kurset “Skriv dit liv” med Marie Østergaard Knudsen på Vestjyllands Højskole været en øjenåbner for mig.

Jeg har altid haft let ved at skrive fagtekster, vejledninger og hjemmesider. Prosa har været langt sværere. Her er ordene ikke kun information; de skal også skabe stemning, personer og billeder. Og følelser er vigtige.

Men også i skønlitteratur gælder det, at hvert ord skal arbejde. En god sætning bliver ikke nødvendigvis bedre af at blive længere. Ofte er det modsatte tilfældet.

Mit arbejde med slaegt.dk

Som webredaktør på Danske Slægtsforskeres hjemmeside møder jeg et utal af tekster, hvor der er mange ord at spare. Der er et stort overflødigt fedtlag.

Det skyldes på ingen måde, at teksterne er dårlige. De er skrevet af engagerede, vidende mennesker, der har et stort ønske om at hjælpe andre. Men engagement kan let føre til for mange forklaringer, sidespring og venlige indledninger.

Problemet er, at læseren sjældent kommer efter hyggesnak.

Hvis hun søger information om lægdsruller, vil hun vide:

• hvornår lægdsrullerne blev indført
• hvad de indeholder
• hvorfor de er interessante for slægtsforskere
• hvor de findes
• hvordan de bruges i praksis.

Alt andet må vente.

Det betyder ikke, at teksten skal være tør. Den skal bare være målrettet.

Når vi skriver, som vi taler

Nogle mennesker skriver, som de taler.

Det fungerer glimrende i en personlig blog, et foredrag og muligvis en podcast, hvor personligheden er en del af oplevelsen.

Men en vejledning har et andet formål.

Når jeg åbner en vejledning, ønsker jeg at blive ført sikkert fra A til B. Jeg har ikke brug for lange fortællinger om skribentens tanker, medmindre de hjælper mig videre.

Det samme gælder hjemmesider. En besøgende er sjældent kommet for at beundre skribentens formuleringer. Hun er kommet for at få løst et problem.

Derfor er det en god øvelse at læse sin tekst igennem en gang til og spørge:

“Hjælper denne sætning læseren?”

Hvis svaret er nej, kan den sandsynligvis slettes.

Overraskende ofte bliver teksten bedre af det.

Min tommelfingerregel

Jeg forsøger at lade hvert eneste ord gøre et stykke arbejde.

Hvis et ord kun fylder, ryger det ud. Det gør ikke teksten fattigere. Tværtimod bliver den som regel lettere at læse, lettere at forstå – og forhåbentlig også lettere at huske.

Min tommelfingerregel er derfor enkel: Spar på ordene. Brug kun dem der gør en forskel.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.