Indlæg

Fleksløntilskud

Fleksløntilskud

Det er ikke nemt at “tage et arbejde”

Først skal man finde det, og er det et fleksjob, er det en kunst i sig selv, men det er det jo ret beset med alle jobs nutildags. Når så den første løn kommer fra arbejdsgiver, skal man bakse med kommunen, hvor jeg i dag har fået læst og påskrevet, at de skal have en lønseddel fra ham eller mig, før de kan beregne, hvor stort mit fleksløntilskud skal være.

Sidstnævnte er der selvfølgelig noget fornuftigt i. Kommunen skal jo ikke betale de timer, jeg får fra min arbejdsgiver. Men hvad gør jeg, når arbejdsgivers “skilledato” ligger efter den dato, hvor kommunen laver sine beregninger? Jeg vil få dette problem hver evig eneste måned, fordi mine timer vil afhænge af, hvor mange opgaver, vi har. Det ligger der jo netop i at være timelønnet.

Jeg startede den 18. marts efter indlæggelsen. Min arbejdsgiver har derfor kun indberettet 12 timer inden sin skilledato, men kommunen “kørte ydelse” allerede den 20. marts. Det betyder, at jeg har fået netto 875,00 kr. Dem kommer jeg jo ikke langt for.

Jeg ringede derfor til kommunen og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig. Der er jo ingen tvivl om, at jeg er berettiget til ydelsen. Og jeg måtte bedyre flere gange, at jeg ikke havde en lønseddel, og havde jeg haft en, havde jeg selvfølgelig sendt den. Det lykkedes at få dem til at trylle lidt, så jeg formentlig har pengene i morgen.

Jeg frygter lidt, at jeg skal gennem dette hver eneste måned – men min chef garanterer mig, at det skal jeg ikke. Falder det ikke på plads, taler han med kommunen og forklarer, hvordan tingene hænger sammen set fra arbejdsgiverside. Det er jeg meget glad for, for jeg orker det ikke rigtig. Jeg vil bare passe mit arbejde, tjene min timeløn og hæve den sammen med fleksløntilskuddet, når tid er.

, , ,

Jeg bidrager

Arbejde

Fedt at være på arbejde og bidrage igen

Jeg bidrager til virksomheden, til samfundet, til mig selv. Jeg bidrager med noget, også selv om noget af det bare er copy paste, da jeg ikke er god nok til selvstændigt professionelt design endnu. Jeg kan gå hjem og sige “Jeg har været på arbejde”. Jeg har noget at stå op til. Jeg har nogen at sige “god morgen” til tre dage om ugen. Jeg glæder mig til at stå op næste morgen. Jeg bliver glad, når kollegaen siger, der er kommet en stor ny opgave i hus med masser af opgaver til mig.

Oprindeligt var det aftalt, at jeg skulle arbejde hjemme, men efter mit eget ønske er jeg nu tre dage om ugen på virksomhedens adresse. Her i starten er der en vældig god effekt af at sidde sammen, og at kunne kaste spørgsmål over bordet. Jeg kan ikke blive webdesigner pr. telefon! Og indimellem kan jeg heldigvis også lige besvare nogle af kollegaens spørgsmål. Så er det en rigtig god dag.

Til Aarhus til undervisning

I dag er finansieringen af min undervisning hos vores eksterne konsulent faldet på plads. Jeg glæder mig helt vildt til de to dage i Aarhus. Det bliver to lange dage men det skal jeg nok klare, for motivationen er i top. Jeg har selv været med til at fastlægge programmet. Vi starter med at surfe rundt på nettet og finde “lækre” og “mindre lækre” sider. Hvad gør, at en side henregnes til den ene eller den anden kategori? Det vil jeg så sandelig gerne have et svar på, for jeg kan ikke regne det ud selv, og i øvrigt afhænger det jo af betragteren.

Jeg er vant til at lave sider, som jeg selv synes er pæne, og kan andre ikke lide dem, gør det ikke så meget. Nu ser jeg frem til på egen hånd at kunne lave en side bare til mig selv, der kan anses for lækker.

,

Arbejde

Arbejde

Den første uge på arbejde igen

Jeg har været på arbejde den første uge efter udskrivelsen, og det er bare skønt at være kommet i gang igen. Der har været et par succesoplevelser, hvilket ikke forringer det skønne. Jeg er så mega-glad for at være der, og jeg håber på, at det vil være det sted, jeg skal være, til chefen går på pension. Han er nemlig ældre end mig. Jeg orker ikke flere omskiftninger nu. Jeg har startet forfra i alt fem gange siden 1. januar 2016. Nu vil jeg falde til og levere varen mandag, onsdag og fredag gerne 15 timer pr. uge, hvis der er opgaver nok til det, og hvis jeg kan holde til det.

Fra nu af kalder jeg chefen for kollegaen her på bloggen, med mindre han optræder i rollen som chef. Det er lige med at holde styr på kasketterne, når det er et enkeltmandsfirma.

Kontrakten er ikke helt på plads, da der er et par ting, vi i fællesskab er i tvivl om. Chefen opfordrede mig selv til at kontakte Djøf for at få den valideret. Der er ingen overenskomst, så det er det grå marked, jeg bevæger mig på, og der er det godt at have en god fagforening i ryggen, og det er Djøf.

Når man entrerer med et fleksjob, er der altid risiko for, at man skriver under på vilkår, der er for ringe, fordi det er så sindssyg svært at finde en arbejdsgiver, der vil “forbarme sig”. Kommunens fleksjobkonsulenter ligger på knæ for sådanne arbejdsgivere med formuleringer som “Bare der var flere som dig”.

Mandag

Tre timer hvor vi egentlig mest snakkede dels om, hvordan vi skal gribe fællesskabet om arbejdet an, dels om konkrete udfordringer på de sites, vi er i gang med. Vi fik lavet en lille smule konkret, men det var ikke målet.

Som mennesketyper er vi vist vidt forskellige: kollegaen er lynhurtig, intuitiv, utålmodig, ekstrovert og designer. Jeg nørkler eftertænksomt, læser mig til løsninger, tålmodig, introvert og tekniker. Sammen er vi et rigtig godt team.

Tirsdag

Min fridag men jeg havde – fordi jeg syntes det var sjovt – lovet at bruge en time på et problem, kollegaen ikke kunne løse. Det var enormt nemt for mig på 45 minutter i alt. Han blev glad og uddelte ros, og så blev jeg jo glad. Der skal af og til så lidt til.

Jeg er et menneske, der har stort behov for feedback, både positiv og negativ, på mine arbejdsopgaver, for hvordan skal jeg ellers vide, om jeg er på rette vej? Det skrev allerede Psykiatrifonden om i deres slutrapport, der gik til rehabiliteringsteamet. Jeg tror nu ikke, det er specielt unaturligt.

Onsdag

Jeg sad hjemme og lavede seks produktsider til en stor kunde. Det gik superfint, og jeg har det bedst med mit eget udstyr, som er state of the art. Det var ikke stor kunst men en masse copy paste; det kan jeg fint leve med til en start. Ville man være negativ, kunne man kalde det “idiotarbejde”, men det vil jeg ikke. Jeg vil være i gang, være aktiv, bidrage til samfundet, kunne komme hjem og sig “jeg har været på arbejde” osv. Jeg elsker at arbejde, for det giver mig berettigelse her i livet, også selvom jeg er klar over, at den tænkning af de fleste anses for at være forkert.

Efter 03:00 timer lukkede jeg siden, for det var sådan, vi havde aftalt det. Jeg overholder mine aftaler!

Fredag

På arbejdspladsen på Midtsjælland: Jeg havde nogle spørgsmål fra i onsdags, men dem kom vi ikke rigtig ind på, men det er heller ikke min opgave at erindre om det (tror jeg), så jeg gik videre med min copy paste. Nogle af produktsiderne rummede nye spørgsmål om, hvordan kollegaen ville have det lavet. Så er det en kæmpe styrke at sidde i det samme lokale. Hjemmearbejde er godt, mit udstyr er bedre, men det overruler ikke styrken ved at sidde i samme lokale. Når man sidder sammen, kan man klikke og pege, kaste et spørgsmål og en bemærkning over bordet osv. Og det er mit eget udtrykte ønske, at vi til en start ofte sidder sammen og det ønske har jeg fået opfyldt. For mig handler det også om, at vi lærer hinanden at kende som men mennesker. Så vil det senere være lettere bare at tale i telefon.

Og så kan jeg også bidrage med noget, fx hvordan man staver til “balustre” 🙂

,

På arbejde igen

Arbejde

En stor dag for mig

Jeg havde glædet mig og jeg var spændt – cfr. nervøs – for at komme på arbejde igen. Hvordan ville det være? Ville chefen/kollegaen/direktøren, som er en og samme person, forvente en hel masse? Og ville jeg i givet fald kunne leve op til det? Ville mit hoved falde af? Ville hænderne ryste som før mv.?

Nej sådan var det slet ikke at komme på arbejde igen efter tre fire ugers fravær. Vi tog det stille og roligt med lidt snak, og så lidt snak foran skærmen for sådan snakker man godt, bevægede os ind på et område, hvor jeg faktisk kunne bidrage med noget, som han ikke havde kendskab til, men som på sigt kan være vigtigt for kunderne. Det føltes rigtig godt.

Jeg skal virkelig vænne mig til at se kollegaen som kollegaen cfr. direktøren eller chefen. Det bliver en stor udfordring, når man kommer fra ekstremt topstyrede organisationer med en departementschef i spidsen efterfulgt af en stribe kontorchefer i departementet og en række direktører i styrelserne. Alle retter ind efter departementet, og sådan er det selvfølgelig nødt til at være.

Men nu skal jeg altså til at tænke, at direktøren er min kollega, og at jeg har andre at spørge end Google. Det kræver nok lige lidt tilvænning. Det er svært at spørge til råds, hvis man føler sig dum.

Resten af ugen

Vi tager det stille og roligt. Vores foreløbige mål er at nå op på de 15 timer pr. uge i løbet af den kommende måned. Når vi ikke målet, laver vi da bare et nyt. Han er enormt fleksibel og imødekommende, så det er jeg også. Jeg fik allernådigst lov at arbejde på onsdag. Jeg vil jo gerne i gang. Bidrage aktivt til samfundet. Være noget. Gøre noget osv. Og nu har jeg vist så fået en chef, der kan og vil hjælpe mig til at gøre det under kontrollerede former. Jeg har højt og helligt lovet kun at arbejde i tre timer på onsdag 🙂 Vi ses på Midtsjælland på fredag.

Politik: Befordringsfradrag

Virksomheden ligger på Midtsjælland udenfor Roskilde, så det koster 44 kr. hver vej. I starten er min timeløn ikke så høj, så transportudgifterne spiser næsten timelønnen op, hvis vi skal mødes tre gange om ugen, hvad jeg jo på den anden side meget gerne vil. Jeg bliver nu engang klogere af at sidde sammen med kollegaen end alene med Google.

Jeg gav mig derfor til at regne lidt på det: Jeg bruger Rejsekortet, så om morgenen koster det 44 kr., og om eftermiddagen koster det 35 kr. I alt pr. dag: 79 kr. Der er 70 km. frem og tilbage, og for de første 24 km. er der intet kørselsfradrag, men derefter er der 1,98 kr. i fradrag svarende til 70-24 * 1,98 = 91,08. Summa summarum: statskassen er så venlig at betale for mine rejser til Midtsjælland til arbejde. Det er da super udregnet fra politisk hold, at man kan tage kollektive transportmidler gratis til arbejde. Det er måden at lokke flere over i den kollektive transport på.