Indlæg

, ,

Gamle poster på min hjemmeside

Gamle poster på min hjemmeside

Måske “vælter” din Facebook

Logo fra LinkedInJeg arbejder på at udvide mit virtuelle netværk. Derfor har jeg lavet en profil på LinkedIns hjemmeside med erhvervserfaring fra mit uaktuelle CV og hvad der ellers kan være (ir)relevant derfra, så det bliver muligt at skabe forbindelse til gamle forbindelser.

LinkedIn er jo primært et fagligt netværk, men de kan ikke censurere, hvad man bruger det til, så jeg bruger det i privat øjemed.

Jeg har brugt lang tid på det, da LinkedIn er svær at overskue og rodet. Der findes masser af guides til tjenesten, men 95 pct. er på det pseudoengelsk, jeg af princip ikke gider læse.

Der skal også “aktiviteter” på profilen, hvis den skal kunne tiltrække forbindelser. Da der ikke er meget sjov ved selv at kopiere gamle links fra hjemmesiden, har jeg fundet en tjeneste (OneUp), der sørger for automatisk at kopiere poster fra min hjemmesides feed til LinkedIn. Og det ser faktisk ud til at virke.

Tjenesten er smart, for den kan sørge for også at sende en kopi til Facebookprofilen. Så nu er det slut med selv at sidde og kopiere links.

OneUp kigger hver 20. minut efter, om der skulle være nyheder i ens feed. Hvis svaret er ja, lægger de linket på både Facebookprofilen og LinkedInprofilen.

Efterskrift: posten er ikke en reklame for OneUp, som jeg forlod efter kort tid, da jeg ikke var tilfreds – jeg kan bare ikke huske, hvad jeg var utilfreds med 🙂

Gamle poster på Facebook

Man kan desværre ikke teste det ordentligt på forhånd, da det er en livetjeneste, og derfor er det muligt, at du får op til 10 gamle links på din Facebookside. Det beklager jeg virkelig! Min hensigt er ikke at agere spammer, og jeg vil prøve at slette dem manuelt, inden de dukker op hos dig.

Og helt irrelevant

Coveret til min iPad Pro 12,9″ (2. generation) er samtidig et tastatur. Tastaturet har af en eller grund pludselig fået sit eget liv. Det virker nemlig kun en gang imellem, og det er irriterende, da det ikke er nemt at taste på skærmen (jeg er klar over, at de fleste gør/kan det).

Udstyret er gammelt, og den slags har en begrænset levetid, også selvom man køber kvalitet og passer på det. Derfor måtte jeg på jagt efter nyt. Det tog sin tid, for iPadden er fra 2017, og så betragtes den som helt “ude”, så det er næsten umuligt at finde tilbehør. Mange webshops præsenterer varen i søgninger og med billede, men når man vil bestille, får man besked om, at det er udgået. Så kunne de da fjerne det fra shoppen.

Til sidst lykkedes det. Jeg endte hos Amazon i England, der kan levere på fredag den 14. maj. Det glæder jeg mig til.

, , , ,

Sølvpapirshat?

Sølvpapirshat

Debatniveauet?

Er jeg en “sølvpapirshat”? Debatniveauet er visse steder på de sociale medier ufatteligt lavt. Alligevel jeg af og til kæfte op.

Statsministeren skrev på Facebook (de små irriterende figurer er også hendes):

“Jeg lover at overlade pladsen til dirigenten i aften, når Odense Symfoniorkester holder genåbningskoncert 😅

Det er en stor dag. For i dag genåbner dele af kulturlivet. Bliver så skønt, når koncertsale landet over igen fyldes med musik. Corona har for alvor sat streg under, hvor vigtig kulturen og kunsten er for os. Fællesskabet, nærværet og dén følelse af samhørighed, som kulturen giver os, kan vi ikke undvære 🙏🏼

Smitten er stadig i blandt os – og det er vigtigt, at vi holder fast – fortsætter med at huske de gode råd. Pas godt på hinanden derude”

Det resulterede naturligvis i hundredvis af coronaskeptikeres mere eller mindre usympatiske og dårligt formulerede kommentarer.

Selv svarede jeg hende:

“Jeg bakker op om regeringens restriktioner og håndtering af pandemien! Jeg synes, de har bragt os helskinnede gennem noget, der kunne have bragt os i en forfærdelig krise!
Jeg har dog svært ved at forstå, det er så frygtelig vigtigt at komme til koncert/Roskilde/Skanderborg, til fitness, på værtshus, på busrejse osv. Men det er jo nok bare mig, der har et mystisk sind med en autismediagnose!”

Sølvpapirshat?

Flere syntes herefter, jeg er en kæmpe-idiot, og en kaldte mig en “sølvpapirshat”. Jeg har ofte set udtrykket, men var ikke klar over, hvad det var, jeg blev beskyldt for.
Information havde i januar 2014 en fin beskrivelse af det. De skrev blandt andet som led i serien “Ugens ord”:

“Sølvpapirshat” bruges dog oftest som en nedsættende betegnelse for personer, der giver meninger til kende som opfattes som paranoide eller konspiratoriske. Hatten kan antage forskellige former og blev såvidt vides nævnt første gang i en science-fiction novelle af Julian Huxley fra 1927, hvor sølvpapirshatte skulle blokere for telepati:

»Vi havde opdaget, at metal var relativt uigennemtrængeligt for den telepatiske effekt, og havde forberedt en slags prædikestol af tin, som vi kunne stå bag ved, mens vi gennemførte eksperimenterne. Dette kombineret med hætter af metalfolie reducerede virkningerne på os enormt«.”

Han mangler en ordbog!

For det første tror jeg ikke på telepati, og for det andet synes jeg ikke, jeg er hverken paranoid eller konspiratorisk. Og for det tredje mener jeg ikke, den mening jeg tilkendegav, kunne opfattes som hverken paranoid eller konspiratorisk. Faktisk tror jeg slet ikke, vedkommende selv ved, hvad ordet betyder og bruger det forkert. Jeg vil muligvis forære ham en nudansk ordbog ved lejlighed…

Herefter stod jeg af den debat. Niveauet var simpelthen for lavt.

Andre poster om sprog

Jeg interesserer mig for det skrevne og talte sprog. Du finder flere poster om sprog her.

,

Wybierz język

Wybierz język

Mystik med Facebook

‘Wybierz język’ er polsk og betyder ‘Vælg sprog’.

Pludselig var hele min Facebook-konto på polsk, og hvis jeg søgte i Facebooks egen hjælp til at rette sproget tilbage til dansk, var også hjælpen på polsk.

En af mine venner tilbage fra Amagerkollegiet, som taler polsk, var ikke hjemme, men det var min cyberven på Mors heldigvis. Vi bruger det geniale program TeamViewer, så han kan logge på min maskine og arbejde der. Han fik ret hurtigt valgt dansk som sprog, og jeg fik ret hurtigt logget af alle enheder og valgt et nyt sikkert kodeord.

Hvorfor det pludselig var på ‘Polski’, forstår jeg ikke, for det så ud til, at det udelukkende var mine egne enheder, der var logget på.

Facebooks sikkerhed

Hvis du er på Facebook, er der altid risiko for at blive hacket, men platformen tilbyder i sig selv megen sikkerhed. Det bør se sådan ud, når du kontrollerer ‘Privatindstillinger’:

Sådan beskytter du din konto:

Du er klar. Der anbefales ikke nogen sikkerhedstiltag på nuværende tidspunkt.
  • Din adgangskode er OK
  • Totrinsgodkendelse er slået til
  • Loginunderretninger er slået til

Så gik der tid med det 🙂

Mere GDPR

GDPR står for General Data Protection Regulation, og er en lovgivning, som er indført af EU.

Egentlig er planen for denne søndag at se på et plug-in, der kan hjælpe til at overholde cookiebekendtgørelsen. Det hedder ‘GDPR Cookie Consent’ og kan købes hos Webtoffee.com for 49 USD pr. år. Det svarer til 300 kr. årligt mod Cookiebots 300 kr. pr. måned. De tilbyder, at man inden for de første 30 dage kan få sine penge retur, hvis man af en eller anden årsag ikke er tilfreds.

Jeg kan ikke bestemme mig for, om jeg gider overholde cookiebekendtgørelsen eller ej. På den anden side er jeg for meget en kylling til ikke at gøre det. Jeg har efter bedste evne fået skrevet en cookie- og privatlivspolitik, men det er ikke nok. Man bør også have et cookiebanner.

God søndag!

Facebook

Facebook

Facebook

Jeg er vild med Facebook

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med Facebook og tilbringer lang tid på platformen hver dag. Jeg henter meget information og er godt informeret om politik mv., fordi jeg følger diverse partier og politikere. Og jeg prøver at følge med i, hvad der foregår i Region Hovedstadens Psykiatri.

Fx har jeg her til aften deltaget i et utrolig spændende webinar med titlen ‘Mig og min medicin’, der havde deltagelse af bl.a. overlæge og professor Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup. Det var annonceret og indkaldt via Facebook midt i en coronatid.

På nogle punkter kan vi råbe hurra for den pokkers corona. Uden Facebook ville jeg ikke have vidst, det foregik, det ville aldrig være foregået uden corona, og havde jeg bare fået en mail om at skulle bevæge mig ind til byen, havde jeg ikke lettet måsen og kommet afsted.

Facebook er ikke bare Facebook

Jeg er kritisk – endda meget kritisk – overfor Facebook. Der er så ufatteligt meget skrammel der, at man tror, det er løgn. Det er bestemt ikke altid dem, der stod forrest i køen til studenterhuerne, der ytrer sig der. Man skal have sin kildekritiske sans i brug hele tiden.

På den måde kan man sige, at det er et ‘underlødigt medie’.

Forfalder man udelukkende til etiketten ‘underlødigt medie’, har man bare overset, at Facebook ikke bare er Facebook, men består af det, man selv som bruger har sammensat.

Jeg har fx de ‘venner’, jeg selv vælger, eller som vælger mig. Jeg har sådan ca. kun 40 tilbage efter en oprydning i dag. Jeg har fjernet alle dem, der alligevel aldrig bidrager med et eller andet til min profil – bare engang imellem. Det kan fx være et like, en kommentar, en selvstændig post eller lignende. Dem gider jeg ikke dele noget med. For mig er det ikke et succeskriterie at have en masse ‘venner’.

Jeg følger en række politisk partier, så jeg har en ret god fornemmelse af, hvad der rører sig på Christiansborg. Fx følger jeg Sofie Carsten Nielsen fra De radikale, Zenia Stampe/De radikale, Peder Hvelplund og Pernille Skipper fra Enhedslisten/Enhedslisten og selvfølgelig statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet og læser deres opslag med interesse, for det er parti- og værdipolitik fra hestens egen mule. Så ved jeg, hvad de tænker, og det kan jeg godt lide. Jeg undlader for det meste at læse kommentarerne til deres opslag, da jeg slet ikke kan holde ud at se, hvordan de bliver svinet til af deres læsere. Det er utroligt, hvad folk tillader sig at skrive til vores demokratisk valgte politikere.

Jeg følger såmænd også Dansk Folkeparti og en side, der hedder ‘Dit overblik’ fra samme parti. Så har jeg også styr på, hvad også de tænker, omend jeg aldrig kunne finde på at kommentere på deres opslag. Vi ville jo alligevel aldrig blive enige, og debatten ville ikke pege fremad. Det ser jeg ingen grund til at rode mig ud i, men jeg sætter stor pris på at leve i et demokrati, hvor jeg kunne tage debatten, hvis jeg ville. Det er der mange stater, der kunne lære af.

Hjælpsomheden

Jeg er med i forskellige grupper, der drejer sig om IT – primært WordPress, som er det system, min hjemmeside kører i, og også forskellige andre nørdede tech-fællesskaber.

Deltagerne spørger og spørger, og det mest fascinerende er, at de også får et svar! En af grupperne har ca. 20.000 medlemmer, og der er altid nogen, der har en løsning, et link eller en guideline til et problem. Deltageren stiller sit spørgsmål efter at have brugt timer eller dage med Google. Tyve minutter efter har han/hun et svar. Det er fantastisk, og så er det lærerigt at læse med over skulderen. Jeg har virkelig lært meget af at læse med der.

Helt generelt er det min oplevelse – vurderet ud fra de grupper/sider jeg deltager i – at folk er uhyre hjælpsomme på alle mulige måder. Der er ikke kun idioter på Facebook. Der er faktisk mange hjælpsomme mennesker. Lad os holde fast i det!

Almindelig udveksling

Jeg deltager også i en gruppe for mennesker med Aspergers Syndrom. Jeg har vist aldrig stillet et spørgsmål eller svaret på en kommentar i den gruppe, men det giver mig noget at læse, hvad de andre deltagere skriver om.

Gamle venner

Facebook er genialt til at støve gamle kontakter op.

  • Jeg er fx blevet rigtige venner med en tidligere kollega fra for 15 år tilbage. Vi har også etableret et dejligt venskab i den virkelige verden.
  • Jeg er fx blevet Facebook-venner med to, jeg har boet på kollegie med for 30 år siden. Jeg kan godt lide at følge lidt med i, hvad de går og laver. En af dem er så sød at like en del af mine poster. Altså har vi et interessefællesskab.

Det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden Facebook eller et tilsvarende medie, der havde det meste af verden blandt sine brugere.

Den tvivlsomme del af Facebook

Der er ingen tvivl om, at Facebook via sine algoritmer også udøver censur, og det er ikke videre attråværdigt. Fx har jeg de seneste dage læst en del om en skribent (Torben Sangild), der havde skrevet mindre flatterende om QAnon (en vanvittig gruppe af Trump-tilhængere), som fik sin konto deaktiveret af tech-giganten uden appelmulighed. Kun fordi han ikke er hvem-som-helst, og fordi han har stærke kræfter, der kunne hjælpe ham, blev hans konto atter aktiveret.

Det er ikke rimeligt, men Facebook er en privatkapitalistisk, annoncebaseret og gratis virksomhed, hvor man ikke kan komme og påberåbe sig sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Det er der mange, der tror, men sådan er det ikke! Grundlovens § 77 handler om statens overgreb overfor borgerne og ikke andet. Man kan ikke komme til Facebook og påberåbe sig grundloven, så man skal tænke sig om, inden man poster det allermest kritiske på denne platform med omkring tre milliarder brugere!