Indlæg

, , ,

Hjælpekunst

Hjælpekunst

Fedt at kunne hjælpe

Besøg 1: Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen hos Lis på lige knap 80 år, som jeg kender fra menigheden. Vi skulle have styr på backup og på slægtsprogrammet Legacy, inden hun får ny PC med Windows 10. Hun er lige nu på Windows 7, og hun trænger i den grad til nyt grej. Jeg havde helt glemt, hvor langsomt det gik og hvor forfærdeligt, det så ud.

Besøg 2: Når hun får den nye fine PC, skal vi have ført det hele den anden vej og måske sørge for en enstrenget strategi – og det bliver noget med “skyen”! Selv er jeg ret begejstret for Onlime, som er en trofast følgesvend, og som holder sin mund. Jeg gider ikke tale med mit software.

Besøg 3: Frokost.

Jeg synes ikke rigtig, jeg bidrog med noget, for hun havde allerede så mange backups, at jeg blev helt forvirret. Men der var styr på det, og det glæder mig altid. Der er alt for mange mennesker, der – uanset alder – aldrig tager backup. Hun slægtsforsker, og når man er det, har man brugt nat og dag i årevis på at finde alle de spændende oplysninger. De er guld værd.

Hun var lidt i tvivl om den indbyggede filhistorik (findes både i Windows 8 og 10) og om det at uploade filer til e-boks. Jeg har så lavet et par små videoer, da de siger mere end mange ord. Dem er hun glad for.

Indledningsvist ville hun gerne betale for hjælpen, men det har jeg på det kraftigste frabedt mig. For det første færdes jeg i virtuelle kredse, hvor vi hjælper hinanden, fordi vi kan, og fordi det er rart at kunne noget, som andre kan bruge. Hertil kommer, at hvis man tager penge for det, er man så pokkers nødt til at være både dygtig og hurtig. Så er der ikke plads til at fumle rundt. Jeg har dog accepteret en frokostinvitation.

Gensidighed

Da jeg gik dernedefra, havde jeg den pudsige tanke, at nu havde jeg hjulpet hende, og nu var jeg på vej hjem til en TeamViewersession med Steen, der skulle hjælpe mig med en virtuel maskine, Oracle VM VirtualBox, hvor der er et par randområder, der driller.

Hjemmestrikkede CMS’er

Min ven på Mors har en bekendt, der for 18 måneder (!) siden fik lavet en hjemmeside; den fungerer bare ikke og har aldrig gjort det. Firmaet, hvor det er købt, skriver “Vi har udviklet vores eget CMS-system, kaldet xxxCMS, der bl.a. også omfatter moduler til…. ”

Mine nakkehår stritter, når jeg læser om et egetudviklet CMS. Jeg forestiller mig, at det er kropumuligt for kunden at flytte til et andet webhotel. Man kan selvfølgelig nok redde filer og vel også databasen, men så er det lige så let, at begynde forfra. Og det er det, jeg har foreslået min vens bekendt. Jeg kan slet ikke se nogen grund til selv at udvikle noget, når der findes utallige CMS’er, som man bare hiver ned og begynder at fylde indhold i.

Nu kan man jo ikke se siden, men det drejer sig vist om en traditionel forside med en menu, præsentation af portefølje, nogle flotte billeder, kontaktoplysninger, link til Facebook og den slags, og muligvis også et par undersider. Uden at vide noget som helst om det er jeg ret sikker på, at jeg kan gøre det på under 18 måneder 🙂

Alt dette er bare ikke så godt for mine seriøse siddesår…

Backup med IDrive

I mange år brugte jeg programmet Acronis True Image til backup af hele C- og D-drevet en gang om måneden og daglig backup af dokumenter og billeder. Pludselig holdt det op med at virke, og jeg kunne ikke få det til at begynde på det igen. Jeg prøvede at kontakte supporten flere gange, men det lykkedes ikke at få hul igennem, heller ikke selvom jeg betalte for en ticket, der skulle have bragt mig i forbindelse med dem. Så blev jeg da heldigvis fornærmet, og begyndte at se mig om efter noget andet.

Efter nogen søgning fandt jeg denne fine side hos Kim Ludvigsen, hvor han sammenligner forskellige Online Backupløsninger. En af fordelene ved online backup er selvfølgelig at data er sikret ved tyveri, brand, oversvømmelse og lignende uvæsen fordi de er gemt “i skyen”. En anden fordel er, at man kan få adgang til data, uanset hvor i verden man er, bare man har en computer. Så sidder man på en café i Bangkok, kan man altså vise en anden turist billederne af barnebarnet.

Mit valg faldt på IDrive, bl.a. fordi de har et rigtig godt tilbud med 105 kr. det første år for en terabyte plads, og fordi de er den største udbyder af online backup, så man behøver ikke være bange konkurs eller lignende. I prisen medfølger også en terabyte til synkronisering, som jeg dog endnu ikke kan se det fantastiske i. Den særlige kampagnepris udløses kun ved dette link.

Nu har jeg så været i gang i en uge, og jeg er meget tilfreds. Betjeningen er såre simpel: Man udpeger folderne på Pc’en, trykker på den store blå knap “Backup now” og så kører det. Hvis man har en bare nogenlunde god forbindelse, går det endda ret tjept. Jeg delte den første backup lidt op i flere portioner, da den første backup altid tager længere tid, fordi alle filer skal indlæses. Således tog jeg al musikken i et forløb for sig selv, men selv det gik stærkt. Nu har jeg overført alle dokumenter, alle billeder, al musik og min database, der gemmer alle kodeord. Mine billeder er dyrebare, da de bl.a. stammer fra mange års slægtsforskning og er uerstattelige – men tjah det er alle(s) billeder jo. Selv med alt dette har jeg kun brugt 1 pct. = 12,98 GB af min ene terabyte.

Mange vigtige funktioner – udover at genskabe – findes bag knappen “Restore”. For det første kan man selvfølgelig se, om data virkelig er blevet overført til deres server, jeg vil altid gerne konstatere den slags ved selvsyn, så der ikke er tale om falsk tryghed. For det andet er der en virkelig god funktion, hvor man kan hente tidligere versioner af en fil. Man finder bare filen og højreklikker på den, så kommer “View previous versions” op som en mulighed. Her kan man se op til i alt 30 versioner. Den relevante version kan så tilbageføres til Pc’en. Selvom jeg har beskæftiget mig meget med backup 🙂 har jeg aldrig set dette før, og jeg synes, det er smart!

Overblikket er godt. Som eksempel kan det nævnes, at allerede på forsiden vises hvilke foldere, der indgår i det aktuelle backupsæt.

Backuppen kan selvfølgelig sættes op til at køre automatisk. Min kører fx dagligt kl. 18:00 og det tager ingen tid = få minutter, da programmet kun medtager nye og ændrede filer siden sidste backup; det er vist nok det, der hedder inkrementel backup (jeg har aldrig fået ordentligt styr på forskellen mellem inkrementel og differentiel backup). Når jobbet er færdigt, kommer der en meddelelse på skærmen om, hvor mange filer, der er i alt og hvor mange der er tilføjet. Samme information kan man vælge at få i en e-mail.

Deres hjemmeside er virkelig god og blandt andet fyldt med meget instruktive tutorials. Jeg har set en del af dem, og fået meget ud af det, for programmet kan meget mere end man lige skulle tro, og det kan man jo ikke selv gætte sig til. Jeg har haft to problemer, jeg ikke selv kunne løse, og jeg konstaterede, at man endda kan ringe til dem; det er jo et særsyn nu om dage at man kan få et levende menneske i røret.

,

Backup

Hvad kan Acronis True Image 2015?

Mærsks: “Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges” passer vist meget godt her.

Jeg tror, Acronis er markedets bedste backupprogram. Her skriver jeg lidt om, hvorfor jeg tror det.

Læs mere

Backup

Super kundeservice hos Acronis

Efter jeg havde talt med den flinke mand i Indien forleden, var der alligevel et problem, der ikke var blevet løst. Det var ikke omfattet af den oprindelige problemstilling, og derfor sådan set ikke omfattet af denne PPI eller de 140,00 kr.

Via mailen aftalte vi, at skulle ringe mig op igen i dag, og han ringede præcis som aftalt kl. 15:00.

Problemet var gammelt og bestod i, at Acronis pludselig ikke ville sende en notifikation, når et job starter og når jobbet er færdigt. Jeg har haft fat i Meebox om det, og de henviste til Acronis. Jeg har for lang tid siden talt med Acronis om det, og da henviste de til Meebox. Cirkle, cirkle…

Jeg har styr på SMTP-indstillingerne (udgående server) og jeg har styr på mit password, så det kunne ikke være det. Amit – inderen – opgav at få det til at fungere med min primære mailadresse.

Så prøvede vi i stedet med min Gmail. Her fejlede det også i to omgange, men Gmail sendte en mail om at adgang var blevet nægtet for en mindre sikker applikation. Der var anvisninger på, hvordan der kunne skrues på denne “sikkerhedsting”, og det prøvede jeg så – og vupti, pludselig var der hul igennem for en testmail. Faktisk kan man sige, at jeg selv løste problemet, men jeg ville aldrig selv være kommet på idéen med at prøve at bruge Gmailen i stedet for den primære mailkonto.

En lille sejr. Det kan jeg såmænd godt bruge.

Du finder i øvrigt Acronis her. Man kan starte med en gratis prøveperiode.