Tag Archive for: Backup

, , ,

Fleksjob: Som at komme hjem

Fleksjob: Som at komme hjem

Mange mennesker har det svært med deres kommunale sagsbehandler(e). Det har jeg slet ikke. Min faste fleksjobrådgiver (eller konsulent eller hvad det nu hedder) er jeg kommet meget fint på talefod med, og når jeg har for meget fart på, siger han,

,

Backup – hvad nytter det?

Against all odds

Fokus på sikkerhed

Jeg har altid haft fokus på sikkerhed. Jeg har altid tænkt, at sådan kunne jeg beskytte mig mod nedbrud, hackere, ransomware og alskens uvæsen.

  • Jeg kopierer hjemmesiderne til et andet domæne hver måned, så der altid er en fall back mulighed, jeg tager backup af siderne hver nat.
  • Jeg tager backup af mails og dokumenter hver eftermiddag, billeder en gang om ugen, musik en gang om måneden ovs. osv.

Lidt som “Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu” Citat A. P. Møller – 1946.

Hvad nytter det?

Til alt det, der foregår på min PC, bruger jeg Kaspersky, der er både et sikkerhedsprogram og og et backupprogram. Det er ret dyrt, men jeg vil jo gerne beholde mine data så øh…

For så vidt angår sikkerheden har jeg efterhånden slået det meste fra, for hvis det er slået til, kan jeg næsten ikke bruge maskinen pga. Kasperskys hysteri.

Da jeg var i gang med at reetablere min maskine, var jeg meget bekymret for, om jeg kunne finde den krypterede database og nøglen til mine kodeord, som jeg, i parentes bemærket, har 228 af. Men OK den ville jo være i mine backupfiler på et eksternt drev, så det ville jo bare være at gå nogle dage/uger tilbage og gendanne. Sådan var det bare ikke, for alt, før maskinen crashede, var væk! Gudskelov gemmer jeg ikke dokumenter, billeder, videoer mv. på C:. De ligger trygt på F:. Som ved en forudanelse havde jeg nogle dage forinden også flyttet mailprogram og data til F: Og i dag vil jeg flytte min browser.

I går konstaterede jeg, at min musik også er væk. Det drejer sig om ca. 300 overspillede Cd’er.

På overarbejde

Kaspersky Lab gør virkelig, hvad de kan for at løse dette mærkværdige problem. Der er sendt mindst 40 mails frem og tilbage, og jeg er tæt på at give op.

Enten forstår jeg ikke, hvad de mener, når jeg skal gøre noget, og jeg er ellers blevet nogenlunde til at forstå “IT-engelsk”, eller også foreslår de noget, jeg bliver lidt fornærmet over. I dag foreslog de fx, at den sindssyge afviklingstid på et par timer for dokumenter skyldes, at jeg havde flere jobs i gang samtidig. Det har jeg selvfølgelig ikke. Men jeg kan dog godt se, at det ikke er nemt at være dem!

De har været allerede været remote på min maskine en gang, og tilbyder at komme igen i morgen. De er velkomne De foreslog en forudgående analyse af mine drev. Deres metode viste ikke noget og tog kun 30 sekunder. Jeg kunne så en metode, der var bedre (chkdsk), og det var de enige i, og hjalp mig med at præcisere. Fint samarbejde. Jobbet vil vel være færdigt engang i nat. På en times tid er “vi” nået til fire pct.

Hvis de ikke finder mine data, vil jeg se mig om efter et andet program.

Backup – hvad nytter det?

,

Kopi af hjertet

Kopi af hjertet

I nogle situationer kan det være rart

Tænk hvis jeg nu havde haft en kopi af “hjertet” i computeren – Windows – for nylig. Så kunne jeg have sparet mindst en uges arbejde og mindst en uges frustrationer. Og have sparet mig for at spørge præsten ved Aa kirke, om hun kunne skrive mine noter i PowerPoint ud. Gudskelov havde hun Officepakken. Præsentationen kunne alligevel blive efter min smag, nemlig sige noget andet end det, folk allerede selv har læst på lærredet.

Redningen

Det sker ikke igen, for jeg har fundet Macrium Reflect, der laver backup af Windows, på ingen tid. Redningsplanken kan også bruges, hvis Windows slet ikke vil starte.

Det er ret let at sætte det op, bare man følger Rolf Egmoses guide. Programmet fås både i en gratis- og en købeudgave. Man vinder i og for sig ikke ret meget ved at købe det, da alle de vigtige funktioner findes allerede i den gratis udgave. Alligevel har jeg købt det (400 kr.) , for jeg ville gerne have de sidste funktioner med, og 400 kr. er ingenting mod den tid, jeg har brugt.

, , ,

Backup

Backup

Pyh ha

Jeg arbejder på at få integreret min slægtsdataside integreret i min helt almindelige side (pt. https://stegemueller.dk), så den kan få header, sidebar og footer som alle de andre sider. Det skal se ud som nedenstående:

 

BackupJeg tester det på min testside. Jeg skal ikke risikere noget. Selvfølgelig kan alting genskabes, men der er en risiko hver gang.

Den slags indebærer en hel del kopiering frem og tilbage af filer og tabeller. På en eller anden måde lykkedes det mig at slette denne side… Jeg må sige, at jeg blev noget hed om ørerne. Jeg har naturligvis en daglig/natlig backup, men hvad hjælper det, når man har slettet hele WordPress installationen, så har man jo netop ikke det plug-in, backuppen er dannet med. Gys og gru.

Mit webhotel tager også backup, så jeg prøvede deres. Det tog et godt stykke tid, hvor der ikke var nogen synlig fremdrift, så jeg var meget glad, da jeg så min side igen. Jeg synes ellers, jeg er uhyre forsigtig, når jeg laver den slags operationer, men det kan åbenbart let gå galt.

At teste

Jeg er altid omhyggelig med at teste på mit testsite, og i denne situation, hvor jeg forsøger at integrere to vidt forskellige instanser, er jeg tilstrækkelig meget en kylling, til at gå direkte på. Bloggen er mit hjertebarn, og slægten repræsenterer 10 års arbejde. Der skal byttes rundt på stier, filer osv. Jeg tør ikke. Måske er det slet ikke så indviklet?

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding er et meget alsidigt og fleksibelt program, som jeg har brugt i mange år. Jeg kan næsten installere det i søvne. Det er pænt at se på, og kan alt det, jeg gerne vil med slægten på nettet.

Det skal bare ikke gå galt!