Sprogdatabasen har holdt lidt ferie
Hvorfor læser vi ikke, hvad vi skriver?
Indholdsfortegnelse
Sprogdatabasen har holdt lidt ferie
I august måtte sprogdatabasen vige for mit projekt “oprydning i slægtsdatabasen” (der går forrygende). I september har jeg delt sol og vind mere lige. Her kommer 50 dugfriske eksempler lige til at grine af.
Du finder som altid den opdaterede database her. Databasen indeholder nu 864 poster.
Om ikke at læse egne tekster
Af og til hjælper jeg nogle unge mennesker lidt med sproget på deres hjemmeside. Jeg er næsten tre gange så gammel som de yngste og føler mig ofte som et mosefund, men de er glade for hjælpen; og så er alt godt.
Jeg råder dem tit til at lægge teksterne lidt væk, tage dem frem igen – fx dagen efter – og så prøve at læse dem med friske øjne, for det er jo sådan læserne/slutbrugerne ser teksterne. Det er utroligt, hvad jeg selv kan få øje på i mine egne tekster med den metode. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er svært i en presset hverdag – især hvis man er lidt bagud. Men det er effektivt.
Når jeg ikke selv venter med at udgive til den følgende dag, skyldes det typisk, at jeg er ivrig efter at publicere mit (næsten geniale) budskab. Jeg har læst teksten igennem et par gange. Jeg synes, jeg har gjort den læsbar vha. fx citater og punktopstillinger. Jeg kan ikke vente længere. Men jeg burde …
Jeg har en fornemmelse af, at jeg bliver lidt blind på mine egne tekster, når jeg mener, jeg har gjort mig umage; så kan der da ikke være flere fejl? Men det er der.
Sammenhæng mellem sprog og ydelse?
Det kan være, jeg virkelig er et mosefund, men for mig er der en sammenhæng mellem sproget på en hjemmeside, der forsøger at sælge noget, og så den kvalitet, jeg forventer, ydelsen vil have.
- Er hjemmesiden sjusket, og er sproget nærmest “Ander And”, kunne jeg aldrig finde på at købe noget der.
- Er der puslet lidt om sproget, forventer jeg, at der også er puslet om ydelserne.
- Godt sprog betyder gode ydelser – og omvendt.
Har du det ligesådan?
Om at bruge afsnit
Af og til taler eller skriver jeg med Lisbeth Scharling, der driver WEBwoman KOMMUNIKATION. Hun sagde blandt andet: “Ikke at bruge afsnit svarer til ikke at sætte punktummer”.
Hun er uddannet journalist, og de ved noget om at skrive. I hvert fald når de er uddannet for længe siden. I forårets løb havde jeg anledning til at gennemgå tre eller fire tekster skrevet af yngre journalister på store dagblade. Jeg var chokeret over, hvor ringe teksterne var.
Lisbeth anbefalede en interessant bog med titlen “Den digitale læsers hjerne” 3. udgave af Kresten Bjerg. Undertitlen er “En skriveguide til fagfolk“. Selvom jeg ikke er professionel, er der alligevel meget at lære. Det er utrolig spændende.
I de første to kapitler fortæller han om, hvordan hjernen tilgår tekster. Det er naturligvis den samme hjerne, der læser på papir og på en skærm – ofte endda på telefonens meget lille skærm – men processen er vidt forskellig.
Hjernen hopper ganske enkelt ned til næste afsnit og den opfatter kun begyndelsen af afsnittet. Så hvis der ikke er brugt afsnit, tjah … så er man hurtigt færdig med den tekst.
Selv kan jeg ikke holde fokus på den enkelte linje, når teksten flyder ud i et hele, og der ingen afsnit er. De opslag springer jeg over. Jeg passer til forskningen. Eksempelvis kan jeg ikke læse noget, der ser ud som det til højre:
Ofte er de lange opslag fra mennesker, der virkelig har noget på hjerte. Ellers ville opslaget jo ikke være langt. Det er synd, de ikke kender betydningen af afsnit, og jeg begriber ikke, at de ikke sætter dem ind.
Det kræver bare, at de to gange trykker på shift og enter samtidigt. Det ville øge læsbarheden med mange hundrede procentpoint. Læsbarhed drejer sig kort sagt om at hjælpe læseren.
De kommende to – lidt teoretiske – afsnit underbygger, hvorfor afsnit er vigtige 🙂
Papir eller skærm?
Når vi læser på en lille skærm, hopper vi gerne over afsnit, vi ikke forventer er interessante – det er ikke viden om indholdet, for vi læser dem ikke. Vi hopper næsten altid nedad til begyndelsen af næste afsnit. Kresten Bjerg kalder det, at vi læser “lineært”.
I 2020 kom 68 pct. af al verdens onlineaktivitet fra telefoner. Året før var det 63 pct. Begyndelsen af afsnit har stor betydning for alle læsere, både dem med telefoner og dem med computere eller tablets.
En interessant detalje er, at i alt 2/3 af læserne foretrækker papir til længere tekster, hvor de efterfølgende skal kunne gengive de centrale pointer. Sådan har jeg det også selv. Og det har intet med alder at gøre, som i hvert fald mine fordomme ville tilsige:
- 40 pct.: “Papir er meget bedre”
- 26 pct.: “Papir er lidt bedre”
Forfatteren pointerer:
Selvfølgelig kan man koncentrere sig om en digital tekst. Det kræver bare mere af os end at læse en analog tekst. Vi husker også de tekster, vi har læst på papir, bedre end dem, vi har læst digitalt.
Digitale afbrydelser
Når vi skal forstå komplekse forhold, bruger vi langtidshukommelsen. Det skyldes, at vi har behov for at bringe viden, fortid og erfaring i spil. Det kaldes at “læse dybt”. Vi forstår os selv og teksten samtidigt.
Bliver vi afbrudt, når vi læser, mister vi koncentrationen. Langtidshukommelsen slås fra og erstattes af korttidshukommelsen.
For flere år siden blev min hukommelse testet af en venlig og dygtig mand på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre. Af ham lærte jeg blandt andet, at korttidshukommelsen har at gøre med det, vi er i gang med lige nu. Jeg spurgte “Hvor går grænsen?”. Jeg tror, han var lidt overrasket over spørgsmålet. Selv syntes jeg, det var et meget logisk spørgsmål.
Kresten Bjerg skriver, at korttidshukommelsen lagrer information i meget kort tid, fra et millisekund og op til et par minutter. Det medfører, at korttidshukommelsen ikke er egnet til at lære og forstå!
Når vi læser på nettet, læser vi ikke “dybt”, for vi bliver hele tiden afbrudt.
- Enten afbryder enhedens (telefonens, computerens mv.) indhold os, fx fordi vi tager stilling til, om vi vil klikke på et link eller ej, svare på en e-mail eller lignende.
- Eller også afbryder hjernen sig selv. Den vil gerne have dopamin, som er dens belønningsstof. Den har jævnligt brug for at blive belønnet. Det kan den fx blive ved at søge og finde med Google, tjekke sociale medier eller lignende.
“Sprogpedantmorsomhed”
Vær rar ikke at sende mig en kommentar om, at det hedder “mellemrum” og ikke “mellem rum”. Det ved jeg godt. Jeg synes bare selv, det er sjovt.
1) Fra Sundhedsplatformen: “Vær opmærksom på, at der kan være vigtig information om forberedelser inden dit besøg i din digitale postkasse …”.
Det er et glimrende eksempel på, at vi ikke læser, hvad vi skriver. Jeg skal i morgen (den 7. september) “besøge” endnu en ny læge i Distriktspsykiatrien. Jeg skal ikke besøge min digitale postkasse. Det er de rigtige ord. De skulle bare være brugt i en anden rækkefølge.
2) Min stavekontrol for op, da jeg skrev dette, som ryger i kategorien “Sjusk”: “Fik repererede Robert min robotstøvsuger”
3) Mange mennesker har svært ved mellem rum. Jeg tror, det er en afart af anglicismerne. I de angelsaksiske lande deler man navneord, vi aldrig deler på dansk. Reglen er ellers let at huske: Hvis der er mest tryk på første stavelse, skal ordet ikke deles, tænk fx på “hjemmeside”. Det ville ingen nogensinde dele.
Nogle klassiske eksempler kan understøtte hukommelsen:
- Tysk lærer eller tysklærer?
- Rød spætte eller rødspætte?
- Stor magt eller stormagt?
“Har prøvet så meget efterhånden Healing keropraktor . Krops terapi. Søvn laboratorium”. “Keropraktor” undlader jeg at kommentere, men det havde været fint med et komma efter “Healing” og med et kolon efter “efterhånden”. Det handler om læsbarhed, der atter drejer sig om at hjælpe læseren med – så let og hurtigt som muligt – at forstå teksten.
4) Flere mellem rum: “Han vil videreuddanne sig til social pædagog“.
5) Det er ikke på dr.dk, man kan lære om orddeling: “Kasper Hjulmand hiver italiensk duo ind til land-skampen mod Finland”. Billedet stammer fra dr.dk den 8. september. Det er for ringe, og jeg begriber ikke, at de ikke lægger sig lidt i selen for at gøre det bedre. De burde som public service-organ være fyrtårne for alle os andre.
6) Jeg vader i mellem rum: “Truck fører”.
7) En af min utallige sproglige yndlingsaversioner er, at det ikke hedder “at søge på Google”, men at søge med Google. Det skyldes, at Google er en søgemaskine, en slags robot, der ikke selv har et indhold. Google rummer jo selv ikke al verdens onlineindhold. Google er et værktøj, der kigger efter indhold på hjemmesider. Derfor hedder det med.
8) Find selv mindst syv fejl på denne sikkert dyre plakat. De læste heller ikke, hvad de skrev.
Jeg kan ikke lade være at hjælpe på vej:
- sted burde være med stort begyndelsesbogstav
- talere burde være med stort begyndelsesbogstav
- Dansemusik skal være i et ord, jfr. tidligere da vi ikke siger dansemusik
- Der skulle nok have stået “kommunistisk parti”
- Det er næppe “Murernes brancheklud”
- Hvad laver det punktum efter 100?
- (Der er muligvis et overflødigt mellem rum efter entre)
- Jeg ville erstatte opremsningskommaet efter vin med et “og”. Det er gældende ret jfr. sproget.dk, der om opremsningskomma skriver: “sættes mellem de enkelte dele i en opremsning, dog ikke foran den afsluttende konjunktion”.
9) Her ville jeg aldrig købe mig til webdesign, for når der ikke er styr på sproget, er der måske heller ikke styr på ydelsen: “Responsivt websdesign”.
10) “Uanset hvad garantere jeg at disse råd ikke alene har hjulpet mig, men også kan hjælpe dig til at vækste din virksomhed”
- Det er mærkeligt, at så mange aldrig har lært løber-reglen. Idéen med den simple regel er, at man sætter ordet “løber” ind på verbets/udsagnsordets plads for at afgøre, om der skal sættes nutids-r på. I eksemplet vil man let kunne høre, at der skulle have stået garanterer.
- “At vækste” giver mig højt hår. Men det er mig, der er igen er langt bagud, for et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) fortæller, at udtrykket har været kendt siden 1994.
11) Her er flere, der ikke læser, hvad de skriver: “Støttenede hovedpude”:
12) Er man ansat hos Danmarks Radio, bør man vide, hvornår der skal nutids-r på og hvornår der ikke skal. Her er det fx helt galt: Her vil regeringen præsenterer sit udspil til en ny bandepakke”.
13) Her mangler konsistens. Enten skriver man anden person flertal med stort eller med småt. Og den første løsning er altså den korrekte: “I må og skal gøre mere. I skal faktisk gøre alt, hvad i kan for at stoppe den her voldsspiral”.
14) Det er fortsat sådan, at en “yngling” er en ung mand. I de resterende situationer hedder det “yndling”: “Har skaffet billetter til min ynglings komiker Ricky Gervais”. Hvor svært kan det være? Herudover skulle “yndlingskomiker” have været i et ord.
15) Det er utrolig svært at høre forskel på brande og brænde, så forfatteren er undskyldt: “Påsatte brænde bl.a. i Australien er også et stort problem”
16) Her er et svært ord. Det skulle have været “dokumentation”. Prøv selv at udtale “dukomention”. Det er slet ikke let: “Jeg har også en knæskade som blevet afvist for nogle år tilbage selvom der var dukomention og operation”.
17) Mange kalder det også bevillige, men det er der ingen grund til, når man kan nøjes med bevilge: “Da vi alle ved at det kun bevilliges rengøring til de absolut svageste ældre, er det jo det rene vrøvl”.
18) Det går vist meget stærkt hos Danmarks Radio. Kravene til produktivitet og effektivitet er steget voldsomt, ved jeg fra en ven, der er journalist. Derfor udsender de en masse vrøvl. Dette er fra 21 Søndag den 10. september: “Poltitisk journalist”
19) Denne stammer fra valgudskrivelsen i oktober 2022, men jeg fangede den i 21 Søndag den 10. september: “Danskerne skal vil valg 1. november”.
20) Mange mennesker har svært ved forskellen på “ligge” og “lægge”, og i talesproget kan de også lyde næsten ens, så det kan være vanskeligt. Da jeg for 40 år siden gik på studenterkursus, lærte vi reglen, at lægge tager genstandsled (det man sætter Δ under) og altså at noget bliver lagt – bare husk det, så er det ikke svært længere: “Du kan hjælpe med at ligge en tørvare i indkøbsvognen”.
21) Det drejede sig om bloddonorer. Tænk hvad et enkelt e kan gøre: “I [x-by] mangler de helt konkret 200 nye donorere i år”.
22) To sjuskefejl i så kort en sætning er en lille bedrift: “Så får i tilgengæld lov til at træde ind i min intimsfære”.
23) Det er ikke nogen god reklame for terapeuten. Jeg skal i hvert fald ikke i metakognitiv terapi hos vedkommende: “… den angst, der har plaget hende det meste af livet ved hjælp af metakognitiv terapi”.
24) Hallo stavekontrol!: “Begge udsagn er lige uappetitelige og populistiske”.
25) Man ser det for sig: Emnerne spæner rundt: “Så er det anden dag af [partis] landsmøde med spænende emner”.
26) Dette stammer fra en regionsrådsformand, der vel egl. er en art professionel, men jeg valgte alligevel kategorien “Udenfor kategori”: “Talte her med en taxichauffør, der få dage få inden sad i kørestole men nu var gående”. Sad jeg i kørestol, ville jeg nøjes med en enkelt.
27) Nu skal man jo ikke skue hunden på hårene, men alligevel …: “Det skuer voldsomt i mine konfliktinteresserede ører”.
28) En konto, flere konti. Hvor svært kan det være? “Det var en Julie der hackede min konto flyttede penge rundt på mine kontoer OG sendte 7000 til sin egen konto”.
29) Når man er Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige myndigheder skal med stort! Dansk Sprognævn skriver i afsnit 7: “Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort”. Her burde altså have stået “Skatteministeriet”. Billedet stammer fra TVA Live kl. 18:30 den 19. september:
30) Denne stammer fra en annonce fra en ejendomsmægler. Jeg glæder mig over, at ingen endnu har jaget med solen. Endnu en gang er det de rigtige ord, men rækkefølgen er Anders And, og endnu en gang har forfatteren ikke læst, hvad han/hun skrev: “Fra stuen af, får du adgang til den østvendte altan, hvor du kan sidde og nyde din morgenmad og se solen stå op i ro og mag”.
31) Prøv at skille følgende ad: “Jeg har erfaret, at et familie medlem arbejde som sygeplejerske i Frankrig under første verdens krig”:
- familiemedlem er i et ord. Der er altså et mellem rum for meget.
- arbejde mangler den rette endelse.
- vi har (endnu) kun en verden, så det kan ikke være den første verdens krig. Verdenskrig skal i et ord. Endnu et mellem rum for meget.
- Tre fejl i så kort en sætning er godt klaret.
32) Her har vi – fra en professionel – en pleonasme i 3. potens. Jeg har fattet, at jeg vil høre budskabet igen: “Husk at alt hvad I fik af vide i går bliver gentaget flere gange undervejs af flere omgange”.
- gentaget
- flere gange
- af flere omgange
“… af vide …” ser jeg bort fra en kort stund.
33) Fra en avis så ophavsmanden er formentlig journalist. Desværre ved jeg ikke hvilken avis, da jeg bare fangede billedet på Facebook den 21. september. “De københavnske skoleelever farede vild …”
34) Her er en fagforeningsmand, der til gengæld sparer på mellem rummene. Uagtet han gør sig umage, opvejer det ikke alle de overskydende mellem rum i dagens post: “autonomi (Kunsten at tage og ståvedegnebeslutninger)”
35) Hver gang jeg ser dette sære udtryk “… smide under bussen”, må jeg slå det op, for jeg kan ikke selv få det til at give mening. Ifølge DDO betyder det, at “ofre eller forråde nogen for selv at få en fordel af det”.
Jeg var ikke klar over, at det muligvis er en anglicisme, før jeg læste dette: “Don’t throw your friend under the bus to impress someone.”
36) Her er et fantastisk eksempel til kategorien “Lydskrift”: “Var på ungdomsbibluoteket med min søn”. Jeg kan faktisk godt forstå, at man kan komme til at stave bibliotek på denne måde, og når stavekontrollen er slået fra, er man jo lidt på den.
37) Dette stammer fra en forfatter, der muligvis skelner mellem arbejde og fritid, som nu til dags kaldes Work Life Balance: “Åh, så kom der en til fremragende anmeldelse”. Når jeg tror, hun skelner mellem arbejde og fritid, skyldes det, at bogen forhåbentlig er skrevet bedre end dette opslag på Facebook.
38) Hele Danmarks Radios TV Avis den 23. september kl. 08:00 i forbindelse med Socialdemokratiets landsmøde: “Kredsformand, Ikas-Brande, Soc.dem.”. Byen har altid heddet Ikast. De har nok ikke tid til at læse, hvad de skriver, når de skal bruge kræfter på nyt design og navneændringen til “TVA Live”.
39) Sådan udtales det af mange, men på skrift kunne stavekontrollen have hjulpet: “Er opereret for en discoprolaps”.
40) Denne køber/bruger af en eller anden form for pude har allerede ondt, men i det mindste bliver det ikke værre: “Jeg er mega glad for min pude. Den støtter min lænd og hofte rigtig godt og hjælper til jeg ikke får mere ondt”. Eller også skulle der have stået noget med, at vedkommende ikke fik ondt mere i betydningen længere?
41) Det er længe at stå op: “Er du forlag, forfatter eller forhandler? Skal du stå på Bogmessen Aarhus til marts 2024? Book din stand nu”.
42) Af annoncen fremgik, at der var tale om en form for ovn og ikke noget oven i det fri: “Hvad er bedre end at lave en lækker pizza i en Petromax Dutch oven i det fri?” Citationstegn om navnet/varemærket havde afhjulpet miseren. Så havde man været klart over, at det var et navn: “Petromax Dutch oven”. Det er trist, at citationstegn næsten ikke bruges længere.
43) Jeg har desværre glemt, hvilken sammenhæng dette stod i og uden den, er følgende volapyk: “Aflytning Detektor til Spionkamere”.
44) I den desværre aktuelle sang “Where have all the flowers gone” fra 1964 findes blandt andet linjen: “When will they ever learn?”. Oversat til dansk er det nogenlunde “Hvornår lærer de det?” eller måske “Lærer de det nogensinde?” Det kunne man passende spørge Danmarks Radio om. Billedet herunder stammer fra TV Avisen kl. 7:00 torsdag den 28. september: “Ny opgørsel efter kræftskandale”
45) Tænk jeg har da aldrig vidst, at Muhammed skulle være født i England. Det kan selvfølgelig også læses som, der er født endnu en profet: “Fejring af profetens fødsel i dag i Storbritannien”. Af sammenhængen fremgik, at der nok nærmere skulle have stået: “I dag fejres i Storbritannien profetens fødsel”.
46) Denne kendte foredragsholder skulle have bedt sin assistent læse korrektur: “Hjernens funktion og belastningsreakioner” og “Debatarrengement”.
47) En, der så “Vild med dans”, skrev om Özlem Cekics ægtefælle: “Din mand var ved at regne af stolthed”.
48) Annonce fra Flügger: “Skab et roligt og afslappende sovevælser med farverne, som de bruger i Nybyggerne”.
49) Uha: “Suppersygehusene er jo både Somatisk og Psykriatrien under samme tag”.
50) Ja, her skal vist tilsættes en del “læse let”, før man kan forstå: “Vi elsker Ulla terkelsen den meste bedste til at dukommentere hele verden så man kan forstå”.
Billedet herunder stammer fra en side om Autisme og ADHD. “Elsker ord” passer i hvert fald på mig. Det resterende må du selv vurdere.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.