, ,

dr.dk har problemer med orddeling

dr.dk har problemer med orddeling

Danmarks Radio har problemer med det sproglige

dr.dk har problemer med orddeling

Jeg holder dybest set vældig meget af Danmarks Radio og et par af deres udsendelser, for de har været der, så længe jeg kan huske, men der er et potentiale for forbedringer; det gælder ikke mindst på det sproglige område. Klikker du her, vil du se, hvad jeg har samlet sammen på kun lidt mere end en måned med Danmarks Radio som afsender.

Lige p.t. er det især problemerne med orddeling på dr.dk, der fylder. Selvom det er sparetider hertillands, burde de næsten kunne få råd til et program, der kan hjælpe med det. Herunder kommer et par eksempler, der ikke stammer fra en lille telefon eller en lille tablet, men fra en 32″ skærm:

dr.dk har problemer med orddeling
dr.dk har problemer med orddeling

Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvorvidt man faktisk kan dele meningsløst som “me-ningsløst”; dog ville jeg aldrig selv gøre det. Det ser helt galt ud.

Det næste billede, der også stammer fra dr.dk, er jeg ikke i tvivl om

dr.dk har problemer med orddeling

Andre eksempler fundet på billeder

dr.dk har problemer med orddelingEn netavis skrev om det med at have en tjenestemand i lommen, og ham/hende blev der begået vold mod. Gad vide om jeg ikke også selv ville begå vold mod ham/hende, hvis vedkommende var så ubehøvlet at befinde sig i min lomme? Jeg er lige ved at tro det.

Herunder kan man få afhentet sine nedrivningsopgaver. Det vil jeg huske til næste gang, jeg har sådanne. Tænk at man bare ringer til 42 24 73 64 og får dem afhentet. Det er da en drøm, så man slipper for selv at slæbe på murbrokker og gamle brædder.

dr.dk har problemer med orddeling

Snart kan du selv indsende sjove billeder

Om kort tid bliver jeg formentlig færdig med at kode en lille udvidelse, som bevirker, at du selv kan indsende sjove billedeksempler til sprogdatabasen. Indtil den er klar, kan du sende dem til min e-mailadresse.

Her følger resten af det, jeg har samlet siden den 20. september

1. Jeg er næsten ked af at sige det, men denne er Danmarks Radio også ophavsmand til: “Pengene kan ikke afleveres tilbage.”. Udtalelsen vedrørte de forkerte udbetalinger af varmehjælp på 6.000 kr. til borgere, der slet ikke var berettigede til beløbet.

2. Når man ikke kan svare frem, kan man heller ikke svare tilbage: “Svar tilbage på denne e-mail”.

3. To be or not to be …, at minke eller ikke at minke? Det må være konsekvensen af følgende: “Coronaen muterer hurtigt iblandt minkende, da de lever meget tæt.” Jeg har lagt den i æsken med lang tillægsform/præsens participium, men den kunne også være anbragt i æsken med “Lydskrift”. Det er en (min) smagssag.

4. Dette blev skrevet om statsminister Mette Frederiksen: “Hun har sgu hård på brystet”. Uanset hvad man måtte mene om regeringsførelsen, er det sandt.

5. Selv ville jeg lede efter en lejlighed, der var til at betale, for hvem vil betale for huslejen: “Der skal være plads til, at almindelige mennesker kan finde en husleje, der er til at betale”.

6. Medgivet … Man kan på ingen måde høre forskel på scener og sener: “En forlængelse af scener i begge ben”.

7. “Groupthink”, en anglicisme, er ifølge Wikipedia et psykologisk fænomen, der opstår i en gruppe af mennesker, hvor ønsket om harmoni eller konformitet i gruppen resulterer i et irrationelt eller dysfunktionelt beslutningsresultat: “Mere udtryk for groupthink end selvstændig tankevirksomhed”. Det var jeg ikke klar over, og jeg er vist ikke tidligere stødt på ordet.

8. Af sammenhængen fremgik det tydeligt, at “pysatiske” er synonym for det svære ord “psykiatriske”, som mange bøvler med: “Kommune vil lukke blåkors det kommer til at give travlhed på pysatiske …”

9. Her er en mere til lang tillægsform-/præsens participium-kassen: “Gavner planeten og sikre mad i sultende maver”. Det er synd for maverne, at de skal sulte.

10. En undertekst på dr.dk: “… nærmer sig Florida, hvorfra raketten “Artemis 1″ skulle opsendes fra”.

11. Det gør dette til gengæld ikke, og en vaks stavekontrol kunne være trådt i karakter: “Det lyder meget begævet”.

12. Kassen med anglicismer vokser vist hurtigst af dem alle: “Tror ham der Kirk kommer i alvorlige problemer, Down the Line”. Hvad der helt præcist mentes, ved jeg faktisk ikke. Det fremgik ikke af sammenhængen.

13. Her er der nok ingen tvivl om, at det var telefonen, der var på spil: “Lars er sømagt Herluf”. Der skulle nemlig have stået: “Lars er søn af Herluf”.

14. Ordet pressemøde er efterhånden helt fortrængt. Her kan doorstep dog forsvares med, at pressen ikke engang blev inviteret indendørs: “Statsministeriet indkalder til doorstep foran glasdøren til Statsministeriet”.

15. Det kan nemt drille med negationerne, og det gør det tydeligvis også her: “Inden vi lukker, tilbyder vi de sidste ædle smykker med -75% rabat”. Hvis man får rabat, trækkes der noget fra prisen. Hvis man får en negativ rabat, må der altså blive lagt noget til. Det vil sige, at inden de lukker butikken, har man som kunde mulighed for at betale 75 pct. over normalprisen 🙂

16. Gæt selv afsenderen: “Irans fodboldlandshold fik mundkurv på om pro-testerne i landet”.

17. Af og til kan man ikke sige, at der er noget, der er forkert. Det er bare lidt i retning af volapyk. Om følgende var udtryk for humor, er jeg ikke klar over; men det er lige før, jeg håber på det: “Godt du åbner op, så vi kan spørge ind til problemet, som du så kan sætte ord på”. Herre Jemini.

18. Stavekontrollen kunne også have fanget denne: “Juridisk chefkonlulent”, som jeg fandt på en profil på LinkedIn. Det er nok et af de steder, jeg synes, man skal læse korrektur, inden man falbyder sine evner, idet der er tale om et professionelt netværk, hvor man kan vise, hvor dygtig man er.

19. Lige lukt i kategorien med alle de andre sære udtryk: “Hvor er det stramt at lytte til …”

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.