Tag Archive for: Danmarks Radio

,

Historien om de fattige

Historien om de fattige

DR har fine udsendelser

Historien om de fattige

Man ser ofte ordene, når man “scanner” en kirkebog eller en folketælling: “fattiglem”, “fattiggårdsbestyrer”, “hospitalslem”, “daglejer” osv. Det er alle ord, der fortæller om livet i Danmark, som det er levet fra ca. midt i 1700-tallet og til?

Til nu? Fattigdommen ser anderledes ud nu – den er bedre skjult, den lugter ikke så grimt, eftersom kun få mennesker endnu sover i trappeopgange og vi endnu har folkepension mv. Mennesker skal endnu ikke lægges i blød i et badekar med alt tøjet på, for at få det til at slippe huden.

Jeg mener bestemt, mormor og morfar talte om, at der lå en “arbejdsanstalt” i Blåhøj; familien boede i Blåhøj Stationsby og “min mor” var født der. Jeg kan ikke finde den med Google, men jeg har tit tænkt over, hvad ordet “arbejdsanstalt” dækkede over. Jeg troede, det var en form for fængsel.

Nu er jeg blevet klar over, at det var en form for fattiggård, der var delt i to:

  • en forsørgelsesanstalt for de værdigt trængende, der bare skulle forsørges, og
  • en arbejdsanstalt, hvor man skulle arbejde for føden fx med at hugge store sten i mindre stykker, flikke sko, hugge brænde, eller pille larver af kål i 14 dage. Arbejdet var en del af den nødvendige genopdragelse af disse uværdige mennesker.

Historien om de fattige

I stedet søgte jeg på “fattigdommens historie” og fandt mange interessante sider heriblandt fire udsendelser på Danmarks Radios side fra 2015 under overskriften “Historien om de fattige”. Jeg har set de to første udsendelser og vil bestemt også se de to sidste, for det er fremragende fjernsyn! Der kommer billeder på de fremmede ord.

Børskrakket i Amerika i 1929

Krakket rystede hele verden. I Danmark medførte det (ikke direkte men som en afledt effekt), at hver tredje blev arbejdsløs. Det er slet ikke til at forstå så stort et tal. Hvordan holder et samfund sammen på sig selv i den situation?

Er det hver tredje borger, eller er det hver tredje mand? Eftersom kvinder som hovedregel ikke indgik i arbejdsstyrken, kunne de vel heller ikke blive arbejdsløse?

Arbejdsløsheden gjorde, at folk søgte mod byerne i håbet om, at forholdene var bedre der. Det var de ikke!

I stedet voksede kummerligheden, håbløsheden og armoden. Manden i huset stod op om morgenen og meldte sig ved fabriksporten eller på havnen for at se, om han kunne udlejes den dag (deraf ordet daglejer). Var der arbejde, var der også en dagløn, der ofte omsattes i alkohol i stedet for mad til familien og husleje. Man ved simpelthen, at forbruget af alkohol voksede. Forståeligt nok drak mange for at glemme.

Folk sov i trappeopgange og på lofter nødtørftigt indrettede med hø …

Adskillige i mine familier har “faste” adresser men flytter hvert halve år, så måske kan de ikke kaldes “faste”. Der findes et begreb for det, men jeg kan ikke huske det. Det nærmeste, jeg kan komme det, er “Tørrelejlighed”, men det er vist kun mig, der kender det. Google gør ikke.

Idéen var: man boede gratis seks måneder i nyopførte lejligheder, der skulle tørre efter byggeriet. Efter de seks måneder var det ud og videre til næste lejlighed. Lige p.t. advares der mod at have mindre end 20°, fordi det kan medføre skimmelsvamp p.g.a fugt. Overførte man dengang skimmelsvampen til de mennesker, der boede seks måneder hver sted?

Det er ret nemt at finde disse lejligheder på Stadsarkivets hjemmeside (kig under Politiets Registerblade).

Min morfar blev også ramt af krakket, for efter tvangsauktionen i 1925 over det husmandssted, han arvede fra sine forældre, rakkede han rundt i landet og arbejdede med dræning af moser og knuste skærver … Først i 1933 møder han min mormor, de gifter sig og flytter ind i en lille toværelses lejlighed i Blåhøj.

Klikker du på billedet, som jeg kalder “Morfar høster”, herunder, kommer du til en side, hvor du bl.a. kan læse lidt af hans livshistorie. Den er ganske rørende.

Historien om de fattige

Først når middelklassen rammes, sker der noget

Før K.K. Steinckes socialreform (af 30/1-1933) inddeltes fattige mennesker i værdigt og uværdigt trængende. De værdigt trængende var ikke selv skyld i deres fattigdom, mens de uværdige selv var skyld i at være blevet fattige.

Reformen var starten på en ny og bedre tid, men tro nu ikke al tale om “uværdighed” forstummede. Selv i reformen fandtes uværdige mennesker, man mente skulle opdrages. Det drejede sig kort fortalt om drankere, prostituerede og de konsekvent arbejdssky elementer.

Reformen afskaffede officielt fattiggårdene, men der gik adskillige år, før reformen var implementeret i enhver flække. Udsendelsen rummer et kort interview med en kvinde, der arbejder på en fattiggård og som fortæller, at der ikke er sket ret meget i de syv år, der er gået siden reformens vedtagelse; dog er gitteret over sengene og gitrene for vinduerne fjernet.

Adskillige reformer med ny lovgivning blev først sat i værk, når nød og elendighed ramte også middelklassen – underforstået: de var jo ikke selv skyld i fattigdommen, de var værdigt trængende, derfor måtte det være et samfundsproblem, som samfundet måtte sørge for/bidrage til at løse.

Når også middelklassen manglede brændsel, ikke kunne betale for den statsanerkendte arbejdsløshedskasse i et år, inden forsikringsdelen trådte i kraft, når også middelklassens medlemmer blev arbejdsløse, så skete der noget.

Det ligner noget, vi kender i dag. Inflationen har varet længe i Danmark. Vel det meste af 2022 (siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar)? De marginaliserede, der bare er et pænere ord for de udstødte, har mærket inflationen siden dens start, og de filantropiske organisationer som fx Kirkens Korshær og Frelsens Hær har gjort opmærksom på, at det er alvorligt.

Først nu, hvor el- og gas-priserne er gået helt amok, hvilket kan mærkes og være problematisk selv for middelklassen, griber politikerne til handling.

Det er altid interessant at sætte nutid og fortid sammen – og se hvor lidt der på nogle punkter er sket. Flere i blå blok burde erhverve sig en smule historisk bevidsthed.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

 

, ,

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Den amerikanske folkesjæl?

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

I morges kl. 07:15 viste DR 1 “Horisont” en udsendelse om midtvejsvalget, som jeg har fulgt med i, fordi jeg er bekymret for Trumps tilbagekomst i 2024. Det vil være intet mindre end en international katastrofe. Jeg forstår lige så lidt mennesker, der stemmer på ham eller andre republikanere, som jeg forstår dem, der stemmer på Danmarksdemokraterne el.lign.

Studievært var Johannes Langkilde og i USA befandt ægteparret Kretz sig i hhv. Arizona og Washington. Det var simpelthen godt TV! Af og til kan Danmarks Radio bare noget. (Det kan jeg i virkeligheden ikke udtale mig om, da jeg ikke kender konkurrenterne. Så det er bare en “synsning”).

Derfor var det godt

  1. Ægteparret Kretz er dygtige formidlere. De kan få fortalt en nuanceret historie på ingen tid, og de virker oprigtigt interesserede i de mennesker, de interviewer.
  2. Der var dybdegående interviews med både republikanere og demokrater. Mest interessant var:
    • En demokratisk bibliotekar, der var blevet jaget ud fra sit job af en stærkt gudfrygtig politiker, far til syv (og hans proselytter), der anklagede hende for at have de “forkerte bøger” på biblioteket, og at bøgerne var placeret, så børn kunne finde dem og læse dem. Hun fortalte fx, at nogle amerikanere anser Harry Potter for at være “forkerte”. Det var jeg ikke klar over. Nu må hun flytte og se, om hun kan finde en stat, hvor hun kan få lov at have de “forkerte bøger” på hylderne.
    • En republikansk politiker, der efter valget i 2020 havde brudt med Trump-linjen og ikke så på valgets resultat som svindel, fordi man tabte til Biden. De fleste republikanere har holdningen: “Vi tror på resultaterne, hvis vi har vundet. Har vi tabt, er det svindel.” Efter bruddet anklages han vha. store lastbilreklamer for pædofili og incest fra en mere troende Trump-tilhænger.
  3. Johannes Langkilde er både kompetent og charmerende. Mere kan man ikke forlange af en studievært.

Jeg fik mine fordomme bekræftet: Amerikanere er mærkelige/anderledes. De tænker simpelthen på en anden måde, som jeg ikke forstår, hvilket får mig til at overveje, om de tænker. De interviewede personer var vel på en eller anden måde udtryk for den amerikanske folkesjæl (ellers ville man ikke interviewe dem), og den er uhyggelig. Så hellere det sære Danmark med et repræsentativt demokrati, hvor vi kunne stemme på 14 partier den 1. november.

En sommer engang midt i 80’erne havde jeg faktisk en amerikansk kæreste. Hun læste i San Francisco, Californien, der er kendt for at være meget liberal. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at komme til USA. Der er meget fantastisk natur at se og kan man lide at vandre, er det ideelt. Men der er for mange amerikanere og for mange skydevåben. Og sikkert også for mange burgere og for få grøntsager …

På den anden side set: Når man møder amerikanere, enten ude i verden eller fordi de kommer til Danmark, findes der stort set ikke sødere mennesker. De taler godt nok højt, men det må man så leve med.

Hvis du vil give midtvejsvalget 30 minutters opmærksomhed, kan udsendelsen findes på Danmarks Radios TV-Guide.

Endelig ikke-ryger?

Vinduespudseren anbefalede bogen “Endelig ikke-ryger”, som han havde læst fem gange. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien bryder sig ikke om amerikanske selvhjælpsbøger, men syntes denne var en undtagelse. Jeg har købt den og læst det halve af forordet. Mere er det ikke blevet til. Det er vist mit tredje eller fjerde seriøse forsøg. Jeg lavede et udtræk fra netbanken og blev chokeret over, hvor meget jeg minimum har brugt på røg i år. Det er jeg altså for påholdende til. Eller måske rettere: Jeg vil hellere have noget andet for de penge!

Nu er det i det mindste fem dage siden, jeg sidst har røget, og egl. går det ret godt. Om det holder ved jeg ikke. Jeg må konstatere, at den psykiske afhængighed er langt større end den fysiske. I virkeligheden er det hemmeligt, for jeg gider ikke nederlaget, hvis jeg må give op. På den anden side så siger alle jo, at hvis man er motiveret, skal man bare blive ved at prøve, for på et eller andet tidspunkt lykkes det. Besparelsen er motiverende.

Jeg bruger ingen “afvænningsprodukter”, da de bare bilder kroppen ind, at den trænger til nikotin, det giver man den så, og på den måde udskyder man problemet = den egentlige afvænning. Så meget har jeg da læst. Jeg kan godt lide logikken. De første par dage gumlede jeg lidt tyggegummi, når det var værst, men jeg har aldrig brudt mig om det, det gør ved tændernes overflade. Og faktisk synes jeg ikke, det hjalp ret meget.

Nyt tastatur

Mit gamle Logitech K740-tastatur begyndte at miste tasterne, og jeg måtte konstatere, hvor meget man bruger både “e” og “4”. Det holdt selvfølgelig ikke i længden. Jeg ved ikke, hvor gammelt det var, men det har fyldt sin plads godt ud. Utilfreds er jeg ikke.

Det nye er også fra Logitech “Mx Keys” og trådløst, selvom jeg i virkeligheden er ved at blive vanvittig af ting, der skal lades op. Man kan bare ikke længere finde et ordentligt kvalitetstastatur, der ikke er trådløst. Nåh, men lækkert er det. Og køber man hos Proshop er prisen “kun” 759, – kr. = 1,15 ugers rygning.

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Børnene fra sorggruppen

Børnene fra sorggruppen

Fremragende Danmarks Radio!

Børnene fra sorggruppen

Om få dage og timer er det 50 år siden, jeg mistede min far. Som en anden idiot sidder jeg og tuder over en sorg, der aldrig går over. Et sted læste jeg “Sorg er en kærlighed, der aldrig forsvinder”. Det lyder rigtigt.

Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien anbefalede Jes Diges “Børnene fra sorggruppen”, der kan ses på Danmarks Radios hjemmeside. Jeg har nu set samtlige episoder, og jeg har grædt snot sammen med børnene.

Det er godt fjernsyn, der zoomer ind på børn, der har mistet en forælder. For 50 år siden havde man bare ikke opfundet sorggrupper; man havde ikke opfundet voksne, der blev ved at spørge; man havde ikke opfundet børn, der blev ved at svare. I det hele taget var der meget, der ikke var opfundet. Man skulle tro, det var mere end en menneskealder siden. Og det er det også næsten. Man havde næsten ikke opfundet børn.

De mødes hver 14. dag i Aalborg

De bliver ved at mødes hver 14. dag med Jes Dige i Slotsgade 7 i Aalborg. I løbet af de seneste 30 år er han mødtes med lidt mere end 3.000 børn i krise.

Jes Dige fortæller fx, at man kan rejse sig ved at være stolt over at være barn af en eller anden. Det passer godt! Jeg er stolt over at være min fars datter. Det lyder tåbeligt 50 år efter, men sådan er det. Det næres af min fars ungdomskærestes fortællinger. Jeg fortalte hende i sommer, at jeg var “stolt af at være en Stegemüller”. Hun svarede: “Det kan du også roligt være”.

Der er ikke noget “quickfix”, siger Jes Dige til Jonathan, der sørger på årsdagen for sin mors død. Næh, det må man sige, siger jeg 50 år efter … Måske er jeg bare en del langsommere. Det kan man ikke vide.

Når den voksne er klar

Et interessant aspekt i udsendelserne er børnenes reaktion på, at den voksne er klar til et nyt forhold/en ny kæreste. Den voksne er klar ca. syv til otte måneder efter, og børnene må følge trop. Men de er ikke klar.

I forhistorisk tid, før opfindelsen af både børn og Jes Dige, flyttede “min mor” og jeg ind hos revisoren i Odense seks måneder og tre dage efter min fars død. Jeg tror sådan set ikke, hun var klar, men lejekontrakten i Brande løb ikke længere, og vi skulle jo have tag over hovedet. Bare en avanceret form for prostitution? Selv var jeg ikke klar til noget som helst. Men hvad gør et barn?

Jeg kunne faktisk ret godt lide revisoren, hans to børn, der var flyttet hjemmefra for længst, og Sanderumskolen. “Min mor” mente ikke, jeg kunne med ham, hvorfor vi rykkede videre til Vollsmose efter 0,7 år.

Hvornår psykopaten dukker op, er jeg ikke helt klar over, men de er viede i april 1975 i Rønne Kirke. Resten er historie.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Words don’t come easy – eller gør de?

Words don't come easy - eller gør de?

Hygger du dig også?

Words don’t come easy – eller gør de?

“Words” eller “Words don’t come easy” var et kæmpe hit for 40 år siden … Franske Elli Robert Fitoussi sang. Han er bedre kendt som F. R. David.

Jeg hygger mig med at samle eksemplerne til artiklerne om sprog og opdatere databasen. Hygger du dig med at læse artiklerne? Giv din mening til kende i spørgeskemaet i bunden af artiklen. Det kan besvares indtil den 31. december 2022.

Jo, svaret er indlysende. Ord kommer for let! Der mangler lidt omhu med og omsorg for sproget. Dansk er svært, men det er ikke umuligt, og ting, man ikke kan, må man prøve at lære. Man bliver kun bedre til et eller andet, hvis man øver sig.

Nogle argumenterer med, at det nærmest er en demokratisk rettighed at formulere sig, som man nu bedst kan. Og det er der bestemt noget rigtigt i, når det gælder de private sprogbrugere. Men både private og professionelle sprogbrugere (inklusiv Danmarks Radio) kan gør det bedre, hvis de vil.

Vil de ikke eller er de bare ligeglade? Særligt for Danmarks Radio gælder det, at de bør være en form for fyrtårn for både dig og mig. En institution vi kan lære den bedste fremgangsmåde af. (Jeg var lige ved bare at skrive “best practise”, men det går nok ikke at servere en anglicisme her). Aktuelt kan det dog ikke anbefales at skrive af efter Danmarks Radio.

Nu til dags har vi mange hjælpemidler, der kan bistå os i kampen mod sprogligt sjusk. Stavekontrollerne og Den Danske Ordbog kommer ind på en delt førsteplads. Det kan undre, at så få bruger dem.

I forbindelse med denne plakat fra valgkampen, kom jeg til at tænke på et ordspil: Vi kunne gå over til at erstatte “fordom” med “fordum”. Mht. til sidstnævnte kan mellem rum indsættes efter eget ønske:

Words don’t come easy – eller gør de?


1. Der er mange versioner af “i hvert fald”. I første omgang læste jeg denne som “affald”: “Eller i alfald ud af Folketinget”. Nogle prøver at klare problemet ved at skrive “i alle fald”, men den version kender DDO ikke.

2. Dette giver ikke meget mening: “Fun fact: jeg forærede solbriller til Grandmaster Flash. Ikke backstage men pre-show”.

3. Afsenderen er Danmarks Radios liveblog den 11. oktober om situationen i Ukraine. Der er stadig ikke råd til at læse korrektur, hvilket kunne have byttet lidt rundt på bogstaverne, så de kom i den rigtige rækkefølge: “Derfor bad myndighederne indbyggerne om at tage luftalarmener alvorligt”.

4 og 5. Disse to stammer fra en kandidat til Folketinget, som forklarer, hvad omfordelingsprincipperne går ud på. Når man skræller det udenbyske af, er jeg enig med hende. Jeg har altid selv betalt al min (top-)skat med glæde, da jeg tror på fællesskabet:

  • “What, det lyder jo som en ren win-win”, og
  • “Så stay kritiske, kids, og god valgkamp”.

6. Denne forhenværende politiker anbefaler os at stemme på Enhedslisten; det er ingen dårlig idé. Jeg tror bare ikke på princippet: “Vi har et godt rationsprincip for fuldtidsvalgte og ansatte”, derimod bakker jeg op om rotationsprincippet.

7. Når man har udenlandske rødder, er det helt umuligt at se og/eller høre, at dette er forkert: “Vægst skaber arbejdspladser og velstand er en myte”. Så vidt jeg kan se, var skribenten tysker og derfor undskyldt, men en kvik dansk stavekontrol kunne være trådt i karakter.

8. Normalt gengiver jeg ikke kommentarer i deres fulde ordlyd, da jeg ikke ønsker at udstille enkeltpersoner, men denne bekræfter til fulde min antagelse/fordom om, at jo længere til højre for den yderste højrefløj, man befinder sig, jo dårligere uddannet er man: “hun lukket drt hele ned. Skyld i flere foreninger lukket.. og puting er sku ikke skyld. Hvor mange milliarder har hun ikke givet til et kurupt land. Mange er flyttet på grund af hend.”

Det var et svar på, at jeg skrev følgende om statsminister Mette Frederiksen:

“Ja for søren.

Det var statsministeren selv, der egenhændigt:
1) slap pandemien løs i Wuhan,
2) bad Putin invadere Ukraine den 24. februar 2022,
3) bad De Økonomiske Råd slippe inflationen løs og endelig
4) sørgede for at sprænge hul i tre gasledninger i Østersøen.”

9. Jeg troede, at det med at gå op i småting som grammatik, stavning og den slags var en samfundsbevarende (er lig konservativ) hobby, men billedet herunder viser, at jeg tog fejl. Jeg har fået lov at låne billedet hos Ole Kobbelgaard, der har været i gang med “rettelakken”. Jeg er enig med ham bortset fra, at jeg ikke selv ville have sat det sidste komma efter “politi”:

Words don’t come easy – eller gør de?

10. Jeg er ikke meget for hverken “skriv” som substantiv eller “omkring”: “Det andet skriv jeg har læst. Vi behøver flere som Tine Bryld omkring vores unge”

11. Det lykkedes mig at finde ud af, at “edgelord” vist nok betyder en person, der skriver fascistoide kommentarer for at få opmærksomhed. Hvad “40-something” går ud på, ved jeg ikke. Det skal muligvis forstås som en person, der er i 40’erne: “Det værste hver gang medierne husker at Greta Thunberg findes er det ocean af 40-something edgelords …”

12. Et godt input til kategorien lydskrift er, at “tripadvicer” (det forkerte) lyder næsten som “Tripadvisor” (det rigtige): “Billeje i Italien (Sicilien) ser risikabelt ud når man læser om det på nettet (fx tripadvicer)”.

13. Dette er en lille øvelse i selv at fjerne de overflødige “mellem rum” og sætte spørgsmålstegnet: “Mon Mette Frederiksen for ud så det rabalder, der er på vej”.

14. Er Enhedslisten klar i spyttet angående det socialdemokratiske Rwanda-projekt? De Radikale siger klart fra, mens Enhedslisten ifølge Danmarks Radios hjemmeside den 15. oktober siger: “… “et fantomprojekt”, der alligevel aldrig kommer til at ske …”. Der er bare det, at et projekt ikke kan ske. Det kan derimod (forhåbentlig ikke) føres ud i livet. Mange siger efterhånden “komme til at ske” om alt muligt, og det lyder da meget sødt. Selv hælder jeg mest til, at noget “vil ske”.

15. Gad vide hvad det betyder: “Du nailer den fuldkommen”?

16. Dette stammer fra en billedtekst på dr.dk: “Pædadog Camilla Rose Hansen og daginstitutionsleder Morten Birch Nielsen oplever …”

17. Ak ja de journalister: “Bornholm ramt af en pressemeddelelse” og “Kort ført klokken otte”

Words don’t come easy – eller gør de?

18. Man må spørge, hvor det stakkels hospital så kan søge behandling: “Læge er tiltalt for seksuelle overgreb på hospital”

Words don’t come easy – eller gør de?

19. Stavekontrollen var helt åbenlyst ude af drift, men lydskriften var derimod slået til: “Netto power i får 5 stjærner hos mig”

20. Jeg har været på jagt for at se, om det var muligt at købe min strøm billigere. Elselskaberne kan bestemt ikke skrive. 20 – 22 er fundet på forskellige udbyderes hjemmesider:

Ental og flertal er rodet sammen: “Nem kundeservices”.

21. Vil man være professionel, skal man kunne finde ud af det med nutid-r: “Prisen følger markedsprisen og sikre dig en fast lav pris”.

22. Vrøvl, idet man ikke kan være en pris: “Med kun 19,- i månedligt abonnement, er vi blandt de laveste abonnementspriser”

23. Tænk at Microsoft vil lægge navn til en “kundeo-plevelse”. De har da om nogen råd til en korrekturlæser. Jeg forstår ikke, hvordan det kan ske:

Words don’t come easy – eller gør de?

24. Magnus Heunicke på Facebook den 18. oktober om vinterbadning: “Det krævede en hel del overvindelse at hoppe ned i huldet i isen“.

25. Om partiet Nye Borgerliges omtale af, at ældre skal kunne afvise såvel muslimer, jøder og homoseksuelle som social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere: “De tror at jo mere resistisk men ser ud vil det kunne hjælpe dem“.

26. Min egen irritation over de, der faktisk bare er en flok telefonsælgere, men som vi nu til dags kalder: Phonere. I følge DDO har vi kendt begrebet “Phonere” siden 1990.

27. Jeg er ret overbevist om, at der skulle have stået noget om vasal, da “versal” drejer sig om store bogstaver: “Vi skal i fremtiden ikke være en USA versal …”. Når man gerne vil bruge svære ord, er det en god idé at slå dem op først. Selv elsker jeg svære ord, for med tiden bliver de lettere, så DDO er min strategiske alliancepartner.

Words don’t come easy – eller gør de?

28. Vil du nogensinde købe noget hos dem? “Inkl. vores populære fiber-vand og fiber konjac piller”. Verden er af lave: Efter min mening staves det cognac, men DDO angiver både “konjak” og “kognak” som uofficielle stavemåder. Vidste du det? I det mindste medtager de ikke “konjac”.

29, 30 og 31. Danmarks Radio har fortsat problemer med orddelingen. Jeg føler med de stakkels medarbejdere, der ikke kan få lov at købe et program, der kan assistere med orddelingen, når der heller ikke er afsat tid til korrekturlæsning. De første to eksempler stammer fra dr.dk den 19. oktober. Det sidste er fra den 20. oktober. Alle på en 32″-skærm.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt “sygeple-jersker” er okay; jeg ville dog aldrig selv dele ordet sådan. Der er derimod ingen tvivl om hverken kritikken af “milliards-ucces” eller “premi-erminister”, der er helt hat og briller:

Words don’t come easy – eller gør de?

31. “Den britiske premi-erminister trækker sig”.

32. Det må næsten være telefonen? Mange kunne have glæde og gavn af at slå ordbogen fra og selv læse, hvad de skriver. “Man skal måske ikke skrælle ud over at I vil have indflydelse”.

33. Vrøvleannonce fra Microsoft: “Læs om, hvordan du leverer personlige kundeoplevelser, der styrker brandloyaliteten”.

34. Jeg har kategoriseret denne i “svære ord”, men måske havde “lydskrift” været bedre? “Der er noget galt med propersionerne”

35. Denne stammer fra omtalen af en valgplakat. Jeg havde aldrig hørt ordet “crossdresser” før, men Dansk Sprognævn har kendt det siden 1995: “Jane kan blive den første crossdresser i folketinget”.

36. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “Ældrecenter”. Forkerte mellem rum kan have stor betydning – og så ville jeg i øvrigt selv have valgt et nyere center: “Jeg var vidne til noget positivt på et ældre center”.

37. Lige til lydskrift: “Vi var i selvskab med de konservative”.

38. DDO kender ikke cherry picking, der nærmest betyder “at plukke kirsebærrene”: “Troede ikke du hoppede på den gang cherrypicking”. Derimod kender Wikipedia ordet, og der skal være mellem rum.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.