Tag Archive for: Danmarks Radio

, ,

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Sjusk!

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Der er kun et ord for samtlige månedens sprogposter, og det er sjusk. Folk læser ikke, hvad de skriver og/eller, hvad de publicerer. Damarks Radio ser åbenbart heller ikke med på deres egne udsendelser.

Der synes ikke længere at være råd til omhu hos de professionelle. Og private tænker sig bare ikke om, og stavekontrollen synes at være en by et sted i Rusland. Det er alt sammen noget trist. Til tider overvejer jeg, hvad man egl. lærer i dansktimerne nu til dags? Hvad udfylder man tiden med, når det åbenlyst ikke er staveord eller “Læs og forstå”?

Den selektive opfattelsesevne?

Sproget er et levende, dynamisk element i vores hverdag, og alle har deres egne unikke måder at udtrykke sig på. Men når jeg begynder at se gentagne fejl eller uheldige vendinger i offentlige medier, kan det være let at tro, at jeg er særligt opmærksom på netop dem.

Det er vigtigt at skelne mellem faktiske fejl og min tendens til at lægge mere mærke til dem, når de kommer fra en kilde, der burde være et “sprogligt fyrtårn” for både dig og mig.

April rummer 31 sjuskefejl. De 15 stammer fra Danmarks Radio. Det svarer til 48 pct.

Selvom jeg (også) i denne måned har mange eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio, er det ikke fordi, jeg har noget imod institutionen. Måske er det snarere et udtryk for, at vi som mennesker har en tendens til at bemærke fejl fra steder, vi ofte støder på, hvilket kan give indtryk af, at problemet er mere udbredt, end det reelt er. Så måske er det et eksempel på den selektive opfattelsesevne? Jeg ved det simpelthen ikke.

Da Danmarks Radio er min foretrukne (og eneste) nyhedskilde, er det nu reelt nok, at der de første 2:16 minutter af TV Avisen kl. 8:00 søndag den 21. april var fuldkommen sort skærm. Det var et forholdsvis udbredt fænomen, da jeg var barn, men nu synes jeg, det sker meget sjældent.

Jeg kan ikke ukrainsk, så jeg forstod intet af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tale til Repræsentanternes hus, hvor han takkede for donationen på mere end 400 mia. kr. Derefter kom et skilt på, hvor der stod “Midlertidig afbrydelse”, og senere var det rart at kunne engelsk, fordi Mike Johnsons tale manglede undertekster. Det blev dog beklaget.

Ingen beklagede den sorte skærm.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Hverken og enten eller

Det er utrolig vigtigt, hvor og hvordan man placerer “og”, “eller” eller “hverken eller”: I dette eksempel kommer der til at stå, at muslimer og arbejdsløse (også) er fanatikere, men det fremgår af sammenhængen, at det er lige det modsatte, der er meningen, jfr. ordene “misbrugt” og “smædekampagne”: “Så den ikke blir misbrugt til at føre smædekampagne mod muslimer, arbejdsløse eller andre fanatikere…”

Mange gange korrekturlæsning

Du ved ikke hvor mange gange, jeg læser korrektur på sprogposterne – og jeg bliver ved med at finde nye fejl. Jeg har ikke lyst til selv at vrøvle, når jeg skriver om andres sjusk. Jeg håber, jeg fanger det meste. Fanger du fejl hos mig, er du velkommen til at kommentere dem. Det tåler jeg gerne.

Sprogsnak behøver ikke at være kedeligt

Uschi Tech postede disse to den 12. april. Dem har jeg lige “lånt” til lejligheden (nu hvor jeg ikke bor i hus):

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Du finder som altid den opdaterede database her.

Månedens sprogpost

April måneds sprogpost udkommer 24 timer tidligere, fordi jeg er optaget den 1. maj.

1) TV Avisen kl. 8:00 den 1. april: “Tilladt at gro og sælge til medlemmer”. Vi har haft fat i det før (her punkt 35). “At gro” er intransitivt, og det betyder ifølge lex.dk, at ordet ikke kan optræde med et objekt. Selvfølgelig er objektet ikke synligt her, men det er underforstået. Det vil sige, at skrev man sætningen helt ud, ville der stå “Tilladt at gro cannabis og sælge cannabis til medlemmer” og det går altså ikke. Man gror ikke noget. Man dyrker det.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

2) TV Avisen den 2. april kl. 18:30 skriver to gange “kontraadmiral” (der nemt fanges af min stavekontrol). Når det sker to gange i samme udsendelse, skyldes det næppe en slåfejl, men at den pågældende medarbejder ikke kender ordet og/eller ikke kan bruge en stavekontrol.

Hvis du også er imod admiraler, så forvis dig selv her i Den Danske Ordbog (DDO) om, at det altså hedder “kontreadmiral”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

3) TV Avisen kl. 7:00 den 3. april. Der er ingen grund til at præsentere et ejefald/en genitiv her: “Mikkel Hansens annoncerer fremtidsplaner”. Mikkel Hansens hvilke nogle/hvaffor nogen?

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

4) TV Avisen kl. 18:30 den 3. april. Når man er ansat i Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige institutioner (ministerier, styrelser mv.) skrives med stort forbogstav. Det fremgår klart og tydeligt af punkt (7) i denne artikel på sproget.dk. “Dramatisk møde i forsvarsministeriet”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

5) TV Avisen kl. 7:00 den 4. april. Kære Danmarks Radio. Tag den gamle fil frem og lyt til TV Avisen, og vær nu søde derefter at fortælle den ellers super gode Ulla Essendrop, at der er hele to i’er i ordet opioider. Hun siger helt konsekvent “opioder”.

6) dr.dk den 4. april: Her er endnu en af de interessante men sære orddelinger, de – som de eneste – benytter sig af. Jeg troede ellers, de havde løst problemet, eftersom det er et stykke tid siden, jeg har set nogle af dem: “Jonas Vingegaard er ved bevidsthed på ho-spitalet efter grimt styrt”. Jeg begriber fortsat ikke, at de

  1. enten ikke har et program, der kan sørge for, at det ikke sker
  2. eller ikke læser, hvad de publicerer.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

7) TV Avisen kl. 7:00 fredag den 5. april havde åbenbart en helt ung og meget uerfaren medarbejder ved tasterne. Se blot disse tre eksempler (7, 8 og 9):

“Ingriben ved hændelser”, der stammer fra et indslag om uønsket seksuel adfærd. Fejlen opdages med det samme af min stavekontrol:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

8) Samme TV Avis samme tidspunkt. Nu er de da gået helt fra forstanden: “Region Hovedstanden og Region Sjælland har haft …”:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

9) Samme TV Avis samme tidspunkt: Her har vi FOA’s sektorformand fra “Holestebro”.

Hvis den røde firkant på kortet skal illustrere, hvor den interviewede befinder sig, har “Holestebro” flyttet sig en del, siden jeg senest var der:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

10) TV Avisen kl. 8:00 søndag den 7. april. Endnu en gang har ingen læst, hvad de skrev: “Krigen påvirker civile israelernes hverdag”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

11) Privatperson der forøger at leje farmors hus ud. Først troede jeg, Therese var af stuen: “Meget dejligt hus med stor have, Terese fra stuen så man kan komme direkt i haven”. Herudover hedder det “direkte”. “Direkt” fanges af en ihærdig stavekontrol.

12) Journalist: “Man ku måske osse starte med en båd plads”. Der burde have stået “Man kunne måske også starte med en bådplads”, hvis det skulle være på dansk.

13) Journalist på lokalavisen.dk. Orlog har at gøre med sømandslivet (orlogskaptajner, orlogsfartøjer mv.) “For mens nogle forældre kan få decideret sorgorlog på en takst, der svarer til barselsdagpenge, må andre nøjes med sygedagpenge”.

14) Samme journalist: “Sorgorlog er en mulighed for forældre, som mister et barn under 18 år”. Andre steder i artiklen var det dog stavet korrekt “orlov”. Hvorfor ser man ikke de sproglige inkonsistenser?

15) Samme journalist: “Socialsdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke love en national handleplan”.

16) Privatperson der vist i virkeligheden søger en køkkenhjælp: “Kønnkehjælp til fest den 22.06.24 i Vildsund søges til opvask”.

17) Jeg skulle finde telefonnummeret til en Christian i Valby,. så jeg slog op på 118.dk med bare de to parametre – og det lykkedes faktisk at finde den rigtige blandt 599 kandidater, fordi jeg genkendte efternavnet. På min vej gennem de mange hits stødte jeg på denne: “Sognepræst Georg Nielsen og Fabrik Ant Chr. Jensen Og Hustruernes Legat”. Input til 118.dk stammer vist nok fra teleselskaberne, så det er formentlig et af dem, der (heller) ikke læser, hvad de skriver:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

18) dr.dk den 9. april skriver to gange “europaparlamentsvalge t”, når jeg ser det på min PC-skærm, der er 43″ stor. Jeg har med andre ord læssevis af plads. Teksterne vises hhv. til venstre og til højre for et billede.

Ser jeg den samme side på min iPad, der er 12,9″ stor, vises teksterne helt perfekt under billederne.

Det vil være en god idé altid at placere teksterne under billederne for at undgå den slags dumme-fejl, der kunne imødegås, hvis man kiggede efter, hvad man publicerede.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

19) TV Avisen kl. 7:00 onsdag den 10. april. Her burde naturligvis have stået “Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten”, men Danmarks Radio skrev: “Medlem af Europa-parlamantet, Enhedslisten”. Det kræver kun en enkelt søgning med Google at finde ud af det:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

20) Vedkommende er muligvis ikke af dansk oprindelse, men stavekontrollen kunne nok indstilles til dansk sprog: “Laver lækkert vegatar ret med aubergine stægt i lækre kryderier”.

21) Branden i Børsen fik mange til tasterne. Her (21-23) er tre eksempler: “Undersøger, hvad årsagen er, men ingen indspirasionsteori…” Faktisk er inspirationsteori et dejligt ord, som i hvert fald jeg ikke har hørt før. Af sammenhængen fremgik det dog vist nok, at der burde have stået “konspirationsteori”.

22) Dette er et godt eksempel på lydskrift, for man kan umuligt høre, om der skal et eller to “d’er” i redde, det skal man bare vide, og det er ikke let. Når der kun er ét “d”, er det typisk noget, man gør med sit hår: “Selv private sprang til for at hjælpe, for at rede det der kunne redes……så flot..”

Det er også et godt eksempel på at de såkaldte tøveprikker skal bruges med omhu. Enten bruger man to eller tre (man sørger for konsistens), og der skal være mellem rum både foran og bagefter. Jeg ville selv have skrevet: “Selv private sprang til for at hjælpe for at redde det, der kunne reddes … så flot …”.

23) Min stavekontrol fanger, at der ikke er noget, der hedder “brandte”, den foreslår i stedet “brændte”. Jeg placerer den i kategorien lydskrift, da ordet nemt kan lyde som byen “Brande” i Vestjylland: “Ligesom da Kolding Hus brandte”. Og så er Koldinghus forresten i ét ord.

24) TV Avisen kl. 7:00 den 23. april. Man kan sagtens knække en kode; det er der intet galt i. Af indslaget fremgik det imidlertid, at industrien havde knækket kurven, fordi man via forskning og udvikling har fundet metoder til at udlede mindre CO2 til atmosfæren: “Industrien har knækket udledningskoden”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

25) Samme TV Avis. På samme måde som der ikke er noget, der hedder imorgen, idag, igår osv., fordi der mangler et mellem rum, er der heller ikke noget, der hedder igang. En banal, gratis stavekontrol reagerer straks. Hvis man evner at komme i tvivl, leverer DDO også svaret på mindre end et sekund, når man søger på “gang”. “Nogle danske butikker er allerede igang”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

26) Jeg bliver så træt … Allerede den 30. marts 2016 accepterede sproget.dk, at man nok kunne sige “taget på fast gerning” i stedet for “taget på fersk gerning”, fordi der er så mange, der skriver dette formørkede vrøvl, som de blandt andet finder med Google. Jeg er glad for at have levet i lykkelig uvidenhed i mere end otte år.

Billedet herunder fortæller, at “verden er af lava”. Jeg er begejstret over de korrekte tøveprikker, som har fået et mellem rum før den første prik.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Jo flere, der ikke kan formulere sig eller er i stand til at lave et simpelt opslag i en tilsvarende ordbog, fordi de ikke evner at komme i tvivl, jo mere forfalder sproget. Det skyldes, at sprognævnet retter sig efter flertalstyranniet. Nogle mener fejlagtigt, at sproget udvikler sig. Selv mener jeg, at sproget er under afvikling.

Argumentationen på sproget.dk er svag og usikker:

Set fra en nutidig synsvinkel er udtrykket på fersk gerning ikke særlig gennemskueligt, og det er muligvis derfor at visse sprogbrugere har omtolket det til på fast gerning. Det giver på sin vis mere mening: Når man afslører nogen i færd med at gøre noget ulovligt, griber man jo (undertiden) fast i dem, og måske holder man dem ligefrem i et fast greb indtil politiet kommer!

Ret skal være ret. De ender med at trække i land:

Udtrykket på fast gerning har dog ikke fundet vej til ordbøgerne, og da de fleste sprogbrugere reagerer mod udtrykket, må det anses for det korrekte at bruge vendingen i sin traditionelle form.

Tak til Uschi Tech for tilladelsen til at bruge eksemplet.

27) Forhåbentlig har nogen hjulpet denne forfatter, der netop har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond, med korrektur på den omhandlede bog: “Den 3. September kommer denne bog . Og det er jo mindst en sommer væk . Men jeg ville alligevel sige det pga indimellem bliver det for langtrukkent at sidde med alene og jeg har sat nogle uddrag på slides som en slags single – “.

28) TV Avisen kl. 18:30 den 24. april. Jeg har snart ikke flere ord for Danmarks Radios mangel på sproglig opmærksomhed. Ordet “bygning står i enhver ordbog: “Bygninskontruktør og indbygger i Randers”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

29) Dette faldt jeg over på Facebook, hvor der skrives de særeste ting: “Virkeligt mærkeligt band. Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at hørere dem”.

30) Det mener jeg altså ikke: “Jeg mener det hedder blandet land handel”.

31) Fanget af Torsten Raagard og bringes med hans tilladelse. Politikens netavis den 26. april om formiddagen: “Musikken, mændende og momentummet: Om Taylor Swifts nye album”. Journalisten vågnede senere op og rettede, men Torsten Raagaad var altså hurtigst.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Klog på sprog

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Min ven har åbnet mine ører for de mange fine podcasts, man kan høre på DR Lyd. Jeg er ikke selv typen, der surfer rundt for at finde noget interessant i diverse apps eller på diverse hjemmesider, og derfor er jeg altid glad for tips fra mennesker, jeg deler værdier og interesser med.

Da vi betalte licens, gjorde jeg det med glæde. For der har altid været et udvalg, der tiltalte mig. Der har altid været både “Fjernsyn for mig” og “Radio for mig”. Nu betales det via skatten, men den har jeg også altid betalt med glæde, for jeg kan ikke forestille mig en mere retfærdig fordelingsmekanisme.

Det er minimum 20 år siden, jeg fravalgte konkurrenten TV2, primært fordi jeg ikke kunne leve med de hjernedøde reklamer, for produkter jeg alligevel aldrig nogensinde ville købe, og ting, der hopper og danser på skærmen.

Klog på sprog

Jeg vil gerne lære om det danske sprog, så lige nu finder jeg godnathistorierne i podcasten “Klog på sprog”, der bestyres af Adrian Hughes. Det er i høj grad “Radio for mig”. De har tid, og de tager sig tid til at holde snuden i sporet og grave dybt ned i emnerne. Det er i sandhed en podcast, hvor man kan blive klogere.

Eksempelvis fandt jeg i serien Klog på sprog “Korsfæst ham, korsfæst ham” fra langfredag den 29. marts i år. Jeg er lidt interesseret i teologi, hvilket fik mig til tænde.

Udsendelsen viste sig at ligge i krydsfeltet mellem jura og teologi, og det var utrolig interessant. Blandt de medvirkende var Anne Birgitte Stürup, der er pensioneret senioranklager og foredragsholder. Hun står bag bogen “På ofrenes side”. I udsendelsen fortæller hun blandt andet om miskmasket i Jesus’ rettergang langfredag. Miskmasket består i, at Pontius Pilatus på en gang er forsvarer, anklager og dommer.

Den danske brug af varetægtsfængsling

Også da jeg i forhistorisk tid læste, og interesserede mig inderligt for både kriminalpolitik og kriminologi, var brugen af varetægtsfængslinger et varmt emne. Vi varetægtsfængsler langt mere end vores nabolande, og vi har ikke formået at flytte os en tøddel på de mere end 30 år, der er gået siden da.

Adrian Hughes fortæller blandt andet om den (også) aktuelle diskussion om, hvorvidt vi i Danmark bruger varetægtsfængslingen alt for rundhåndet, fordi ca. ti pct. af de mennesker, der har siddet i varetægt, ender med en frifindelse. Ergo er de uskyldige – eller man har i hvert fald ikke kunnet finde bevis for, at de skulle være skyldige.

Princippet hedder på latin “In dubio pro reo”, som vi også kalder “Uskyldsformodningen” og udtrykker princippet om, at man er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. Det står ikke i retsplejeloven, men det er hævet over al tvivl, at det gælder.

Adrian Hughes fortæller også, at Inger Støjberg fornylig har udtalt, at man jo også sætter folk i varetægt “for at presse dem lidt”. Anne Birgitte Stürup svarer, at hun finder, at det er et rystende udsagn, og at hun sandelig ikke håber, at der er nogen, der finder på det. Det kan man jo kun give hende ret i. Jeg er også temmelig rystet.

Retfærdighed

For mig er retfærdighed, at “De lige tilfælde skal behandles lige”, som stammer direkte fra “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross.

Der er en længere omtale af Alf Ross’ bog, som jeg selv læste efter og elskede, fordi den er så abstrakt. Doktor jur. Jonas Christoffersen fortæller noget, jeg aldrig har forstået af bogen, selvom jeg da fik 9 i skriftlig retslære, da jeg blev “candidata juris” dengang i januar 1990.

Alf Ross skrev – ifølge Jonas Christoffersen – “Ret er det, der foregår ude i virkeligheden ved domstolene, i kommunerne, i staten osv. Retfærdighed findes ikke. Det er et luftigt overnaturligt begreb, så vi skal skille tingene ad.” Jeg synes selv, jeg husker ordene “… en apriorisk hest …” men har ikke lige tid at lede efter det.

Det betød – stadig ifølge Jonas Christoffersen – at der opstod en indædt modstand mod at tale om retfærdighed, og at det var det, der fik nogle til at sige, at man ikke skal starte på jura, fordi man interesserer sig for retfærdighed. Det kender jeg ellers flere, der gjorde.

Juristløftet omtales også

Juristløftet er fra 1736 og er gengivet i eksamensbeviset. Jeg har ikke tidligere bemærket det, men lever alligevel ubevidst efter det, fordi jeg finder det rigtigst.

I beviset står

Den juridiske embedseksamen ved Københavns Universitet indførtes ved forordning af 10. februar 1736. Ifølge denne forordnings § 8 må juridiske kandidater aldrig vidende vige fra ret og retfærdighed, aldrig råde nogen til ufornødne processer og ejheller ved råd eller på andre måder befordre nogen uretvis sag eller intention.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg er vild med “Forsvundne arvinger”

Jeg er vild med "Forsvundne arvinger"

Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh

Jeg er vild med “Forsvundne arvinger”

Jeg elsker at se Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh gå på jagt efter ukendte arvinger i programmet “Forsvundne arvinger” på DR1. Det er “Fjernsyn for mig”, der har et meget lille TV-forbrug, fordi jeg hellere vil producere noget selv end sidde passivt foran en skærm.

I mit næste liv vil jeg også være arkivar og køre rundt på en specialbygget gaffeltruck i Rigsarkivet. Jeg kan ikke forestille mig et bedre job, hvis jeg af uvisse årsager skulle indfinde mig på arbejdsmarkedet igen.

Jeg husker tydeligt det med at løfte låget af de kraftige, brune arkivkasser i pap og næsten holde vejret, til man havde bladret et stykke ned i kassen for at finde de rette arkivalier. Når man endelig finder noget, giver det næsten et lille gib i en. Der udløses endorfiner, fordi hjernen bliver så glad. Dopamincenteret aktiveres. Det var dengang, man var nødt til at gå på arkiv hver lørdag og på alle fridage for at finde noget, man kunne stole på, det vil sige i originale kilder.

Udsendelserne viser tydeligt, hvordan man nærmest “hopper” fra kilde til kilde. Man finder noget i en kilde, og det er ledetråden til den næste kilde. Til sidst har man (måske) opklaret mysteriet og lagt endnu et puslespil.

Det relationelle har stor betydning i mange sammenhænge

Det ser ud som om, de to virkelig kan lide hinanden. Det ser man tydeligt, når de fx står sammen og kigger på et billede af en afdød. De står helt tæt og siger, hvad de hver for sig tænker om billedet. Det kan kun lade sig gøre, når to mennesker kan lide hinanden.

Det er også tydeligt, når hun igen sender ham på yderligere jagt i arkiverne, mens han igen sender hende ud i verden for at opstøve flere arvinger eller evt. bare mennesker, der kan have kendt afdøde.

Hun er så sød og charmerende, når hun opsøger de levende. Hun spørger altid så pænt, om de giver en kop kaffe. Hun er så dygtig til at stille de små uskyldige spørgsmål og ofte få de store komplicerede svar. Folk har simpelt lyst til at tale med hende. Jeg prøver at være lige sådan, når jeg opsøger mennesker, der har kendt mit børnehjem “Dear Home”. Jeg prøver simpelthen at kopiere hende, for jeg kan jo se, at det virker.

Der er mange ting, der afhænger af det relationelle. Jeg har fx fantastiske relationer til både min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og min psykolog. Jeg har kendt dem begge i mange år. De er set an og ikke fundet for lette. Jeg er fuldkommen overbevist om, at det relationelle står for mere end halvdelen af min behandling og virker bedre end alverdens medicin – og så er der i øvrigt ingen bivirkninger.

Alle har en historie

Der er en vis charme ved at følge de spændende opdagelser og menneskelige forbindelser i “Forsvundne arvinger.” Programmet giver ikke kun indsigt i de tekniske aspekter af at spore ukendte arvinger, men afslører også de dybere personlige historier, som ofte er skjult i arkiver og gamle dokumenter. Når Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh begiver sig ud på deres rejse, føles det som om vi er med på deres eventyr, og vi får en følelse af spænding ved tanken om, hvad de måske finder.

For mig er det også fascinerende at se, hvordan Mette Frisk formår at skabe forbindelse med de mennesker, hun møder undervejs. Udover at være dygtig til sit arbejde, har hun en varm og imødekommende tilgang, der gør det lettere for folk at dele deres historier. Dette element af medmenneskelighed er noget, der skiller programmet ud fra andre dokumentariske formater. Ved at engagere sig med folk og høre deres historier, formår hun at give en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være menneske og være forbundet til hinanden gennem historie og familie.

Programmet minder mig også om, hvor vigtige vores rødder er, og hvordan de kan forme vores liv. At lære om sine forfædre og deres rejser kan give et nyt perspektiv på vores egen identitet. For mange mennesker kan disse historier være med til at skabe en følelse af tilhørsforhold og give dem en stærkere forankring i deres egen historie.

“Forsvundne arvinger” er ikke kun et program om at finde arvinger; det er en påmindelse om, at vi alle har en historie, der er værd at dele og udforske.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Miljøsvin, klimatosser, Israel og Gaza

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

I aftes hørte jeg en fremragende podcast i DR Lyd; jeg kunne end ikke fald i søvn fra den. Den stammer fra serien “Klog på sprog” den 12. april i år og hedder “Miljøsvin og klimatosser”. Afsnittet beskriver sig selv således:

Kan ord bygge bro mellem klimaaktivister og landbrugere? Kan en kop grøn dialogkaffe give næring til en spirende samtale mellem dem, der sørger ved Vejle Fjords begravelse, og dem, der spiser pølser til Inger Støjbergs CO2 Rally? Og er “bonde” egentlig et skældsord?

Gæster: Özlem Cekic, generalsekretær for og stifter af foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe.

Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer.

Sabine Kirchmeier, privat sprogkonsulent, tidligere direktør for Dansk Sprognævn.

Vært: Adrian Hughes.

Den første våbenhvile, der er behov for i Danmark, er den blandt tastaturkrigerne, der beskyttet bag skærmen, fyrer ord-missiler af mod hinanden. De holder deres ord-luftforsvar op og skyder alle fjendens ord-droner ned med de mest sindsforvirrede argumenter – ofte helt ude af kontekst.

Skriver fx statsminister Mette Frederiksen om et regeringsinitiativ eller et statsbesøg, svarer muslimerne, at hun har blod på hænderne, fordi Danmark eksporterer nogle dimser til israelske kampfly. De slutter med at vise det palæstinensiske flag og skrive et af deres mantraer enten “Free Palestine” eller “From the River to the See”. Sidstnævnte forstår jeg ikke helt.

Der bliver skrevet de vildeste ord i begge konflikter, fx at havde det været 100 år siden, ville man have opstillet en galge og underforstået altså hængt modparten. Rent historisk skulle man nu nok have været mere end 100 år tilbage, idet lex.dk blandt andet skriver:

“For Danmarks vedkommende var hængning fra middelalderen og frem til 1771 alene foreskrevet som dødsstraf for tyveri med en kort afbrydelse i perioden 1683-1690. Dødsstraf for tyveri blev ophævet i 1771.” Kilde: .

Der er behov for en våbenhvile blandt tastaturkrigerne både om situationen i Israel og Gaza samt debatten om landbrugets CO2-udledning her i landet og mange andre konflikter. Begge nævnte konflikter viser med al u-ønskelig tydelighed, at intet flytter sig med de nuværende metoder. Det hjælper simpelthen ikke at forsætte, som vi er begyndt; det er for længst bevist. Altså må der noget andet til.

Fra krigen i Israel til klima-debat i Danmark

Der er selvfølgelig umådelig langt fra klima-debatten i Danmark til krigen i Israel, men der er også mange fællestræk.

Et af dem er, at debatten er så overophedet og polariseret, at ingen lytter til modparten. Det kan man overbevise sig om ved at høre den fremragende udsendelse. Özlem Cekic taler om, at der mangler et “uenighedsfællesskab”, altså at parterne er enige om at være uenige. Det kunne være et sted at starte.

Begge aktuelle debatter graver kun grøfterne dybere.

Formanden for Danmarksdemokraternes ungdom taler fx om at “landmænd har jagttegn”, mens han varmer op til Inger Støjberg, hoppeborgene og de gratis is og pølser. Hvad er det egentlig, man siger, når man taler om et “jagttegn”? Ja, man bringer våben ind i debatten, og hvad skal man med et våben? Det er jo typisk for at dræbe nogen. Det var umådelig uheldigt, at han sagde det i sin tale. Efterfølgende siger han, at det bare var en vittighed. Personligt mener jeg ikke, det var sjovt, men min humor er jo også neurodivergent.

Jeg holder mig i videst mulige omfang ude af debatten om situationen i Israel, for uanset hvad man skriver til og/eller om både den ene og den anden part, bliver det vendt og drejet og dernæst saboteret i det lys, hver part mener er det rigtigste.

Et eksempel: For kort tid siden skrev jeg alligevel et eller andet om “… krigen i Israel …” og at det forhold, at et par muslimer udeblev fra en middag i Tingbjerg, ikke bragte mad i de stakkels sultne og sultende børns maver 3.000 km. væk. Ca. 20 sekunder efter var svaret “Der er ikke tale om en krig, for ordet “krig” indebærer, at der skal være tale om to ligestillede hære, men her er tale om en besættelsesmagt …”. Det står der nu ikke noget om i Den Danske Ordbog (DDO) men jeg kan godt se idéen.

Modangrebene lød også “Ville du spise middag med en nazist?” Det ved jeg faktisk ikke, og spørgsmålet er også så hypotetisk, at jeg har svært ved at forestille mig svaret. Jeg synes, det kommer an på situationen: er krigen og/eller besættelsen aktuel? Er nogle af mine nærmeste berørte/døde/torturerede? osv.

Debatten – eller hvad man nu skal kalde den – udviklede sig til en diskussion om, hvorvidt man har indflydelse på Folketingets arbejde, hvis man stemmer blankt ved valg til Folketinget.

Eftersom vi jfr. grundloven har et repræsentativt demokrati, har man naturligvis ingen indflydelse, hvis man stemmer blankt. Der er jo ingen stole i salen, der er forbeholdt nogle, der sidder der, fordi ingen har stemt på dem. Det simple argument måtte jeg gentage mindst fem gange. Til sidst gad jeg ikke bruge mere tid på det. Sådan noget får mig til at synes, at folk er mentalt mindrebemidlede.

Sammenhængen til den oprindelige diskussion var, at jeg oprindeligt skrev om middagen i Tingbjerg, at man er sikker på ikke at have indflydelse, hvis man bliver væk. Sikke en udvikling i en samtale.

Lidt ud ad en tangent

En langt-ude-forbindelse – min fars første kones næste ægtefælles bror … – Eduard Frederik SOMMER blev i august 1944 skudt af Gestapo i Lauringe Mose ved Osted. Han blev kun 21 år. Drabene på de 10 unge mænd er velbeskrevet. Det gjorde stort indtryk på mig i foråret 2023 at høre genfortællingen om genbegravelsen i Mindelunden i august 1945 fra min fars ungdomskæreste, der havde deltaget.

Så måske ville jeg faktisk ikke spise middag med en nazist?

Jeg er ikke selv for god

Jeg må – fsva. miljødebatten – gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg tilhører dem, der mener, at der uden videre skal lægges en CO2-afgift på landbruget for at begrænse den kvælstofudledning, der dræber alt liv i fjordene. Jeg lytter mere til Danmark Naturfredningsforening end til interesseorganisationen “Landbrug & Fødevarer“, som jeg synes/tror/mener/tænker, bare er en lobbyvirksomhed.

I udsendelsen taler Merete Juhl om “kloge løsninger”. Og jeg kan næsten ikke holde ud at høre det, så jeg skruer ned for de imaginære høreapparater og skruer først op igen, når en klimaaktivist udtaler sig. Det er helt forkert af mig.

Nu vil jeg skrue op for de imaginære høreapparater igen og høre udsendelsen en gang mere, for den er god at blive lidt klogere af. Du bør også prøve.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.