Rehabiliteringsplanens forberedende del
Rehabiliteringsplanens forberedende del
Jeg sidder hjemme og det er dejligt!
§ 3, stk. 4, 1. (Alm. sag): så vidt jeg har kunnet finde ud af, handler det om at beskrive hidtidige joberfaringer og koble dem med ønsker til fremtiden. Alt i alt et ædelt formål, men det er “lidt” overvældende at skulle udfylde et skema på 13 (!) sider i Word.
Den første udfordring var at få konverteret kommunens skema fra pdf-filen i eBoks til et skrivbart Worddokument, men det gik endda efter et par forsøg. Jeg er jo temmelig nørdet, men hvad gør andre mennesker? Jeg møder mange mennesker på psykiatrisk afdeling, der aldrig vil kunne klare den udfordring. (Det er så moderne at kalde “problemer” for “udfordringer”.) Ja okay man inviteres til et møde i kommunen for at udfylde det sammen, men jeg har det bedre med at sidde hjemme i mit lønkammer og udfylde det. Det er jo ret vigtigt for ens fremtid, og derfor kan det ikke bruges som led i et interview, hvor tingene foregår ret hurtigt.
Jeg er blevet færdig og har sendt det til min bisidder, så kan hun se, om det ser “rigtigt” ud. Selvfølgelig kan hun ikke vurdere om min fortid eller mine ønsker til fremtiden ser rigtige ud, for de kan jo ikke være hverken “rigtige” eller “forkerte”, men hun kan vurdere det strategisk set, og det har stor værdi.
Hvad skulle jeg gøre uden min bisidder? Jeg har en medpatient, som jeg 100 gange har anbefalet at finde en SIND Bisidder, men af en eller anden grund, får hun ikke gjort noget ved det. Det undrer mig.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Stegemüller 
Godt du har Bodil og dine gode kompetencer, det er en god kombination. God søndag til dig.
@ Lene
Du kan sørme også tro, jeg er glad for at have Bodil.
Jeg føler også selv, at jeg da har nogle kompetencer i behold – Gudskelov da. Nu mangler jeg “bare” at blive god til de “kompenserende strategier” i relation til hukommelsen.
Også god søndag til dig!
Hvis man lider af en depression, kan man jo netop ikke tage sig sammen til noget som helst, så med mindre du direkte tager din medpatient i hånden og siger “Kom, så gør vi det nu”, vil der sandsynligvis aldrig ske noget.
Her er en Wiki-artikel, der afklarer begreberne revalidering/rehabilitering. http://da.wikipedia.org/wiki/Rehabilitering
Det ser ud som om det første er en delmængde af det sidste.
@ Ellen
Ja du har selvfølgelig helt ret i det med depressionen. Den pågældende medpatient mener i øvrigt ikke, at hun fejler noget som helst psykisk, men hun har været der på gule papirer i tre måneder. Frygtelig situation at havne i. Jeg tager hende i hånden, og så vi ringer i morgen! Godt du sagde det!
Mange tak for linket. Det skal jeg da lige have kigget på.
Det er da noget af en arbejdsopgave, 13 sider alt iberegnet.
Hvorfor hedder det rehabilitering? Er det det samme som revalidering? Eller er der en forskel jeg blot ikke har bemærket?
@ Jørgen
Ja jeg syntes også, det var en stor omgang. Der ville være adskillige af mine medpatienter, der ville give op med det samme.
Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det hedder rehabilitering eller hvad forskellen til revalidering er.